[Musiklisten] Fra mormors kolonihavehus til gajoler i gondoler: Husker du disse 5 ikoniske bodegahits? | Musik | DR.Dk

Hans Mikkelsen hansmikkelsen at stofanet.dk
Søn Okt 3 00:53:26 CEST 2021


Hej. 

Jeg kan godt huske dem, og ja, de kan stadig være lidt af en plage i
radioen,

men man må vel også sige, at de hænger i ørene! :-) *smil* 

MVH.
Hans Mikkelsen. 

 

Fra mormors kolonihavehus til gajoler i gondoler: Husker du disse 5 ikoniske
bodegahits? | Musik | DR.Dk

Artikel

Musik forside

Fra mormors kolonihavehus til gajoler i gondoler: Husker du disse 5 ikoniske
bodegahits?  

Du kender dem måske bedst fra byture på bodegaer, men hvad er det egentlig,
de gamle danske klassikere kan?

gruppe start Sangen 'Himmelhunden' fra 1984 er en af de mest kendte
klassikere inden for dansktop og er med over seks millioner afspilninger på
Spotify

stadig et hit. (Foto: (Illustration) Nicolai Bruun © DR)

Sangen 'Himmelhunden' fra 1984 er en af de mest kendte klassikere inden for
dansktop og er med over seks millioner afspilninger på Spotify stadig et
hit.

(Foto: (Illustration) Nicolai Bruun © DR)  

gruppe slut

 

AF

Frederikke Borg Højfeldt

I DAG KL. 16:23  

 

Det er nok næppe de gamle danske klassikere, der slås med Kidd og Kanye om
pladser på din top 50 på Spotify.

Alligevel har du nok haft et eller flere festlige øjeblikke til lyden af alt
fra Birthe Kjær til Kandis.

I hvert fald hvis du indimellem går i byen på landets brune bodegaer. Her er
det nemlig typisk de gamle danske hits - eller dansktop - der brager ud af

jukeboksen.

Og i øjeblikket hiver dokumentaren om dansktopbandet Kandis og deres fans,
'Kandis for livet', masser i biografen efter at have scoret ros og pæne ord

fra landets anmelderstand.

Læs også: 'HA! Det havde du nok ikke ventet, hva?' Rørende film om Kandis
tager røven på dig

Med andre ord er det langt fra kun dine bedsteforældre, der har et forhold
til den danske sangskat. Og man kan næsten fristes til at sige, at
dansktoppen

stadig har kronede dage.

Men musikken kan meget mere end bare at give den helt rette stemning på de
brune beværtninger, hvis man spørger 31-årige Amalie Leth Andersen. Hun er
sanger

i duoen Thomas & Amalie, som optræder med coverversioner af gamle danske
hits på bodegaer, barer og til bryllupper.

- Musikken skaber et fællesskab og en følelse af, at vi er sammen om det
her. Alle kender de her hits.

OM DANSKTOP

liste med 3 emner

• 

Dansktop er en musikgenre, som dækker over dansksproget populærmusik, der
lægger sig op ad den tyske "schlager"-tradition.

• 

Dansktop opstod på baggrund af af radiohitlisten 'Dansktoppen', der blev
oprettet i 1968.

• 

I dag kan man blandt andet høre dansktoppen i radioprogrammet 'Giro 413',
som i år fejrer 75-års jubilæum.

liste slut

Selvom mange af klassikerne efterhånden har en del år på bagen, er det
stadig noget, som langt de fleste generationer både har hørt og har en
holdning

til. Det er i hvert fald Amalie Leth Andersens oplevelse: Musikken samler os
på tværs af generationer.

- De historiske hits kan skabe den brede fællesskabsfølelse, fordi det er en
del af vores kultur. Jeg mærker selv, når jeg er ude at spille, at de gamle

hits både samler de ældre og de unge. Man kan vække de 80-årige nede på
bodegaen til sang og dans, men lige så meget de unge.

Et godt bodeganummer skal ifølge Amalie Leth Andersen have den gode
fortælling og noget "svung". Og så skader det ikke, at det er let at synge
med på,

understreger hun.

Herunder er Amalie Leth Andersens bud på fem ultimative danske klassikere,
der kan sætte fut i fejemøget på ethvert værtshus.

Syng med og stem på din favorit nederst i artiklen.

1

Teddy Edelmann: 'Himmelhunden' (1984)

gruppe start Teddy Edelmann blev født på Vesterbro i København i 1941. Han
startede sin musikalske karriere i 1950'erne under navnet Rock Teddy. Han
døde

i 2018 og blev 76 år gammel. (Foto: Mads Winther © Ritzau Scanpix)

Teddy Edelmann blev født på Vesterbro i København i 1941. Han startede sin
musikalske karriere i 1950'erne under navnet Rock Teddy. Han døde i 2018 og

blev 76 år gammel. (Foto: Mads Winther © Ritzau Scanpix)

gruppe slut

Nu er det ikke for at sætte en kile i din danskhed, men oprindeligt er
sangen 'Himmelhunden' faktisk et svensk nummer af Hasse Andersson. Sangen
hedder

på svensk 'Änglahund' og er skrevet i 1982.

Teddy Edelmann udgav den danske version i 1984, og det må siges at være hans
største hit.

Men selvom 'Himmelhunden' stammer fra Sverige, har den altså fået sit helt
eget danske liv.

- Den bliver tit ønsket, og vi har den altid med, når vi er ude at spille,
fortæller Amalie Leth Andersen og fortsætter:

- Sangen handler om en mand på en markedsplads, som har et spørgsmål, der
bliver gjort til noget stort, selvom det egentligt er ret småt. Det er en
sød

historie, som er relaterbar. Og så er det også bare sang, som minder en om
livet.

Hør sangen her:

Afspil Teddy Edelmann - Himmelhunden

Teddy Edelmann - Himmelhunden

0:00

HØR NUMMERET I DIN STREAMINGTJENESTE HER

2

John Mogensen: 'Så længe jeg lever' (1973)

gruppe start John Mogensen blev født i København 5. maj 1928. Han var blandt
andet medlem af gruppen Four Jacks', men slog igennem som soloartist med
hittet

'Der er noget galt i Danmark' i 1971. Han døde bare 48 år gammel seks år
senere. (Foto: Børge Walther © Ritzau Scanpix)

John Mogensen blev født i København 5. maj 1928. Han var blandt andet medlem
af gruppen Four Jacks', men slog igennem som soloartist med hittet 'Der er

noget galt i Danmark' i 1971. Han døde bare 48 år gammel seks år senere.
(Foto: Børge Walther © Ritzau Scanpix)

gruppe slut

Sangen 'Så længe jeg lever' er blevet synonym med manden bag. Sangen blev
udgivet på albummet 'John' i 1973.

- Det her nummer har den gode fortælling efter min mening. Det handler om en
ulykkelig kærlighed mellem en mand og en kvinde. For hun har nok også
kærlighed

til mange andre. Den er både relaterbar, nede på jorden, og så bliver der
ikke lagt fingre mellem, siger Amalie Leth Andersen om John Mogensens
klassiker.

John Mogensens liv er blevet skildret i filmen, der bærer samme navn som
sangen, i 2018. 'Så længe jeg lever' er også blevet en del af af den danske
k

ulturkanon.

Her er den listet som en af 12 udvalgte evergreens.

Hør sangen her:

Afspil John Mogensen - Så længe jeg lever

John Mogensen - Så længe jeg lever

0:00

HØR NUMMERET I DIN STREAMINGTJENESTE HER

3

Lone Kellermann: 'Se Venedig og dø' (1978)

gruppe start Lone Kellermann blev født 20. marts 1943. Hun var oprindeligt
uddannet barneplejerske og fritidspædagog, men endte altså med at gøre
karriere

som musiker og revyskuespiller. Hun døde 62 år gammel i 2005. (Foto: Svend
Aage Mortensen © Ritzau Scanpix)

Lone Kellermann blev født 20. marts 1943. Hun var oprindeligt uddannet
barneplejerske og fritidspædagog, men endte altså med at gøre karriere som
musiker

og revyskuespiller. Hun døde 62 år gammel i 2005. (Foto: Svend Aage
Mortensen © Ritzau Scanpix)

gruppe slut

Måske kender du allerede 'Se Venedig og dø' med den karakteristiske
kvindevokal, der synger om at blive "taget kærligt på gajolerne" i Venedigs
gondoler.

Men oprindeligt var nummeret faktisk tiltænkt Gasolin' og skulle være en del
af Dansk Melodi Grand Prix. Men Kim Larsen gav sangen videre til Lone
Kellermann,

og den blev hendes gennembrudshit. Kim Larsen forlod dog ikke helt Venedig,
da han stadig er med som korsanger sammen med blandt andre Dirch Passer.

- Der er bare god power i den sang. Der er noget støvle og nogle store
armbevægelser, forklarer Amalie Leth Andersen.

Sangen, der handler om en tur til Venedig, er både en hyggelig og lidt fræk
sang om en ferieflirt sydpå, mener Amalie Leth Andersen.

- Sangen bruger så meget billedsprog. Man bliver virkelig taget igennem den
her fortælling vers for vers, så man selv oplever, det hun har lavet på den

ferie.

Hør sangen her:

Afspil Lone Kellermann & Rockbandet - Se Venedig og dø

Lone Kellermann & Rockbandet - Se Venedig og dø

0:00

HØR NUMMERET I DIN STREAMINGTJENESTE HER

4

Eva Madsen: 'Mormors kolonihavehus' (1983)

gruppe start Her ses trioen bag 'Mormors kolonihavehus'. Sangen har været at
finde i 'Højskolesangbogen', men den måtte vige pladsen, da der kom en ny

udgave af bogen i 2020. (Foto: Kurt Nielsen © Ritzau Scanpix)

Her ses trioen bag 'Mormors kolonihavehus'. Sangen har været at finde i
'Højskolesangbogen', men den måtte vige pladsen, da der kom en ny udgave af
bogen

i 2020. (Foto: Kurt Nielsen © Ritzau Scanpix)

gruppe slut

De fleste af os tænker nok på 'Mormors kolonihavehus' som en hyggelig og
sommerferie-agtig klassiker. Men det er ikke hele sandheden om sangen fra
1983.

- Det var jo en protestsang, som var pakket ind i noget så yndigt som et
kolonihavehus og et liv i sus og dus, fortæller Amalie Leth Andersen.

Du læste rigtigt.

'Mormors kolonihavehus' var faktisk skrevet som en protestsang i 1978 af
skuespiller og instruktør Erik Clausen og kunstner og skuespiller Leif
Sylvester

Petersen.

Den er sunget af Eva Madsen, og sangen blev hendes gennembrudshit.

Den var en protest mod det almene boligbyggeri Urbanplanen, der ville betyde
nedrydning af flere hundrede kolonihaver på Amager.

- I den her sang mødes generationer i mormors kolonihave. Det er kultur fra
en svunden tid, som jeg tror, mange synes er meget charmende, og noget, man

forbinder med sine forældre. Især den måde, som ordene lidt fornemt udtales
på.

Når 'Thomas & Amalie' fremfører hittet live, forsøger Amalie Leth Andersen
selv at beholde den fornemme udtale.

- Det er så stor del af sangen, at jeg ikke kan lade være, fortæller hun.

Hør sangen her:

Afspil Clausen & Petersen med Eva Madsen - Mormors kolonihavehus

Clausen & Petersen med Eva Madsen - Mormors kolonihavehus

0:00

HØR NUMMERET I DIN STREAMINGTJENESTE HER

5

Otto Brandenburg: 'Susanne, Birgitte og Hanne' (1960)

gruppe start Otto Brandenburg var en kendt skuespiller og sanger. Han blev
født i 1934 og debuterede i musikgruppen Four Jacks. Han døde i 2007. (Foto:
POUL

PETERSEN © Ritzau Scanpix)

Otto Brandenburg var en kendt skuespiller og sanger. Han blev født i 1934 og
debuterede i musikgruppen Four Jacks. Han døde i 2007. (Foto: POUL PETERSEN

© Ritzau Scanpix)

gruppe slut

Måske kender du den bedre som 'Alle sømænd er glade for piger', men Otto
Brandenburgs klassiske hit hedder faktisk 'Susanne, Birgitte og Hanne'.

Den er oprindeligt skrevet til den danske filmklassiker 'Sømænd i knibe' - i
en scene fra et sovekammer, hvor sømændende synger om deres kærlighed til

lige så mange kvinder, som der er havne i Danmark.

Musik om sømænd og bølgen blå er lidt en bodegating, mener Amalie Leth
Andersen.

- Det er overraskende mange bodegasange, der handler om sømænd, som er rejst
ud. Førhen var det en stor del af vores samfund, og mange levede af at
sejle.

- Mange af sangene handler især om at have en pige i hver havn. Pigerne
troede måske, at de var sømandens eneste ene, men så var der mange flere.
Men i

den her sang er det sagt på en humoristisk måde.

Hør sangen her:

Afspil Otto Brandenburg - Susanne, Birgitte og Hanne

Otto Brandenburg - Susanne, Birgitte og Hanne

0:00

HØR NUMMERET I DIN STREAMINGTJENESTE HER

Cookie illustration

Hov, den her quiz benytter cookies

Du har fravalgt cookies for: 

Åbn cookieindstillinger. 

Derfor kan vi desværre ikke vise dig denne quiz (Riddle).

Skulle du have ombestemt dig, kan du altid ændre dine 

Åbn cookieindstillinger.

Artikel slut

hovedregion slut

Mere fra dr.dk

Der er ingen beskrivelse.

Nyhedsbrev: Karrierekanonen

Seneste nyt fra Danmarks stærkeste talentudvikling.

 

 

https://www.dr.dk/musik/fra-mormors-kolonihavehus-til-gajoler-i-gondoler-hus
ker-du-disse-5-ikoniske-bodegahits

 

https://www.dr.dk/musik/ingen-lyder-som-hende-28-aarig-vinder-stor-musikpris
-som-den-foerste-dansker-nogensinde

 

 

 

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/musiklisten_blindkom.dk/attachments/20211003/301942a4/attachment.html>


Mere information om maillisten Musiklisten.