[Teknik og fritid] Cecilie i opråb med debutroman: 'Hvorfor skal man kun være sammen med én person ad gangen?' | Bøger | DR.Dk
Hans Mikkelsen
hansmikkelsen at stofanet.dk
Lør Jul 31 14:37:54 CEST 2021
Hej Oda.
Jeg kan ikke sige noget om, hvorfor du ikke kan læse den vedhæftede fil.
Men den vedhæftning har intet med artiklen at gøre, så den behøver du altså
ikke læse på grund af artiklen.
Nogen mener at det er nødvendig, at den vedhæftning er der for Outlook, for
at man skulle kunne modtage og sende fra Outlook, mener det er sådan jeg har
forstået det, fra nogle kloge personer.
men det må der jo findes ud af, da de jo på Blindsigt køre samme slags
server som vi gør her på www.blindkom.dk <http://www.blindkom.dk>
Så det vil jeg da gerne have at man får set på, om det med vedhæftninger via
serveren er nødvendig, jeg tror det ikke, men skal ikke gøre mig klog på
det.
god weekendt her fra.
Hans Mikkelsen.
Fra: Teknikfritid <teknikfritid-bounces at blindkom.dk> På vegne af Oda
Johannessen via Teknikfritid
Sendt: 31. juli 2021 13:51
Til: teknikfritid at blindkom.dk
Cc: Oda Johannessen <oda.johannessen at gmail.com>
Emne: Re: [Teknik og fritid] Cecilie i opråb med debutroman: 'Hvorfor skal
man kun være sammen med én person ad gangen?' | Bøger | DR.Dk
Jegg jeg kan ikke få ov lov til at lælælæse den vedhæftede fil.
Fra: Teknikfritid [mailto:teknikfritid-bounces at blindkom.dk] På vegne af Hans
Mikkelsen via Teknikfritid
Sendt: 31. juli 2021 13:07
Til: teknikfritid at blindkom.dk
Cc: Hans Mikkelsen <hansmikkelsen at stofanet.dk>
Emne: [Teknik og fritid] Cecilie i opråb med debutroman: 'Hvorfor skal man
kun være sammen med én person ad gangen?' | Bøger | DR.Dk
Hej.
Her lige lidt læsning.
Min kommentar.
Det siger jo sig selv, og hun giver jo også en del svar på det.
MVH.
Hans Mikkelsen.
Cecilie i opråb med debutroman: 'Hvorfor skal man kun være sammen med én
person ad gangen?' | Bøger | DR.Dk
Bøger forside
Cecilie i opråb med debutroman: 'Hvorfor skal man kun være sammen med én
person ad gangen?'
Cecilie Bødker har skrevet en bog, der sætter fokus på sex, parforhold og
jalousi.
(Foto: Stefan Wessel © Stefan Wessel/DR)
AF
Marie Ravn Nielsen
Stefan Wessel (foto)
29. JUL KL. 09:49
Denne artikel udkom oprindeligt i juli 2020.
Har du nogensinde tænkt over, hvorfor du kun har én kæreste ad gangen frem
for flere partnere på samme tid?
Eller hvorfor du gerne vil have hele pakken med børn og kernefamilie engang?
Er det, fordi det er noget, du har lyst til, eller er det, fordi samfundet
har opdraget dig til at søge det monogame forhold med en partner, som du
engang
kan få nogle børn med?
Det er store spørgsmål.
Men det er netop sådanne spørgsmål, som forfatter Cecilie Bødker gerne vil
have dig til at forholde dig til med sin debutroman 'Sortsyge', der udkom i
august 2020. Også selvom det kan være overvældende at få mærket efter.
figur
CECILIE BØDKER
liste med 5 emner
•
31 år.
•
Uddannet fotograf fra DJMX, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
•
Har taget den etårige forfatteruddannelse på forlaget Gladiator.
•
Bruger gerne temaer som krop, køn, skam og identitet i sine billeder. Har
blandt andet taget fotografierne til Emma Holtens projekt 'Samtykke' i 2014.
•
'Sortsyge' er hendes første roman. Den udkom den 28. august 2020 på forlaget
Vild Maskine.
liste slut
figur slut
Faktisk vil hun gerne have, at du får lyst til at stille kritiske spørgsmål
til flere af de normer, der findes i vores samfund inden for parforhold,
sex,
kroppe og køn, når du har læst hendes bog.
- Hvorfor er det, at man kun skal være sammen med én person ad gangen,
spørger hun og fortsætter:
- Hvorfor skal man som kvinde helst vælge en mand som kæreste? Hvorfor skal
man barbere sine kropshår af som kvinde, og hvorfor er en kjole kun noget,
som ciskvinder må gå i? Det er vigtigt at stille disse spørgsmål, siger hun.
Der er med andre ord meget, vi har lært i vores opvækst, som vi kan risikere
at skulle aflære igen, hvis vi vil have mere frihed i vores liv, mener
forfatteren,
som vi møder på Amager Fælled for at tale om bogen og tage billederne til
artiklen.
Selv går hun da også og mærker særligt efter i sig selv for tiden.
- Jeg begynder da at tænke over, om jeg skal have børn. Men jeg sætter også
spørgsmålstegn ved, hvorfor jeg i så fald vil det. Er det måske, fordi jeg
altid har fået at vide, at det er det, jeg skal stræbe efter, spørger
Cecilie Bødker.
Skriver ud fra sine egne oplevelser
Hovedpersonen Freja i Cecilie Bødkers bog 'Sortsyge' har nogle af de samme
spørgsmål til livet. Hun er 24 år, biseksuel og kaster sig nysgerrigt ud i
den
polyamorøse livsstil – altså der, hvor man ser flere på samme tid, og alle
parter er indforståede med det.
figur
POLYAMORI
liste med 3 emner
•
Polyamori er, når man går ind for at have flere og gerne længerevarende
kærlighedsforhold på samme tid – og hvor alle parter er indforståede med
det. Det
handler altså ikke kun om sex.
•
Ordet er en sammensætning af poly, der er græsk og betyder mange, og amor,
der betyder kærlighed på latin.
•
Er ikke det samme som polygami, der betyder, at man er gift med flere på
samme tid.
liste slut
figur slut
- For mig giver det helt vild god mening, at man selvfølgelig godt kan have
følelser for og være tiltrukket af flere mennesker på samme tid. Jeg tror
ikke,
det er sandt, hvis folk siger, at de aldrig er tiltrukket af andre, bare
fordi de er i et monogamt forhold, siger Cecilie Bødker.
- Og jeg synes, at man skal kunne tale om de her ting, uden at man udskammer
hinanden for det, tilføjer hun.
Cecilie Bødker er da også selv fuldt ud åben om, at hun lever i nogle mere
flydende forhold end de fleste andre mennesker.
- Jeg plejer at sige, at jeg er etisk non-monogam, for jeg har ikke en
kæreste lige nu, men har nogle, jeg har set i længere tid, og de er
indforstået
med, at jeg ser andre. Hvis man kun siger, man er non-monogam, kan det jo
lige så godt betyde, at man er utro eller har en affære, men når man sætter
"etisk"
foran, er det samtykkebaseret, forklarer hun.
Men for Freja er polyamori ikke altid nem at navigere i.
Da Freja møder den svenske mand August, der åbent ser flere kvinder, lander
hun nemlig ikke kun i et trekantsdrama, men også i en pøl af opslidende
jalousi.
Det er derfor, romanen hedder 'Sortsyge', der er den direkte oversættelse af
det svenske ord for jalousi, "svartsjuka".
Så galt behøver det naturligvis slet ikke at gå, men Cecilie Bødker ved bare
fra egen krop, at det godt kan udfolde sig sådan, hvis man er nybegynder og
usikker. Hun har nemlig stået i noget tilsvarende selv.
- Mange af de ting, jeg skriver om, er noget, jeg selv har oplevet. Jeg har
ligesom Freja været i et forhold med en svensk mand, der er polyamorøs, hvor
jeg blev meget jaloux, siger hun.
Bogen er dog ikke selvbiografisk som sådan, og når man skriver fiktion
inspireret af egne oplevelser, er det jo helt naturligt at skrue op for
noget og
ned for noget andet for historiens skyld.
Men lige netop jalousien er der ikke rørt ved i bogen, for den var rent
faktisk lige så grum som i bogen, fortæller Cecilie Bødker:
- Jeg følte meget voldsom jalousi, som jeg aldrig havde oplevet det før. Jeg
tror lidt, at min krop gik i en stresstilstand, så min appetit ligefrem
svandt
ind. Det var meget ubehageligt. Det blev meget vigtigt for mig at være den
kvinde, som han ville være mest sammen med.
Det er også derfor, hun gerne vil have sine læsere til at tænke lidt over
magtdynamikker i deres parforhold, og hvorfor det tit er så vigtigt for
kvinden
at blive begæret af en mand og blive set med det mandlige blik.
- Det er jo også derfor, der er den her konkurrencementalitet blandt
kvinderne i bogen, fordi de hele tiden ser hinanden med mandens øjne, siger
Cecilie
Bødker.
'Hvorfor kan jeg ikke finde ud af det?!'
Det er efterhånden fire år siden, at Cecilie Bødker var ramt af en drænende
jalousi, og det var netop på dette tidspunkt, at historien om Freja pressede
sig på.
- Jeg havde ikke planlagt det, men så skete alt det her i mit liv, og det
føltes bare nødvendigt at skrive om, siger hun.
I dag har hun det heldigvis fint igen, og hun ved også godt, hvorfor
jalousien fik lov til at hobe sig så meget op hos hende. For lige så
spændende og
frihedsskabende polyamori kan være, lige så krævende kan det vise sig at
være.
- Man skal arbejde meget med sig selv, hvis man vil have et velfungerende
poly-forhold, for det er bare endnu mere vigtigt, at man er god til at
kommunikere
sine følelser, behov og grænser, siger hun.
Når Cecilie Bødker ser tilbage på den relation, hun havde dengang, kan hun
tydeligt se alle de fejl, hun begik.
- Da jeg stod i det, tænkte jeg: "Hvorfor kan jeg ikke finde ud af det, når
jeg nu gerne vil leve på denne her måde?!" Men nu kan jeg jo godt se, det
var
svært at få et forhold, for jeg tror grundlæggende ikke, at vi havde tillid
til hinanden. Vi var ikke gode til at kommunikere ærligt, hvordan vi havde
det, siger hun om forholdet.
Men selvom jalousien har fået rollen som "monsteret" i fortællingen om
Freja, ser Cecilie Bødker i dag mere jalousien som et brugbart værktøj.
- Når man føler sig jaloux, viser det jo bare, at man skal være opmærksom på
noget. Det kan pege på en usikkerhed i én selv, eller det kan pege på et
behov,
man ikke får opfyldt.
Fantastisk og rædselsvækkende på samme tid
Cecilie Bødker virker på ingen måde usikker på sig selv, som hun sidder her
på Amager Fælled og stiller op til diverse billeder. Faktisk ligner hun én,
der hviler i sig selv, og som har masser af tillid til de valg, hun tager i
livet lige nu.
Og da fotografen spørger, om hun mon ligefrem er frisk på at hoppe ned i
søen på Amager Fælled blandt åkanderne, siger hun ja med det samme. Kun
iført
underbukser.
Cecilie Bødker er da også selv vant til at jagte det perfekte billede. Hun
er nemlig uddannet fotograf og poserer ofte selv, hvilket man blandt andet
kan
se på forfatterens
stemningsfyldte Instagram-side.
Hun lægger i øvrigt også selv krop til forsidebilledet på 'Sortsyge', hvor
man ser en nøgen kvindekrop dækket af nogle blomster.
figur
UDDRAG FRA BOGEN
Februarsolen skinner blegt ind ad vinduerne, vandrer over fotografierne af
de nøgne kroppe på væggene, glimter i vinglassene. Hun ligger i sengen i en
af mine t-shirts, jeg omfavner hende, kysser hende i håret, mellem
øreflippen og halsen, jeg kan ikke lade være, hun er så fin. Fanny ler. "Du
er så kærlig.
Jeg forstår, hvorfor han kan lide dig."
figur slut
Den slags billeder er hun vant til, men at udgive og dele en personlig roman
med verden er derimod noget, der kan få hende ud af sin komfortzone.
- Det er fantastisk og rædselsvækkende på samme tid, og jeg svinger stadig
mellem begge. For det er helt vildt vigtigt for mig at tale om nogle af de
her
ting, og jeg håber virkelig også, at bogen kan skabe nogle debatter, siger
hun.
Den debat kunne for eksempel handle om alt det sårbare, der følger med en
relation på lagnerne.
- Freja forestiller sig jo gang på gang, hvordan August har sex med de
andre, og hvordan de har flere orgasmer i træk og i det hele taget har det
for vildt.
Hun føler sig ikke god nok og skamfuld, hvis hun ikke kan have sex, ligesom
hun forestiller sig, at de andre har, siger Cecilie Bødker og tilføjer:
figur
HØR PODCAST OM KVINDERS SEXLIV
Kvinder har mindre lyst og får mindre ud af sex end mænd, viste en stor
undersøgelse i 2019. Men det vil vært Anne Sofie Allarp lave om på i
DR-podcasten
'Er der liv på Venus?', hvor hun går på jagt efter løsninger, der kan give
mere og bedre sex til danske kvinder.
Hør podcasten her.
figur slut
- Jeg tror, at mange har en forestilling om, hvordan andre har sex ligesom i
pornofilm eller romantiske Hollywood-film, og hvis man ikke selv har det på
samme måde, føler man sig utilstrækkelig. Det, synes jeg, er interessant at
tale om.
Derfor har Cecilie Bødker også skrevet 'Sortsyge' til "sit yngre jeg" og
andre unge, siger hun. Dengang hun selv havde brug for at høre om de ting,
der
kan være svære, når det gælder sex, relationer og forventninger – både dem,
man selv har, og dem, som omverdenen har til én.
Men har det mon hjulpet hende at se sine egne oplevelser igennem Frejas
øjne? Ja, siger Cecilie Bødker.
- Fordi mit forhold var så stormfuldt, forvirrende og med så mange intense
følelser, var det også nødvendigt at skrive om det hele for at forstå, hvad
der foregik i mig selv, slutter hun.
Nu håber hun bare, at andre kan få noget ud af bogen. Også selvom de ikke
har oplevet helt det samme som Freja og Cecilie Bødker selv.
Som en start kunne de jo måske tænke lidt over, om de gør, hvad de har lyst
til, frem for hvad samfundet synes, de skal.
Artikel slut
Mere fra dr.dk
Der er ingen beskrivelse.
Nyhedsbrevet Bøger
Tema: Kultursommer: Litteratur
liste med 3 emner
Feature: Stine har skrevet sommerens store boghit - nu bliver hun
bombarderet med mails, fra sektionen "Bøger"
Er du allerede igennem bestsellerne? Her er 5 skjulte bog-skatte, du kan
kaste dig over, fra sektionen "Bøger"
Feature: Ung forfatter kritiserer vores konstante jagt på succes: 'Det er
ikke nok', fra sektionen "Bøger"
liste slut
-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20210731/7d4bcce2/attachment.htm>
Mere information om maillisten Teknikfritid.