[Teknik og fritid] Vi swipede løs på MobilePay på black friday
Brian Hovmand Olesen
brian at blindkom.dk
Søn Dec 1 16:36:45 CET 2024
Vi swipede løs på MobilePay på black friday
AF Ida Meesenburg dr.dk
Der blev på årets black friday købt varer for 1,2 milliarder kroner via
betalingstjenesten MobilePay.
Beløbet er 32 procent højere end i 2023 og det hidtil højeste for black
friday hos MobilePay, oplyser Vipps, der er selskabet bag tjenesten, i en
pressemeddelelse.
Den store købelyst hænger formentlig sammen med, at black friday faldt
sammen med lønningsdag, lyder det fra chef for e-handel hos MobilePay Casper
Højgaard.
- Og måske også, at mange danskere har vænnet sig til at lægge en stor del
af deres julegaveindkøb denne dag, siger han.
Handlen toppede fredag mellem klokken 20 og 21, hvor der blev swipet 124.000
gange og handlet for 84 millioner kroner.
-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20241201/4ba87877/attachment.htm>
Mere information om maillisten Teknikfritid.