[Sportslisten] TV 2 og DR skal have 'forlomme' til afgørende sportsbegivenheder | Kultur | DR

Hans Mikkelsen hans at blindkom.dk
Søn Nov 30 15:24:16 CET 2025


TV 2 og DR skal have 'forlomme' til afgørende sportsbegivenheder | Kultur |
DR

 <https://www.dr.dk/nyheder/kultur> Kultur

TV 2 og DR skal have 'forlomme' til afgørende sportsbegivenheder

DR og TV 2 er dog ikke garanteret rettighederne. De kan stadig blive
overbudt som før.



Afgørende fodbold- og håndboldkampe, OL, De Paralympiske Lege og Tour de
France skal være på listen, siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt (S).
(Foto: © Helle Arensbak, Ritzau Scanpix)

Af

 <mailto:kklr at dr.dk> Karen Klærke

I dag kl. 07:28

Der skal være færre af de situationer, hvor man sidder klar hjemme i stuerne
med chips og rødhvide-trøjer, men så kommer i tanke om, at man ikke har
abonnement til den kanal, hvor man kan se Danmark spille.

Det mener et flertal på Christiansborg, som vil have sportslisten, der
ellers blev skrottet i 2018,  retur - i en nyere udgave. 

Listen skal forbedre chancerne for kanaler som TV 2 og DR, når slaget skal
stå om at skaffe rettighederne til de store sportsbegivenheder.

De kan stadig blive overbudt - det ændrer sig ikke - men ifølge
kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) skal det være sådan, at de kanaler og
tjenester, som 60 procent af danskerne bruger hver måned - det vil sige lige
nu DR og TV 2 - skal have ret til at få en forlomme ved de sportsevent, som
kommer på listen. 

Hvad er sportslisten?

Sportslisten er en liste med udvalgte sportsbegivenheder af væsentlig
samfundsmæssig interesse, som de kanaler og tjenester, der er mest brug af
danskerne, skal have førsteret til at skaffe sig rettigheder til.

Kilde: Kulturministeriet

- Jeg synes, det er enormt vigtigt, at de kanaler, som danskerne ser og
samles om, har mulighed for at få en forlomme, når man byder på de store
sportsbegivenheder, siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt. (M) 

Som eksempel nævner ministeriet kvindernes EM i fodbold i juli, hvor det
ifølge dem kun var et mindretal af danskerne, der kunne følge med på TV3 og
TV3+, hvor kampene blev sendt.

Ministeren  kan dog ikke garantere, at rettighederne ikke går til en privat
aktør, hvis man bliver overbudt - også selvom man har fået en forlomme. 

Hvilken nytte gør det at indføre den her liste, når der samtidig kan være
private aktører, der byder mere? 

- Den her forlomme kommer kun til at virke, hvis man på DR og TV 2 byder den
rigtige pris. 

DIF mente, at skrottet liste var uden betydning

Da listen i sin tid blev skrottet, lød det fra Dansk Idrætsforbund, at den
var uden betydning, og derudover kaldte de den
<https://www.dr.dk/nyheder/indland/sportslisten-afskaffes-selv-ikke-sportens
-folk-bakkede-op> "unødig bureaukrati".

Ordene den her gang fra direktør i DIF, Morten Mølholm, er, at listen ikke
er nogen garanti for, at sporten kommer bredere ud til befolkningen. 

Følgende sport vil ministeren have med på listen

*         Sommer- og vinter OL.

*         De paralympiske sommer- og vinterlege. 

*         Danmarks fodboldkampe ved VM- og EM-slutrunder og Danmarks
kvalifikationskampe hertil. (både herrer og damer)

*         Danmarks håndboldkampe ved VM- og EM-slutrunder og Danmarks
kvalifikationskampe. (både herrer og damer)

*         Tour de France. 

Kilde: Kulturministeriet

Det giver kun public servicestationerne en forkøbsret. 

- Der skal stadig indgås rettighedsaftaler på markedsvilkår, og det er ikke
sikkert, at DR og TV 2 har ressourcerne hertil, skriver han til DR.

Den kan dog måske medvirke til at fjerne de mellemhandlere, som spekulerer i
at tjene penge på videresalg af rettigheder, skriver han.

Hos DR Nyheders underdirektør med ansvar for sport, Anders Kern Boje, er det
et positivt signal med listen, og han mener, at den har en betydning. 

- Det kan være svært at sætte en til en, hvad listen konkret betyder for en
enkelt begivenhed eller flere, men det er et signal om, at vi gerne vil
samles om stor sport. 

Men er det ikke prisen, der alligevel bliver afgørende?

- Pris betyder rigtig meget. Selvfølgelig gør det det. Det vil være løgn at
sige andet. 

Læs også

 
<https://www.dr.dk/nyheder/politik/kulturministeren-vil-have-store-sportsbeg
ivenheder-paa-landsdaekkende-tv> Kulturministeren vil have store
sportsbegivenheder på landsdækkende tv


https://www.dr.dk/nyheder/kultur/tv2-og-dr-skal-have-forlomme-til-afgoerende
-sportsbegivenheder

 

 

-------------- næste del --------------
An HTML attachment was scrubbed...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sport_blindkom.dk/attachments/20251130/d36132c5/attachment.htm>
-------------- næste del --------------
A non-text attachment was scrubbed...
Name: image001.jpg
Type: image/jpeg
Size: 103714 bytes
Desc: ikke tilg&aelig;ngelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sport_blindkom.dk/attachments/20251130/d36132c5/attachment.jpg>


Mere information om maillisten Sport.