[Teknik og fritid] Guldsmykke fra jernalderen dukket op på Lolland: 'En lille sensation' | Sjælland | DR

Hans Mikkelsen hansmikkelsen at stofanet.dk
Fre Aug 26 12:02:32 CEST 2022


Guldsmykke fra jernalderen dukket op på Lolland: 'En lille sensation' |
Sjælland | DR

 

 <https://www.dr.dk/nyheder/regionale/sjaelland> SJÆLLAND

Guldsmykke fra jernalderen dukket op på Lolland: 'En lille sensation'

Det imponerende smykke blev fundet af en amatørarkæolog og er med til at
styrke Lollands historie.



Smykket består af i alt 25 gram guld i form af to medaljoner, et hængesmykke
og en guldring. De store medaljoner har sandsynligvis hængt om halsen på
betydningsfuld person. (Foto: Sophie McAulay © Museum Lolland Falster)

 

AF

 <mailto:haco at dr.dk> Hans Corfitz Andersen

 <mailto:tstt at dr.dk> Thor Stauner Bill

18 MIN. SIDEN

 

Normalt byder den lollandske muld mest på sukkerroer og hvedemarker.

Men for nyligt er en sjældenhed ud over det sædvanlige pludselig dukket op
af jorden.

En vaskeægte guldskat er nemlig blevet fundet i mulden på en mark ved
Forneby tæt på Maribo.



Medaljonerne - eller "brakteaterne" som de kaldes - er lidt større end en
20-krone. Efter 1500 år i jorden er de stadig i flot stand. (Foto: Hans
Corfitz Andersen © DR)

Der er tale om fire yderst velholdte smykkegenstande, der kan spores helt
tilbage til den sene jernalder for cirka 1.500 år siden.

Og ifølge museumsdirektør på Museum Lolland-Falster Marie Brinch er der tale
om en arkæologisk sensation, der passer perfekt ind i fortællingen om
Lolland, hvor jernalderens magtfulde elite holdt til.

- Helt op til vikingetiden har Lolland været et meget rigt samfund. Vi har
fundet rigtig mange grave, hvor folk er begravet med guld, sølv og
ædelstene. Det er utrolig flot og pompøst, og det her fund passer jo lige
præcis ind i den fortælling, siger hun.

De to guldmedaljoner kaldes af arkæologerne for ”brakteater”, og selvom der
er fundet lignende brakteater på Lolland og Falster før, så lader de her to
nye til at være de ældste, der er fundet i området. Og det gør dem ekstra
sjældne, fortæller arkæolog og kommunikationskonsulent på Museum
Lolland-Falster Henrik Schilling.

- Med det her fund skriver vi et nyt kapitel i historien. Da det er to
tidlige brakteater, som vi aldrig har fundet hernede før, så er det jo en
lille sensation. Og samtidig bekræfter det jo bare, at Lolland var et rigt
sted i jernalderen, siger han.

Latinsk volapyk

De to guldmedaljoner er udsmykket både med et portræt og en tekst, der ser
ud til at være skrevet på latin. Det er dog det rene volapyk, og bogstaverne
er af fri fantasi, men viser, at brakteaterne har haft romerske guldmønter
som forbilleder, fortæller Henrik Schilling.

- Der er et mandshoved i profil, som der også er på de romerske mønter. Der
er det normalt et kejserportræt. Og så er der en omløbende tekst omkring,
der ligner latinske bogstaver. Havde det været en romersk mønt, havde der
stået navnet på kejseren, men her giver det ingen mening.



Medaljonerne er udsmykket med et portræt og bogstaver, der skal se latinske
ud. Skriften betyder dog ikke noget. (Foto: Hans Corfitz Andersen © DR)

Men det er sandsynligvis ikke kun udsmykningen, der stammer fra Romerriget,
vurderer Henrik Schilling.

- De er ikke bare efterligninger, de er formentlig også lavet af romerske
guldmønter, der er smeltet om, siger han.

Udover de to medaljoner er der også fundet et lille hængesmykke og en
guldring, hvilket i alt giver 25 gram guld. Dertil kommer en lille
spiralfingerring i sølv, samt en del fragmenter af en dragtnål, der også er
i sølv.

Fundet af amatørarkæolog

Selvom guldsmykkerne har udløst stor begejstring blandt arkæologer og
eksperter på både Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster, kan de dog ikke
selv tage æren for det opsigtsvækkende fund.

Det var nemlig den 28-årige blikkenslager Rickey Kruse Pedersen fra
Kirke-Hyllinge, der sammen med en kammerat stødte på smykkerne i jorden, da
de i april var ude og gå med deres metaldektorer.



28-årige Rickey Kruse Pedersen fra Kirke-Hyllinge har gået med metaldetektor
i 16 år. Guldsmykket er hans største fund. (Foto: Hans Corfitz Andersen ©
DR)

Derfor blev de to amatørarkæologer også inviteret med, da Museum
Lolland-Falsters arkæologer i den seneste uge lavede en større udgravning i
området i håb om at finde flere skatte. Og det har været en stor oplevelse,
fortæller Ricky Kruse Pedersen.

- Det er meget specielt. Den her type udgravning er nok noget af det
største, jeg har prøvet. Man møder jo en helt anden type mennesker, der er
noget dygtigere inden for forskellige jordtyper end os, da vi går mere efter
de ædle metaller. Så det er rigtig lærerigt at være med.

Ved udgravningen fandt arkæologerne en række mindre fund, men ikke noget så
stort som guldmedaljonerne.

Smykkerne skal nu sendes til Nationalmuseet, hvor eksperter vil afgøre,
hvornår de helt præcist stammer fra.

 

 

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/sjaelland/guldsmykke-fra-jernalderen-duk
ket-op-paa-lolland-en-lille-sensation

 

 

MVH.

Hans Mikkelsen. 

 

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20220826/fe7b79e8/attachment.htm>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image001.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 30327 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20220826/fe7b79e8/attachment.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image002.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 44877 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20220826/fe7b79e8/attachment-0001.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image003.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 82138 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20220826/fe7b79e8/attachment-0002.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image004.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 48824 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20220826/fe7b79e8/attachment-0003.jpg>


Mere information om maillisten Teknikfritid.