[Sportslisten] 'Er din mor prostitueret?': NFL indskærper reglerne for jobsamtaler med unge talenter | Sport | DR.DK
Hans Mikkelsen
hansmikkelsen at stofanet.dk
Tor Jan 6 23:04:35 CET 2022
Hej.
Jeg kan kun tilslutte mig det her,
at man er gået over strejen.
MvH.
Hans Mikkelsen..
Jeg kan også kun 'Er din mor prostitueret?': NFL indskærper reglerne for
jobsamtaler med unge talenter | Sport | DR.DK
<https://www.dr.dk/sporten> SPORT
'Er din mor prostitueret?': NFL indskærper reglerne for jobsamtaler med unge
talenter
NFL-holdene kan blive straffet heftigt, hvis de ikke viser god skik i
interviews med potentielle nye spillere.
Dez Bryant blev spurgt, om hans mor var prostitueret, da han var til samtale
forud for NFL-draften. (Foto: Tim Heitman © Scanpix Denmark)
AF
<mailto:frig at dr.dk> Anders Melchior Frigaard
I DAG KL. 13:47
kærpet over for holdene, hvad man må spørge om, og hvad man ikke må, når
potentielle spillere interviewes forud
for draften.
I draften vælger holdene på skift de nye unge spillere, og med den
sportslige succes på spil er de aldeles grundige i undersøgelsen af de
potentielle spillere.
Det sker på den såkaldte scouting combine, der er en slags træningslejr,
hvor holdene kan se de potentielle valg i draften an. De potentielle
draft-valg
bliver vendt og drejet både fysisk og mentalt.
Det er særligt den mentale del af undersøgelserne, som holdene har fået
indskærpet, skal foregå på en ordentlig måde fremadrettet.
- Vi sigter efter værdighed, respekt og professionalisme. Så simpelt er det,
siger Troy Vincent, der er vicepræsident for football operations i NFL, til
nyhedsbureauet AP.
gruppe start Benjamin Watson (nummer 82) sammenligner samtalen til scouting
combine med en afhøring. (Foto: Tommy Gilligan © Ritzau Scanpix)
Benjamin Watson (nummer 82) sammenligner samtalen til scouting combine med
en afhøring. (Foto: Tommy Gilligan © Ritzau Scanpix)
gruppe slut
Og det er nok ikke så mærkeligt, at NFL er ude med en løftet pegefinger, for
gennem årene er der kommet flere eksempler på spørgsmål, der næppe har været
helt efter bogen. Det er det, NFL vil have gjort op med.
Eksemplerne tæller Dez Bryant, der blev spurgt, om hans mor var
prostitueret, Eli Apple blev spurgt, om han var homoseksuel, mens Benjamin
Watson sammenlignede
samtalen med en afhøring.
- Jeg husker, at jeg sad i et mørkt rum med et stort spotlys. Der var en
stol, og det var som om, du blev afhørt for en forbrydelse. Hele staben stod
i
skyggerne og du kan ikke se dem. Fyren tog fat i mit håndled og sagde: 'Jeg
kan mærke din puls, så jeg ved det, hvis du lyver. Har du nogensinde røget
marihuana?'.
- Jeg sagde 'nej'. Det havde jeg ikke. Jeg har aldrig røget marihuana. Han
sagde: 'Jeg tror, du lyver, jeg kan mærke din puls. Lyver du for os?'. Jeg
sagde
'nej'.
- I et kort øjeblik troede jeg, at jeg rent faktisk havde røget marihuana,
og jeg var nødt til at tilstå en forbrydelse, jeg ikke har begået, fortæller
Benjamin Watson til AP.
gruppe start Eli Apple blev til scouting combine spurgt, om han var
homoseksuel. (Foto: Kirk Irwin © Ritzau Scanpix)
Eli Apple blev til scouting combine spurgt, om han var homoseksuel. (Foto:
Kirk Irwin © Ritzau Scanpix)
gruppe slut
Varsler straf ved overtrædelse
NFL har haft flere sager af lidet flatterende karakter hængede over sig.
Tidligere har NFL undskyldt for, at man i forbindelse med erstatning til
spillere, der havde lidt varige mén på grund af hovedskader, antog, at sorte
havde
en lavere kognitiv funktion end hvide.
Læs også: Efter heftig kritik lover NFL fremadrettet at vurdere sorte og
hvides kognitive evner ens
Sagen om Colin Kaepernick
har også affødt heftig kritik, og i sensommeren gav NFL-kommisær Roger
Goodell en undskyldning til Colin Kapernick for ikke at have lyttet til hans
protester
om politivold og racisme.
I beskeden fra NFL, der indskærper for holdene, at de ikke skal stille de
potentielle draft-valg upassende spørgsmål, lader NFL også forstå, at
manglende
overholdelse vil medføre sanktioner.
- Alle hold skal sikre, at potentielle draft-valg bliver vist et
respektfuldt og professionelt NFL-miljø. Et miljø, der følger statslige og
føderale lovgivninger
og også deler vores fælles engagement for respekt, diversitet og inklusion,
lyder det i den besked, NFL har sendt til holdene ifølge AP.
Der kan være tale om bødestraffe på minimum 150.000 dollar (986.000 kr.) til
hold, der overtræder retningslinjerne, mens enkeltpersoner hos holdene også
kan straffes med bøde eller suspendering.
Desuden kan holdene risikere at miste valg i draften i yderste konsekvens.
Del på Facebook
Del på Twitter
Kopier link
Artikel slut
hovedregion slut
Mere fra dr.dk
Der er ingen beskrivelse.
Nyhedsbrevet Sport
De bedste historier og resultater.
https://www.dr.dk/sporten/er-din-mor-prostitueret-nfl-indskaerper-reglerne-j
obsamtaler-med-unge-talenter
-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sport_blindkom.dk/attachments/20220106/029a8f6b/attachment.htm>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image001.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 26480 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sport_blindkom.dk/attachments/20220106/029a8f6b/attachment.jpg>
Mere information om maillisten Sport.