[Sportslisten] Kvinde-Fodbold! Her er Danmarks trup til afgørende Nations League-kampe | Kvindelandsholdet | DR
Hans Mikkelsen
hansmikkelsen at stofanet.dk
Tor Nov 23 11:34:43 CET 2023
Her er Danmarks trup til afgørende Nations League-kampe | Kvindelandsholdet
| DR
Kvindelandsholdet forside
Her er Danmarks trup til afgørende Nations League-kampe
Tirsdag udpegede kvindelandsholdets cheftræner Andrée Jeglertz sin trup til
de kommende kampe mod Tyskland og Island.
Artikel
Artikel slut
AF
Philip Selmann
Ubesejret og godt på vej mod OL i 2024.
Det er status for Danmarks kvindelandshold, som i skrivende stund har vundet
fire ud af fire fodboldkampe i Nations League. Tirsdag formiddag udpegede
landstræner Andrée Jeglertz så den trup, der skal gå efter sejren i de to
sidste og afgørende opgør mod Tyskland og Island i december, hvor man kan
spille
sig tættere på OL i Paris til sommer.
- Vi er landet på den trup, som rummer de bedste spillere lige nu, og som
kan vinde kampene, fortælle Andrée Jeglertz til DR Sporten.
Anfører Pernille Harder er fortsat skadet og er derfor ikke med, ligesom
erfarne spillere som Simone Boye og Sofie Junge ligeledes er ude.
Du kan se truppen herunder.
NATIONS LEAGUEDanmarks trup
Målvogtere
Lene Christensen, Rosenborg BK
Alberte Vingum, HB Køge
Maja Bay Østergaard, FC Thy-Thisted Q
Forsvarsspillere
Stine Ballisager, Kansas City Current
Sara Thrige, AC Milan
Luna Gevitz, Montpellier HSC
Katrine Veje, Everton FC
Emma Færge, ACF Fiorentina
Isabella Obaze, FC Rosengård
Frederikke Thøgersen, Internazionale FC
Sofie Svava, Real Madrid
Midtbanespillere
Karen Holmgaard, Everton FC
Josefine Hasbo, Harvard University
Sanne Troelsgaard, Reading FC
Kathrine Kühl, Arsenal
Karoline Olesen, Everton FC
Janni Thomsen, Vålerenga IF
Sofie Bredgaard, FC Rosengård
Angreb
Amalie Vangsgaard
Signe Bruun
Mille Gejl, North Carolina Courage
Rikke Marie Madsen, North Carolina Courage
Nadia Nadim, klubløs
Ikke-navngivet 1
Rolig trods manglende profiler
Dermed mangler der
325 landskampes know-how,
når landsholdet mødes på mandag. Det er langt fra optimalt, men omvendt får
det heller ikke den store betydning, mener Andrée Jeglertz.
- Det er tre gode spillere, som har en enorm betydning. Vi har ved de
seneste samlinger vist, at de spillere, som kommer ind i stedet, tager et
stort ansvar,
og det gør, at vi kan præstere med denne trup, forklarer han.
Læs også: Kan 325 A-landskampe erstattes? Det finder landstræneren ud af mod
Island-
Jeg er ganske rolig.
Bayern München-spilleren Pernille Harder har pådraget sig en skade på et
ledbånd i det højre knæ og været ude siden oktober. (Foto: © Kim Price,
Associated
Press)
Derudover er Katrine Larsen og Nicoline Sørensen heller ikke med, og i
stedet er der fundet plads til Alberte Vingum og Janni Thomsen.
Sidstnævnte er netop kommet tilbage efter en skade, og Andrée Jeglertz
glæder sig over at råde over midtbanespilleren igen.
Han skal dog også forholde sig til, at han har en række spillere som Nadia
Nadim, som holder pause mellem to sæsoner, eller der som Sofie Svava i Real
Madrid ikke får så meget spilletid.
- Det er ikke optimalt, men samtidig er alle spillerne i gode
træningsmiljøer, så jeg er ikke urolig, så længe det ikke bliver ved for
længe. Sådan var
det også sidst, men da præsterede spillerne godt, fortæller Andrée Jeglertz.
Artikel
Afspil video
27 SEKUNDER
Artikel slut
Danmark topper gruppe tre med 12 point, mens Tyskland med ni point er nummer
to i puljen. Vinderen skal spille en semifinalekamp efterfølgende, hvor der
er en billet til OL i 2024 på spil.
Læs også: Danmark brager videre i Nations League med smal pligtsejr
Ifølge Andrée Jeglertz venter der et svært opgør mod Tyskland, men det får
ikke danskerne til at ændre tilgang.
- Mentalt skal vi gå ind til kampen med tilgangen, at vi vil vinde. Og så må
vi se, hvad der sker, og om vi skal ændre noget, siger han.
- Vi skal bevare vores identitet, uanset om vi møder Tyskland, Island eller
Wales. Vi skal tilbage til det udtryk, vi har haft de seneste kampe, så vi
ikke bliver forsigtige, og at vi i stedet fortsætter med det samme mod og
ambition.
Danmark gæster Tyskland den 1. december, mens landsholdet møder Island på
hjemmebane den 5. december. Begge opgør kan følges på DRTV og dr.dk.
tabel med 10 kolonner og 5 rækker
UEFA NATIONS LEAGUE A GRP. 3 2023/2024
1
Danmark
4
4
0
0
10 - 2
+8
12
2
Tyskland
4
3
0
1
11 - 3
+8
9
3
Island
4
1
0
3
1 - 7
-6
3
4
Wales
4
0
0
4
3 - 13
-10
0
tabel slut
https://www.dr.dk/sporten/fodbold/kvindelandsholdet/her-er-danmarks-trup-til
-afgoerende-nations-league-kampe
-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sport_blindkom.dk/attachments/20231123/e4d06364/attachment.htm>
Mere information om maillisten Sport.