[Teknik og fritid] Efter forår med 'overvægt af dårlige vaccinenyheder': Fra næste uge modtager vi næsten dobbelt så mange Pfizer-vacciner | Indland | DR.Dk

Hans Mikkelsen hansmikkelsen at stofanet.dk
Søn Apr 4 14:07:51 CEST 2021


Hej. 
Det her kan måske nok siges, at være god information, så god læselyst. 
MVH. 
Hans Mikkelsen. 

 

Efter forår med 'overvægt af dårlige vaccinenyheder': Fra næste uge modtager
vi næsten dobbelt så mange Pfizer-vacciner | Indland | DR

 

Indland forside

Efter forår med 'overvægt af dårlige vaccinenyheder': Fra næste uge modtager
vi næsten dobbelt så mange Pfizer-vacciner  

Hvordan ser det ud med vacciner i april? Få et overblik her.

 

AF 

PETER BOIER

I DAG KL. 06:45

 

 

Der er næppe mange, der vil protestere over udsagnet, at der de seneste
måneder i Danmark har været en overvægt af dårlige vaccinenyheder.

Selv Statens Serum Instituts direktør, Henrik Ullum, tilslutter sig det
hold.

Men der er lidt lys forude.

I næste uge begynder Danmark nemlig - helt efter planen - at modtage næsten
dobbelt så mange doser af Pfizer/BioNTechs vaccine end hidtil, når vi ifølge

vaccinationskalenderen går fra at modtage 112.320 vaccinedoser ugentligt til
202.410.

- Det er en rigtig dejlig nyhed. Vi har været gennem et forår med lidt
overvægt af dårlige vaccinenyheder, så det, at Pfizer/BioNTech er klar til
at levere

flere end forventet, er en super god nyhed for os alle, siger Henrik Ullum.

Det betyder ifølge SSI-direktøren, at vi "kan vaccinere flere end
forventet".

- Men præcis hvad det betyder for vaccinationsplanen, skal vi ind i næste
uge for at se.

Men hvordan ser det egentlig ud med vacciner i april? Vi begynder at få de
første doser af en ny vaccine, mens AstraZeneca-vaccinens fremtid skal
afgøres.

Få et overblik her.

Pfizer/BioNTech

I hver af aprils fire uger vil der blive leveret over 200.000 doser af den
amerikansk-tyske-vaccine fra Pfizer/BioNTech.

Den bliver altså i højere og højere grad den vaccine, vi får flest af.

Det er især BioNTechs nye fabrik i den tyske by Marburg, der sparker
vaccineproduktionen i gang. Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, gav i
sidste uge

tilladelse til, at fabrikken måtte producere vaccinen, og derfor kan doser,
fabrikken allerede havde stående klar, nu blive sendt ud til de europæiske

lande.

I marts har vi bevæget os mellem 80.000 og 112.000 ugentlige doser, så de
202.410 er en pæn stigning.

Danmark har i alt lagt billet ind på omkring 9,2 millioner doser af
vaccinen.

AstraZeneca

Næstflest vacciner får vi fra den britisk-svenske medicinalvirksomhed
AstraZeneca. Her har vi gennem marts' fem påbegyndte uger fået henholdsvis
45.600,

93.600, 14.400, 14.134 og 129.876 doser.

April følger samme mønster, hvor antallet af doser svinger fra 33.483 til
149.269 gennem måneden.

Til gengæld bliver de, som det ser ud lige nu, opbevaret på et lager fremfor
at blive stukket i armen på danskerne.

figur

Danmarks vacciner

Ikke-navngivet 3

Pfizer-BioNTech

PRIS Ca. 115 kr.

EFFEKTIVITET Ca. 95%

PÅBEGYNDTE VACCINATIONER 453.576

BESKYTTELSE Effekt målt syv dage efter anden dosis med ensartet virkning på
tværs af forsøgspersoner.

DOSIS To doser med omkring 21 dages mellemrum og undtagelsesvist inden for
42 dage.

HYPPIGSTE BIVIRKNINGER Smerte på injektionsstedet, hovedpine, muskelsmerter,
ledsmerter og feber, der forsvinder igen efter få dage. Der kan også opstå

rødme og hævelse på injektionsstedet samt kvalme.

INDBERETNINGER Lægemiddelstyrelsen har modtaget 9.186 indberetninger om
formodede bivirkninger. Langt de fleste vurderes som ikke-alvorlige. Læs
mere om

bivirkninger på 

laegemiddelstyrelsen.dk

Moderna

PRIS Ca. 157 til 233 kr.

EFFEKTIVITET Ca. 94%

PÅBEGYNDTE VACCINATIONER 37.294

BESKYTTELSE Effekt målt 14 dage efter anden dosis med ensartet virkning på
tværs af forsøgspersoner.

DOSIS To doser med 28 dages mellemrum og undtagelsesvist inden for 43 dage.

HYPPIGSTE BIVIRKNINGER Smerte på injektionsstedet, hævede lymfeknuder under
den arm, hvor der er vaccineret, træthed, hovedpine, muskelsmerter,
ledsmerter

og feber, der forsvinder igen efter få dage. Der kan også opstå rødme og
hævelse på injektionsstedet samt kvalme.

INDBERETNINGER Lægemiddelstyrelsen har modtaget 372 indberetninger om
formodede bivirkninger. Langt de fleste vurderes som ikke-alvorlige. Læs
mere om

bivirkninger på 

laegemiddelstyrelsen.dk

AstraZeneca

OBS: Sat på pause 11. marts pga. mistanke om alvorlige bivirkninger

PRIS Ca. 13 kr.

EFFEKTIVITET Ca. 60%

PÅBEGYNDTE VACCINATIONER 149.675

BESKYTTELSE Effekt cirka tre uger efter den første dosis, mens nogle
personer måske først er fuldt beskyttet 15 dage efter anden dosis. Ifølge
produktbeskrivelsen

er det endnu ikke muligt at fastslå virkning på personer over 55 år.

DOSIS To doser med 28 dages mellemrum og undtagelsesvist inden for 84 dage.

HYPPIGSTE BIVIRKNINGER Smerte og ømhed på injektionsstedet, hovedpine,
træthed, muskelsmerter, utilpashed, feber, kulderystelser, ledsmerter og
kvalme,

der oftest forsvinder igen efter få dage.

INDBERETNINGER Lægemiddelstyrelsen har modtaget 20.300 indberetninger om
formodede bivirkninger. Langt de fleste vurderes som ikke-alvorlige. Læs
mere

om bivirkninger på 

laegemiddelstyrelsen.dk

Johnson & Johnson

PRIS Ca. 52 kr.

EFFEKTIVITET Ca. 67%

DOSIS Én dosis.

Status pr. 16. marts 2021. Kilder: Lægemiddelstyrelsen, Sundhedsstyrelsen,
Statens Serum Institut, vaccinernes produktresuméer, Reuters, Washington
Post,

Welt am Sonntag

figur slut

Brugen af AstraZeneca-vaccinen er nemlig sat på pause. Den 25. marts blev
pausen forlænget med tre uger, så 

Sundhedsstyrelsen nu forventer at træffe en beslutning om,

hvorvidt vaccinen skal genoptages i det danske vaccinationssystem i uge 15,
som begynder 12. april.

Det er indberetninger af flere alvorlige tilfælde med blodpropper, der har
stoppet vaccinen i flere europæiske lande.

Men hvis vi genoptager brugen af vaccinen, vil det tabte hurtigt kunne
indhentes. Til den tid vil der nemlig være 220.000 vacciner i køleskabene,
har Søren

Brostrøm tidligere oplyst.

- Dem kan vi hurtigt få ud og rulle, 

sagde han i den anledning 25. marts.

Samtidig har undersøgelser peget på, at vaccinens effektivitet ikke tager
skade - nærmest det modsatte, faktisk - af længere ventetid mellem første og

andet stik.

Danmark har i alt købsoption på omkring 5,2 millioner vaccinedoser.

Johnson & Johnson

I april får vi selskab af den nye dreng i klassen, den amerikanske
medicinalmastodont Johnson & Johnson, der er verdens største farmaceutiske
virksomhed.

Fra anden halvdel af april ventes deres covid-19-vaccine at begynde at rulle
ind over de danske grænser, og de to sidste uger i april lander der 42.000

doser om ugen.

figur

Hvornår kan du blive vaccineret?

Hvilket år er du født?

fx 1989

 

NÆSTE

Datoer bygger på forventede vaccineforsyninger den 29. marts 2021. Alle tal
er skøn og skal tages med forbehold. Der kan også være overlap af personer

mellem grupperne. Tallene for vaccineforsyningerne frem til marts 2021 er
baseret på bekræftede mængder fra producenterne, mens tallene for april og
frem

er baseret på Lægemiddelstyrelsens seneste estimater. Kilder:
Sundhedsstyrelsen, Landspatientregisteret, KL, regionerne og
Sundhedsdatastyrelsen.

figur slut

Johnson & Johnson-vaccinen har den fordel i forhold til de andre
covid-19-vacciner i det danske vaccineprogram, at man kun skal have ét stik
og ikke to.

Det vil sige, at april måneds 84.000 doser kan vaccinere 84.000 danskere -
og ikke halvdelen, som ved de andre vacciner.

Det er dog markant færre, end det var ventet for få uger siden. Indtil 25.
marts lød det, at Danmark stod til at modtage 495.000 doser af vaccinen i
april,

og de første doser fra begyndelsen af måneden.

I alt har Danmark lagt billet ind på cirka 8,2 millioner vaccinedoser fra
Johnson & Johnson. Og de rækker, som nævnt, dobbelt så langt.

Læs også: Danmarks nyeste coronavaccine kommer i drastisk mindre antal end
ventet

Moderna

Sammenlignet med de 800.000 doser, Pfizer/BioNTech leverer, er det er ikke
ligefrem voldsomt mange doser, den amerikanske medicinalvirksomhed Moderna
sender

mod Danmark i april.

I 

februar halverede de

antallet af doser, men det er sidenhen steget igen. I april modtager Danmark
to sendinger af henholdsvis 31.200 doser og 44.400 doser. Det er nogenlunde

i samme niveau som marts, dog lidt færre.

Til sammenligning forventer den amerikanske medicinalvirksomhed at 

levere mellem 40 og 50 millioner doser i USA i april.

I alt seks millioner Moderna-doser har Danmark lagt billet ind på.

figur

Leverancer af vaccine (bekræftet pr. 31. marts)

Chart

Forventede leverancer på længere sigt 

Tal fra uge 18 og frem afhænger af, at forventede leverancer bekræftes, og
at nye vacciner godkendes.

Chart

Kilde: Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut. Vaccinen fra AstraZeneca
er på pause, mens bivirkninger undersøges. 

figur slut

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20210404/c5ffc66c/attachment.htm>


Mere information om maillisten Teknikfritid.