[Sportslisten] POWERRANKING: Har DR-kommentator drukket af natpotten, eller er England placeret korrekt? | UEFA EM 2024 | DR
Hans Mikkelsen
hans at blindkom.dk
Lør Jun 29 14:58:56 CEST 2024
POWERRANKING: Har DR-kommentator drukket af natpotten, eller er England
placeret korrekt? | UEFA EM 2024 | DR
<https://www.dr.dk/sporten/fodbold/em> UEFA EM 2024
POWERRANKING: Har DR-kommentator drukket af natpotten, eller er England
placeret korrekt?
DR Sportens fodboldkommentator Andreas Kraul har på bagkant af gruppespillet
lavet en EM-powerranking.
Det engelske landshold fik kritik for indsatsen i gruppespillet, men kan nu
se frem til en overkommelig start på knockout-fasen, vurderer Andreas Kraul.
(Foto: © Piroschka van de Wouw, Ritzau Scanpix)
AF
Frederik Mahler Bank
Morten Mølby
I DAG KL. 11:10
Lørdag går det løs med EM-slutrundens første knald eller fald-kampe.
24 hold er barberet ned til 16, og det giver anledning til en powerranking.
Er det spillet på banen eller vejen til finalen der vægter tungest? Både og.
Ikke-navngivet 0
Det lader til at være: football player scores the opening goal during the
match .
Gaelic football: Soccer, UEFA European Championship. Der lader til at stå:
MUNICH
VETTER
EM 2024
Knockout-fasen
Imago/Ritzau Scanpix
Ottendedelsfinalerne
Spanien vs. Georgien
Tyskland vs. Denmark
Portugal vs. Slovenien
Frankrig vs. Belgien
Rumænien vs. Holland
Østrig vs. Tyrkiet
England vs. Slovakiet
Schweiz vs. Italien
Kvartfinalerne
Vinderen af Spanien og Georgien (1) møder vinderen af Danmark og Tyskland
(2)
Vinderen af Portugal og Slovenien (3) møder vinderen af Frankrig og Belgien
(4)
Vinderen af Rumænien og Holland (5) møder vinderen af Østrig og Tyrkiet (6)
Vinderen af England og Slovakiet (7) møder vinderen af Schweiz og Italien
(8)
*Kampene er nummereret for at skabe overblik i den videre færd.
Semifinalerne
Vinderen af (1) og (2) møder vinderen af (3) og (4)
Vinderen af (5) og (6) møder vinderen af (7) og (8)
Den store finale
Vinderen af kampene (1), (2), (3) og (4) møder vinderen af kampene (5), (6),
(7), og (8).
Ikke-navngivet 2
DR Sportens fodboldkommentator Andreas Kraul deler herunder sine fem bedste
bud på en kommende EM-guldvinder. Der er også gjort plads til en dark horse.
Dyk ned i Andreas Krauls powerranking herunder og lav din egen nederst i
artiklen.
1
Frankrig
Kylian Mbappé og Frankrig endte som toer i gruppe D. I ottendedelsfinalen
venter Belgien. (Foto: © Ozan Kose, Ritzau Scanpix)
- Jeg er nødt til stadigvæk at holde fast i Frankrig som nummer et på min
powerranking. Det er ikke så meget på grund af franskmændenes sprudlende
spil
i indledende runde. Overhovedet ikke. De har hverken vundet deres pulje,
spillet specielt overbevisende, og Mbappé render rundt med en maske.
Læs også: Mbappe har brækket næsen, men undgår operation-
Men jeg har dækket de sidste mange slutrunder med Frankrig, og de behøver
ikke at være sprudlende i gruppespillet for at stå i finalen. Tværtimod. De
er gode til at blive bedre og bedre.
- Specielt Frankrigs defensiv har været god, og fra nu af begynder Mbappé
sikkert at stemple mere ind i turneringen. Frankrig er ikke så store
favoritter,
som de var på forhånd, men jeg er ikke blevet så bekymret på deres vegne, at
jeg tænker, at de ryger ned fra førstepladsen, siger Andreas Kraul.
2
Spanien
Spanien gjorde som eneste nation rent bord i gruppespillet. I
ottendedelsfinalen venter Georgien, inden en mulig kvartfinale vil blive mod
Tyskland eller
Danmark. (Foto: © IRAKLI GEDENIDZE, Ritzau Scanpix)
Andreas Kraul har efter gruppespillet rykket Spanien længere op på sin
powerranking.
- Spanien er nok i virkeligheden dem, der har imponeret mest. Specielt i
starten af gruppespillet. De lå i dødens pulje (med Kroatien og Italien,
red.),
som også viste sig at være en hård nød, men den knuste de sig stille og
roligt og problemfrit igennem.
- Lamine Yamal ser stærk ud, Nico Williams ser helt forrygende ud, god
organisation. Der er andre hold, der har mere profilerede, etablerede
stjerner,
men Spanien er et ubehageligt hold at skulle spille imod.
3
England
England møder Slovakiet i ottendedelsfinalen og vil potentielt kunne møde
Italien eller Schweiz i en kvartfinale. (Foto: © WOLFGANG RATTAY, Ritzau
Scanpix)
- Jeg har England som treer. Jeg kan godt forstå, hvis folk tænker: 'Har han
drukket af natpotten?'. Men det er her, turneringstræet kommer ind i
billedet.
- Folk snakker meget om, at Danmark skulle have taget nogle advarsler mod
Serbien og endt som nummer tre i gruppen. Det skulle vi ikke. Vi skulle have
scoret et mål og være blevet nummer et, for så havde det været en tysk
autobahn mod en semifinale.
- Den ligger rigtig godt til England. Man skal ikke underkende Italien, og
det vil England om nogen ikke gøre med finalen i 2021 in mente, men de er
altså
havnet i den rigtige halvdel, England.
- På trods af deres spillemæssige problemer kunne man godt have en
fornemmelse af, at EM nu for alvor starter for England, siger Andreas Kraul.
4
Tyskland
Niclas Füllkrug og Tyskland skal bide skeer med det danske landshold lørdag
aften i Dortmund. (Foto: © Tobias Schwarz, Ritzau Scanpix)
Tyskland møder, som bekendt, Danmark i ottendedelsfinalen.
- Nummer fire er tyskerne, og det er, i modsætning til England, på baggrund
af den måde, de har spillet på.
- Som dansker sidder jeg desværre med lidt bange anelser. Tyskland har
spillet noget af det fedeste fodbold i de to første kampe, de har haft
længere tid
til at forberede sig end Danmark, og så har de hjemmebanen.
Læs også: Tyskland skal ikke være bange for de 'harmløse og fantasiløse
danskere'-
Vi, der har været i Tyskland, har kunnet fornemme, at Tyskland er vågnet
undervejs, og nu er der virkelig Fussball over det hele. Det giver dem nogle
EM-vinger som værtsland, og når de så endda også har en type som Niclas
Füllkrug, en super-sub, der kan komme ind, så er tyskerne farlige.
- Tyskerne skal gennem en vanvittig vej, hvis de skal nå til finalen. De
skal slå Danmark, det er hvad det er, og så hedder den sandsynligvis Spanien
i
kvartfinalen og Frankrig i semifinalen. De får ikke noget forærende.
5
Portugal
Bruno Fernandes, Cristiano Ronaldo og kompagni møder mandag Slovenien i
ottendedelsfinalen. Vinderen af det opgør møder Frankrig eller Belgien i
kvartfinalen.
(Foto: © Friedemann Vogel, Ritzau Scanpix)
- Portugal er også i den svære halvdel. Når man lige har set dem spille mod
Georgien, så tænker man jo ikke, at det er et hold, der kan så meget, men
der
må vi så bare sige, at det jo ikke er Portugals andethold, der skal vinde
EM. Det er deres førstehold, og de har altså set rigtig stærke ud.
- Jeg så dem mod Tyrkiet, hvor tyrkerne havde en chance i starten, der kunne
have gjort lidt ondt på Portugal, men ellers var portugiserne i fuld kontrol
og med en masse kreative kræfter.
- De skal finde ud af, hvad de skal gøre med Cristiano Ronaldo, men de har
virkelig meget kvalitet.
6
Dark horse - Østrig
Gruppe D-vinderne fra Østrig møder i ottendedelsfinalen Tyrkiet, inden en
eventuel kvartfinale vil byde på enten Rumænien eller Holland, som Østrig
slog
i gruppespillet. (Foto: © Clemens Bilan, Ritzau Scanpix)
- Man får sådan nogle Danmark-vibes fra 2021. Østrig er blevet manges hold
nummer to. De har spillet underholdende, sjovt og scoret mål. De har nu fået
en vej, som ligner lidt Danmarks vej i 2021 (kampene mod Wales og Tjekkiet,
red.)
- Om de bliver europamestre? Det tror jeg måske ikke, at de gør, men Østrig
kan stå i en semifinale, som vi gjorde det for tre år siden. Det kan de
altså.
Læs også: Særligt ét hold var gruppespillets højdepunkt, mener ekspert-
Det bliver sjovt at se. De spiller noget sjov fodbold, og de har spillere,
der kan score mål. Det har ikke været nogen badepulje, de har været i.
- Østrig møder Tyrkiet i ottendedelsfinalen og sandsynligvis Holland, som de
slog i gruppespillet, i en kvartfinale. Der er en god bred vej mod en
semifinale
for Østrig, og hvis de står der, så burde de være med i top fire, men lad os
nu se. Der er også noget vej endnu, og det er ikke et hold, der er vant til
at være så langt fremme i turneringerne.
hovedregion
OMORGANISER SVARENE
Lav din egen EM-powerranking!
Træk i de forskellige landshold og placer dem fra største til mindste
guldfavorit.
Tryk på <SMAM> eller <Enter> for at ombestille.
liste med 16 emner
Schweiz
1
Italien
2
Tyskland
3
Danmark
4
England
5
Slovakiet
6
Spanien
7
Georgien
8
Frankrig
9
Belgien
10
Portugal
11
Slovenien
12
Rumænien
13
Holland
14
Østrig
15
Tyrkiet
16
liste slut
VÆLG
hovedregion slut
https://www.dr.dk/sporten/fodbold/em/powerranking-har-dr-kommentator-drukket
-af-natpotten-eller-er-england-placeret
Mere fra dr.dk
UEFA EM 2024 lige nu
På ét punkt kan Danmark gøre ondt, indrømmer tysk journalist, 20 minutter
siden, fra sektionen "UEFA EM 2024"
Yussuf Poulsen håber på håneret over tysk kortklub-kammerat, I dag klokken
10:35, fra sektionen "UEFA EM 2024"
Danmark kan sende Toni Kroos på pension, I dag klokken 08:55, fra sektionen
"UEFA EM 2024"
Liveblog: EM LIGE NU: Danmark har fået knap 3000 billetter ekstra, melder
DBU, I dag klokken 08:26, fra sektionen "UEFA EM 2024"
Kan Danmark spille sig i kvartfinalen? Få DR-kommentators vurdering her, I
dag klokken 07:01, fra sektionen "UEFA EM 2024"
'Det er sandt, at vi har haft nogle udfordringer med at score mål', I går
klokken 19:48, fra sektionen "UEFA EM 2024"
Eriksen missede fredagens træning, men Hjulmand regner med, at han bliver
klar, I går klokken 17:58, fra sektionen "UEFA EM 2024"
DBU rasede over ultimatum efter Eriksens kollaps, men reglerne er fortsat de
samme, I går klokken 07:45, fra sektionen "UEFA EM 2024"
-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sport_blindkom.dk/attachments/20240629/972db3a1/attachment.htm>
Mere information om maillisten Sport.