[Teknik og fritid] Hør tonerne: 18.000 år gammel konkylie fra fransk grotte er et verdens ældste instrumenter | Teknologi | DR.Dk

Hans Mikkelsen hansmikkelsen at stofanet.dk
Søn Feb 14 15:54:03 CET 2021


Hej. 
Her er da nok lige lidt, som kan overraske nogen, men jeg har altså ikke
lige lyttet til det her, men det kan være i andre kan få lidt ud af det. 
MVH. 
Hans Mikkelsen. 

 

Hør tonerne: 18.000 år gammel konkylie fra fransk grotte er et verdens
ældste instrumenter | Teknologi | DR.Dk

 

Artikel

Teknologi forside

Hør tonerne

:

: 18.000 år gammel konkylie fra fransk grotte er et verdens
ældsteinstrumenter  

Konkylien har ligget glemt på et museum i 90 år, fordi arkæologerne troede,
den var noget helt andet.

AF 

JEPPE KYHNE KNUDSEN

I GÅR KL. 16:31

 

I 1931 udgravede arkæologer en grotte i den franske del af bjergkæden
Pyrenæerne.

Her fandt de blandt andet knive, smykker af ben, en konkylie, rester af
ildsteder og velbevarede hulemalerier.

Der var ingen tvivl om, at der engang havde været mennesker i grotten.

Arkæologerne overså dog betydningen af én af genstandene.

De studsede kort over, hvad en konkylie dog lavede i grotten, da de ikke
troede, den stammede fra området, 

men sandsynligvis fra Afrikas kyster.

Alligevel brugte de ikke mere tid på den.

Konkylien røg derfor i Muséum de Toulouses magasiner, hvor den lå og samlede
støv i næsten 90 år.

Indtil for nylig, hvor en ny generation af arkæologer fandt den frem igen.

Det gik det op for dem, at konkylien faktisk er et musikinstrument, som er
formet af mennesker.

Med hjælp fra en musiker lykkedes det arkæologerne at spille tre temmeligt
rene toner på konkylien.

Deres resultater

er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science Advances.

Fundet glæder Lasse Sørensen, der er forskningschef i oldtiden på
Nationalmuseet.

- Det er fantastisk, når der dukker sådan et fund op fra gemmerne. Her går
man og graver og leder ude i felten, og så har man en skat hjemme i
kælderen.

Det er et klassisk eksempel på, at nogle af de største skatte bare venter på
at blive opdaget i museumsmagasinerne, siger han.

Klik på konkylien herunder for at høre tonerne, den kan lave.

Troede det var en kop til ceremonier

De to arkæologer, der udgravede grotten for næsten 90 år siden, havde en
helt anden teori om, hvad konkylien havde været brugt til.

Det troede, at den var en ceremoniel kop, der havde været brugt til at skåle
med til bryllupper og andre fester.

Arkæologerne overså, at det hårdeste sted på konkylien, spidsen, var knækket
af. Spidsen knækker ikke af naturligt, og derfor må den være modificeret af

mennesker.

Det var i hvert fald det, der fik nutidens arkæologer til at studse over
konkylien.

3D-model afslører, at den var modificeret af mennesker

Arkæologerne satte en større undersøgelse af konkylien i gang.

Først brugte de en teknik kaldet ‘fotogrammetri’, hvor man ved hjælp af
billeder fra alle vinkler laver en 3D-model.

Men 3D-modellen kunne de nøje studere overfladen af konkylien, og de
opdagede, at der sad røde farvepigmenter på overfladen.

Pigmenterne var samme farve som den, der var på væggen i grotten og var
tydeligvis påført af menneskehænder.

Samtidig afslørede en CT-scanning, at der var lavet nogle systematiske
kradsemærker indvendigt, som også kun kunne stamme fra mennesker.

Det overbeviste arkæologerne om, at konkylien måtte være et musikinstrument.

Musiker spillede på det ældgamle instrument

For at teste om de havde ret, inviterede arkæologerne en musiker med
speciale blæseinstrumenter til at prøve konkylien af.

Det lykkedes ham at spille tre nogenlunde rene toner i form af c, cis og d.

At vi sådan kan høre, hvordan vores forfædres musik har lydt, begejstrer
Lasse Sørensen.

- Det er fantastisk at høre præcis, hvilke toner de har frembragt dengang.
Det gør det lettere at leve sig ind i deres liv, siger han.

Musikken havde mange funktioner

Hvilken rolle musik spillede for vores fjerne slægtninge, er der ingen, der
helt præcist ved.

Men der er nogle fund, der giver en idé om det, fortæller Lasse Sørensen.

- Der er fundet hulemalerier, der forestiller mennesker, som spiller på
trommer i forbindelse med et eller andet ritual. Derfor ved vi, at musikken
har

spillet en rolle i den sammenhæng, siger han og fortsætter:

- Musik skaber stemning, så de har sikkert brugt det i forbindelse med
religiøse ritualer, og når de har siddet rundt om bålet om aftenen og
fortalt historier.

Musikken har nok også været en vigtig del af at skabe en følelse af
sammenhold i de små grupper, som mennesker levede i på det tidspunkt.

- Det har helt sikkert spillet en rolle for fællesskabet. Tænk på Roskilde
Festival - musik handler i dag stadig i høj grad om fællesskaber. Måske var

det vigtigt, når forskellige grupper af jægere-samlere, der ikke så hinanden
så ofte, mødtes, siger han.

Arkæologer må tilbage i gemmerne

De franske arkæologers opdagelse af konkylie-instrumentet er vigtig, mener
Lasse Sørensen.

Ikke ikke fordi den er den ældste af sin type, der er fundet.

- Den slags konkylie kommer ude fra havet, som ligger mindst 300 kilometer
væk. Det betyder, at disse jæger-samlere har været meget mobile og måske har

vandret mere mellem indlandet og kystområder, end vi hidtil har troet.

Opdagelsen får også betydning for arkæologer rundt omkring i verden.

- Jeg tror helt sikkert, der er mange, der vil gå tilbage i deres magasiner
og undersøge de konkyliefund, de har, en ekstra gang. Og så vil man helt
klart

kigge efter de modifikationer, som forskerne fandt på konkylien i dette
aktuelle studie, så der vil sikkert komme flere nye lignende bearbejdede
konkylier

i fremtiden, siger han.

Artikel slut

Mere fra dr.dk

Nyhedsbrevet Teknologi

Nyt om tech, gadgets og fremtiden.

 

 

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20210214/ef5b5112/attachment.htm>


Mere information om maillisten Teknikfritid.