[Sportslisten] Fem trænere på fem år 'er ikke vejen frem' i Brøndby | Superliga | DR
Hans Mikkelsen
hans at blindkom.dk
Søn Maj 24 09:37:08 CEST 2026
Fem trænere på fem år 'er ikke vejen frem' i Brøndby | Superliga | DR
<https://www.dr.dk/sporten/fodbold/superliga> Superliga
Fem trænere på fem år 'er ikke vejen frem' i Brøndby
Brøndby sagde fredag farvel til cheftræner Steve Cooper og leder nu efter
femte træner på fem år.
Steve Cooper blev fredag fyret som cheftræner for Brøndby IF. (Foto: ©
Liselotte Sabroe, Ritzau Scanpix)
Af
<mailto:mmlb at dr.dk> Morten Mølby
I går kl. 14:08
Brøndby IF havde håbet på mere med cheftræner Steve Cooper, men fik ikke,
hvad det drømte om.
<https://www.dr.dk/sporten/fodbold/superliga/broendby-fyrer-cheftraener-stev
e-cooper> Derfor sagde de fredag farvel til den 46-årige waliser efter en
sæson, hvor klubben sluttede firer i Superligaen og i den afgørende kamp om
en plads i europæisk fodbold på hjemmebane tabte 1-3 til FC København.
Og fyringen efterlader Brøndby et svært sted. Sådan lyder det fra DR
Sportens fodboldkommentator Andreas Kraul. Den kommende træner bliver den
femte på fem år, og dertil skal man lægge stor aktivitet i svingdøren til
omklædningsrummet.
- Hvis de gerne vil finde frem til en særlig Brøndby-stil, er de her korte
intervaller hos både spillere og trænere nok ikke vejen frem. Så kan
spillerne være nok så dygtige, men de skal jo også have tid til at finde sig
til rette både i spillestilen, men også i en speciel klub, siger Andreas
Kraul.
- Historikken viser bare, at det sjældent giver bonus over længere tid, når
man ikke har stabilitet.
Senest Brøndby IF havde træner i mere end to sæsoner, var Niels Frederiksen,
og dengang blev de dansk mester. (Foto: © Liselotte Sabroe, Ritzau Scanpix)
Og noget kunne tyde på, at den konklusion også er nået frem til
direktionsgangene på Brøndby Stadion.
Nu skal der nemlig findes ind til kernen af, hvad Brøndby IF er og skal
være, lyder det på klubbens hjemmeside fra den nyudnævnte fodbolddirektør
Julius Ohnesorge.
- Brøndby IF skal stå for noget klart. Et hold, en kultur og en retning, som
enhver fan kan identificere sig med og være stolt af. Det har vi ikke været
konsekvente nok til at demonstrere på det seneste, siger Julius Ohnesorge.
Trænere i Brøndby IF siden mesterskabet i 2021
Den nye træner i Brøndby IF bliver den fem siden klubben i 2021 vandt det
danske mesterskab.
2025-2026: Steve Cooper
2024-2025: Frederik Birk
2023-2024: Jesper Sørensen
2019-2022: Niels Frederiksen
Men planer, det lægger alle fodboldklubber. Efterlevelsen er en helt anden
sag, siger Andreas Kraul, som dog ser muligheder på den københavnske
Vestegn.
- Brøndby har ofte været gode, når der har været samhørighed og en lokal
forankring, og når det - lidt sat på spidsen - er Vestegnen mod resten af
verden, siger Andreas Kraul.
- Men det er jo ikke nok at sige, hvad man gerne vil. Det handler om, at man
efterlever det.
Læs også:
<https://www.dr.dk/sporten/fodbold/superliga/broendby-og-fck-moedes-i-vital-
kamp-om-europa> FCK banker Brøndby i dramatisk derby om europæisk plads
Men det er ikke kun på de interne linjer, at Brøndby er presset i disse år.
For retter de blikket ud i Superligaen, er der bare mange klubber, som byder
sig til.
Så når Brøndby i de kommende transfervinduer skal lede efter spillere til
den kommende træner, så er storklubben - efter danske forhold - på
Vestegnen, måske ikke længere så stor, lyder det fra Andreas Kraul.
- Der er FC Midtjylland, som virkelig satser. Der er FC København, som vil
være opsatte på at slå tilbage efter en skidt sæson. Der er FC Nordsjælland,
der hele tiden spytter nye talenter ud. Og nu blander AGF sig lige pludselig
også.
- Så de er pressede i Brøndby. For det bliver jo bare i mindre og mindre
grad en attraktiv klub at vælge i forhold til, hvad der ellers kan være af
tilbud for de virkelig dygtige spillere.
https://www.dr.dk/sporten/fodbold/superliga/fem-traenere-paa-fem-aar-er-ikke
-vejen-frem-i-broendby
-------------- næste del --------------
An HTML attachment was scrubbed...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sport_blindkom.dk/attachments/20260524/a1b0d190/attachment.htm>
-------------- næste del --------------
A non-text attachment was scrubbed...
Name: image001.jpg
Type: image/jpeg
Size: 54775 bytes
Desc: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sport_blindkom.dk/attachments/20260524/a1b0d190/attachment.jpg>
-------------- næste del --------------
A non-text attachment was scrubbed...
Name: image002.jpg
Type: image/jpeg
Size: 128101 bytes
Desc: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sport_blindkom.dk/attachments/20260524/a1b0d190/attachment-0001.jpg>
Mere information om maillisten Sport.