[Musiklisten] Verdens ældste dirigent var et 'mirakel'. Nu er han død | Kultur | DR

Kurt Mose kurtmose at webspeed.dk
Tor Nov 5 00:31:13 CET 2026


Sikke et mirakel! Tænk hvis Jimi Hendrix, Jim Morrison og Janis Joplin
stadig var i live****smil. Jeg ved udmærket godt, de ikke beskæftigede sig
med klassisk musik, men de var store kapaciteter indenfor deres feldt. Mvh.
Kurt. 

 

Fra: Musiklisten <musiklisten-bounces at blindkom.dk> På vegne af Hans
Mikkelsen via Musiklisten
Sendt: 4. november 2026 23:10
Til: musiklisten at blindkom.dk
Cc: Hans Mikkelsen <hansmikkelsen at stofanet.dk>
Emne: [Musiklisten] Verdens ældste dirigent var et 'mirakel'. Nu er han død
| Kultur | DR

 

Verdens ældste dirigent var et 'mirakel'. Nu er han død | Kultur | DR

 <https://www.dr.dk/nyheder/kultur> Kultur

Verdens ældste dirigent var et 'mirakel'. Nu er han død

Den verdensberømte dirigent Herbert Blomstedt er gået bort i en alder af 99
år.

Her ses Herbert Blomstedt øve med DR Symfoniorkestret som 68-årig. Arkivfoto
(Foto: © Jonas Skovbjerg Fogh, Ritzau Scanpix)

Af

 <mailto:emox at dr.dk> Emma Amalie Oxenbøll

I dag kl. 20:25

Verdens ældste dirigent, svenske Herbert Blomstedt, er død i en alder af 99
år.

Det meddeler det internationale klassiske kunstner- og koncertagentur,
KünstlerSekretariat am Gasteig, der har base i Tyskland, i en
pressemeddelelse.

Blomstedt døde i sit hjem i Göteborg i Sverige.

- Han talte ofte om sit ønske om at fortsætte med at dirigere, indtil han
fyldte 100 år — og endnu længere, står der i pressemeddelelsen.

- Desværre forhindrede en række tiltagende helbredsproblemer ham til sidst i
at indfri dette ønske, og han måtte aflyse sine engagementer i de seneste
måneder.

'Han er et mirakel'

Herbert Blomstedt havde gennem sin 71 år lange dirigentkarriere tæt
forbindelse til DR's Symfoniorkester.

I 1955 dirigerede han symfoniorkestret første gang.

I 1967 blev han udnævnt som den første chefdirigent nogensinde. En post, han
havde i 10 år. Han har siden været en fast gæst hos orkestret i næsten 50 år
som æresdirigent.

*       Herbert Blomstedt har i 2021 været en del af Malko Dirigentskolen i
DR Byen, hvor han gav masterclasses for unge dirigenter. (Foto: © Per Morten
Abrahamsen, DR)

*       Som 88-årig modtog han tårevædet Sonningfondens Musikpris i DR
Koncerthus. (Foto: © Bjarne Bergius Hermansen, DR)

*       Gennem årene har Blomstedt dirigeret adskillige klassiske koncerter
herhjemme. (© Arkivfoto, DR)

*       I 1968 interviewede Karl Bjarnhof Blomstedt i forbindelse med, at
han tiltrådte som chefdirigent for det daværende Radiosymfoniorkestret. (©
Arkivfoto, DR)

1 / 4

Herbert Blomstedt har i 2021 været en del af Malko Dirigentskolen i DR Byen,
hvor han gav masterclasses for unge dirigenter. (Foto: © Per Morten
Abrahamsen, DR)

Chef for DR Koncerthuset, Kim Bohr, kalder i et mindeord Blomstedt for en
"vidunderlig musiker".

- Med sin enorme erfaring, dybe musikalitet og aldrig svigtende
professionalisme har Herbert Blomstedt været af uvurderlig betydning for DR
Symfoniorkestrets udvikling, skriver han.

Han dirigerede sidst DR Symfoniorkestret sidste år i en alder af 98 år. En
koncert, Politiken anmeldt under overskriften "Han er et mirakel".

Blomstedt har dirigeret mange klassiske koncerter i koncerthuset. Her kan du
se ham dirigere Beethovens korteste symfoni, Symfoni nr. 8, i 2016. Den
varer 26 minutter:

Blomstedt: Vi skal være taknemmelige for musikken

Blomstedt blev født i USA og flyttede tidligt med sine forældre til Sverige,
hvor han blev uddannet på Kungliga Musikhøgskolan i Stockholm og Juilliard
School of Music i New York.

Gennem sin lange karriere dirigerede han udover DR Symfoniorkestret mange af
verdens toporkestre.

Det gælder blandt andet Sveriges Radios Symfoniorkester, Dresdens
Statskapel, San Francisco Symfonikerne, NDR Symfoniorkestret i Tyskland.

Læs også:
<https://www.dr.dk/nyheder/kultur/klassisk/kaempe-bifald-se-90-aarig-dirigen
t-blive-hyldet-af-publikum-og-orkester> Kæmpe bifald: Se 90-årig dirigent
blive hyldet af publikum og orkester

I et tidligere tv-interview med DR sagde Blomstedt blandt andet, at "vi skal
være taknemmelige for musikken, fordi den på én gang formår at udtrykke alle
vores følelser og samtidig give os håb for en bedre fremtid."

- Og når der findes god musik, så findes der måske også en god fremtid, lød
det.

Han dirigerede sin allersidste koncert tidligere i år. Det var i maj i San
Francisco, skriver The Guardian.

Til næste år skulle han have dirigeret to koncerter i DR's Koncerthus.

På DRTV kan du dykke ned i tidligere koncerter dirigeret af Blomstedt, som
denne:

 
<https://www.dr.dk/drtv/program/herbert-blomstedt-dirigerer-carl-nielsens-sy
mfoni-nr-2_549256> Herbert Blomstedt dirigerer Carl Nielsens symfoni nr. 2

Se på DRTVKultur | 39M

 

https://www.dr.dk/nyheder/kultur/verdens-aeldste-dirigent-var-et-mirakel-nu-
er-han-doed

 

 

 

-------------- næste del --------------
An HTML attachment was scrubbed...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/musiklisten_blindkom.dk/attachments/20261105/bc7b791a/attachment.htm>


Mere information om maillisten Musiklisten.