[Pc-listen] Undgå at dine diske bliver korrupte

Brian Olesen brian at blindkom.dk
Lør Sep 10 14:36:43 CEST 2022


Hejsa

Foranlediget af Kurt Moses beklagelige uheld med sin eksterne harddisk
kommer her et par gode råd omkring håndtering af eksterne medier.

Så snart du starter din computer op åbnes en lang række filer også på
tilsluttede eksterne medier som harddiske, SD-kort og USB-pinde.

Efterhånden som du åbner ting som musik og dokumenter åbnes flere og flere
filer og Windows er ikke altid lige god til at  lukke efter sig. Derfor kan
der ske ret alvorlige skader på dit filsystem, hvis du pludselig frakobler
mediet uden varsel. Endnu værre er det, hvis du gør det mens filerne gemmes
eller ændres. Så bliver der virkelig lavet rav i den. Dette kaldes, at
diskens filsystem bliver korrupt.

 

Derfor er det vigtigt, at du lukker alle vinduer dokumenter og programmer,
inden du frakobler en enhed. Men nogle programmer slipper bare stadig ikke
den åbne fil alligevel, så hvis du vil være helt sikker altså 100 % sikker
skal du faktisk lukke computeren helt ned, inden du trækker stikket ud.

Tidligere var der en funktion også til eksterne harddiske der hed skub ud,
men så vidt jeg ved findes den nu kun i forbindelse med USB-pinde og
SD-kort.

For at gøre det endnu værre har diskene også en såkaldt cache-funktion, der
betyder, at disken rapporterer at filen er gemt mens den faktisk stadig er
ved at lagre den fysisk. Det er især et problem med meget store lydfiler og
videofiler på adskillige hundrede mega eller giga bytes. Derfor er det
vigtigt, at hvis du gemmer eller redigerer meget store filer, så giver du
lige maskinen nogle ekstra sekunder til at få gjort sig færdig.

Ikke hverken 20, eller 30, men bare lige nogle sekunder, inden du trækker
stikket.

Håber denne info vil være til nytte for nogle.

 

Mvh. Brian

 

 

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/pc-listen_blindkom.dk/attachments/20220910/06e8e51f/attachment.htm>


Mere information om maillisten Pc-listen.