[Teknik og fritid] Bill Clinton mindes sit besøg hos dronning Margrethe: 'Jeg elskede at være der' | Kultur | DR.Dk
Hans Mikkelsen
hansmikkelsen at stofanet.dk
Man Jan 10 23:21:29 CET 2022
Hej.
Jeg tror der måske er en fejl i det her.
Men det er helt fin, at hun går med til at udsætte Jubilæet.
MvH.
Hans Mikkelsen.
Bill Clinton mindes sit besøg hos dronning Margrethe: 'Jeg elskede at være
der' | Kultur | DR
<https://www.dr.dk/nyheder/kultur> KULTUR
Bill Clinton mindes sit besøg hos dronning Margrethe: 'Jeg elskede at være
der'
Nuværende og tidligere statsoverhoveder hylder dronning Margrethe med
personlige anekdoter i anledning af hendes 50-års regeringsjubilæum.
Da USA's præsident Bill Clinton besøgte Danmark i 1997, boede han på
Fredensborg Slot og følte sig meget velkommen. Det fortæller han i
udsendelsen 'Dronning Margrethe - 50 år for Danmark'. (Foto: Jørgen jessen)
AF
<mailto:rbjo at dr.dk> Rikke Bjerge
I DAG KL. 13:51
Det var en forrygende indkvartering, et skønt sted at besøge.
Sådan lyder det fra den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton, når
han skal fortælle om sit besøg hos dronning Margrethe i juli 1997, hvor han
overnattede på Fredensborg Slot.
Minderne deler han ud af i den nye dokumentar i to dele,
<https://www.dr.dk/drtv/serie/dronning-margrethe-_-50-aar-for-danmark_290276
?cid=drdk_link_drtv> 'Dronning Margrethe - 50 år for Danmark', som DR viser
i anledning af, at det den 14. januar er præcis et halvt århundrede siden,
dronning Margrethe kom på tronen.
Det var første gang, at en amerikansk præsident besøgte Danmark, som var en
god allieret i Nato.
Præsident Bill Clinton boede på Fredensborg Slot hos dronning Margrethe, da
han besøgte Danmark i 1997. Ved hovedbordet sad også kronprins Frederik,
prins Henrik, ambassadør Edward Elson, statsminister Poul Nyrup Rasmussen og
hans kone, Lone Dybkjær. (Foto: Jørgen jessen © Ritzau Scanpix)
Men hvad der gav anledning til størst opmærksomhed, var præsident Clintons
ankomst hos dronning Margrethe.
Her landede præsidenten i privat helikopter på landingspladsen foran
Fredensborg Slot, hvor han blev modtaget af dronning Margrethe og prins
Henrik, mens livgarden marcherede rundt, musikkorpset spillede, og en
kanonsalut fyrede 21 skud af.
Under besøget boede han på slottet og fik stor middag i Kuppelsalen. Og selv
for en præsident var det en oplevelse.
- Jeg husker, da det var overstået, gik jeg en tur rundt og fornemmede
stemningen på slottet. Jeg kiggede på en masse kunstgenstande og prøvede at
forstå historien og kulturen. Det var fascinerende, jeg elskede at være der,
fortæller den nu 75-årige Clinton.
Afspil video
1 MINUT OG 5 SEKUNDER
Og han er ikke den eneste, der bruger regentens 50-års jubilæum til at komme
med anekdoter og historier om den danske dronning.
I to afsnit af 'Dronning Margrethe - 50 år for Danmark' giver en hel række
nuværende og tidligere statsoverhoveder, kongehus-medlemmer og andre
relationer deres særlige syn om, hvad der kendetegner dronning Margrethe -
set med deres øjne.
Som altid støtter både det svenske og norske kongehus op om det danske. Den
svenske konge Carl Gustav er fætter til dronning Margrethe, og hans hustru,
dronning Silvia, som er født i Tyskland og opvokset i Brasilien, husker
tydeligt, hvordan hun blev taget godt imod af sin mands danske kusine.
- Jeg kom som ny til Sverige, ny ind i familien. Hun havde stor tålmodighed
med mig, og jeg har altid kunnet spørge hende om hvad som helst, fortæller
dronning Silvia, som mødte Sveriges - dengang kronprins - Carl Gustav til OL
i München i 1972.
De tre nordiske dronninger: Fra venstre den svenske dronning Silvia, som er
gift med kong Carl Gustaf (der er fætter til dronning Margrethe). I midten
sidder Norges dronning Sonja, som blev gift med kong Harald efter ni års
hemmeligt forhold, fordi hun var borgerlig. Til højre sidder dronning
Margrethe, som er den eneste af kvinderne, der er født ind i titlen. (Foto:
LISE ASERUD © NTB Scanpix)
Dronningen sad på trappen
Flere af anekdoterne giver et andet indblik i dronning Margrethe som
privatperson, end man normalt forbinder med de kongelige, formelle
etiketter, protokol og statsbesøg.
Blandt andet mindes balletchef ved Hamborg Statsopera, John Neumeier,
hvordan han mødte en mere afslappet, dansk dronning.
Siden dronning Margrethe som lille pige tog med sine forældre i Det
Kongelige Teater, har hun været vild med ballet og havde som voksen set
flere af Neumeiers forestillinger. Hun var især vild med hans 'Romeo og
Julie'-udgave, fortæller han.
En dag blev John Neumeier kontaktet af "en tæt ven af dronningen", som
fortalte, at hun ville møde balletmesteren. Han tog til Danmark, og under
deres første møde imponerede hun ham med sin viden.
Særligt én episode skiller sig ud. Den fandt sted, da hun kom til middag i
hans lejlighed, og det efterfølgende blev meldt ud, at det var tid til, at
hun skulle hjem.
- Jeg tog Hendes Majestæt ned for at vente på bilen, men ingen havde
informeret hverken bil eller sikkerhedsfolk, så dronningen satte sig bare
ned på trappen, og det gjorde jeg også, og der sad vi så og snakkede, siger
han i udsendelsen.
Gav håb og støtte
Det er ikke kun de afslappede øjeblikke, dronning Margrethe bliver husket
for internationalt.
Siden hun overtog tronen fra sin far, kong Frederik den 9., har hun været på
55 udgående statsbesøg, statsbanket, erhvervsfremstød og en lang række
officielle rejser.
I 1992 gjorde det et særligt stort indtryk, at dronningen, prins Henrik og
kronprins Frederik besøgte Estland, Letland og Litauen, kort efter de havde
genvundet selvstændighed i forbindelse med Sovjetunionens opløsning i 1991.
- Danmark var et af de første lande til at anerkende vores selvstændighed.
Selvom verden nu lå åben, var vi meget fattige, og besøg til lande som
Paris, Rom, København var stadig bare en drøm. Men så kom hun der og viste
os, at vi var del af den her frie, demokratiske verden. Estlands folk følte
meget håb og støtte fra det besøg, siger Kersti Kaljulaid, der var
præsiedent i Estland fra 2016-2021.
Dronning Margrethe var i 1992 den første vestlige leder, der besøgte
Litauen, efter at landet opnåede selvstændighed i 1991. Her gjorde det stort
indtryk, at hun lagde blomster ved et gravsted for civile, der blev dræbt i
kampe mod sovjetiske styrker ved tv-tårnet i Vilnius året før. (Foto:
Screenshot fra 'Dronning Margrethe - 50 år for Danmark' © DR)
Også Dalia Grybauskaité, der var præsident i Litauen i 2009-2019, er enig i,
hvor vigtigt kongefamiliens besøg var i 1992 i en tid, hvor der stadig var
besættelsessoldater i landet, og sikkerheden stadig "ikke var helt i top".
- De var ikke bange for at besøge os på det tidspunkt, og det efterlod meget
dybe følelsesmæssige minder hos os, siger hun.
Det gjorde også stort indtryk, fortæller Litauens tidligere præsident, at
kongefamilien ikke "kun" besøgte de officielle steder, men valgte at tage på
markedet og tale med folk for at høre, hvordan de levede, hvad de spiste, og
hvordan de havde det.
- Det viser, at hun virkelig var interesseret i at se folk, hvordan de havde
overlevet, siger hun tydeligt berørt.
Året efter tog dronning Margrethe til Polen på det første officielle danske
besøg, siden landet blev fri af kommunismen.
Her blev hun taget imod af Lech Walesa - en stædig elektriker og
fagforeningsaktivist, som blev præsident i det "nye" Polen og skulle til at
begå sig til statsmiddage og på de bonede gulve.
Polens daværende præsident Lech Walesa (th.) tændte en cigaret for dronning
Margrethe, da hun besøgte Gdansk, Polen i 1993. (Foto: screenshot)
Han husker, hvordan han som nyt statsoverhoved blev mødt med varme af den
danske dronning.
- Det var fantastisk. En dronning mødte en arbejder. Men i den bedste
betydning, og hun ville gerne opnå god kontakt, husker den nu 78-årige
Nobels fredsprisvinder.
Han fortæller, at de havde en god kontakt, som kun "få sofistikerede
politikere evner".
- Dronningen er exceptionelt intellektuel og holder en høj standard. Jeg
følte mig godt tilpas i hendes selskab, men glæden var kort. Dronningen er
der stadig. Jeg blev skiftet ud, siger Lech Walesa, der var præsident i
Polen fra 1990 til 1995.
Og han er ikke ene om at blive en smule starstruck ved første møde med en
garvet regent, der har siddet i nu fem årtier.
Islands præsident Guðni Th. Jóhannesson erkender
<https://www.dr.dk/drtv/serie/dronning-margrethe-_-50-aar-for-danmark_290276
?cid=drdk_link_drtv> i udsendelsen, at han var "lidt bange" for at lave fejl
ved sit første officielle besøg.
Men det hjælper med tiden. Det forklarer Kim Kielsen, tidligere
landsstyreformand, Grønland.
- Siden jeg mødte hende første gang, slapper jeg lidt mere af. Også på
tomandshånd og det hele.
Finlands præsident siden 2012 tager den endnu videre, når han skal beskrive
dronning Margrethe med ét ord: "Sofistikeret", siger Sauli Niinistö og
tilføjer:
- Det er dronningen, der sætter reglerne, det er hende der bestemmer, men
man føler, at samtalerne er easy going.
De to afsnit af 'Dronning Margrethe - 50 år for Danmark'
<https://www.dr.dk/drtv/serie/dronning-margrethe-_-50-aar-for-danmark_290276
?cid=drdk_link_drtv> kan ses på DRTV her
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/bill-clinton-mindes-sit-besoeg-hos-dronning
-margrethe-jeg-elskede-vaere-der
Mere fra dr.dk
Nyhedsbrevet Kultur
Aktuelle begivenheder, musik, bøger, film og serier.
·
<https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/dumsmarte-bemaerkninger-og-corona
-opsang-kan-du-faa-10-rigtige-i-quizzen-om> 'Dumsmarte bemærkninger' og
corona-opsang. Kan du få 10 rigtige i quizzen om dronningens citater?
<https://www.dr.dk/nyheder/kultur/spiser-dronningen-foran-fjernsynet-18-dans
kere-maatte-spoerge-dronningen-om-alt-her>
KULTURI GÅR KL. 11:45
<https://www.dr.dk/nyheder/kultur/spiser-dronningen-foran-fjernsynet-18-dans
kere-maatte-spoerge-dronningen-om-alt-her> Spiser dronningen foran
fjernsynet? 18 danskere måtte spørge dronningen om alt - her er hendes svar
<https://www.dr.dk/nyheder/kultur/76-aarige-erik-delte-roerende-historie-med
-dronning-margrethe-jeg-kunne-maerke-det>
KULTUR8. JAN KL. 11:43
<https://www.dr.dk/nyheder/kultur/76-aarige-erik-delte-roerende-historie-med
-dronning-margrethe-jeg-kunne-maerke-det> 76-årige Erik delte rørende
historie med dronning Margrethe: 'Jeg kunne mærke, at det ikke bare var en
samlebånds-samtale for hende'
'Dumsmarte bemærkninger' og corona-opsang. Kan du få 10 rigtige i quizzen om
dronningens citater? | Historie | DR
<https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie> HISTORIE
'Dumsmarte bemærkninger' og corona-opsang. Kan du få 10 rigtige i quizzen om
dronningens citater?
Hvor godt kender du dronning Margrethes mange citater?
AF
<mailto:fhjf at dr.dk> Frederikke Borg Højfeldt
I GÅR KL. 20:45
ing Margrethe besteg den danske trone.
Over årene er der kommet flere gode citater fra hende både om livet,
kærligheden og hverdagen.
Tag quizzen og se, om du har styr på, hvad dronningen har sagt gennem tiden:
Dronningens 50-års regeringsjubilæum
· •
14. januar kan dronningen fejre 50-års regeringsjubilæum.
· •
På grund af coronasituationen er store dele af fejringen dog udsat til
sensommeren 2022.
· •
På DR markerer vi dog stadig regeringsjubilæet flere steder.
· •
På DRTV
<https://www.dr.dk/drtv/program/danskerne-interviewer-dronningen_290334>
kan du se 'Danskerne interviewer dronningen', hvor 18 danskere har stillet
de spørgsmål, de altid har drømt om.
· •
På DRTV
<https://www.dr.dk/drtv/serie/dronning-margrethe-_-50-aar-for-danmark_290276
?cid=drdk_link_drtv> kan du også se 'Dronning Margrethe - 50 år for
Danmark', hvor en række tidligere og nuværende statsledere fortæller om
deres møde med dronningen.
· •
Fredag den 14. januar kan du følge flere begivenheder på DR1.
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/dumsmarte-bemaerkninger-og-corona-
opsang-kan-du-faa-10-rigtige-i-quizzen-om
Mere fra dr.dk
Nyhedsbrevet Historie
Baggrund, artikler og tidslinjer.
-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20220110/52779675/attachment.htm>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image001.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 51423 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20220110/52779675/attachment.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image002.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 64734 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20220110/52779675/attachment-0001.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image003.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 55533 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20220110/52779675/attachment-0002.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image004.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 83944 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20220110/52779675/attachment-0003.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image005.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 39279 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20220110/52779675/attachment-0004.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image006.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 63441 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20220110/52779675/attachment-0005.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image007.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 26370 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20220110/52779675/attachment-0006.jpg>
Mere information om maillisten Teknikfritid.