[Sportslisten] MEDIEPOLITIK: DR og TV 2 får forlomme til de største sportsbegivenhedeR.

Hans Mikkelsen hans at blindkom.dk
Ons Sep 9 23:03:25 CEST 2026


Fra af Allan Fohlmann Sendt: 9. september 2026 18:37 <fohlmann at stofanet.dk>Emne: MEDIEPOLITIK: DR og TV 2 får forlomme til de største sportsbegivenhedeR.

 

Fra recordere.dk. Min kommentar: godt at der kommer lidt mere med som vi kan se på almindeligt TV, det er ikke os alle, der kan/vil betale for streaming.

--

En ny dansk sportsliste skal gøre det lettere for danskerne at følge landshold og danske atleter ved blandt andet OL, VM, EM og Tour de France. DR og TV 2 står aktuelt til at få førsteret til at byde på rettighederne.

Flere store sportsbegivenheder skal fremover kunne ende på tv-kanaler, som størstedelen af danskerne har adgang til. Kulturminister Zenia Stampe har sendt en bekendtgørelse om en ny sportsliste i høring. Den skal give de mest brugte tv-kanaler en forlomme, når rettighederne til en række store sportsbegivenheder skal sælges. Det skriver Kulturministeriet i en udmalding.

Forslaget lægger op til, at tv-kanaler, som mindst 60 procent af danskerne bruger hver måned, får førsteret til at byde på rettighederne. Med det nuværende tv-marked betyder det DR og TV 2.

Det betyder dog ikke, at DR og TV 2 automatisk får rettighederne. De skal fortsat købes på almindelige markedsvilkår, og kanalerne kan vælge ikke at byde.

Kvindefodbold og Tour de France kommer med

Baggrunden er blandt andet ønsket om, at store sportsbegivenheder med dansk deltagelse bliver tilgængelige for en større del af befolkningen.

Ved kvindernes EM i fodbold i 2025 lå rettighederne eksempelvis hos TV3 og TV3+, mens VM i Brasilien i 2027 kan følges på DR og TV 2.

Den nye sportsliste bliver samtidig udvidet. Ud over blandt andet OL samt VM og EM i fodbold og håndbold skal kvindefodbold, de paralympiske lege og Tour de France fremover være omfattet.

“Det skaber fællesskab og sammenhold, når vi sammen hepper på de atleter, der repræsenterer Danmark ved større sportsbegivenheder som OL, paralympiske lege og fodbold- og håndboldslutrunder. Atleterne er forbilleder for de mange danskere, der er engageret i idrættens foreningsliv. Derfor skal så mange som muligt kunne følge begivenhederne på tv”, siger kulturminister Zenia Stampe.

Hun understreger samtidig, at kanalerne fortsat skal betale markedsprisen for rettighederne.

“Med sportslisten giver vi en forlomme til de tv-kanaler, danskerne bruger mest, så de kan byde på markedsvilkår. Som noget nyt er både kvindefodbold, Tour de France og paralympiske lege med på sportslisten”, siger Zenia Stampe.

Sportslisten skal blandt andet omfatte sommer- og vinter-OL, de paralympiske lege, Danmarks VM-, EM- og kvalifikationskampe i herre- og kvindefodbold samt tilsvarende kampe i håndbold. Derudover kommer både herrernes og kvindernes Tour de France på listen.

Hvis de tv-stationer, der får førsteret, vælger ikke at benytte den, træder sportslistens begrænsninger ikke i kraft.

-------------- næste del --------------
An HTML attachment was scrubbed...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sport_blindkom.dk/attachments/20260909/f8c35564/attachment.htm>


Mere information om maillisten Sport.