[Teknik og fritid] De fik bøder for at kønsdiskriminere: Nu vælger flere selskaber at give erstatning til kvinder med fødselsskader | Penge | DR
Hans Mikkelsen
hansmikkelsen at stofanet.dk
Ons Sep 14 21:54:59 CEST 2022
De fik bøder for at kønsdiskriminere: Nu vælger flere selskaber at give
erstatning til kvinder med fødselsskader | Penge | DR
<https://www.dr.dk/nyheder/penge> PENGE
De fik bøder for at kønsdiskriminere: Nu vælger flere selskaber at give
erstatning til kvinder med fødselsskader
LB Forsikring og GF Forsikring ændrer nu praksis i sager om fødselsskader.
Flere kvinder med fødselsskader kan få erstatning ved hjælp af deres
ulykkesforsikring. (© DR)
AF
<mailto:sibn at dr.dk> Silas Bay Nielsen
<mailto:oleh at dr.dk> Ole Hall
59 MIN. SIDEN
Tusindvis af kvinder bliver hvert år ramt af fødselsskader, og hidtil har
flere forsikringsselskaber afvist at udbetale erstatning til kvinderne over
deres ulykkesforsikring.
Men nu har flere selskaber valgt at ændre praksis.
Efter at Ankenævnet for Forsikring for en uge siden traf afgørelser i tre
sager, har både LB Forsikring og GF Forsikring valgt at udbetale erstatning
til kvinder, som ellers er blevet afvist.
Alene i LB Forsikring er man klar til at udbetale erstatning til op mod 200
kunder, der ellers er blevet afvist. Det fortæller skadechef Anne Mette
Kirkegaard til Orientering på P1.
- Vi er kede af, hvis de har haft en dårlig oplevelse i forbindelse med det
her. Derfor hjælper vi kvinderne alt det, vi kan, og vi håndterer sagerne,
så de økonomisk set ikke kommer til at lide under, at der er gået så lang
tid, siger Anne Mette Kirkegaard.
Det er så betydningsfuldt for de her kvinder.
BIRTHE BONDE, FYSIOTERAPEUT
GF Forsikring ønsker ikke at stille op til interview. Men selskabet oplyser,
at kvinder, der er udsat for en fødselsskade, vil få bedre dækning. Samtidig
lyder det, at man er i gang med at genbehandle 20 klagesager fra 2013 og
frem. Der kan komme yderligere sager, når GF vil gøre flere kvinder
opmærksom på ændringerne.
Diskrimination af kvinder
Sagen om manglede erstatning til kvinder, der får skader under graviditet,
fødsel og barsel, går flere år tilbage.
Tilbage i 2020 kunne DR fortælle, at Danica Pension og PFA diskriminerede
gravide og nybagte mødre inden for sundhedsforsikringer. Det fik
Finanstilsynet til at gå ind i sagen, og 14 af Danmarks største
forsikringsselskaber fik bøder på mellem 100.000 og 1,4 millioner kroner.
LÆS OGSÅ:
<https://www.dr.dk/nyheder/penge/kan-en-foedsel-foere-til-personskade-forsik
ringsbranchen-er-delt-se-hvordan-du-er> Fødselsskader bliver dækket vidt
forskelligt af forsikringsbranchen – se hvordan du er stillet
For en uge siden blev tre sager om ulykkesforsikringer så behandlet af
Ankenævnet for Forsikring. Her fik to kunder medhold, mens
forsikringsselskabet fik medhold i den tredje sag. Og det er altså de
afgørelser, der får de to selskaber til at ændre praksis.
Orientering på P1 har også forsøgt at få fat i Alm. Brand og Codan. Ingen af
de to selskaber ønsker at stille op til interview, men meldingen lyder, at
man også her vil kigge på afgørelserne. Topdanmark oplyser skriftligt, at
selskabet for kort tid siden har ændret praksis i forhold til fødselsskader,
og det Topdanmark foreløbigt genoptaget 120 sager, hvor selskabet tidligere
har givet afslag.f, at selskabet foreløbigt genoptaget 120 sager.
Derudover oplyser selskaber som Tryg og Gjensidige også, at de i 2021 har
ændret praksis i forhold til deres ulykkesforsikringer, når det gælder
fødselsskader. Også her lyder det, at tidligere afviste kvinder nu kan bede
om at få deres ulykkessag genoptaget.
Advokat: En væsentlig praksisændring
Karsten Høj er advokat og har specialiseret sig i forsikring og
personskadeerstatninger i advokatfirmaet Elmer Advokater.
Han råder kvinder med en ulykkesforsikring til, at de får anmeldt deres
skade, hvis de er plaget af en gammel fødselssskade, som endnu ikke er
anmeldt.
- Det vil formentlig være tusindvis af mulige anerkendelser, vi vil se. Det
skaber også en klarhed for den fødsel, der foregår i dag og i morgen, så det
er dermed en væsentlig praksisændring, vi er vidner til, siger han.
Advokat Karsten Høj har specialiseret sig i personskadeerstatning og mener,
at vi fremover vil se flere anerkendelser. (Foto: søRen Bidstrup © Scanpix)
Fysioterapeut: Betydningsfuldt for kvinderne
Birthe Bonde var blandt dem, der gennem flere år har kæmpet for kvindernes
ret til erstatning. Hun er fysioterapeut og har en specialklinik i
København, hvor hun hjælper kvinder med fødselsskader.
- Det er så betydningsfuldt for de her kvinder, at deres
forsikringsselskaber bakker dem op og anerkender, hvor vanskeligt det er,
siger Birthe Bonde.
Hun siger, at hun har mødt kvinder, som ikke har orket at kæmpe deres sag,
fordi de samtidig har skullet tage sig af deres nyfødte.
- Nu kører det, og det er rigtig godt. Jeg er så glad for det her. Det er
godt for kvinderne, så de ikke skal stå alene hver især og tage denne kamp,
siger hun.
Ifølge Birthe Bonde får cirka halvdelen af de førstegangsfødende større
eller mindre skader under fødslen. Cirka tre procent af de
førstegangsfødende revner så meget, at deres endetarm går i stykker, hvilket
kan føre til varige problemer med at holde på afføringen.
De fleste ulykkesforsikringer fungerer på den måde, at kunderne har ret til
at få erstattet behandlingsudgifter samt et engangsbeløb i tilfælde af
varige mén. Sammenlagt kan det betyde, at selskaberne kommer til at udbetale
over 100.000 kroner eller 200.000 kroner per kvinde, der er ramt af en
fødselsskade.
Du kan lytte til Orienterings indslag om sagen her:
<https://www.dr.dk/lyd/p1/orientering/orientering-2022-09-14>
<https://www.dr.dk/lyd/p1/orientering/orientering-2022-09-14>
LYT PÅ DR LYD1 T 50 MIN.
<https://www.dr.dk/lyd/p1/orientering/orientering-2022-09-14>
https://www.dr.dk/nyheder/penge/de-fik-boeder-koensdiskriminere-nu-vaelger-f
lere-selskaber-give-erstatning-til-kvinder
MVH.
Hans Mikkelsen.
-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20220914/b412af74/attachment.htm>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image003.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 18235 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20220914/b412af74/attachment.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image004.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 24546 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20220914/b412af74/attachment-0001.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image005.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 31063 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20220914/b412af74/attachment-0002.jpg>
Mere information om maillisten Teknikfritid.