[Teknik og fritid] Løsladelsen af forbryderen Bill Cosby bliver en styrkeprøve for MeToo-bevægelsen | Udland | DR.DK
Hans Mikkelsen
hansmikkelsen at stofanet.dk
Fre Jul 2 00:52:21 CEST 2021
hej.
Æv æv for den da, når de laver den slags fejl, og det gør de jo nok i retten
og i jura mange steder.
MvH.
Hans Mikkelsen.
Løsladelsen af forbryderen Bill Cosby bliver en styrkeprøve for
MeToo-bevægelsen | Udland | DR.DK
Artikel
Udland forside
Løsladelsen af forbryderen Bill Cosby bliver en styrkeprøve for
MeToo-bevægelsen
I går blev den amerikanske tv-stjerne Bill Cosby løsladt på grund af en
procedurefejl.
AF
Katrine Bang Ramsbæk
I DAG KL. 10:56
Det er dybt demoraliserende for den MeToo-bevægelse, der har været med til
at få ham dømt.
Sådan siger Birgitte Borup, der er udlandsredaktør på Berlingske, om
løsladelsen af den tidligere tv-stjerne Bill Cosby.
Manden, der tidligere var kendt som 'America's Dad', blev i 2018 idømt
mellem tre og 10 års fængsel for et seksuelt overgreb mod Andrea Constand.
Og med
den dom krakelerede facaden som landets darling.
Men i går blev en retslig procedurefejl så 83-årige Bill Cosbys vej til
frihed.
- Den første anklager i sagen lovede mundtligt Bill Cosby, at hvis han
udtalte sig i en civil retssag, så ville det ikke kunne føre til en
strafferetslig
sag. Efterfølgende kommer der en ny anklager, der smider det i
skraldespanden og lægger sag an mod Bill Cosby alligevel. Og det er den
fejl, der nu har
fået ham på fri fod, forklarer DR's USA-korrespondent Lillian Gjerulf Kretz.
Et chok for MeToo-bevægelsen
Løsladelsen af tv-stjernen kom som et chok. For ingen havde regnet med, at
Bill Cosby ville få noget ud af sit modangreb, fortæller Birgitte Borup:
- Det lykkedes Cosby og hans advokater at finde en procedurefejl. Og jeg
tror næppe at en anklagemyndighed vil forsøge at rejse sagen igen for at få
Bill
Cosby tilbage bag tremmer.
- Jeg tror, vi må konstatere, at det har betalt sig for Bill Cosby at hyre
nogle advokater, der var dygtige nok til at finde et smuthul, siger Birgitte
Borup.
Det er det smuthul, der nu bliver reageret bredt på i USA. For udover at
sende chokbølger gennem MeToo-bevægelsen river det også op i en fortælling,
der
har levet i mange år i USA.
- Fortællingen om, at hvis bare man har penge nok, så skal man nok slippe ud
på et eller andet tidpsunkt, den er nu blevet bekræftet, siger Birgitte
Borup.
Det var ellers en fortælling, der først, da Bill Cosby blev dømt, blev
modbevist.
- Sagen var det konkrete bevis på, at det godt kunne lade sig gøre, at få en
mand, som havde magt og penge, dømt, selvom man ikke havde fysiske beviser
på, at der var foregået et seksuelt overgreb, siger Birgitte Borup.
Det var Andrea Constands anklager, der sendte Bill Cosby bag tremmer. Men er
hun langt fra den eneste, der har fortalt om seksuelle overgreb begået af
den tidligere tv-stjerne.
Op mod 60 kvinder har fortalt lignende historier om seksuelle krænkelser.
Det er dog anklager, der aldrig er blevet prøvet ved en domstol på grund af
den
juridiske forældelsesfrist.
figur
SAGEN KORT
Bill Cosby var i mange år kendt som "Amerikas far" på grund af sin rolle i
tv-serien 'The Cosby Show' - i Danmark hed serien 'Cosby og co.'- hvor han
spillede
familiefaren Cliff Huxtable.Men det begyndte for alvor at gå ned ad bakke i
november 2014, da adskillige anklager om seksuelle overgreb begyndte at
dukke
op.I alt har over 60 kvinder anklaget Cosby for overgreb, der ifølge
beskyldningerne har stået på siden 1960'erne.Den tidligere supermodel Janice
Dickinson
samt skuespillerene Louisa Moritz og Carla Ferrigno er blandt dem, der er
stået frem med anklager mod Cosby.Mange af kvinderne har fortalt enslydende
historier
om, at de blev bedøvet, inden de blev udsat for seksuelle overgreb.Men de
fleste af anklagerne kan ikke prøves i retten for de er i juridisk forstand
forældede
- pånær overgrebet på Andrea Constad.Derfor blev Cosby kun dømt for overgreb
mod Andrea Constad.
figur slut
I perioden, fra kvinderne stillede sig frem én for én, til dommen faldt i
2018 fik MeToo-bevægelsen for alvor vind i sejlene i USA. Derfor blev
domfældelsen
også historisk for bevægelsen, fortæller Birgitte Borup:
- Det var første gang, det lykkedes at få en domfældelse, og det var med til
at motivere hele den MeToo-bevægelse, der i mellemtiden var opstået, siger
hun.
MeToo-bølgen skyllede ind over USA i 2017 og fik en lang række kvinder, til
at stå frem og fortælle om oplevelser med seksuelle overgreb. Den tidligere
tv-stjerne blev en vigtig sag i den bølge.
- Bill Cosby blev set som beviset på, at bevægelsen nu havde fået en magt,
og at kvinderne nu kunne få retfærdighed. Det er netop derfor - fordi det
var
den første sag - at nederlaget føles så iøjnefaldende for de kvinder, der
har været med til at bære sagen frem, siger Birgitte Borup.
'Det starter en storm'
Det er ikke kun blandt de kvinder, der har anklaget Bill Cosby for seksuelle
krænkelser, at løsladelsen vækker stor foragt. Det er også i andre dele af
USA, forklarer Lillian Kretz.
- Det rejser en storm her i USA. Særligt blandt kvinder og hele den
MeToo-bølge, hvor han var en af de mest profilerede sager sammen med Harvey
Weinstein.
figur
DR’S USA-KORRESPONDENT LILLIAN GJERULF KRETZ
Lillian Gjerulf Kretz er DR's korrespondent i Washington D.C. og dækker
amerikanske forhold i alle dele af USA.
Læs mere
figur slut
Hovedpersonen i sagen, Andrea Constand, har også reageret på Bill Cosbys
pludselige frihed. Og hun er bekymret:
- Beslutningen er ikke bare skuffende men også bekymrende for de kvinder,
der søger retfærdighed, efter at de har oplevet seksuelle krænkelser,
skriver
Andrea Constand i en udmelding, hun efterfølgende har delt på Twitter.
Løsladelsen af den tidligere tv-stjerne er et hårdt slag for
MeToo-bevægelsen. For anholdelsen var dengang med til at give kvinderne
styrke og tro på,
at det nyttede noget.
- Det bliver i høj grad en styrkeprøve for den her bevægelse, siger Birgitte
Borup og fortsætter:
- Det, mange frygter, er, om det vil forhindre kvinder i at stå frem, fordi
det alligevel ikke nytter noget. Andre hæfter sig ved, at det her var bare
en procedurefejl, og at hans dom stadig står ved magt, fordi det er lykkedes
at få ham dømt som sexforbryder.
Løsladelsen af Bill Cosby sker altså ikke fordi retten har frifundet ham,
men på grund af procedurefejlen.
- Den her afgørelse tager ikke stilling til skyldspørgsmålet. Den slår bare
fast, at der er sket en fejl, fordi de regler, som retten skal følge, ikke
er blevet fulgt, forklarer Lillian Kretz DR's USA-korrespondent Lillian
Gjerulf Kretz.
Løsladelsen af Bill Cosby er interessant for det amerikanske retssystem,
fordi de har 'adopteret' MeToo-bevægelsen, forklarer Birgitte Borup.
- Retssystemet er tydeligt blevet mere tilbøjelige til at dømme mænd, også
selvom der ikke foreligger fysiske beviser på, at der er foregået seksuelle
krænkelser. Derfor bliver det interessant, siger hun.
Også sagen om en anden profileret Hollywood-stjerne, Harvey Weinstein, vil
blive genåbnet. Det har hans advokat varslet. Han blev sidste år idømt 23
års
fængsel for voldtægt og seksuelle overgreb.
- Harvey Weinstins sag vil formentlig blive genoptaget, og hvis den kommer
til at gå om bliver det en styrkeprøve for bevægelsen. For i hvor høj grad
kan
man så regne med domsafsigelserne, siger Birgitte Borup.
Artikel slut
Et gammelt løfte fra en anklager får nu Bill Cosby løsladt fra fænglset og
hans dom omstødt, fra sektionen "Udland"
-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20210702/7efe4b78/attachment.htm>
Mere information om maillisten Teknikfritid.