[Sportslisten] Kvinde-Fodbold Graviditet, skrækskade og nyt efternavn: Sandbech stolt over comeback til landsholdet
Hans Mikkelsen
hans at blindkom.dk
Tir Okt 21 17:33:33 CEST 2025
<https://www.dr.dk/sporten/fodbold/kvindelandsholdet> Kvindelandsholdet
Graviditet, skrækskade og nyt efternavn: Sandbech stolt over comeback til
landsholdet
Meget er sket for Stine Sandbech, siden hun sidst spillede en landskamp. Hun
er blandt gået fra at være angriber til forsvarsspiller.
Stine Sandbech spillede sidst en landskamp i marts 2023. (Foto: © Bernadett
Szabo/Reuters/Ritzau Scanpix)
Af
<mailto:simra at dr.dk> Simon Søndergård Rasmussen
<mailto:HNL at dr.dk> Henrik Liniger
29 min. siden
Der er sket rigtig meget i landsholdsspilleren Stine Sandbechs liv de
seneste år.
Paradoksalt nok har fodbold bare ikke været en del af det.
Forsvarsspilleren har nemlig ikke været i kamp for landsholdet siden marts
2023, og det er der flere grunde til.
Først blev hun ramt af en korsbåndsskade, mens hun efterfølgende har siddet
ude grundet lykkelige omstændigheder med en titel som nybagt mor.
Derfor er den 29-årige landsholdsspiller også ekstra glad for at være
tilbage i landsholdslejren forud for de kommende playoffkampe i Nations
League mod Finland.
- Det er stort at være tilbage, og jeg er selvfølgelig både glad og stolt,
siger Stine Sandbech.
Stine Sandbech er tilbage på landsholdet (Foto: © Johnny Pedersen/Ritzau
Scanpix)
Hvis du synes, at efternavnet 'Sandbech' virker ubekendt i
landsholdssammenhæng, så er det ikke så underligt. I perioden væk fra
grønsværen er Stine Sandbech nemlig blevet gift, hvorfor hun har skiftet
efternavnet Larsen ud med Sandbech.
Landsholdsspilleren pointerer, at der er sket mange ting i hendes liv, som
har været med til at give hende perspektiv på livet og tilværelsen som
fodboldspiller.
- Perioden har virkelig gavnet mig som menneske. Det er det største at blive
mor, og selvom jeg har været væk fra fodboldbanen, så tror jeg på, at det
også har gjort noget godt for mig som spiller, siger hun.
Sådan sender DR fra opgørende mellem Danmark og Finland
Finland-Danmark
Fredag den 24. oktober
17.30-20.00 på DR1 og LIGA på P4
Danmark-Finland
Tirsdag den 28. oktober
17.30-20.00 på DR2 og i LIGA på P4
Undervejs har Stine Sandbech ikke haft et decideret mål om at vende tilbage
på landsholdet, men hun erkender, at det hele tiden har været en drøm at
vende tilbage i de rød-hvide farver.
- Jeg har fulgt med og støttet fra sidelinjen, men det har været så langt
væk, at det først er blevet et tema i løbet af denne sæson.
- Men selvfølgelig er jeg stolt over at være tilbage efter både skade og
graviditet. Der har da været en tvivl undervejs, selvom jeg hele tiden har
troet på, at det var muligt. siger hun.
Hør Stine Sandbech sætte ord på sin fysiske forfatning i videoen herunder.
'Fantastisk forsvarsspiller, middelmådig angriber'
Den nye danske landstræner, Jakob Michelsen, er glad for at have Stine
Sandbech i truppen, og han var ikke i tvivl om, at forsvarsspilleren skulle
udtages til samlingen.
- Hun er virkelig kommet tilbage på et højt niveau, og hun kommer til at
bidrage både på og udenfor banen, lyder det fra Jakob Michelsen.
Før Sandbechs pause fra landsholdet nåede hun at spille 73 kampe i den
rød-hvide-trøje, hvorfor det også er en spiller, som Jakob Michelsen
forventer kan bidrage med en masse erfaring.
- Vi får brug for hendes lederskab. Hun indeholder en masse klogskab, og det
er noget, der gavner alle fodboldhold, siger landstræneren.
Stine Sandbech har blandt andet en force i sit hovedspil. (Foto: © Johnny
Pedersen/Ritzau Scanpix)
Det er ikke kun uden for banen, at der er sket en masse nyt for Stine
Sandbech. På pressemødet i forbindelse med udtagelsen gjorde Jakob Michelsen
det nemlig klart, at Sandbech er udtaget som forsvarsspiller.
Det er bemærkelsesværdigt, fordi Sandbech gjorde sig i den helt anden ende
af banen som angriber, sidst hun var med landsholdet. En position, hvorfra
hun i sin landsholdskarriere har fået netmaskerne til at blafre 22 gange.
Så hvorfor skal hun nu spille i midterforsvaret?
- Stine er en fantastisk forsvarsspiller og en middelmådig angriber, og det
har jeg været meget ærlig med hende omkring, siger Jakob Michelsen.
Landstræneren nævner blandt andet fart, duelstyrke og hovedspil som nogle
åbenlyse kompetencer, der gør Sandbech til en god forsvarsspiller.
Hovedpersonen selv er indforstået med sin nye rolle, som hun også har fået
på klubholdet i svenske BK Häcken.
- Jeg nyder at spille i midterforsvaret, og jeg synes, jeg er vokset med
opgaven.
- Der er jo ingen, der siger, at jeg ikke stadig kan lave mål, afslutter
Stine Sandbech med et grin.
Du kan se den første af to playoffkampe om at blive i A-laget i Nations
League mod Finland fredag fra klokken 17.30 på DR1.
https://www.dr.dk/sporten/fodbold/kvindelandsholdet/graviditet-skraekskade-o
g-nyt-efternavn-sandbech-stolt-over-comeback-til-landsholdet
-------------- næste del --------------
An HTML attachment was scrubbed...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sport_blindkom.dk/attachments/20251021/632be8d0/attachment.htm>
-------------- næste del --------------
A non-text attachment was scrubbed...
Name: image001.jpg
Type: image/jpeg
Size: 65607 bytes
Desc: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sport_blindkom.dk/attachments/20251021/632be8d0/attachment.jpg>
-------------- næste del --------------
A non-text attachment was scrubbed...
Name: image002.jpg
Type: image/jpeg
Size: 68260 bytes
Desc: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sport_blindkom.dk/attachments/20251021/632be8d0/attachment-0001.jpg>
-------------- næste del --------------
A non-text attachment was scrubbed...
Name: image003.jpg
Type: image/jpeg
Size: 70693 bytes
Desc: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sport_blindkom.dk/attachments/20251021/632be8d0/attachment-0002.jpg>
Mere information om maillisten Sport.