[Teknik og fritid] sex kan være en dødsfælde

Man Sep 12 18:08:31 CEST 2022

Jo kære Brian jeg har læst teksten og syntes derfor det er en forkert liste at plage med den slags støj, men det er der jo meget af. Jeg er af den opfattelse at det absolut ikke har noget som helst at gøre med teknik og fritid.Ja måske for frøer, men de er vel ikke på listen?

Jens 

Fra: Teknikfritid <teknikfritid-bounces at blindkom.dk> På vegne af Brian Olesen via Teknikfritid
Sendt: 12. september 2022 09:21
Til: teknikfritid at blindkom.dk
Cc: Brian Olesen <brian at blindkom.dk>
Emne: Re: [Teknik og fritid] sex kan være en dødsfælde

Hej Jens

Hvis du havde læst selve teksten ville du se at det handler om frøer. 😊

Brian

Fra: Teknikfritid <teknikfritid-bounces at blindkom.dk> På vegne af jens--- via Teknikfritid
Sendt: 12. september 2022 09:18
Til: teknikfritid at blindkom.dk
Cc: jens at gottlieblarsen.dk
Emne: Re: [Teknik og fritid] sex kan være en dødsfælde

Hører denne historie ikke hjemme på sex listen i stedet?

Jens 

Fra: Teknikfritid <teknikfritid-bounces at blindkom.dk> På vegne af Oda Johannessen via Teknikfritid
Sendt: 12. september 2022 09:14
Til: teknikfritid at blindkom.dk
Cc: Oda Johannessen <oda.johannessen at gmail.com>
Emne: [Teknik og fritid] sex kan være en dødsfælde

Forhistoriske frøer i massegrav døde af for meget sex

Sex kan være noget af en dødsfælde for moderne tudse- og frøarter.

 <https://videnskab.dk/files/article_media/forhistoriske_froeer_0.png> 

Frøer og tudser overlevede adskillige klimaforandringer og udryddelseshændelser på Jorden, men deres parringsadfærd tog indimellem livet af dem. (Foto: Daniel Falk)

 <https://videnskab.dk/author/author/5116> Daniel Falk

 <https://videnskab.dk/author/author/5116> Ph.d-kandidat, Geologi & Palæontologi, University College Cork

 <https://videnskab.dk/#facebook> Facebook  <https://videnskab.dk/#twitter> Twitter  <https://videnskab.dk/#print> Print  <https://videnskab.dk/#email> Email  <https://www.addtoany.com/share#url=https%3A%2F%2Fvidenskab.dk%2Fforskerzonen%2Fnaturvidenskab%2Fforhistoriske-froeer-i-massegrav-doede-af-for-meget-sex&title=Forhistoriske%20fr%C3%B8er%20i%20massegrav%20d%C3%B8de%20af%20for%20meget%20sex> Del

 11 september 2022

 <https://videnskab.dk/forskerzonen> FORSKERZONEN

 <http://theconversation.com/uk> http://theconversation.com/uk

Engang levede frøer side om side med dinosaurer. For omkring 45 millioner år siden dækkede Nordsøen  <https://www.earthbyte.org/paleomap-paleoatlas-for-gplates/> halvdelen af Tyskland.

Det er helt utroligt, at disse små skabninger  <https://www.npr.org/sections/thetwo-way/2017/07/03/535383841/how-frogs-benefited-from-the-dinosaurs-extinction?t=1661528065153> overlevede, dengang dinosaurerne blev udryddet.

Men en mindre omfattende massedød fandt sted i den nuværende Geiseltal-region i det centrale Tyskland, og årsagen har længe været noget af et mysterium.

Hundredvis af  <https://www.booklooker.de/B%C3%BCcher/Angebote/titel=Das+eoz%C3%A4ne+Geiseltal> frøfossiler blev fundet i en massegrav i Geiseltals sumpede kystområder, som er omkring 45 millioner år gamle. De mange fossiler har undret forskerne i flere årtier.

Nu har mit hold af forskere fundet en forklaring: Frøerne døde af udmattelse, mens de parrede sig.

Vi fandt også evidens for, at nulevende frøers og tudsers parringsadfærd går mindst 45 millioner år tilbage, fordi vi har observeret lignende træk i frøfossiler i andre massegrave ved andre  <https://www.crossref.org/iPage?doi=10.2110%2Fpalo.2010.p10-126r> lokationer som Geiseltal-fossilerne.

Vores fund

Mit irsk-tyske forskerhold studerede de fossile frøskeletter. Holdets palæontologer tog fotos, fremstillede tegninger og analyserede fossilerne. Vi tjekkede, hvor mange knogler der stadig var på plads, samt hvilke knogler og led der stadig var fastgjort.

Med disse data var vi i stand til at afdække, hvad der skete med frøskeletterne efter frøernes død samt fortolke dødsårsagen.

Vores forskning fandt også mange skeletter i et sedimentlag, som viste, at de fleste af de forstenede frøer døde i massedødshændelser (tilbagevendende hændelser, hvor mange hundrede frøer døde på kort tid).

Andre forskere troede, at Geiseltal-frøerne og tudserne omkom, da søerne tørrede ud, og  <https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/spp2.1453> iltniveauet hurtigt faldt. Men vores forskning viser, at det sandsynligvis ikke er årsagen, fordi frøerne nemt kunne have fundet vej til nærliggende vandområder.

Vi fandt også evidens for, at frøernes kroppe flød i vandet i nogen tid, før de sank til bunds i søen. Så søen tørrede ikke ud.

 <https://videnskab.dk/files/articles_inline/froe_fossiler.png> 

Forhistorisk frø-fossil fra Geiseltal-regionen i det centrale Tyskland. (Foto: Daniel Falk)

Sex kan være en dødsfælde

Vores sammenligninger af Geiseltal-skeletterne med nulevende frøer afslørede, at de fleste af Geiseltal-frøerne faktisk var tudser. Padder følger en  <https://www.jstor.org/stable/1564675?origin=crossref#metadata_info_tab_contents> landbaseret levemåde, undtagen når de vender tilbage til vandet i dammene for at parre sig.

De parrede sig med adskillige andre tudser i den meget korte parringssæson, som hos visse nulevende tropiske arter kun varer et par timer.

Sex kan være noget af en dødsfælde for moderne tudse- og frøarter. En del individer bliver regelmæssigt overvundet af udmattelse og drukner som følge.

Hunfrøer og -tudser har større risiko for at drukne, da de ofte er tvunget under vandet af én eller flere hanner.

Selv i dag findes massetudsegrave på trækruter og nær eller i parringsdamme. Det var sandsynligvis det, der skete i Geiseltal for mange millioner år siden.

Fakta

Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af <https://videnskab.dk/forskerzonen>  Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra  <https://videnskab.dk/partnerskaber-med-forskerzonen> vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet,  Syddansk Universitet & Region H.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om  <https://videnskab.dk/forskerzonens-vision-samt-redaktionelle-retningslinjer> Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Forbløffende konklusion

De døde frøkroppe blev flyttet af lette strømme i de sumpede søer og sank til bunds i de kolde, dybe og uforstyrrede områder i søen.

De kolde temperaturer (sandsynligvis omkring otte grader celcius) afværgede, at frøkroppene blev nedbrudt, og sikrede, at mange skeletter forblev i god stand. I nogle skeletter er selv små knogler som fingerknogler eller tåknogler stadig veldefinerede.

Nogle frøer  <https://journals.ametsoc.org/view/journals/clim/31/23/jcli-d-18-0129.1.xml?tab_body=abstract-display> frøs muligvis ihjel, døde af sygdomme eller af alderdom. Lige dét tog frøerne med i graven, for disse tre dødsårsager er svære at verificere.

Men efter flere måneders studie af disse fossiler samt analyse af, hvad vi ved om deres levevis, nåede mit hold frem til en forbløffende konklusion.

Den mest sandsynlige forklaring på, hvorfor der er flere grupper af frøer, der hver tæller flere hundrede, som døde næsten samtidig i forskellige damme, er, at deres entusiastiske parring tog livet af dem.

Fantastisk tidskapsel

Det forklarer, hvorfor lignende massegrave er blevet fundet i forskellige dele af verden.

Den tyske samling af  <https://www.naturkundemuseum.uni-halle.de/sammlungen/geiseltal_sammlung/> fossiler i Geiseltal var lukket i årtier, men blev for nylig genåbnet for offentligheden og forskerne. Det er en fantastisk tidskapsel med flere end 50.000 fossiler fra en tidligere brunkulsmine i Geiseltal.

Det er blandt andet fossiler fra krokodiller, enorme slanger, kæmpefugle (som ikke kunne flyve) og urheste på størrelse med hunde. Mange af Geiseltal-fossilerne er så velbevarede, at de viser bemærkelsesværdige detaljer, som knogler, skæl, hud, indre organer og tarmindhold.

Minen, som blev oversvømmet for at skabe et rekreativt område i begyndelsen af 2000'erne, er i dag en kæmpe sø.

Tag ikke frøer for givet

Selvom disse dødsfald som følge af parring lyder ekstreme, er det langt mere almindeligt, at frøer og udser dør, fordi mennesker ødelægger deres hjem, forurener vandkilder og spreder sygdom.

Frøer og tudser overlevede adskillige klimaforandringer og udryddelseshændelser på Jorden. En del arter er dog uddøde. I 2021 blev én af de  <https://www.nhm.ac.uk/discover/news/2021/may/extinction-of-frog-is-a-huge-blow-to-the-diversity-of-life.html> få tilbageværende frøarter af en gammel slægt af padder erklæret for formentlig uddød, da arten ikke er set i de seneste 60 år.

En  <https://ipbes.net/> FN-rapport fra 2019 viste, at padder, især frøer, er blandt de  <https://www.businessinsider.com/frogs-amphibians-dying-6th-mass-extinction-photos-2019-6?r=US&IR=T> hårdest ramte af naturkrisen.

Frøer kan migrere korte afstande, hvis miljøforholdene i deres dam ændrer sig. Men de er  <https://www.theguardian.com/environment/2021/jun/16/disease-causing-mass-deaths-frogs-reaches-britain-aoe> sårbare over for sygdomme, som kan være drevet af  <https://www.science.org/doi/full/10.1126/science.aav0379> menneskelige effekter på naturen.

Frøer og tudser lever næsten overalt; i <https://www.nwf.org/Educational-Resources/Wildlife-Guide/Amphibians/Tree-Frogs>  træer, i  <https://naturebackin.com/2017/02/16/against-the-odds-finding-tree-frogs-in-flowers/> blomster, i junglen og i  <https://theconversation.com/ancient-frogs-in-mass-grave-died-from-too-much-sex-new-research-188562> ørkenen.

Nogle af dem er næsten lige så farverige ud som en regnbue, og en del kan endda flyve. Forestil dig disse små skabninger  <https://www.pnas.org/doi/10.1073/pnas.1704632114> ved siden af en Tyrannosaurus Rex. Det ville være en tragedie, hvis vi mistede flere arter.

Denne  <https://theconversation.com/ancient-frogs-in-mass-grave-died-from-too-much-sex-new-research-188562> artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

 <https://videnskab.dk/forskerzonen/naturvidenskab/froeer-bruger-deres-lunger-som-stoejreducerende-hoeretelefoner> LÆS OGSÅ: Frøer bruger deres lunger som støjreducerende høretelefoner

 <https://videnskab.dk/forskerzonen/naturvidenskab/forhistorisk-salamander-laa-gemt-i-mystisk-klippeblok-i-50-aar> LÆS OGSÅ: Forhistorisk salamander lå gemt i mystisk klippeblok i 50 år

 <https://videnskab.dk/naturvidenskab/fantastiske-500-millioner-aar-gamle-fossiler-viser-dette-oldtidsrovdyrs-hjerne-og> LÆS OGSÅ: Fantastiske 500 millioner år gamle fossiler viser dette oldtidsrovdyrs hjerne og nervesystem

Kilder

*	 <https://www.ucc.ie/en/mariamcnamara/whoweare/daniel/> Daniel Falks profil (University College Cork)

Annonce:

For at se dette indhold skal du acceptere funktionelle cookies.

Klik her for at ændre dit samtykke

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores  <https://videnskab.dk/podcast> seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

For at se dette indhold skal du acceptere funktionelle cookies.

Klik her for at ændre dit samtykke

Ny video fra Tjek

 <https://www.youtube.com/channel/UChZzdrK3pxGDmamQV-X-3Kg> Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

For at se dette indhold skal du acceptere marketing-cookies.

Klik her for at ændre dit samtykke

Ugens videnskabsbillede

 <https://www.instagram.com/videnskabdk/> Se flere forskningsfotos på Instagram, og  <https://videnskab.dk/naturvidenskab/vild-video-utrolig-sjaeldent-og-bizart-havdyr-er-muligvis-en-ny-art> læs om det bizarre havdyr her.

For at se dette indhold skal du acceptere marketing-cookies.

Klik her for at ændre dit samtykke

 <https://www.instagram.com/p/CgkUTjko1xn/?utm_source=ig_embed&utm_campaign=loading> Vis dette opslag på Instagram

 <https://www.instagram.com/p/CgkUTjko1xn/?utm_source=ig_embed&utm_campaign=loading> Et opslag delt af Videnskab.dk (@videnskabdk)

 <https://videnskab.dk/videoproduktion?utm_source=banner&utm_medium=banner&utm_campaign=CFFVideoBanner> 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi  <https://www.videnskab.dk/om> introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet  <https://videnskab.dk/kultur-samfund/anders-bording-saerpris> prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

 <https://videnskab.dk/side/redaktionen> Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget  <https://videnskab.dk/kultur-samfund/10-kendetegn-videnskab-artikler-forskning-resultater> høje krav til,  <https://www.youtube.com/watch?v=wsMxws0vyPo> hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et  <https://videnskab.dk/manifest> manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en  <https://videnskab.dk/kultur-samfund/videnskabdk-vinder-fornem-pris-for-aarets-bedste-ide> fornem pris for vores  <https://www.videnskab.dk/journalistik> guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse  <https://videnskab.dk/topic/sporg-videnskaben> Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

 <https://videnskab.dk/nyhedsbrev> Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på  <https://videnskab.dk/kultur-samfund/youtube-facebook-instagram-foelg-videnskabdk-paa-de-sociale-medier> sociale medier:  <https://www.facebook.com/videnskabdk/> Facebook,  <https://twitter.com/videnskabdk> Twitter,  <https://www.instagram.com/videnskabdk/> Instagram,  <https://www.youtube.com/user/Videnskabdk/featured> YouTube eller  <https://www.linkedin.com/company/1272908/> LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

 <https://www.facebook.com/groups/146761309295441?utm_source=banner&utm_medium=banner&utm_campaign=RedVerdenBanner> 

Mere om Arkæologi

 <https://videnskab.dk/naturvidenskab/fantastisk-fund-afsloerer-at-31000-aar-gammel-amputation-var-en-succes> 

 <https://videnskab.dk/topic/anbefalet> ANBEFALET

 <https://videnskab.dk/topic/antropologi> ANTROPOLOGI

 <https://videnskab.dk/topic/arkaeologi> ARKÆOLOGI

 <https://videnskab.dk/topic/stenalderen> STENALDEREN

 <https://videnskab.dk/naturvidenskab/fantastisk-fund-afsloerer-at-31000-aar-gammel-amputation-var-en-succes> »Fantastisk« fund afslører, at 31.000 år gammel amputation var en succes

Et skelet fundet på Borneo viser, at øens jæger-samlere havde overraskende kompleks anatomisk viden.

07 september 2022

 <https://videnskab.dk/naturvidenskab/se-billedet-saadan-kan-en-stenalderkvinde-der-levede-for-5700-aar-siden-have-set-ud> 

 <https://videnskab.dk/topic/andre-skriver> ANDRE SKRIVER

 <https://videnskab.dk/topic/arkaeologi> ARKÆOLOGI

 <https://videnskab.dk/topic/stenalderen> STENALDEREN

 <https://videnskab.dk/naturvidenskab/se-billedet-saadan-kan-en-stenalderkvinde-der-levede-for-5700-aar-siden-have-set-ud> Sådan kan en stenalderkvinde, der levede for 5.700 år siden, have set ud

 <https://videnskab.dk/naturvidenskab/egyptere-brugte-muligvis-nilen-til-at-bygge-pyramiderne> 

 <https://videnskab.dk/topic/andre-skriver> ANDRE SKRIVER

 <https://videnskab.dk/topic/arkaeologi> ARKÆOLOGI

 <https://videnskab.dk/topic/egypten-i-oldtiden> EGYPTEN I OLDTIDEN

 <https://videnskab.dk/naturvidenskab/egyptere-brugte-muligvis-nilen-til-at-bygge-pyramiderne> Teori: Forsvunden gren af Nilen lod egypterne bygge pyramiderne

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev. Det udkommer alle hverdage samt søndage med seneste nyt fra videnskabens verden.
 <https://videnskab.peytzmail.com/f/profile/profilside> Klik her for at tilmelde dig

Om Videnskab.dk

*	 <https://videnskab.dk/side/redaktionelt-program> Redaktionelt program
*	 <https://videnskab.dk/side/redaktionen> Find medarbejder
*	 <http://videnskab.dk/side/kurser-i-kommunikation-og-formidling> Center for Faglig Formidling
*	 <https://videnskab.dk/side/partnere> Partnere
*	 <http://videnskab.dk/side/annoncer-paa-videnskabdk> Annoncer
*	 <http://videnskab.dk/side/nyhedsbrev> Nyhedsbrev
*	 <https://videnskab.dk/rss> RSS
*	 <https://videnskab.dk/manifest> Manifest
*	 <https://videnskab.dk/journalistik> Guide til journalister
*	 <https://videnskab.dk/node/29410/> Evidensbarometer
*	 <https://videnskab.dk/side/rettigheder> Rettigheder
*	 <https://videnskab.dk/side/privatlivspolitik> Privatlivspolitik
*	 <https://videnskab.dk/english> In English
*	 <javascript:CookieConsent.show()> Cookie-indstillinger

Kontakt

Ansvarshavende chefredaktør:
Vibeke Hjortlund

Kontakt redaktionen:
 <mailto:redaktion at videnskab.dk> redaktion at videnskab.dk

Carl Jacobsens Vej 16,
opg. 16, 2. sal
2500 Valby

: .

*	 <https://www.facebook.com/videnskabdk/?fref=ts> Facebook

*	 <https://twitter.com/videnskabdk?lang=da> Twitter

To Top

Dine privatlivsindstillinger

Hjemmesiden anvender cookies og indsamler persondata om din IP, device ID og browser til nedenstående formål. FunktionelleStatistiskeMarketing Du kan finde yderligere info om hvert formål herunder indstillinger, avancerede annonceindstillinger og i vores persondatapolitik.
Oplysningerne videregives til vores annonceringssamarbejdspartnere, der opbevarer og/eller tilgår oplysninger på din enhed med henblik på at vise tilpassede annoncer og annoncemåling, tilpasset indhold, indholdsmåling, målgruppeindsigter og produktudvikling. Information omkring videregivelse til funktionelle og statistik formål kan findes under indstillinger
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at trykke på ikonet nederste i venstre hjørne af hjemmesiden.

AFVIS ALLEACCEPTER

Nødvendige

Funktionelle

Statistiske

Marketing

Annonce:

Annonce:

Annonce:

 <https://videnskab.dk/forsiden> Videnskab.dk

 <https://videnskab.dk/forskerzonen> Forskerzonen

Støttet af Lundbeckfonden

*	 <https://videnskab.dk/partnerskaber-med-forskerzonen> Bliv partner

*	 <https://videnskab.dk/skole> For skoler

*	 <https://videnskab.dk/nyhedsbrev> Nyhedsbreve

*	 <https://videnskab.dk/centerforfagligformidling> Center for Faglig Formidling

*	 <https://videnskab.dk/forskerzonens-vision-samt-redaktionelle-retningslinjer> Om Forskerzonen

*          <https://videnskab.dk/forskerzonen> Forside

*          <https://videnskab.dk/forskerzonen/kommentar> Kommentar

*          <https://videnskab.dk/forskerzonen/boger> Bøger

*          <https://videnskab.dk/forskerzonen/podcast> Podcast

*          <https://videnskab.dk/forskerzonen/video> Video

*          <https://videnskab.dk/navne> Nyt om navne

*          <https://videnskab.dk/forskerzonen/arkiv> Arkiv

 <https://videnskab.dk/topic/sporg-videnskaben> Spørg Videnskaben

 <https://videnskab.dk/podcast> Podcast

 <https://www.youtube.com/channel/UChZzdrK3pxGDmamQV-X-3Kg> Tjek / YouTube

Forhistoriske frøer i massegrav døde af for meget sex

Sex kan være noget af en dødsfælde for moderne tudse- og frøarter.

 <https://videnskab.dk/files/article_media/forhistoriske_froeer_0.png> 

Frøer og tudser overlevede adskillige klimaforandringer og udryddelseshændelser på Jorden, men deres parringsadfærd tog indimellem livet af dem. (Foto: Daniel Falk)

 <https://videnskab.dk/author/author/5116> Daniel Falk

 <https://videnskab.dk/author/author/5116> Ph.d-kandidat, Geologi & Palæontologi, University College Cork

 <https://videnskab.dk/#facebook> Facebook  <https://videnskab.dk/#twitter> Twitter  <https://videnskab.dk/#print> Print  <https://videnskab.dk/#email> Email  <https://www.addtoany.com/share#url=https%3A%2F%2Fvidenskab.dk%2Fforskerzonen%2Fnaturvidenskab%2Fforhistoriske-froeer-i-massegrav-doede-af-for-meget-sex&title=Forhistoriske%20fr%C3%B8er%20i%20massegrav%20d%C3%B8de%20af%20for%20meget%20sex> Del

 11 september 2022

 <https://videnskab.dk/forskerzonen> FORSKERZONEN

 <https://videnskab.dk/topic/arkaeologi> ARKÆOLOGI

 <https://videnskab.dk/topic/dyr> DYR

 <https://videnskab.dk/collaborator/partner/92> PartnerThe Conversation

 <https://videnskab.dk/files/partner_media/the_conversation_new.png> 

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

 <http://theconversation.com/uk> http://theconversation.com/uk

Engang levede frøer side om side med dinosaurer. For omkring 45 millioner år siden dækkede Nordsøen  <https://www.earthbyte.org/paleomap-paleoatlas-for-gplates/> halvdelen af Tyskland.

Det er helt utroligt, at disse små skabninger  <https://www.npr.org/sections/thetwo-way/2017/07/03/535383841/how-frogs-benefited-from-the-dinosaurs-extinction?t=1661528065153> overlevede, dengang dinosaurerne blev udryddet.

Men en mindre omfattende massedød fandt sted i den nuværende Geiseltal-region i det centrale Tyskland, og årsagen har længe været noget af et mysterium.

Hundredvis af  <https://www.booklooker.de/B%C3%BCcher/Angebote/titel=Das+eoz%C3%A4ne+Geiseltal> frøfossiler blev fundet i en massegrav i Geiseltals sumpede kystområder, som er omkring 45 millioner år gamle. De mange fossiler har undret forskerne i flere årtier.

Nu har mit hold af forskere fundet en forklaring: Frøerne døde af udmattelse, mens de parrede sig.

Vi fandt også evidens for, at nulevende frøers og tudsers parringsadfærd går mindst 45 millioner år tilbage, fordi vi har observeret lignende træk i frøfossiler i andre massegrave ved andre  <https://www.crossref.org/iPage?doi=10.2110%2Fpalo.2010.p10-126r> lokationer som Geiseltal-fossilerne.

Vores fund

Mit irsk-tyske forskerhold studerede de fossile frøskeletter. Holdets palæontologer tog fotos, fremstillede tegninger og analyserede fossilerne. Vi tjekkede, hvor mange knogler der stadig var på plads, samt hvilke knogler og led der stadig var fastgjort.

Med disse data var vi i stand til at afdække, hvad der skete med frøskeletterne efter frøernes død samt fortolke dødsårsagen.

Vores forskning fandt også mange skeletter i et sedimentlag, som viste, at de fleste af de forstenede frøer døde i massedødshændelser (tilbagevendende hændelser, hvor mange hundrede frøer døde på kort tid).

Andre forskere troede, at Geiseltal-frøerne og tudserne omkom, da søerne tørrede ud, og  <https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/spp2.1453> iltniveauet hurtigt faldt. Men vores forskning viser, at det sandsynligvis ikke er årsagen, fordi frøerne nemt kunne have fundet vej til nærliggende vandområder.

Vi fandt også evidens for, at frøernes kroppe flød i vandet i nogen tid, før de sank til bunds i søen. Så søen tørrede ikke ud.

 <https://videnskab.dk/files/articles_inline/froe_fossiler.png> 

Forhistorisk frø-fossil fra Geiseltal-regionen i det centrale Tyskland. (Foto: Daniel Falk)

Sex kan være en dødsfælde

Vores sammenligninger af Geiseltal-skeletterne med nulevende frøer afslørede, at de fleste af Geiseltal-frøerne faktisk var tudser. Padder følger en  <https://www.jstor.org/stable/1564675?origin=crossref#metadata_info_tab_contents> landbaseret levemåde, undtagen når de vender tilbage til vandet i dammene for at parre sig.

De parrede sig med adskillige andre tudser i den meget korte parringssæson, som hos visse nulevende tropiske arter kun varer et par timer.

Sex kan være noget af en dødsfælde for moderne tudse- og frøarter. En del individer bliver regelmæssigt overvundet af udmattelse og drukner som følge.

Hunfrøer og -tudser har større risiko for at drukne, da de ofte er tvunget under vandet af én eller flere hanner.

Selv i dag findes massetudsegrave på trækruter og nær eller i parringsdamme. Det var sandsynligvis det, der skete i Geiseltal for mange millioner år siden.

Fakta

Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af <https://videnskab.dk/forskerzonen>  Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra  <https://videnskab.dk/partnerskaber-med-forskerzonen> vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet,  Syddansk Universitet & Region H.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om  <https://videnskab.dk/forskerzonens-vision-samt-redaktionelle-retningslinjer> Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Forbløffende konklusion

De døde frøkroppe blev flyttet af lette strømme i de sumpede søer og sank til bunds i de kolde, dybe og uforstyrrede områder i søen.

De kolde temperaturer (sandsynligvis omkring otte grader celcius) afværgede, at frøkroppene blev nedbrudt, og sikrede, at mange skeletter forblev i god stand. I nogle skeletter er selv små knogler som fingerknogler eller tåknogler stadig veldefinerede.

Nogle frøer  <https://journals.ametsoc.org/view/journals/clim/31/23/jcli-d-18-0129.1.xml?tab_body=abstract-display> frøs muligvis ihjel, døde af sygdomme eller af alderdom. Lige dét tog frøerne med i graven, for disse tre dødsårsager er svære at verificere.

Men efter flere måneders studie af disse fossiler samt analyse af, hvad vi ved om deres levevis, nåede mit hold frem til en forbløffende konklusion.

Den mest sandsynlige forklaring på, hvorfor der er flere grupper af frøer, der hver tæller flere hundrede, som døde næsten samtidig i forskellige damme, er, at deres entusiastiske parring tog livet af dem.

Fantastisk tidskapsel

Det forklarer, hvorfor lignende massegrave er blevet fundet i forskellige dele af verden.

Den tyske samling af  <https://www.naturkundemuseum.uni-halle.de/sammlungen/geiseltal_sammlung/> fossiler i Geiseltal var lukket i årtier, men blev for nylig genåbnet for offentligheden og forskerne. Det er en fantastisk tidskapsel med flere end 50.000 fossiler fra en tidligere brunkulsmine i Geiseltal.

Det er blandt andet fossiler fra krokodiller, enorme slanger, kæmpefugle (som ikke kunne flyve) og urheste på størrelse med hunde. Mange af Geiseltal-fossilerne er så velbevarede, at de viser bemærkelsesværdige detaljer, som knogler, skæl, hud, indre organer og tarmindhold.

Minen, som blev oversvømmet for at skabe et rekreativt område i begyndelsen af 2000'erne, er i dag en kæmpe sø.

Tag ikke frøer for givet

Selvom disse dødsfald som følge af parring lyder ekstreme, er det langt mere almindeligt, at frøer og udser dør, fordi mennesker ødelægger deres hjem, forurener vandkilder og spreder sygdom.

Frøer og tudser overlevede adskillige klimaforandringer og udryddelseshændelser på Jorden. En del arter er dog uddøde. I 2021 blev én af de  <https://www.nhm.ac.uk/discover/news/2021/may/extinction-of-frog-is-a-huge-blow-to-the-diversity-of-life.html> få tilbageværende frøarter af en gammel slægt af padder erklæret for formentlig uddød, da arten ikke er set i de seneste 60 år.

En  <https://ipbes.net/> FN-rapport fra 2019 viste, at padder, især frøer, er blandt de  <https://www.businessinsider.com/frogs-amphibians-dying-6th-mass-extinction-photos-2019-6?r=US&IR=T> hårdest ramte af naturkrisen.

Frøer kan migrere korte afstande, hvis miljøforholdene i deres dam ændrer sig. Men de er  <https://www.theguardian.com/environment/2021/jun/16/disease-causing-mass-deaths-frogs-reaches-britain-aoe> sårbare over for sygdomme, som kan være drevet af  <https://www.science.org/doi/full/10.1126/science.aav0379> menneskelige effekter på naturen.

Frøer og tudser lever næsten overalt; i <https://www.nwf.org/Educational-Resources/Wildlife-Guide/Amphibians/Tree-Frogs>  træer, i  <https://naturebackin.com/2017/02/16/against-the-odds-finding-tree-frogs-in-flowers/> blomster, i junglen og i  <https://theconversation.com/ancient-frogs-in-mass-grave-died-from-too-much-sex-new-research-188562> ørkenen.

Nogle af dem er næsten lige så farverige ud som en regnbue, og en del kan endda flyve. Forestil dig disse små skabninger  <https://www.pnas.org/doi/10.1073/pnas.1704632114> ved siden af en Tyrannosaurus Rex. Det ville være en tragedie, hvis vi mistede flere arter.

Denne  <https://theconversation.com/ancient-frogs-in-mass-grave-died-from-too-much-sex-new-research-188562> artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

 <https://videnskab.dk/forskerzonen/naturvidenskab/froeer-bruger-deres-lunger-som-stoejreducerende-hoeretelefoner> LÆS OGSÅ: Frøer bruger deres lunger som støjreducerende høretelefoner

 <https://videnskab.dk/forskerzonen/naturvidenskab/forhistorisk-salamander-laa-gemt-i-mystisk-klippeblok-i-50-aar> LÆS OGSÅ: Forhistorisk salamander lå gemt i mystisk klippeblok i 50 år

 <https://videnskab.dk/naturvidenskab/fantastiske-500-millioner-aar-gamle-fossiler-viser-dette-oldtidsrovdyrs-hjerne-og> LÆS OGSÅ: Fantastiske 500 millioner år gamle fossiler viser dette oldtidsrovdyrs hjerne og nervesystem

Kilder

*	 <https://www.ucc.ie/en/mariamcnamara/whoweare/daniel/> Daniel Falks profil (University College Cork)

Annonce:

For at se dette indhold skal du acceptere funktionelle cookies.

Klik her for at ændre dit samtykke

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores  <https://videnskab.dk/podcast> seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

For at se dette indhold skal du acceptere funktionelle cookies.

Klik her for at ændre dit samtykke

Ny video fra Tjek

 <https://www.youtube.com/channel/UChZzdrK3pxGDmamQV-X-3Kg> Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

For at se dette indhold skal du acceptere marketing-cookies.

Klik her for at ændre dit samtykke

Ugens videnskabsbillede

 <https://www.instagram.com/videnskabdk/> Se flere forskningsfotos på Instagram, og  <https://videnskab.dk/naturvidenskab/vild-video-utrolig-sjaeldent-og-bizart-havdyr-er-muligvis-en-ny-art> læs om det bizarre havdyr her.

For at se dette indhold skal du acceptere marketing-cookies.

Klik her for at ændre dit samtykke

 <https://www.instagram.com/p/CgkUTjko1xn/?utm_source=ig_embed&utm_campaign=loading> Vis dette opslag på Instagram

 <https://www.instagram.com/p/CgkUTjko1xn/?utm_source=ig_embed&utm_campaign=loading> Et opslag delt af Videnskab.dk (@videnskabdk)

 <https://videnskab.dk/videoproduktion?utm_source=banner&utm_medium=banner&utm_campaign=CFFVideoBanner> 