[Musiklisten] Dansktopsangeren Bjørn Tidmand er død

Hans Mikkelsen hansmikkelsen at stofanet.dk
Tor Maj 28 18:33:15 CEST 2026


Dansktopsangeren Bjørn Tidmand er død | Kultur | DR

 <https://www.dr.dk/nyheder/kultur> Kultur

Dansktopsangeren Bjørn Tidmand er død 

Bjørn Tidmand stod blandt andet bag sangen 'Lille Sommerfugl'.

Her ses Bjørn Tidmand til et Dansk Melodi Grand Prix 2013 i Boxen-Herning.
Han ankom på den røde løber sammen med Anne Catrine Herdorf. (Foto: ©
Henning Bagger, BAG/Ritzau Scanpix)

Af

 <mailto:brugermail at dr.dk> Ritzau

I går kl. 19:03Opdateret I dag kl. 14:57

Rettelse: Det fremgik tidligere af en billedtekst i artiklen, at det var
Gitte Hænning, man så på præmiepodiets tredjeplads. Men det er retteligt
Birthe Wilke, som fik den placering.

Dansktopsangeren Bjørn Tidmand, som blandt andet stod bag sangen "Lille
Sommerfugl", er død. Han blev 86 år. Det oplyser familien i en
pressemeddelelse.

Bjørn Tidmand var blandt andet kendt for sin version af revyvisen "Lille
Sommerfugl". Tidmands version blev udgivet i 1968.

Han slog for alvor igennem på den danske musikscene nogle år tidligere i
1963 med sangen "Brænd mine breve".

Samme år deltog han for første gang i melodigrandprix, hvor han fik en
andenplads.



Ved Dansk Melodi Grandprix i 1963 blev Bjørn Tidmand nummer to. Grethe og
Jørgen Ingmann vandt med Dansevise, som endte som årets internationale
vinder. Nummer tre blev Birthe Wilke. (© DR)

Året efter prøvede han igen og vandt denne gang sangkonkurrencen med "Sangen
om dig".

Bjørn Tidmand lagde også sangstemme til Jesper Fårekylling i Disney
Juleshow, hvor han sang "Når du ser et stjerneskud". Ove Sprogøe lagde
talestemme til figuren.

Sang og spillede på beværtninger og natklubber

Bjørn Tidmand blev født i 1940 og brugte de fleste af sine skoleår på
Københavns Kommunes Sangskole, som i dag er kendt som Sankt Annæ Gymnasium.

Hans familie beskriver, hvordan han i de sene teenageår underholdt med sang
og guitar på beværtninger og natklubber rundt i byen.

Ifølge familien fremhævede Bjørn Tidmand selv blandt andet tiden som vært på
DR's underholdningsprogram "Mellem to stole" sammen med vennen Gustav
Winckler.

Også optrædener med stjerner som Bing Crosby og Julio Iglesias blev
fremhævet.

Lagde karrieren på hylden i 2020

Som 80-årig lagde Bjørn Tidmand karrieren på hylden.

- Efter 60 år på landevejen må det være nok. Tidens populære sangere har en
helt anden lyd end min. Jeg må erkende, at tiden ikke længere er til det,
jeg laver. Udvikling og afvikling går hånd i hånd.

- Og når man er 80, synes jeg, man må have lov at sige tak for, at det er
gået så godt, som det er, sagde han til Kristeligt Dagblad i 2020 om
beslutningen.

I de sidste år levede han ifølge familien tæt på den nærmeste familie og
havde mere tid til at dyrke sin store passion - bridge.

Bjørn Tidmand har været gift tre gange og efterlader en søn, en datter og to
børnebørn.

 

https://www.dr.dk/nyheder/kultur/dansktopsangeren-bjoern-tidmand-er-doed

Dansktopsangeren Bjørn Tidmand er død | Kultur | DR

 

 

-------------- næste del --------------
An HTML attachment was scrubbed...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/musiklisten_blindkom.dk/attachments/20260528/44774c90/attachment.htm>
-------------- næste del --------------
A non-text attachment was scrubbed...
Name: image001.jpg
Type: image/jpeg
Size: 48573 bytes
Desc: ikke tilg&aelig;ngelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/musiklisten_blindkom.dk/attachments/20260528/44774c90/attachment.jpg>


Mere information om maillisten Musiklisten.