[Teknik og fritid] Udskældt lov fylder 15 år: Rygeloven skabte store forandringer, men vi skal stramme mere, siger eksperter | Indland | DR

Tor Aug 18 12:52:36 CEST 2022

Udskældt lov fylder 15 år: Rygeloven skabte store forandringer, men vi skal
stramme mere, siger eksperter | Indland | DR

 <https://www.dr.dk/nyheder/indland> INDLAND

Udskældt lov fylder 15 år: Rygeloven skabte store forandringer, men vi skal
stramme mere, siger eksperter

Vi er nået utrolig langt, men hvis vi skal nå videre, skal vi se på
strammere lovgivning og cigaretter til 100 kroner pakken, siger professor i
tobaksforebyggelse.

Der var stor og vedholdende modstand mod rygeloven, da den kom i 2007.
Senere er stemningen vendt, så der i dag er stor opbakning til at begrænse
rygning. Arkivfoto 2007: Sigrid Nygaard/Ritzau Scanpix

AF

 <mailto:FMFL at dr.dk> Martin Flink

I GÅR KL. 20:50

 af bakke for rygere: Der bliver færre af dem, cigaretterne bliver dyrere,
og der bliver færre og færre steder, man må ryge.

På den måde har rygeloven, som i denne uge rundede 15 år, haft en effekt,
men spørger man Charlotta Pisinger, er den virkelige gevinst ved loven noget
helt andet.

Hun er professor i tobaksforebyggelse ved Center for klinisk forskning og
forebyggelse på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital samt tilknyttet
Københavns Universitet og Hjerteforeningen, og hun er en af landets førende
eksperter på området.

- Rygeloven har primært betydet, at vi har ændret den sociale norm fra, at
rygere havde ret til at ryge hvor og hvornår, de ville, og til at rygning
ikke var det normale, det naturlige. Det var ikke deres rettigheder, der var
i centrum, men beskyttelsen af ikke-rygerne.

Samme budskab lyder fra Lotus Sofie Bast, som er seniorforsker i
tobaksforebyggelse ved Statens Institut for Folkesundhed.

- At vi på 15 år har fået normskifte, hvor vi har flyttet rygning fra det
synlige rum og til et sted, hvor man ikke ser det, er en stor ting. Det
hænger selvfølgelig sammen med, at der er færre, som ryger, men jeg synes
ikke, man skal underkende i lyset af al den modstand, der var mod at indføre
loven, siger hun.

VIGTIGE ÅR I KAMPEN MOD RYGNING

2001: Skoleelever må ikke ryge på skolens område.

2004: Unge under 16 år må ikke købe tobak.

2007: Rygeloven indføres for at bekæmpe passiv rygning.

2008: Aldersgrænsen for køb af tobak sættes op til 18 år.

2008: Efter et år med den nye lov synes 60 procent af danskerne tilhængere
af loven.

2020: Efter en årrække med priser på omkring 40 kroner for en pakke
cigaretter, steg prisen 1. april til 55 kroner. 1. januar 2022 steg den
yderligere til cirka 60 kroner.

2021: Regeringen og Kommunernes Landsforening indgår en aftale om røgfri
skole for børn og unge.

Færre rygere…

Rygeloven blev vedtaget for at beskytte ikke-rygere mod passiv rygning. Der
blev – med ganske få undtagelser – indført regler om, at man ikke længere
måtte ryge på indendørs arbejdspladser og i det offentlige rum som
eksempelvis busser, tog, restauranter og cafeer.

En af de mest kendte undtagelser var, at værtshuse på under 40 kvadratmeter
var fritaget loven. Loven medførte stor og højlydt modstand, men den
forstummede forholdsvist hurtigt, især i lyset af hvor massive protesterne
var forud for loven.

Loven medførte umiddelbart store fald i andelen af rygere de første år, men
fra 2012 til 2019 fladede tallet ud.

Eksperterne forklarer det med, at det hovedsageligt skyldtes, at prisen lå
stabilt på 40 kroner for en pakke med 20 cigaretter, hvilket relativt set
gjorde de danske priser til nogle af Europas billigste.

… køber færre cigaretter

De færre rygere medførte et naturligt fald i salget af røgprodukter. Siden
rygeloven blev indført i 2007, er antallet af solgte cigaretter ifølge
Danmarks Statistik faldet med 60 procent. Et endnu større fald ses i salget
af cigarer og cigarillos, som faldt med 80 procent.

Salget af røgtobak blev halveret fra 908 tons til 477 tons. I begyndelsen af
1990'erne lå det tal på næsten 2.900 tons.

Den politiske målsætning var, at der i 2030 blot skal være fem procent af
danskerne, som ryger. Det mål er vi langt fra. Ser man på andelen fordelt på
alder, fordeler de sig med unge mellem 16-24 år, hvor 9,2 procent ryger
dagligt, mens der i aldersgruppen 55-64 år er 18,1 procent, der ryger.

100 kroner for en pakke cigaretter

De fem procent er nok urealistiske, mener eksperterne, men man bør gå efter
at nedbringe andelen. Og det kræver både strammere lovgivning og langt
dyrere cigaretter.

- Da corona kom, blev mange ting, som vi før sagde var urealistiske,
pludselig realistiske. Havde man et pengetræ og politikere, der ville handle
med stor bestemthed, kunne man måske godt nå derhen, men det er svært, for
der skal gøres noget hele tiden. Det vigtigste er, at man fortsætter og gør
noget. I Sverige er man nede på seks procent, så det kan godt lade sig gøre.

- Men priserne er ubetinget det vigtigste, så det bliver meget svært at
blive daglig ryger, hvis det koster 100 kroner per pakke. Pengene skal
øremærkes til rygestop, for omkring tre ud af fire rygere ønsker at holde op
med at ryge, og her er prisen ekstremt motiverende, siger Charlotta
Pisinger, professor i tobaksforebyggelse.

Lotus Sofie Bast peger ud over prisen på, at beslutningerne om den røgfri
skole skal udvides til også at gælde videregående uddannelser.

- Vi er godt på vej, men vi kan stramme flere steder. Vi kan nå rigtig meget
ved at stramme på håndhævelse af de gældende regler og pris. Det er svært at
sige, hvad prisen skal være, men vi skal nok læne os op af 90-100 kroner for
en pakke cigaretter, siger hun.

Nedenfor har vi samlet en række arkivbilleder, som viser, hvordan vores
forhold til tobak har ændret sig gennem tiden:

·         

Dronning Margrethe får sig en cigaret under en middag. (Foto: Jørgen jessen
© Scanpix Denmark)

·         

Da rygeloven blev vedtaget forsøgte værtshusejere og deres kunder at få
politikerne på Christiansborg til at droppe planerne om et rygeforbud.
Derfor demonstrerede de foran Christiansborg. Der blev der ikke holdt
tilbage på røgen. (Foto: sigrid nygaard © RITZAU/SCANPIX)

·         

Cerutterne og cigaretterne blev skoddet i landets bankoforeninger. Det
betød, at flere valgte at lukke, fordi bankospillerne blev væk. Billedet
stammer fra 2007, hvor Kirsten Bagge nyder sin cigar. (Foto: KHAN TARIQ
MIKKEL © RITZAU/SCANPIX)

·         

Musikerne fra venstre Thomas Helmig, Johnny Madsen, Klaus Kjellerup og Kim
Larsen dannede i 2008 gruppen Den Gule Negl i protest mod rygeforbuddet.
(Foto: Sara Galbiati © Ritzau Scanpix)

·         

Flere værtshuse og udskænkningssteder så stort på rygeloven og lod gæsterne
ryge alligevel. Billedet stammer fra 2011 og er fra Bodega Teglskægget.
(Foto: Mathias Christensen © Ritzau Scanpix)

·         

Snus har vundet frem blandt de unge, efter rygeforbuddet kom. (Foto: søren
bidstrup © Scanpix Denmark)

·         

Der er ikke kun afhængighed, nikotin og tobak, der er problemet. For
skodderne på gader og i naturen skaber også frustration. Her er det
miljøminister Lea Wermelin (S), der i 2020 afslørede 'skod-kunst' på Amager
Strandpark. Det var en del af kampagnen #SkodfritDanmark. (Foto: Mads Claus
Rasmussen © Ritzau Scanpix)

1 / 7