[Teknik og fritid] Vrangforestillinger og paranoia styrede Anders' liv: Unikt projekt gav ham kontrol over sin autisme | Syd- og Sønderjylland | DR
Hans Mikkelsen
hansmikkelsen at stofanet.dk
Søn Feb 6 19:00:43 CET 2022
Vrangforestillinger og paranoia styrede Anders’ liv: Unikt projekt gav ham
kontrol over sin autisme | Syd- og Sønderjylland | DR
<https://www.dr.dk/nyheder/regionale/syd> SYD- OG SØNDERJYLLAND
Vrangforestillinger og paranoia styrede Anders’ liv: Unikt projekt gav ham
kontrol over sin autisme
Landsforeningen Autisme ser store perspektiver i projektet og håber, det kan
bredes ud til alle kommuner.
Anders Mulvad Wosylus er autist og havde nogle svære teenageår, fordi han
ikke forstod sin diagnose. Han deltog som en af de første i et nyt forløb i
Esbjerg Kommune, hvor autister får hjælp til bedre at forstå deres diagnose.
Det har været en kæmpe hjælp for ham, fortæller han. (Foto: Claus Andersen -
DR Syd)
AF
<mailto:loma at dr.dk> Louise Mandrup
<mailto:clza at dr.dk> Claus Andersen
I DAG KL. 16:48
https://www.dr.dk/nyheder/regionale/syd/vrangforestillinger-og-paranoia-styr
ede-anders-liv-unikt-projekt-gav-ham
Da 25-årige Anders Mulvad Wosylus var 12 år fortalte lægerne ham, at han er
autist.
- Specielt i mine teenageår var den virkelig slem at skulle kæmpe med,
fortæller han.
I mange år forstod han ikke sin diagnose, og han modtog ikke den nødvendige
hjælp til at blive klogere på sit liv som autist. Det var med til at gøre
ham svært psykotisk og han led af paranoia og vrangforestillinger.
- Jeg var overbevist, om at jeg var fanget i en drømmeverden, og at mine tre
midterste tæer på højre fod fortalte mig, at jeg skulle tage en kniv og
skære halsen over på mig selv.
HVAD ER AUTISME?
Autisme er en udviklingsforstyrrelse. Personer med autisme har en anderledes
måde at opleve verden på og kan have en nedsat evne til at sætte sig ind i
andre menneskers tanker og følelser. Det gør sociale sammenhænge og
kommunikation med andre mennesker meget svært.
Autisme dækker over flere forskellige diagnoser, som påvirker personens liv
i forskellige grader, og som kommer til udtryk på forskellig vis.
Kilde: Psykiatrifonden
Problem, at autister bliver overladt til sig selv
Ifølge Socialstyrelsen har 45.000 danskere en autismediagnose, men erkender,
at der findes et stort mørketal, da borgere, der fik diagnosen før 1994,
ikke er registreret.
Og ifølge Landsforeningen Autisme er tallet konstant stigende. Men
foreningen savner en overordnet plan for det videre forløb, når folk som
Anders kommer ud fra psykiatrien med en diagnose i hånden.
Derfor kigges der nu mod Esbjerg, hvor kommunen gennem to år har arbejdet
målrettet med at samle borgere op, der har fået en autismediagnose. Borgerne
kan blive visiteret til et 12 ugers kursusforløb, der gør dem klogere på,
hvad det er for en udfordring, de nu står med, og hvordan de kommer videre i
livet.
Rigtig mange af dem, jeg møder med en autismediagnose ved faktisk ikke, hvad
det indebærer.
MIKE TARP IVERSEN, SOCIALPÆDAGOG, AUTISME NETVÆRK ESBJERG
For når først man er udredt fra psykiatrien og har fået en autismediagnose,
så står borgeren ellers ofte på egne ben.
Det siger Mike Tarp Iversen, der er socialpædagog i Autisme Netværk Esbjerg.
Derfor tog han initiativ til at lave et 12 ugers forløb for autister, som nu
er blevet en fast del af Esbjerg Kommunes tilbud.
- Rigtig mange af dem, jeg møder med en autismediagnose ved faktisk ikke,
hvad det indebærer. Så det er den opgave, vi løfter her; at give dem en
forståelse af deres diagnose.
På kursusdagene deltager der bevidst flere med autisme.
- Det giver også en forståelse af, at man ikke er den eneste i den her
verden, der har de her udfordringer, og det betyder rigtig meget, at man
ikke står selv.
Anders Mulvad Wosylus var en af de første, der deltog i projektet i Esbjerg
Kommune. Her kan du høre, hvad han fik ud af forløbet.
Afspil video
34 SEKUNDER
Projektet har succes og bør udbredes
Nu viser de første interne evalueringer gode resultater af det særlige
tilbud for autister. Og hos Landsforeningen Autisme ser man store
perspektiver i projektet fra Esbjerg.
- Vi kunne godt tænke os, at alle 98 kommuner havde et lignende tilbud.
Fordi det skal være muligt for alle at komme videre i livet, når man bliver
udredt med autisme i Danmark. Det er så vigtigt, at man ved, hvad diagnosen
betyder for en selv, siger formand Kathe Johansen.
Vi kunne godt tænke os, at alle 98 kommuner havde et lignende tilbud.
KATHE JOHANSEN, FORMAND, LANDSFORENINGEN AUTISME
Kommunernes Landsforening (KL) erkender, at de tilbud, der i dag findes, er
vanskelige for borgerne at navigere i. Og samtidig mangler der ressourcer på
området.
- Derfor har vi fra KL’s side opfordret kraftigt til, at den kommende
tiårsplan for psykiatrien indeholder et markant kapacitetsløft til området
og til indsatser, der styrker samarbejdet på tværs af behandlingspsykiatrien
og kommunernes tilbud, lyder det i et skriftligt svar fra formand for
socialudvalget i KL, Ulrik Wilbek.
Det hjælper Anders, at han nu forstår sin diagnose
Anders Mulvad Wosylus var en af de første, der deltog i det 12 ugers forløb
i Esbjerg Kommune. Og i dag er selvmordstankerne væk, og han har fundet
fodfæste efter nogle turbulente år - blandt andet fordi han har fået en
bedre forståelse af sin autisme.
- Det hjælper mig faktisk hver eneste dag. Jeg er udfordret på daglig basis,
men udfordringen bliver mindre, fordi jeg ved, hvad fanden det er, der
foregår, fortæller han.
Mike Tarp Iversen ser også tydelige fremskridt hos Anders, der i dag bor i
egen lejlighed og har et fleksjob.
- Vi ser en Anders, der har drømme, vi ser en Anders, der vil livet og vi
ser en Anders, der har gåpåmod i en tilstand af, at jeg vil, og jeg kan,
siger han.
Der har været cirka 100 borgere igennem forløbet i Esbjerg Kommune på de to
år, det nu har kørt.
Massiv stigning i sikkerhedsvagter, der mandsopdækker demente, fra sektionen
"Syd- og Sønderjylland"
MVH.
Hans Mikkelsen.
-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20220206/2d775134/attachment.htm>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image001.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 48178 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20220206/2d775134/attachment.jpg>
Mere information om maillisten Teknikfritid.