<html xmlns:v="urn:schemas-microsoft-com:vml" xmlns:o="urn:schemas-microsoft-com:office:office" xmlns:w="urn:schemas-microsoft-com:office:word" xmlns:m="http://schemas.microsoft.com/office/2004/12/omml" xmlns="http://www.w3.org/TR/REC-html40"><head><meta http-equiv=Content-Type content="text/html; charset=iso-8859-1"><meta name=Generator content="Microsoft Word 15 (filtered medium)"><style><!--
/* Font Definitions */
@font-face
{font-family:"Cambria Math";
panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4;}
@font-face
{font-family:Calibri;
panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4;}
/* Style Definitions */
p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal
{margin-top:0cm;
margin-right:0cm;
margin-bottom:8.0pt;
margin-left:0cm;
line-height:106%;
font-size:11.0pt;
font-family:"Calibri",sans-serif;
mso-fareast-language:EN-US;}
a:link, span.MsoHyperlink
{mso-style-priority:99;
color:#0563C1;
text-decoration:underline;}
a:visited, span.MsoHyperlinkFollowed
{mso-style-priority:99;
color:#954F72;
text-decoration:underline;}
span.EmailStyle17
{mso-style-type:personal-compose;
font-family:"Calibri",sans-serif;
color:windowtext;}
.MsoChpDefault
{mso-style-type:export-only;
font-family:"Calibri",sans-serif;
mso-fareast-language:EN-US;}
@page WordSection1
{size:612.0pt 792.0pt;
margin:3.0cm 2.0cm 3.0cm 2.0cm;}
div.WordSection1
{page:WordSection1;}
--></style><!--[if gte mso 9]><xml>
<o:shapedefaults v:ext="edit" spidmax="1026" />
</xml><![endif]--><!--[if gte mso 9]><xml>
<o:shapelayout v:ext="edit">
<o:idmap v:ext="edit" data="1" />
</o:shapelayout></xml><![endif]--></head><body lang=DA link="#0563C1" vlink="#954F72"><div class=WordSection1><p class=MsoNormal>Danske cyklister har været vovehalse, feminister og klimatosser. Er de nu ældre mænd, der bøvler med stangen? | Kultur | DR<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal style='margin-bottom:0cm;margin-bottom:.0001pt;line-height:normal;background:white;vertical-align:top'><span style='font-size:12.0pt;font-family:"Arial",sans-serif;color:#C90219;text-transform:uppercase;mso-fareast-language:DA'><a href="https://www.dr.dk/nyheder/kultur"><b>Kultur</b></a><o:p></o:p></span></p><p class=MsoNormal style='mso-margin-top-alt:auto;mso-margin-bottom-alt:auto;mso-line-height-alt:13.2pt;background:white'><b><span style='font-size:24.0pt;font-family:"Arial",sans-serif;color:black;mso-fareast-language:DA'>Danske cyklister har været vovehalse, feminister og klimatosser. Er de nu ældre mænd, der bøvler med stangen?<o:p></o:p></span></b></p><p class=MsoNormal style='mso-margin-top-alt:auto;mso-margin-bottom-alt:auto;line-height:15.0pt;background:white'><span style='font-size:12.0pt;font-family:"Arial",sans-serif;color:#333333;mso-fareast-language:DA'>En ny kampagne fokuserer på de ældre cyklister. Her er 4 andre måder, cyklister er blevet set på gennem 150 år.<o:p></o:p></span></p><p class=MsoNormal style='margin-bottom:0cm;margin-bottom:.0001pt;line-height:normal'><span style='font-size:12.0pt;font-family:"Arial",sans-serif;mso-fareast-language:DA'>Cyklen og cyklisten er gennem tiden blevet set som vovet, moderne, feministisk, klimavenlig og et storbyfænomen. Nu er der flere og flere ældre på de danske veje og cykelstier - men betyder det, at den typiske cyklist nu skal opfattes som en ældre herre? (Foto: © DR Grafik: Søren Winther Nørbæk)</span><span style='font-size:12.0pt;font-family:"Times New Roman",serif;mso-fareast-language:DA'><o:p></o:p></span></p><p class=MsoNormal>AF<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Frederik Bjerre Andersen<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>I DAG KL. 11:00<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- Jeg er altså begyndt at bøvle noget med stangen.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Den lidt lumre klage kommer fra en ældre mand i <o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Rådet for Sikker Trafiks nye kampagnevideo.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Den skal få ældre til at bruge cykler uden tværstang, køre med sidespejle og komme indkøbsvarerne i cykeltasker i stedet for at hænge dem på styret.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Antallet af ældre, der kommer alvorligt til skade på cykel, er nemlig <o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>fordoblet på bare 10 år.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Der sker samtidig med, at de 60-69-årige faktisk i snit <o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>cykler mere end de 30-59-årige i dag.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Så er den danske cyklist nu ved at ændre sig til en ældre mand?, spurgte de forleden i <o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>radioprogrammet 'Kulturen' på P1.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Det kan du læse et svar på nederst i denne artikel. Den danske cyklist har nemlig haft flere forskellige ansigter gennem tiden.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Her guider Martin Zerlang dig igennem 157 års cykelkultur. Han er professor emeritus i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>og har skrevet bogen 'Danmark set gennem et cykelhjul'.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>1<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Vovehalsen<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>(Foto: © Alfred Benzon/ Det Kongelige Bibliotek)<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>De første cykler i Danmark vakte stor opsigt, da de blev præsenteret i Tivoli i København i 1869 – og forlystelsesparkens huskomponist H.C. Lumbye skrev<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>endda en lystig 'Velocipedes Galop' til lejligheden. Den minder i øvrigt en del om hans mere kendte 'Champagnegalop'...<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Velocipeden havde to lige store hjul, men pedalerne sad fast direkte på forhjulet. Mange, der prøvede køretøjet, faldt dog af i farten, og det gav køretøjet<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>øgenavnet 'Væltepeter'.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Derfor er de første cykler heller ikke for hvem som helst:<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- De første cyklister, det var jo på en måde vovehalse, siger Martin Zerlang i '<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Kulturen' på P1.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- I starten var det mest unge mænd fra overklassen, altså grosserer og grever, der eksperimenterede med den her nye indretning.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Til skræk og advarsel: satiretegning af en cykelentusiasts skelet i det engelske satireblad 'Punch', 1889. (Foto: © Bridgeman Art Library/Ritzau Scanpix)<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>De næste år fik cykelmodellerne større og større forhjul, så man ikke skulle træde så hurtigt rundt ved høj fart. Det blev til sidst til den kæmpehøje<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>bicycle, der også overtog øgenavnet 'Væltepeter'. Og de hurtige cyklister blev ikke mødt med åbne arme.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- Bønderne ser med forfærdelse på de her cyklister, der kommer i rasende fart, så hestene måske begynder at stejle. I byerne er der mange fra det mere<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>reaktionære borgerskab, der synes, det er rædselsfuldt, siger Martin Zerlang.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>De første cyklister blev også gjort til grin i satiremagasiner. I det britiske blad 'Punch' var der eksempelvis tegnet et skelet af en cyklist med utroligt<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>tykke benknogler, bøjet ryg og bittesmå arme med krumme fingre.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal><span lang=EN-US>2<o:p></o:p></span></p><p class=MsoNormal><span lang=EN-US>Kvindeforkæmper i sadlen<o:p></o:p></span></p><p class=MsoNormal><span lang=EN-US>(Foto: © Mary Evans Picture Library/Photographer In 'le Panorama : Paris S'amuse'/Ritzau Scanpix)<o:p></o:p></span></p><p class=MsoNormal>I slutningen af 1800-tallet blev 'safety'-cyklen introduceret. Den havde to lige store hjul og en kæde, der forbandt pedalerne med baghjulet. Altså ligesom<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>de fleste cykler har i dag.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Selvom nogle af datidens læger mente, at kvinders kønsorganer kunne tage skade af sadlen, begyndte flere piger og damer at cykle på de "sikre" cykler.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Cykling blev et tegn på nye tider, og Danmark fik sin første kvindelige racercyklist i Ellen Hørup. Meget symbolsk var hun datter af den progressive politiker<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>og bladmand Viggo Hørup.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Ifølge Martin Zerlang var cyklen også medvirkende årsag til en revolution i kvindernes påklædning. De store, upraktiske kuppelformede kjoler blev erstattet<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>af den meget mere adrætte reformdragt.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- Det var sådan en slags posede bukser, så man ikke havde skørter, der filtrerede sig ind i hjulet i fuld fart, forklarer Martin Zerlang.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- Det sigter nemlig mod, at kvinden kan bevæge sig frit.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>3<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Demokrat på to hjul<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Politifilm fra København, 1937<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>I første halvdel af 1900-tallet blev cyklen demokratiseret: Alle fik adgang til at cykle.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Der findes masser af optagelser af cykelstrømmene fra 1930’ernes Danmark. En af dem kan du selv se i videoen ovenfor.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Men cyklerne kører også ind i litteratur og musik. I Poul Henningsens 'Danmarksfilmen' fra 1935 er der et par minutter med 'Cykelsangen' til billeder af<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>cyklister i København:<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Færdsel er en fin balancekunst ikke stritte mod dens rytme glid bare med! Snorlige cykelstier skinnende nikkelstyr. Cikelstier. Cykelstyr! Søde sko på<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>pedaler.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- Det er jo cyklisten, som er indbegrebet af modernitet, af demokrati. Af ungdom, af fart, siger Martin Zerlang i <o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>'Kulturen' på P1.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Selv den store danske forfatter Johannes V. Jensen så perspektiverne i cyklen. I sin sidste roman 'Gudrun' (1936) brugte han flere sider på at beskrive<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>strømmen af cyklister.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- Johannes V. Jensen havde en darwinistisk forestilling om en stadig udvikling mod det bedre. Udviklingens seneste trin var cyklisten som medlem af den<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>her cykelstrøm, der ligesom en fiskestime snor sig ud og ind ad cykelstierne, fortæller Martin Zerlang.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>4<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Klimabevidst storbyboer<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>(Foto: © Mads Jensen/Ritzau Scanpix)<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Op gennem 1950'erne og 60'erne blev cyklen overhalet af drømmen om parcelhus, bil og fjernsyn som de tre store statussymboler. Ifølge Martin Zerlang var<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>det først i forbindelse med oliekrisen i 1970'erne, at cyklen igen fik medvind i Danmark. Til gengæld blev den tillagt nogle nye egenskaber.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- Siden da har vi haft det her billede af cyklen som noget bedre, altså et mere rent transportmiddel, siger Martin Zerlang.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- Bilen skulle ud af byen, men cyklen måtte gerne komme ind.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Fra 1970'erne blev cyklen et transportmiddel, der deler Danmark mellem land og by, siger Martin Zerlang. <o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>En undersøgelse fra SDU viste i 2022,<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>at der generelt bliver cyklet mindst i landområderne, hvor befolkningstætheden er lille, og cyklet mest i kommuner med høj befolkningstæthed.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>I 1970'erne begyndte cyklisterne i København at demonstrere for bedre forhold for pedalkraften. Her en demonstration i slut-70'erne arrangeret af Dansk<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Cyklistforbund. (Foto: © Ebbe Andersen/Ritzau Scanpix)<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Ikke mindst i hovedstaden har cyklen i de seneste årtier haft en kæmpe betydning for byens udvikling og plads på verdenskortet.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- Man vil have flere og flere københavnere ud på gaderne, flere og flere københavnere til at cykle. Man kæler for cyklisterne ved at have sådan nogle hvilebrædder<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>i vejkrydsene, så cyklisterne ikke bliver trætte, mens det skifter fra rødt til gul til grønt, siger Martin Zerlang.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>København er gang på gang blevet kåret som en af verdens mest liveable storbyer, blandt andet på grund af cykelkulturen. Hollywood-skuespilleren Lily Collins<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>er flyttet til byen og <o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>poster billeder af sig selv med cykler på Instagram.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Og den danske cykelkultur er en eksportvare til resten af hele verden.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- Arkitekten Jan Gehl har udbredt det her billede af Danmark som et demokratisk paradis, hvor der er liv mellem husene, og hvor vi cykler eller går. Efter<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>hvad jeg har hørt, taler man selv i New York om en cykelsti som en 'Copenhagenlane', siger Martin Zerlang i <o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>'Kulturen' på P1.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>5<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Ikke gammel - men specialiseret<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal><span lang=EN-US>(Foto: © Christian Lindgren/Ritzau Scanpix)<o:p></o:p></span></p><p class=MsoNormal>Men er kampagnen fra Rådet for Sikker Trafik og det stigende antal ældre på cykelstierne et tegn på, at vi er på vej ind i en ny tid for cyklen? En tid,<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>hvor cyklisten er en ældre mand eller kvinde i pensionsalderen?<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Ja og nej, siger fremtidsforsker Louise Byg Korsholm. Når der kommer flere ældre cyklister på vejene, er det først og fremmest, fordi der er mange flere<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>ældre danskere, påpeger hun. Samtidig er der dog sket noget med cyklerne, der gør det muligt for flere at blive i sadlen, flere år efter de har forladt<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>arbejdsmarkedet.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- Jeg tror mest af alt, det er elcyklen, der har skubbet til det. Den er et transportmiddel for det segment, der ellers ville have svært ved at træde rundt<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>i pedalerne, eller som skal køre længere distancer, siger Louise Byg Korsholm til DR Nyheder.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Seniorerne køber også nogle gange en anden type cykelstel. For at de ikke skal svinge benet op i hoftehøjde for at komme i sadlen, vælger nogle en cykel<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>uden tværstang. Det, der traditionelt kaldes en damecykel. Ifølge Louise Byg Korsholm passer det ind i den udvikling, der er i cykelkulturen generelt.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Fra stort forhjul til lille forhjul: En af de nye cykeltyper i gadebillet er den danskdesignede ladcykel Omnium, der i stedet for en fast kasse har en<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal><span lang=EN-US>flad lastflade foran. (Foto: © Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix)<o:p></o:p></span></p><p class=MsoNormal>- Der er kommet meget større variation, som gør cyklen relevant for flere. Du kan få den ultimativt lette citybike. Men du kan også få den største sviner<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>af en mountainbike. Eller en racercykel, hvis det er det, du vil. Der er blevet et større udvalg af cykler, der kan passe til din personlighed, siger hun.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Cyklen har samtidig stadig sit brand som klimavenlig. Og så er selv en halvdyr elcykel billigere i drift end en bil. Til gengæld vil dansk cykelkultur<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>altid have en ting imod sig: Det danske vejr er ikke altid cykelvejr.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- Vi bor i et lorteland, hvor det blæser en pelikan og regner seks måneder om året. Så der er fire måneder om året, hvor det er fantastisk at cykle, fordi<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>solen skinner, fuglene kvidrer og det er lyst. Men det er sværere at få nogen smidt ud på en cykel en morgen i februar, siger Louise Byg Korsholm.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- Med mindre de selvfølgelig slet ikke ejer en bil.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Hør Martin Zerlang fortælle om cyklens danske kulturhistorie i 'Kulturen på P1':<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>GÅ TIL INDHOLD<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>hovedregion<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Kulturen<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Goth-ikonet Tim Burtons Beetlejuice og cyklisten er blevet en ældre herre<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Med vildt hår, hvid hud og sort om øjnene skabte filminstruktøren Tim Burton for 36 år siden en af filmhistoriens mest mærkværdige antihelte - en finurlig<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>og småond ånd, der nu spøger igen i danske og internationale biografer.Vi har sendt en Burton-kender i biografen for at se på, hvorfor Tim Burton nærmest<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>er blevet et ikon for sortklædte goth-typer over hele kloden. To ældre herrer i en lummer samtale om hårde jern og cykelstel. Rådet for sikker trafik har<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>igangsat en ny kampagne for at få ældre cyklister til at passe på i trafikken. Vi ser på, hvordan vi har kigget på cyklisten som kulturelt fænomen og hvilke<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>værdier, der knytter sig til den moderne cyklist.Værter: Karen Secher og Chris Pedersen.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Vis hele beskrivelsen<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>hovedregion slut<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>https://www.dr.dk/nyheder/kultur/danske-cyklister-har-vaeret-vovehalse-feminister-og-klimatosser-er-de-nu-aeldre-maend<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal><o:p> </o:p></p><p class=MsoNormal><o:p> </o:p></p><p class=MsoNormal><o:p> </o:p></p></div></body></html>