[Teknik og fritid] Verden mangler desperat sand, og det koster allerede menneskeliv | Natur | DR.Dk

Tor Jul 29 22:08:45 CEST 2021

Hej Brian.
Det er nemlig et stort problem.
Jeg mener faktisk at bestyrelserne i de almene boligforeninger kun burde kunne bestemme om hvorvidt de skal have grilfest, bingobango, eller julefrokoster eller ej.
Arh, måske lige groft nok.
Men en bestyrelse af lægfolk kan ikke have forstand på hvad der trænger til at blive vedligeholdt i foreningen.
Sådanne ting mener jeg faktisk man burde have et overordnede byggeudvalg, hvori der sidder fagligt kompetente personer til at tage stilling til.
Da vi skulle have nye køkkener og badeværelser her i vores afdeling, var der 2 hustande der stemte imod.
Men prøv at tænk, hvis nu det var et flertal der havde stemt planerne ned.
Så havde vi haft sprengte vandrør et halvt år senere.
Jeg tør ikke tænke tanken til ende, hvor dyrt det så ville være blevet.
Men en positiv ting er der sket i vores boligforening.
Beslutninger om fibernet er ikke længere noget beboerne skal beslutte.
Hvis de skulle det, så vil de bare beholde det gamle koax-net som er nedslidt. 
Hilsen Heidi.

> Den 29. jul. 2021 kl. 18.57 skrev brian--- via Teknikfritid <teknikfritid at blindkom.dk>:
> 
> Hej Heidi
> Jamen nu skal jeg give dig et eksempel på almenvældets fortræffeligheder.
> Der, hvor jeg boede i gamle dage på Umanakvej er lejlighederne fra sidst i 50erne først i 60erne. Her koster disse nedslidte lejligheder i omegnen af 8000 plus forbrug for en 100 m2 stor 4-værelses.
> En tilsvarende helt ny i Aalborg øst koster ca. det samme og 1000 kr. mere for en ligeledes helt ny i centrum.
> Nu skal jeg fortælle dig, hvorfor de almennyttige er så meget dyrere.
> Afdelingsbestyrelsen fastsætter serviceniveauet for lejlighederne og i dette tilfælde er de blevet vildledt af administrationen til ikke at henlægge nok midler til dårlige tider, hvor ting skal udskiftes.
> Derfor har afdelingerne kørt med underskud i årevis og lortet bliver ikke ordentligt vedligeholdt.
> 
> Sådan noget bør kraft edme ikke kunne finde sted! Stakkels alle de beboere, der nu sidder i disse lejligheder og betaler det hvide ud af øjnene for at bo der.
> Men jo du har i øvrigt ret. Størstedelen af lejlighederne der står ledige er helt sikkert privatudlejnings lejligheder.
> 
> Brian
> 
> -----Original Message-----
> From: Teknikfritid <teknikfritid-bounces at blindkom.dk> On Behalf Of Heidi Madsen via Teknikfritid
> Sent: Wednesday, July 28, 2021 6:06 AM
> To: teknikfritid at blindkom.dk
> Cc: Heidi Madsen <balihund at gmail.com>
> Subject: Re: [Teknik og fritid] Verden mangler desperat sand, og det koster allerede menneskeliv | Natur | DR.Dk
> 
> Hej Brian.
> Et interessant tankeeksperiment går så ud på hvor mange af de lejligheder er almene?
> Nok kun CA 500, hvis det går højt :-(
> Hilsen Heidi.
> 
>> Den 27. jul. 2021 kl. 12.17 skrev brian--- via Teknikfritid <teknikfritid at blindkom.dk>:
>> 
>> Hejsa
>> 
>> Wow ja det er jo ikke lige det første man tænker på, når man vågner om morgenen, men det er jo rigtigt.
>> 
>> Mennesket er jo virkelig storforbruger af sand, så det klodser noget!
>> 
>> Håber man finder en god måde at løse det på.
>> 
>> 
>> 
>> Måske skulle man også slappe en smule af, med alt det byggeri. Her i Aalborg er der næsten 6000 ledige lejligheder.
>> 
>> 
>> 
>> 
>> 
>> Brian
>> 
>> 
>> 
>> From: Teknikfritid <teknikfritid-bounces at blindkom.dk> On Behalf Of Hans Mikkelsen via Teknikfritid
>> Sent: Monday, July 26, 2021 5:06 PM
>> To: teknikfritid at blindkom.dk
>> Cc: Hans Mikkelsen <hansmikkelsen at stofanet.dk>
>> Subject: [Teknik og fritid] Verden mangler desperat sand, og det koster allerede menneskeliv | Natur | DR.Dk
>> 
>> 
>> Hej. 
>> Det her er da slet ikke så godt, men man skulle jo tro, at der er san nok, men ikke i følge denne artikel. 
>> MvH.
>> Hans Mikkelsen. 
>> 
>> 
>> 
>> Verden mangler desperat sand, og det koster allerede menneskeliv | Natur | DR.Dk
>> 
>> 
>> 
>> Natur forside
>> 
>> Verden mangler desperat sand, og det koster allerede menneskeliv  
>> 
>> Vi bruger enorme mængder sand, når vi bygger alt fra byer til mobiltelefoner, og naturen kan ikke følge med vores overforbrug, siger ekspert.
>> 
>> 
>> 
>> AF
>> 
>> Simon Andersen Nielsen
>> 
>> I DAG KL. 10:48
>> 
>> 
>> 
>> Vi starter den her artikel med en sætning, du formentlig ikke troede, du skulle høre i dag: Verden mangler desperat sand, og det ødelægger både naturen
>> 
>> og mange menneskers liv.
>> 
>> Sand bliver i stor stil brugt, når vi bygger ting som højhuse, veje og broer. Men sand er faktisk også en vigtig komponent i elektronik som mobiltelefoner
>> 
>> og computere.
>> 
>> Det kan virke absurd at tale om mangel på sand, når vi bor på en jordklode, som både har store ørkener, strande og havbund fyldt med sandkorn.
>> 
>> Problemet er, at sand ikke bare er sand, når det kommer til at bruge det i beton eller mikrochips.
>> 
>> Ørkensand er alt for blødt og fint til at virke, mens det salte sand fra havet og strandene skal renses grundigt, før det kan bruges.
>> 
>> figur
>> 
>> MAN KAN GODT LAVE SAND, MEN DET ER DYRT
>> 
>> Det er vigtigt at få sagt, at man sagtens kan skabe mere sand i verden ved at knuse og forarbejde sten og grus, så det bliver til de fine korn, vi kender
>> 
>> fra stranden og sandkassen.Den proces koster bare penge, og derfor er det ikke en særligt attraktiv måde at skaffe sand på, når der findes naturlige depoter
>> 
>> af det på land og i floder verden over.Og så længe overforbruget dækkes fra flodbredderne og verdens strande, lider naturen overlast.Kilde: Mette Bendixen,
>> 
>> adjunkt på McGill University i Montreal
>> 
>> figur slut
>> 
>> Derfor dækker vi verden over vores sandbehov ved at grave tonsvis af sand op af strande, floder og andre ferskvandsområder.
>> 
>> Og naturen kan ikke følge med, fortæller Mette Bendixen, som er adjunkt ved McGill University i Montreal, hvor hun forsker i den globale mangel på sand.
>> 
>> - Vi har gennem en årrække udvundet langt mere sand, end naturen producerer. Forbruget bliver hele tiden endnu mere ekstremt, fordi især byggebranchen
>> 
>> tordner fremad for at følge med udviklingen verden over, siger hun og fortsætter.
>> 
>> - Allerede nu smadrer det økosystemer i de floder, sandet kommer fra – og mange mennesker mister deres hjem, fordi flodbredder styrter sammen, når sandet
>> 
>> er væk. Samtidigt mister mange i værste fald livet, fordi et voksende, illegalt marked får folk til at udvinde sand på lyssky og decideret livsfarlige
>> 
>> måder.
>> 
>> figur
>> 
>> Gå til næste billede
>> 
>> 1 / 2
>> 
>> figur slut
>> 
>> Et overset problem
>> 
>> Siden 1970’erne er vi blevet mere end dobbelt så mange mennesker på Jorden.
>> 
>> Det er en voldsom udvikling på bare halvtreds år, og den store befolkningstilvækst er den altoverskyggende grund til, at behovet for de små sandkorn er
>> 
>> så massivt, fortæller Mette Bendixen.
>> 
>> - Vi bliver hele tiden flere og flere mennesker, og samtidigt bliver mange lande også rigere og rigere. Resultatet er, at byer skyder frem med lynets hast,
>> 
>> og at de eksisterende betonjungler udvides drastisk hele tiden. Især fremadstormende giganter som Kina og Indien skal bare bruge mere og mere sand år for
>> 
>> år. Kina brugte mere sand til betonfremstilling mellem 2011 og 2014, end USA gjorde i hele 1900-tallet, siger hun.
>> 
>> figur
>> 
>> Gå til næste billede
>> 
>> 1 / 3
>> 
>> figur slut
>> 
>> Den vestlige del af verdens forbrug af sand er ikke på samme måde eksplosivt stigende. Til gengæld har vi brugt ufattelige mængder på at bygge de enorme
>> 
>> byer og infrastrukturer, som kendetegner de industrialiserede lande.
>> 
>> Derfor kan det virke uretfærdigt, at lande i andre dele af verden skal trække bremsen på den udvikling, de er midt i.
>> 
>> Men det er nødvendigt at ændre måden, tingene bliver gjort på nu, hvis ikke konsekvenserne af at udvinde for meget sand skal løbe løbsk, understreger Mette
>> 
>> Bendixen.
>> 
>> - Det er et meget overset problem, som desværre kommer ret langt tilbage i køen, når den politiske dagsorden skal sættes. Allerede nu er konsekvenserne
>> 
>> store, og det bliver kun værre, hvis tingene fortsætter, som de gør nu. Problemet er bare, at det er svært at råbe folk op omkring mangel på sand, når
>> 
>> vigtige emner som global opvarmning, flygtningekriser eller mangel på drikkevand helt naturligt fylder meget, siger hun.
>> 
>> figur
>> 
>> FORBUD FLERE STEDER I ASIEN OG FARLIGE SAND-MAFIAER
>> 
>> Flere lande i det sydøstlige Asien har i de senere år indført forbud og restriktioner mod at udvinde sand fra bestemte floder.Det gælder blandt andet Kina,
>> 
>> Malaysia og Indien.I kølvandet på forbuddene er det sorte marked for sand taget til i styrke, og det fører til risikable arbejdsforhold, illegale udvindinger
>> 
>> på fredede og udsatte steder og bandelignende kriminalitet, som vi kender det fra eksempelvis narkotika.
>> 
>> I Indien har en decideret sand-mafia set dagens lys, og ifølge udenlandske medier fører kampen om sandet til alt fra afpresning til dødsfald.
>> 
>> Kilde: Mette Bendixen, adjunkt på McGill University i Montreal
>> 
>> figur slut
>> 
>> Vi skal grave dybt efter alternativer
>> 
>> Et af de steder, hvor problemet måske kan løses, er ved at udvikle alternativer, som kan tage sandets plads i de mange produkter, hvor det lige nu bliver
>> 
>> brugt.
>> 
>> En engelsk forsker har for eksempel arbejdet på en metode,
>> 
>> hvor små stykker plastikaffald kan erstatte noget af det sand, som bruges i beton.
>> 
>> Mette Bendixen mener ikke, at plastik er et holdbart materiale at bruge, fordi de små stykker plastik kan ende med at forurene naturen, men det er den
>> 
>> helt rigtige tankegang, der ligger bag, fortæller hun.
>> 
>> - Det er omdrejningspunktet for at løse problemet, at vi målrettet leder efter ting, vi kan gøre anderledes. Vi skal kigge på alternative materialer, som
>> 
>> kan gøre det ud for sandet, vi skal kigge på mængden af materialer, når vi bygger – og så skal vi sørge for, at det sand vi bruger, bliver udvundet under
>> 
>> forsvarlige og kontrollerede forhold, siger hun.
>> 
>> Udover at udvikle nye og bedre metoder, er der også et stort potentiale i at genbruge byggematerialer fra eksempelvis gamle bygninger.
>> 
>> Det kræver dog, at man fra politisk side sørger for at gøre det mere attraktivt, fortæller Mette Bendixen.
>> 
>> - Lige nu er det meget dyrere at genbruge, end det er at købe nye materialer. Så længe det er på den måde, bliver det svært at overbevise de store byggefirmaer
>> 
>> om, at det er en god idé at kigge mod den mere cirkulære model. Der er brug for incitamenter i en eller anden form, siger hun.
>> 
>> 
>> 
>> Artikel slut
>> 
>> Mere fra dr.dk
>> 
>> Der er ingen beskrivelse.
>> 
>> Nyhedsbrevet Natur
>> 
>> 
>> 
>> 
>> 
>> -- 
>> Teknikfritid mailing list
>> Teknikfritid at blindkom.dk
>> http://blindkom.dk/mailman/listinfo/teknikfritid_blindkom.dk
> 
> 
> -- 
> Teknikfritid mailing list
> Teknikfritid at blindkom.dk
> http://blindkom.dk/mailman/listinfo/teknikfritid_blindkom.dk
> 
> 
> -- 
> Teknikfritid mailing list
> Teknikfritid at blindkom.dk
> http://blindkom.dk/mailman/listinfo/teknikfritid_blindkom.dk