[Musiklisten] For 25 år siden tog Aqua verden med storm: Her er historien om danmarkshistoriens største popsucces | P3 | DR

Hans Mikkelsen hansmikkelsen at stofanet.dk
Man Okt 3 17:34:58 CEST 2022

For 25 år siden tog Aqua verden med storm: Her er historien om
danmarkshistoriens største popsucces | P3 | DR

 <https://www.dr.dk/p3> P3

For 25 år siden tog Aqua verden med storm: Her er historien om
danmarkshistoriens største popsucces

Eventyret om 'Barbie Girl'-hitskaberne begynder på en tankstation i den
lille flække Blovstrød.

I år er det præcis 25 år siden, den danske gruppe Aqua lagde verden for
deres fødder med kæmpehits som 'Barbie Girl', 'Doctor Jones' og 'My Oh My'.
(Foto: Steve Fenton/Shutterstock © Scanpix)

AF

 <mailto:nymh at dr.dk> Nynne Hein Møller

40 MIN. SIDEN

ere, en norsk lykkehjulsværtinde og en dj fra Oslobåden?

Det lyder måske som indledningen til en gammel, dårlig joke fra din barndom.

Men det er i virkeligheden historien om Danmarks største musikalske succes
nogensinde, når det kommer til salgstal.

Det drejer sig nemlig om Aqua, som i år kan fejre 25-årsjubilæet for deres
første album 'Aquarium' samt kæmpehittet 'Barbie Girl'.

'Hvem er Aqua'

I P3-podcasten med Pelle Peter Jencel som vært kan du gennem fire afsnit
høre historien om Aqua. Lyt med her.
<https://www.dr.dk/lyd/p3/hvem-er/hvem-er-aqua-1-4> 

I en ny podcast fra P3 fortæller bandets tre tilbageværende medlemmer for
første gang hele historien om, hvordan tiden med kæmpe verdenssucces,
søgsmål og en stormende forelskelse egentlig føltes.

Herunder kan du læse historien om Aqua opdelt i fem kapitler:

1

To musiknørdede tankpassere, en dj og en lykkehjulsværtinde blev starten på
eventyret

René Dif, Søren Rasted, Lene Nystrøm og Claus Norreen møder hinanden i
begyndelsen af 90'erne. Her er de fotograferet knap ti år senere, da deres
andet album, 'Aquarius', udkommer i år 2000. (Foto: søRen Bidstrup © SCANPIX
DANMARK)

En Statoil-tankstation i Blovstrød i Nordsjælland danner rammen om Aquas
spæde start.

Her arbejder både Søren Rasted og Claus Norreen i begyndelsen af 1990'erne
og finder hurtigt et fællesskab på grund af deres kærlighed til musik. Så
når de har fri fra tanken, arbejder de på sange og indspiller demoer.

En tankstationskollega er kæreste med en fyr, som står bag den kommende
børnefilm 'Frække Frida og de frygtløse spioner'. Ved at lyve om, at de har
lavet musik for Dodo & The Dodos, får Søren og Claus lov at mødes med fyren,
der siger ja til, at de laver filmmusikken.

De skal bare bruge en rapper.

På et diskotek på Amager, tæt på Søren og Claus' musikstudie, spotter de en
fyr, som vender plader og rapper ind over dem med en vild energi. Søren og
Claus inviterer ham til at kigge forbi deres studie:

- Jeg tænkte: "Fuck, en vild fyr, mand." Han var fed, tjekket og så godt ud.
Pissedygtig til det, han lavede. Meget fremadsynet. Wow, siger Søren om sit
første møde med dj'en René Dif, der fluks bliver hyret.

Da musikken til 'Frække Frida' er i hus, fortsætter trioen arbejdet. De vil
bare gerne have en kvindelig vokalist. René, som blandt andet arbejder som
dj på Oslobåden, hiver derfor fat i norske Lene Nystrøm, som han har lært at
kende på selvsamme færge.

Her befinder hun sig i anledning af sit job som bogstavvender på den norske
udgave af Lykkehjulet, hvis koncept er blevet overført til færgen for at
underholde passagererne. Lene og René bliver kærester, og René præsenterer
Lene for Claus og Søren, der straks er imponerede over hendes sangevner.

Bandet er samlet.

2

Aqua bliver til, hovedtelefoner bliver smadret, og døre bliver smækket

Sørens spike-frisure er nærmest lige så ikonisk for Aqua som Lenes
lillepigestemme og Renés rap. Idéen til frisuren var hans egen, men den
krævede lidt mod, fordi han normalt "er sådan én, der helst bare vil passe
ind". (Foto: Jakob boserup © SCANPIX DANMARK)

Bandet, som kalder sig Joyspeed, lytter til tidens eurodance-navne – 2
Unlimited og E-Type for eksempel – for at finde deres lyd. Og det lykkedes
dem at få en pladekontrakt med Warner Brothers' svenske afdeling, der vil
udgive singlen 'Itzy Bitzy Spider'.

Som titlen afslører, er det et cover af selveste 'Lille Peter Edderkop', og
Joyspeed har lavet det til en plade med General Dryptud – en gakket figur
fra børne-tv, de fleste over 30 år formodentlig husker. Nummeret er dog knap
så børnevenligt, men i stedet hardcore techno-pumpet, som tidens lyd
dikterer.  <https://www.youtube.com/watch?v=UGJvkgdra6U> Døm selv her.

Men Joyspeeds medlemmer er frustrerede og kan ikke finde ud af, om de skal
koncentrere sig fuldt ud om musikken eller søge andre græsgange i forhold
til jobs og studie. Lene og Renés forhold udfordrer besværliggør desuden
arbejdet med bandet, og deres nye pladeselskab – Universal – mener heller
ikke, at de har fundet den rette lyd.

Men et nyt keyboard ændrer alt for bandet. De sætter tempoet ned, gør
musikken mindre aggressiv og mere poppet. En dag spiller Claus sangen
'Calling You' (afslutningssangen på det senere debutalbum) for Søren:

- Jeg tænkte: "Fuck, mand, tør du være så poppet, Claus?!". Jeg var dødeligt
jaloux, for jeg kunne høre, det var et fucking godt nummer. Fra det øjeblik
tror jeg, der skete noget med os begge to. Vi fandt ud af, at det var os to,
der skulle tage os sammen, siger Søren.

Søren og Claus brygger videre på den poppede lyd, og bandet beslutter, at
René både skal synge og rappe, mens Lene skal synge med en meget lys stemme,
der dog ikke huer hende:

- Jeg havde et meget stort issue med, at de ville have, at jeg skulle synge
en lillepigestemme. For jeg har en ret mørk stemme, hvis jeg synger normalt.
Det var en hård proces for mig. Jeg lå og græd, og der var mange
hovedtelefoner, der blev smadret og døre, der blev smækket, siger hun.

Men beslutningerne er truffet, og endnu en vigtig brik falder på plads, da
René ser på en plakat for det hedengangne Danmarks Akvarium, der pryder
bandets studie på Nørrebro.

"Hvad med Aqua?" siger han, og bandnavnet er med ét på plads.

3

Fra provinsdiskoteker til 'Barbie Girl'

Universal har holdt personerne bag Aqua "hemmelige", indtil deres album
udkommer i marts 1997. Først her begynder de at give interviews til medierne
– noget de til sidst bliver helt drænede af. (Foto: BENT MIDSTRUP © SCANPIX
DANMARK)

Det første, verden hører til Aqua, er singlen 'Roses Are Red', der udkommer
i september 1996, men uden meget stjernestøv.

Musikvideoen har bandet selv lavet for de 25.000 kroner, de har fået af
Universal. Sørens ven har instrueret den, bandets venner medvirker som
statister, og deres forældre laver sandwiches til holdet undervejs.

Aqua spiller i denne tid på landets provinsdiskoteker, og der er langt fra
fulde huse:

- I Galten var der to mennesker, og de sad i øvrigt og snavede. Så var der
bartendere og dørmænd. Men jeg samlede alle, der var på klubben, for at få
en lille smule liv. Jeg bad dem, der snavede, om at stoppe og komme ud og
danse. Så hentede jeg bartenderne og dørmændene, og så fyrede vi den af og
havde det faktisk meget sjovt, siger René.

Langsomt, men sikkert får 'Roses Are Red' succes, blandt andet fordi Aquas
medlemmer og alle deres venner selv sender stemmer ind med post til den
lytterbestemte hitliste, Tjeklisten, der på det tidspunkt huserer på P3.
Nummeret kravler op ad listen, og inden længe spiller de for stopfyldte
diskoteker.

Men det er et andet nummer, som får det hele til at eksplodere.

- Som jeg husker det, gik jeg forbi et vindue. Jeg tror, det var Master
Fatman, der havde lavet en kunstudstilling med en masse Barbiedukker. Det
kickstartede idéen til at lave noget. En duet mellem Barbie og Ken. Så kan
jeg huske, at jeg cyklede på Gothersgade og tænkte: "Come on Barbie, let's
go party – det er en god linje", siger Søren.

Barbie-idéen passer godt ind i det tegneserie-agtige univers, bandet er ved
at skabe, hvor også prinser og prinsesser huserer (som i 'My Oh My', bandets
anden single).

Aqua mener selv, at de med 'Barbie Girl' har så god en idé, at sangen
internt bliver kaldt 'BK' og 'Burger King' (samme bogstaver som Barbie og
Ken), fordi de er rædselsslagne for, at nogle skal stjæle idéen.

26. marts 1997 udkommer 'Barbie Girl' og debutalbummet 'Aquarium'.

Og verden går amok.

4

Barbie-firma sagsøger midt i storm af succes

Da karrieren i 1997-1998 er på sit allerhøjeste, flytter Aqua til London,
flyver i privatfly og fester med blandt andet Backstreet Boys og All Saints.
(Foto: NF © SCANPIX DANMARK)

Pludselig har Aqua bevæget sig fra provinsdiskotekerne til hele Europa og
fjerne dele af Asien, hvor de rejser rundt nonstop for at promovere musikken
fra tidlig morgen til sen aften. Hele verden elsker debutalbummet
'Aquarium', og på blot en enkelt uge sælger albummet én million eksemplarer.

En stor del af hypen skyldes den legendariske musikvideo til 'Barbie Girl',
som kører nonstop på MTV. En video, der ellers har vakt en del ballade,
fordi Universal ønsker, at Lene skal bære en blond paryk i rollen som
Barbie. Men hun nægter:

- Hele sangen er en ironisk vinkel på den perfekte kvinde, som alle følte,
de skulle være i starten af 90'erne. Som lignede Pamela Anderson. Så det
ville jeg ikke associeres med. Jeg ville bringe budskabet ud, men no way, om
jeg skulle ligne Barbie Girl, siger Lene, der selv har kæmpet med bulimi som
teenager.

'Barbie Girl' går nummer ét verden over, og tager selv det allersværeste
marked – USA – med storm. Opmærksomheden eksploderer yderligere i USA, da
Barbie-producenten Mattel sagsøger bandet for – i deres øjne – at have
misbrugt dukken i en sang med seksuelle undertoner. Sagen bliver dækket i
alle store amerikanske medier, og i 2002 bliver den afgjort til Aquas
fordel.

Dommeren vurderer, at 'Barbie Girl' er beskyttet af retten til
ytringsfrihed.

'Aquarium'-albummet ender med at sælge 14 millioner eksemplarer, og bandet
er med til internationale kæmpeshows som Top of The Pops og Billboard
Awards.

Men den vanvittige tid med verdenssucces har også konsekvenser for bandet:

- Vi arbejdede op til 18 timer i døgnet. Vi knoklede røven ud af bukserne,
for her var vores baby, og den ville vi gerne se vokse. Jeg nød det, men det
var også voldsomt. Man fik ar på sjælen, siger Lene.

5

Et bryllup, en pause og en genforening

Aqua er klar til deres pauseoptræden til Eurovision 2001, der afholdes i
København efter Danmarks sejr året før. En uge forinden har Søren og Lene
kysset hinanden for første gang. (Foto: BJARKE ØRSTED © SCANPIX DANMARK)

Der er dog ikke tid til at hvile på laurbærrene, og Universal sender derfor
Aqua op i en hytte i Sverige, hvor de skal lave deres andet album. Men der
er en anden kemi i bandet end normalt, blandt andet fordi drengene har deres
kærester med, så Lene vælger at bo i en campingvogn uden for hytten.

Alligevel hænger bandmedlemmerne meget ud sammen i denne periode omkring
årtusindskiftet. Der er nemlig ikke andre, som kan forstå præcist, hvad de
har oplevet den seneste tid:

- Jeg kunne ikke gå på Strøget eller i Tivoli uden at have vagter med. Det
var synd for familie og venner, og det var ikke fedt. For pludselig stod der
200 mennesker omkring dig, siger Lene.

I perioden efter Aquas gennembrud følger et hav af danske grupper som Daze,
Toy-Box og Hit'n'Hide deres "børnevenlige" hitopskrift med sange som
'Tamagotchi', 'Tarzan & Jane' og 'Space Invaders', komplet med en lys
kvindestemme og mandlig rapper.

Men i februar 2000 er "de originale" hitskabere tilbage med album to,
'Aquarius' og førstesinglen 'Cartoon Heroes'. Sidstnævnte går top ti flere
steder, men klarer sig ikke så godt, som bandet har håbet på. Albummet
sælger omkring fire millioner eksemplarer – langt under halvdelen af
'Aquarium's 14 millioner.

Et års tid senere kysser Søren og Lene for første gang hinanden til en fest,
og derefter går det stærkt. Lene spørger impulsivt Søren, om de skal gifte
sig, og kort efter tager parret til Las Vegas og bliver viet.

Ingen ved noget om deres forelskelse endnu, men pressen har opsnappet
historien og fortæller om ægteskabet, inden Claus og René har fået noget at
vide.

- Det var en meget dum beslutning taget på en beruselse af kærlighed. På
toppen af at man måske ikke har taget hul på ting og fået snakket om dem. Så
kommer den her bombe, før vi nåede at sige noget. Det var uheldigt og
begyndelsen af slutningen på Aqua. Det gjorde rigtig, rigtig ondt på Claus
og René. De følte sig meget svigtet, og det fortryder jeg, siger Lene.

Det nygifte par skaber hurtigt en anden slags kemi i bandet, og kort tid
efter ringer René til Søren og Lene, som er på bryllupsrejse, for at sige,
at han vil holde en pause. Beskeden skaber faktisk en slags lettelse hos
Søren

- Det var en stor sten, som jeg havde båret på, som ligesom løsnede sig og
gjorde mig knap så tung. Aqua fyldte alt i hovedet på mig. Det var på en
måde rart at komme ud af den boble. Vi havde kørt for hårdt i for lang tid,
siger Søren.

14. august 2001 fortæller Aqua så pressen og verden, at de går i opløsning.
De efterfølgende år kaster bandmedlemmerne sig ud i diverse soloprojekter,
indtil de i 2007 bliver gendannet for at spille til Grøn Koncert året efter.
Siden da har bandet turneret fra tid til anden og udgiver i 2011 det tredje
og hidtil seneste album, 'Megalomania'.

Claus forlader bandet i 2016, men Søren, René og Lene turnerer ufortrødent
videre den dag i dag – 25 år efter debutalbummet og verdenshittet 'Barbie
Girl'.

© Ritzau Scanpix

Hvad har Aqua betydet for dansk musik?

P3-vært Pelle Peter Jencel står bag 'Hvem er Aqua' og svarer her på tre
hurtige spørgsmål om den legendariske gruppe:

Hvor stor betydning har Aqua haft for dansk musikhistorie?

- De har skrevet det enkeltstående vildeste kapitel og er det band, der har
erobret flest lande musikmæssigt. De er også dem, der har haft størst
musikalsk indflydelse, for Aquas lyd og æstetik blev en bølge. Så de havde
kæmpe stor indflydelse på, hvad mennesker verden over lyttede til.

Har noget dansk musiknavn markeret sig i samme grad siden Aqua?

- Navne som Volbeat, Lukas Graham og MØ kan godt nævnes i samme åndedrag.
Lukas Graham og MØ havde på et tidspunkt de største hits i verden med '7
Years' og 'Lean On', ligesom Aqua havde med 'Barbie Girl'. Og Volbeat
spiller kæmpestore koncerter verden over.

Hvad har overrasket dig med i arbejdet med podcasten?

- Jeg kan sagtens huske, da de kom frem, og at det var stort at et dansk
band havde succes i udlandet. Men jeg tror aldrig helt, der var nogen -
heller ikke Aqua selv - der til fulde forstod, hvor gigantisk det virkelig
var. Der gik jo nærmest konkurrence i at tale dem ned herhjemme - og på den
måde gik mange nok glip af at få en forståelse for det helt vanvittige
eventyr, og den bedrift de begik på dansk musiks vegne. For det var
vigtigere at positionere sig som musikmedie ved at kalde Aqua dårlige, end
at sætte sig ind i hvor vildt dét de havde gang i var. Omfanget af Aquas
popkulturelle aftryk på hele kloden kan stadig blæse mig bagover.

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/musiklisten_blindkom.dk/attachments/20221003/e8eaa8db/attachment.html>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image001.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 54474 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/musiklisten_blindkom.dk/attachments/20221003/e8eaa8db/attachment.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image002.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 55547 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/musiklisten_blindkom.dk/attachments/20221003/e8eaa8db/attachment-0001.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image003.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 92720 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/musiklisten_blindkom.dk/attachments/20221003/e8eaa8db/attachment-0002.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image004.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 53883 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/musiklisten_blindkom.dk/attachments/20221003/e8eaa8db/attachment-0003.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image005.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 77249 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/musiklisten_blindkom.dk/attachments/20221003/e8eaa8db/attachment-0004.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image006.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 23500 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/musiklisten_blindkom.dk/attachments/20221003/e8eaa8db/attachment-0005.jpg>

Mere information om maillisten Musiklisten.