[Teknik og fritid] Hundredvis af tog aflyses på grund af sygdom og mangel på afløsere | Penge | DR.dk
Hans Mikkelsen
hansmikkelsen at stofanet.dk
Lør Dec 11 10:41:40 CET 2021
hej.
Det er jo ikke godt det her, det må de da se at få gjort noget ved, selvom
det jo nok tager tid at uddanne dem.
MVH.
Hans Mikkelsen.
Hundredvis af tog aflyses på grund af sygdom og mangel på afløsere | Penge |
DR.dk
<https://www.dr.dk/nyheder/penge> PENGE
Hundredvis af tog aflyses på grund af sygdom og mangel på afløsere
På Arrivas syv togstrækninger var der 1.050 aflysninger alene på grund af
personaleforhold i perioden januar-september.
AF
<mailto:asil at dr.dk> Astrid Ildor
<mailto:gusd at dr.dk> Gustav Houe Dall
I DAG KL. 05:40
Har du den seneste tid ventet forgæves på et aflyst tog, kan det skyldes
sporarbejde, et teknisk nedbrud på toget, men det kan faktisk også være
fordi, der simpelthen manglede en lokomotivfører til at køre toget.
Alene på Arrivas syv togstrækninger blev der i perioden januar-september
aflyst 1.050 togafgange udelukkende på grund af personaleforhold.
På Thybanen, der kører mellem Thisted og Struer, var mangel på
lokomotivførere eller afløsere frem til september årsag til 157 aflysninger.
Det svarer til 62 procent af de samlede aflysninger og trækker Arrivas
såkaldte operatørpunktlighed på strækningen ned under den bodsgrænse, der er
defineret i Arrivas kontrakt med Transportministeriet.
Det betyder, at Arriva fra januar til september skulle betale bod, fordi for
mange togafgange blev aflyst.
Det samme gør sig gældende for flere andre strækninger, dog i kortere
perioder.
17-årige Emma Busk og 16-årige William Støttrup fra Thyholm benytter
Thybanen hver morgen for at komme i skole i Struer. I videoen nedenfor
fortæller de om, hvordan de oplever de mange aflysninger.
Afspil video
30 SEKUNDER
Også Lemvigbanen og strækningen mellem Holstebro og Skjern, som drives af
Midtjyske Jernbaner, har været ramt af hundredvis af aflysninger på grund af
personalemangel.
Selskabet oplyser, at personaleudfordringerne kan betyde, at det i en
periode kan blive nødvendigt at reducere togdriften på strækningen
Holstebro-Skjern fra time til to-timers drift i aftentimerne.
Det har ikke været muligt at indhente oplysninger om samtlige af DSBs
strækninger, men på Holbækbanen er der i øjeblikket et ekstraordinært stort
antal aflysninger på grund af personaleforhold. I november var der 53
aflysninger på strækningen på grund af manglende lokomotivførere.
Ifølge informationschef i DSB Tony Bispeskov skyldes det en kombination af
vintersygdom og sporarbejde, som kræver ekstra personale.
- Vi har simpelthen ikke personale til at køre alle tog, erkender Tony
Bispeskov.
Aflysninger er ikke godt nok
I 2018 overtog Arriva strækningerne Odense-Svendborg og Vejle-Struer, og de
mange aflysninger på grund af personaleforhold skyldes ifølge selskabet
opstartsproblemer og udfordringer med langtidssygdom blandt
lokomotivførerne.
Vi har haft for mange aflysninger, og det er vi rigtig kede af.
THERESE CHRISTENSEN, CHEF FOR KOMMERCIEL OG PLANLÆGNING FOR ARRIVA TOG
- Det er svært for os at erstatte lokomotivførere, fordi man skal være
uddannet i den rigtige strækning, det rigtige tog og det rigtige
signalsystem, siger Therese Christensen, der er chef for Kommerciel og
Planlægning for Arriva Tog.
Hun forsikrer, at aflysningerne på ingen måde er udtryk for en spareøvelse,
og at Arriva de seneste måneder har ansat flere lokomotivførere for at rette
op på problemet.
- Vi har haft for mange aflysninger, og det er vi rigtig kede af, men i
oktober og november er vi kommet tilbage på sporet. Vi starter også
uddannelsesforløb af nye lokomotivførere op nu her, siger Therese
Christensen.
Der er sket lidt forbedring den seneste måned, men jeg synes ikke, det er
nok.
BENNY ENGELBRECHT (S), TRANSPORTMINISTER
Transportminister Benny Engelbrecht (S) kalder de mange aflysninger for
”brandærgerlige”, og han ”sender et klart signal til Arriva, om at der skal
rettes op”.
- Der er sket lidt forbedring den seneste måned, men jeg synes ikke, det er
nok. Jeg kan også forstå, at man har rekrutteret flere lokomotivførere fra
nogle af de andre selskaber, som opererer i området og dermed givet dem
nogle udfordringer – det er usportslig og dårlig stil, at Arriva ikke selv
får etableret nogle uddannelsesforløb, siger Benny Engelbrecht.
Nordjyske Jernbaner oplyser, at fem af deres lokomotivførere det seneste år
har forladt selskabet til fordel for Arriva.
- Derfor har vi måtte afholde os fra at køre strækningen til Aalborg
Lufthavn, fordi vi simpelthen ikke kan skaffe personale til at løse den
opgave. Hvis vi begynder at køre overarbejde, så ryger sikkerheden, siger
administrerende direktør for Nordjyske Jernbaner Peter Hvilshøj.
Nordjyske Jernbaner oplyser, at de ikke har registreret nogen aflyste
afgange på grund af personalemangel det seneste år.
Lokaltog, som driver ni mindre strækninger på Sjælland, Lolland og Falster
har ligeledes en operatørpålidelighed på 99,8 procent og har kun oplevet "et
meget lille omfang af aflyste afgange, fordi der ikke var en lokomotivfører
til at køre toget".
https://www.dr.dk/nyheder/penge/hundredvis-af-tog-aflyses-paa-grund-af-sygdo
m-og-mangel-paa-afloesere
-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20211211/33d32021/attachment.htm>
Mere information om maillisten Teknikfritid.