[Teknik og fritid] Udenjordiske skabninger? Pentagon offentliggør historisk rapport om UFO'er, der flyver på en 'ekstremt mystisk måde' | Udland | DR.Dk
Hans Mikkelsen
hansmikkelsen at stofanet.dk
Lør Jun 26 09:23:13 CEST 2021
Hej.
Jeg ved ikke hvad man skal sige til dette.
Men i kan jo læse det selv, og også de dokumenter der over fra.
MVH.
Hans Mikkelsen.
Udenjordiske skabninger? Pentagon offentliggør historisk rapport om UFO'er,
der flyver på en 'ekstremt mystisk måde' | Udland | DR.Dk
Artikel
Udland forside
Udenjordiske skabninger? Pentagon offentliggør historisk rapport om UFO'er,
der flyver på en 'ekstremt mystisk måde'
Af den ni sider lange rapport fra Pentagon fremgår det, at kun ét ud af de
144 luftfænomener kan forklares.
I DAG KL. 07:01
Overordnet set står vi samme sted i dag, som vi gjorde i går.
Sådan lyder den umiddelbare konklusion fra Frederik Dirks Gottlieb på en
længe ventet UFO-rapport fra det amerikanske forsvarsministerium.
Han er tilrettelægger og vært på DR-podcasten "Flyvende tallerken", der
undersøger, om der er liv i rummet.
- Det bliver hverken be- eller afkræftet, at der er noget ikke-jordisk på
spil, eller at der er tale om russiske eller kinesiske droner, siger han.
- Men man skal lige overveje, hvor vildt det er, at Pentagon sender en
rapport om UFO'er ud til offentligheden og forholder sig ydmygt og åbent til
spørgsmålet
om, hvad det er, tilføjer han.
figur
Du kan læse hele Pentagons rapport her.
figur slut
Pentagonoffentliggjorde rapporten sent fredag dansk tid.
Af den ni sider lange version af rapporten, der er gjort offentligt
tilgængelig, fremgår det, at kun ét ud af 144 luftfænomener observeret i USA
mellem
2004 og 2021 kan forklares.
Der er ingen tegn på, at der skulle være tale om UFO'er, men samtidig kan
Pentagon heller ikke udelukke, at der kan være tale om udenjordiske
skabninger.
- Det er skuffende, at der ikke er noget data. Det meste er lagt ind i et
klassificeret bilag, siger Frederik Dirks Gottlieb.
- Men når det så er sagt, så er det positivt, at de forholder sig åbne til
spørgsmålet om, hvad det er, der flyver rundt i det amerikanske luftrum, og
tør indrømme, at de faktisk ikke ved det.
figur
OM FREDERIK DIRKS GOTTLIEB
liste med 2 emner
•
Radiovært og serieekspert på DR, hvor han med makkeren Kasper Lundberg
guider til det bedste fra streaming-tjenesterne.
•
Har interesseret sig for ufoer siden barnsben og står nu i spidsen for
podcasten 'Flyvende tallerken',
hvor han undersøger, om der er liv i rummet.
liste slut
figur slut
- I rapporten er der 143 flyvende objekter, som de ikke kan forklare med
hverken kinesiske eller russiske droner eller amerikansk udstyr. De tør
heller
ikke at sige, om det kan være noget ikke-jordisk. Men de holder alle
muligheder åbne, hvilket jo gør, at vi stadig står tilbage med et stort
spørgsmål
om, hvad det er, siger Frederik Dirks Gottlieb.
Vi skal tænke alternativt
I sin podcast har han haft besøg af blandt andre tidligere jagerpilot Søren
Sørensen og Karsten Marrup, der er chef for Center for Luftoperationer ved
Forsvarsakademiet.
- De undrer sig over de her videoer og den data, der er tilgængelig. De
mener, at de her objekter flyver på en ekstremt mystisk måde, siger Frederik
Dirks
Gottlieb.
Rapporten fra Pentagon beskrives af flere store amerikanske medier som
"skelsættende" efter årtier med afledninger og miskreditering af
observationer af
uidentificerede flyvende objekter.
- Der er altså et eller andet mystisk på færde. Om det er ny teknologi, som
kommer til at ændre vores samfund, eller om det er noget, hvor vi er nødt
til
at tænke mere alternativt, kan jeg ikke sige. Men det bliver spændende
forhåbentligt at finde ud af, siger Frederik Dirks Gottlieb.
Samtlige 144 luftfænomener i Pentagon-rapporten med undtagelse af ét
forbliver uforklarlige.
/ritzau/
Artikel slut
Mere fra dr.dk
Der er ingen beskrivelse.
Nyhedsbrevet Udland
De seneste udlandske nyheder.
-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20210626/b5ac2910/attachment.htm>
Mere information om maillisten Teknikfritid.