[Teknik og fritid] Én person fra den rigeste procent af Danmark udleder 10 gange så meget CO2 som en gennemsnitsdansker | Klima | DR

Hans Mikkelsen hansmikkelsen at stofanet.dk
Lør Sep 3 00:27:57 CEST 2022


Én person fra den rigeste procent af Danmark udleder 10 gange så meget CO2
som en gennemsnitsdansker | Klima | DR

 <https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima> KLIMA


Én person fra den rigeste procent af Danmark udleder 10 gange så meget CO2
som en gennemsnitsdansker


Og hele 912 gange så meget som en etiopier, viser ny rapport om
klimaulighed.



Den ene procent rigeste i Danmark udleder ifølge ny rapport 93 ton CO2 om
året. Det er lige så meget som 912 etiopere. (Foto: Henning Bagger © Ritzau
Scanpix)

 

AF

 <mailto:mshl at dr.dk> Marie Sæhl

 <mailto:klje at dr.dk> Klaus Buster Jensen

I GÅR KL. 14:01

 

De rigeste personer i Danmark er en del af en eksklusiv klub, som på globalt
plan tilsammen har så højt et forbrug og bruger så mange penge, at de har
ligeså stort klimaaftryk som de tre milliarder fattigste.

Ser man på den rigeste procent af danskerne udleder én person herfra 10
gange så meget som en gennemsnitsdansker og lige så meget som 912 af de
fattige personer fra Etiopien.

Zoomer man ud på hele verden udleder den ene rigeste procent - som er 63
millioner mennesker - dobbelt så meget som verdens 50 procent fattigste, der
udgør flere end tre milliarder mennesker.

Det viser en ny rapport fra udviklingsorganisationen Oxfam Ibis. Rapporten
bygger på tal fra den internationale ' <https://inequalitylab.world/en/>
World Equality Report', som internationalt anerkendte økonomer står bag.

- Det er rigtig vigtigt at være klar over, at den klimakrise, vi oplever, er
skabt primært af velstående mennesker i rige lande, mens den primært rammer
sårbare mennesker i de fattigere lande.

Det siger Lars Koch, der er generalsekretær i Oxfam Ibis.

- Vi (de rigeste lande, red.) har en klimagæld, for det er os, der har skabt
krisen. De klimaforandringer, der allerede finder sted, kræver, at
udviklingslandene tilpasser sig. Samtidig får de enorme skader. Se bare på
Pakistan, siger Lars Koch.


Brudte løfter om klimahjælp


Han henviser til den voldsomme monsunregn, der lige nu har oversvømmet en
tredjedel af Pakistan.

En "klimakatastrofe" kalder FN's generalsekretær Antonio Guterres
oversvømmelserne.



Omkring 1.200 mennesker har mistet livet i oversvømmelserne i Pakistan.
(Foto: Fida Hussain © Ritzau Scanpix)

Ifølge Pakistans regering løber skaderne for oversvømmelserne lige nu op i
30 milliarder kroner.

På et klimatopmøde i København tilbage i 2009 og igen i Paris 2015 blev de
fattige lande lovet 100 milliarder dollars af de rige lande i klimabistand i
årene fra 2020 til 2025.

Penge som skulle hjælpe landene med at tilpasse sig mod de uundgåelige
klimaforandringer og samtidig mindske landenes udledninger af CO2.

Men her i 2022 har de rige lande kun leveret 80 milliarder dollars.

Derudover er størstedelen af pengene givet som lån, der skal betales tilbage
eller taget fra allerede eksisterende udviklingsbistand.


OM RAPPORTEN


·         Tallene i rapporten fra Oxfam Ibis bygger på data fra økonomen
Lucas Chancel fra Paris School of Economics og et hold af økonomer, der har
udarbejdet databasen World Inequality Database <https://wir2022.wid.world/>
.

·         Data bygger på udledninger af drivhusgasser fra 1990 til 2019.

·         Der er variationer mellem denne rapports definition af klimaaftryk
og andre rapporter. For eksempel kommer den danske Energistyrelse
<https://ens.dk/service/fremskrivninger-analyser-modeller/global-afrapporter
ing-2022>  frem til et højere tal for, hvor meget gennemsnitsdanskeren
udleder.

·         Det er den første rapport, der sammenligner klimaaftrykket mellem
forskellige indkomstgrupper i samfundet.

Ifølge klimaaftalen fra Paris i 2015 burde være nye penge.


Danmark burde give mere


Oxfam Ibis kritiserer på baggrund af rapporten den danske regerings udspil
til næste års finanslov, der blev præsenteret i går.

Ifølge flere danske udviklingsorganisationer burde Danmark i alt betale fem
milliarder kroner i ny klimabistand for at leve op til Parisaftalen.



Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) under et besøg i Etiopien
tidligere i år. Landet er - ligesom andre lande på Afrikas horn - ramt af
tørke, der har været flere år. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
(Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

Men der er i udspillet kun afsat 3,5 milliarder kroner i klimastøtte, og
pengene er taget fra den kasse, der ellers gik til udviklingsbistand.

- Vi synes ikke, at det skal være de fattigste, der skal betale for de
problemer, vi har skabt. Men det er reelt det, man gør, siger Lars Koch.

Danmark giver allerede milliarder i støtte. Hvorfor skal vi betale mere?

- Det skal vi, fordi vi målt per person er en af de helt store CO2-udledere.
Derfor har vi et ansvar for at gøre skaden god igen over for nogle
mennesker, der er helt uforskyldte i den klimakrise, som vi står over for,
og som koster liv, siger Lars Koch.

Det har ikke været muligt at få et interview med udviklingsminister Flemming
Møller Mortensen (S). Men han skriver i en mail:

- Danmark ligger allerede i den absolutte superliga af kun en håndfuld
vestlige lande i verden, der lever op til FN’s anbefaling om at bruge mindst
0,7 pct. af BNI (bruttonationalindkomst, red.) på udviklingsbistand, skriver
udviklingsministeren.

Han understreger, at regeringen har foreslået at hæve den del af
udvkilngsbistanden, der går til klima, med 700 millioner kroner på næste års
finanslov. Derudover skaffer Danmark også lån og anden finansiering til
verdens fattige lande på 3-4 milliarder kroner årligt.

- Danmark leverer derfor mere end sin rimelige andel til indfrielsen af det
globale mobiliseringsmål for klimafinansiering, skriver Flemming Møller
Mortensen.


Venstre: "Det er chokerende"


Venstres klimaordfører Marie Bjerre er overrasket over tallene i rapporten.

Vi mener ikke, det kan lade sig gøre at kompensere de fattige lande én til
én. Det er vigtigere, at vi får stoppet udledninger, så vi får bremset
klimaforandringer. Det er vores fokus.

MARIE BJERRE, KLIMAORDFØRER VENSTRE

- Det er chokerende, at det der så stor forskel. Vi bliver alle nødt til at
have et mere ansvarligt forbrug. Bare fordi man er rig, kan ens forbrug godt
være klimavenligt, siger hun.

Venstre er enig i, at Danmark har en "moralsk forpligtelse" til at hjælpe de
fattigste og mest klimaudsatte lande.

- Det gør vi allerede gennem udviklingsbistanden, hvor vi har fokus på
klima, siger Marie Bjerre og afviser også umiddelbart at sætte beløbet til
klimabistand op.


Vi kan ikke kompensere fattige lande én til én


Ud over slagsmålet om de 100 milliarder dollars udestår et endnu større
økonomisk opgør mellem de fattigste og de rige lande.

Det er spørgsmålet om erstatning for de tab og skader, de fattigste lande
bliver udsat for, når klimakatastrofer som oversvømmelser, tørke og orkaner
rammer dem.

På sidste års klimatopmøde i Glasgow blev opgøret sparket til hjørne, men nu
forsøger en gruppe af de fattigste lande at få det på dagsordenen til dette
års klimatopmøde i Epypten.

Ifølge gruppen skylder verden rigeste at betale erstatning for tab og skader
på grund af klimaforandringer. Det beløb vil ifølge de fattigste lande løbe
op i meget mere end de 100 milliarder kroner, der skal gå til
klimatilpasning.

- Vi mener ikke, det kan lade sig gøre at kompensere de fattige lande én til
én. Det er vigtigere, at vi får stoppet udledninger, så vi får bremset
klimaforandringer. Det er vores fokus, siger Marie Bjerre.

Har de rigeste lande pligt til at betale en eller anden form erstatning til
de fattigste lande, når nu det er de rigeste, der står for langt det største
udslip?

- Det er ikke realistisk at kompensere én til én, da det er astronomiske
summer. Og der skal også være penge til den grønne omstilling herhjemme,
siger Marie Bjerre.

 

https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/en-person-fra-den-rigeste-procent-af-d
anmark-udleder-10-gange-saa-meget-co2-som

 

MVH.

Hans Mikkelsen.

 

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20220903/2b6ec0f7/attachment.htm>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image001.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 42963 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20220903/2b6ec0f7/attachment.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image002.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 55552 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20220903/2b6ec0f7/attachment-0001.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image003.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 67399 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20220903/2b6ec0f7/attachment-0002.jpg>


Mere information om maillisten Teknikfritid.