[Sportslisten] Fredericia rykker op i Superligaen | Superliga | DR
Hans Mikkelsen
hans at blindkom.dk
Lør Maj 10 20:59:23 CEST 2025
Fredericia rykker op i Superligaen | Superliga | DR
<https://www.dr.dk/sporten/fodbold/superliga> Superliga
Fredericia rykker op i Superligaen
Med en sejr til Fredericia og pointtab til Horsens tager førstnævnte turen
op i landets bedste fodboldrække efter sommerpausen.
Fredericia rykker op. (Foto: © Claus Fisker, Ritzau Scanpix)
Af
<mailto:ehal at dr.dk> Emil Halkier
Så kunne flaskerne endelig undslippe deres fangenskab fra køleskabet i
Fredericia.
Fredag aften gjorde fodboldklubben alvor af sin flirt med at rykke op i
Superligaen med en sejr over Hvidovre på 5-1.
De tre point gør, at de sikrer andenpladsen i rækken, fordi AC Horsens
samtidig spillede uafgjort 2-2 mod OB.
Det er første gang nogensinde, at FC Fredericia skal spille i Superligaen.
Dermed slutter en stime på 24 år i Danmarks næstbedste fodboldrække.
FC Fredericia-spillerne stod spændt og fulgte afslutningen på aftenens anden
kamp i toppen af 1. division. (Foto: © Claus Fisker, Ritzau Scanpix)
Fredericia-spillerne gjorde det, de kunne, ved at vinde sikkert hjemme over
Hvidovre, og derfor skulle nu de håbe på, at der 50 kilometer længere nordpå
ad motorvej E45 gik gummiben i den for AC Horsens, som skulle smide point
mod OB.
David Nielsens hold kom foran 2-0 efter 82 minutter og så ud til at udskyde
Fredericia-spillernes udsigt til en lang nat, indtil OB - der allerede havde
vinget oprykningen af - reducerede efter 89 minutter.
Det pustede liv i håbet og gav en gyserafslutning, hvor fynboerne udlignede
til 2-2 tre minutter inde i dommerens overtid.
De efterfølgende minutter så en stor klynge af Fredericia-spillerne ud til
at holde vejret, mens de fulgte afgørelsen på en mobiltelefon og ventede på
et slutfløjt.
Det kom - og så var der dømt oprykningsfest.
https://www.dr.dk/sporten/fodbold/superliga/fredericia-rykker-op-i-superliga
en
-------------- næste del --------------
An HTML attachment was scrubbed...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sport_blindkom.dk/attachments/20250510/2f1b3f46/attachment.htm>
Mere information om maillisten Sport.