[Teknik og fritid] Kunstig intelligens og dating

Tove Mikkelsen tove-mikkelsen at mail.dk
Fre Maj 17 21:21:02 CEST 2024


Fra tv2.dk 

Det er allerede i dag udbredt at bruge kunstig intelligens til at svare på
beskeder på datingapps, siger ekspert.

Forestil dig, at du ikke behøver at bruge tid på at swipe flere hundrede
billeder igennem på datingapps, men derimod kan få udvalgt præcis de
profiler, som du er interesseret i.

Du behøver heller ikke at spekulere over at skulle formulere den rette
åbningsbesked eller at holde samtalen i gang.

Med ai-teknologien kan en robot klare alt arbejdet for dig. Og det ser snart
ud til at kunne blive virkeligheden på datingapps.

Det kan være en succes, hvis det kan hjælpe nogen, der ellers ikke ville
komme på date

Liselotte Lyngsø, fremtidsforsker

Den britiske datingapp Bumble vil "i en nær fremtid" integrere kunstig
intelligens i appen, så brugere blandt andet kan chatte sammen gennem deres
egne personaliserede AI-robotter.

Det fortalte appens stifter, Whitney Wolfe Herd, i et interview med
Bloomberg <https://www.youtube.com/watch?v=zYzuycrGqkI>  tidligere på ugen.

- Der er en verden, hvor din datingassistent ville kunne date for dig med en
anden datingassistent. Så behøver du ikke tale med 600 mennesker. Den vil
scanne hele San Francisco for dig og sige: "Det er de tre mennesker, du
virkelig burde møde", lød det fra Whitney Wolfe Herd.

 
<https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-04-04-hun-soegte-kaerligheden-paa-nette
t-men-fandt-ham-et-uventet-sted> 

 
<https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-04-04-hun-soegte-kaerligheden-paa-nette
t-men-fandt-ham-et-uventet-sted> Se også

 
<https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-04-04-hun-soegte-kaerligheden-paa-nette
t-men-fandt-ham-et-uventet-sted> Hun søgte kærligheden på nettet, men fandt
ham et uventet sted

 


Skal hjælpe med usikkerheder


Den personlige "datingassistent" vil scanne appen ud fra dine præferencer og
fortælle dig, hvem du burde date. Herefter kan du så via din datingassistent
date den andens datingassistent.

Den vil også se på, hvordan du normalt skriver på appen og derved kunne
afkode og svare dine matches på den måde, du normalt ville formulere dig,
forklarede Whitney Wolfe Herd.


Bruger du kunstig intelligens til at date?


Har du brugt kunstig intelligens til at date, eller er du ung og har en
holdning til tendensen og datingkulturen, som den er udtryk for? Så hører TV
2 gerne fra dig. Send en mail til journalist Laura Kongsmark Schuldt på mail
laks at tv2.dk.

Derudover mener stifteren, at du kan bruge din personlige AI-robot til at få
råd til at optimere dine beskeder.

- Du kan dele dine usikkerheder med datingassistenten. Sige, at du lige er
kommet ud af et forhold, og har problemer med at forpligte dig, og så kan
den hjælpe dig til at tænke bedre om dig selv og give dig råd til at
kommunikere med andre, forklarede hun i interviewet.

Det skal altså fremgå tydeligt, at det er ens robot, der kommunikerer med en
anden robot.

 
<https://livsstil.tv2.dk/2022-08-27-tinder-har-efter-10-aar-revolutioneret-d
ating-men-der-foelger-aergerlige-tendenser-med> 

 
<https://livsstil.tv2.dk/2022-08-27-tinder-har-efter-10-aar-revolutioneret-d
ating-men-der-foelger-aergerlige-tendenser-med> Se også

 
<https://livsstil.tv2.dk/2022-08-27-tinder-har-efter-10-aar-revolutioneret-d
ating-men-der-foelger-aergerlige-tendenser-med> Tinder har efter 10 år
revolutioneret dating, men der følger ærgerlige tendenser med

 


- Kan hjælpe nogen


Ifølge Liselotte Lyngsø, der er fremtidsforsker og direktør i Future
Navigator, er det allerede i dag udbredt at bruge programmer som ChatGPT til
at svare sine matches på datingapps. Hun har talt med flere unge mænd, som
får hjælp til at formulere beskeder.

- De bruger AI, fordi det giver dem bedre mulighed for dates, så nu sætter
datingappsene det bare i system – måske for at få lidt mere kontrol over
det. Og det, tror jeg kun gør det mere transparent, hvornår man skriver med
et menneske eller en robot, siger hun.

Derfor er fremtidsforskeren, der selv har været i et forhold med en
AI-chatbot
<https://nyheder.tv2.dk/2023-01-31-podcast-i-et-forhold-med-en-robot>  i et
år for at teste, hvad det gør ved vores følelsesliv, ikke så bekymret for
udviklingen.

- Det kan være godt, hvis det kan hjælpe nogen, der ellers ikke ville komme
på date, med at date eller få gang i nogle dybere samtaler. Din avatar har
aldrig travlt, så den har også masser tid til at lære personen at kende,
forklarer hun.

 
<https://livsstil.tv2.dk/2022-09-29-tinder-bloeder-unge-brugere-og-konkurren
terne-staar-klar-til-at-samle-dem-op> 

 
<https://livsstil.tv2.dk/2022-09-29-tinder-bloeder-unge-brugere-og-konkurren
terne-staar-klar-til-at-samle-dem-op> Se også

 
<https://livsstil.tv2.dk/2022-09-29-tinder-bloeder-unge-brugere-og-konkurren
terne-staar-klar-til-at-samle-dem-op> Tinder bløder unge brugere, og
konkurrenterne står klar til at samle dem op

 

Er det ikke et skråplan, hvis den skriver noget, som du ellers ikke ville
have skrevet?

- Det kan gå begge veje. Hvis jeg virkelig kan få lov at tale med din bot,
stille dig nogle eksistentielle spørgsmål og lære dig rigtig at kende, og
herefter møde dig og spørge ind til, om du virkelig mente det, og det er den
rigtige dig, så kan det give noget interessant, så længe du ved, at det er
en robot, du taler med, siger Liselotte Lyngsø.

Risikerer vi ikke, at der går noget tabt i vores relation til andre
mennesker, når vi skriver med en robot?

- Det behøver alle ikke. 40 procent bor alene i Danmark, og mange mennesker
lever deres liv bag en skærm, så at få noget coaching i, hvordan du kan være
mere empatisk og interessere dig lidt mere for den anden, behøver ikke at
være dårligt, siger hun.

Liselotte Lyngsø kan dog have den bekymring, at AI-assistenten kan fungere
på samme måde som et filter, man lægger hen over et billede for at forbedre
sit udseende.

- Man kunne godt forestille sig, at nogen benytter robotterne til at virke
lidt klogere og mere sympatiske end i virkeligheden, og så er der risiko
for, at man bliver skuffet, når man møder den ægte vare, siger hun.


Har sine begrænsninger


Pernille Tranberg, der er dataetisk rådgiver, mener, at Bumbles forslag er
et symptom på en problematik, der bliver mere og mere tydelig. Nemlig, at vi
mennesker giver maskinerne nogle menneskelige egenskaber.

- Jeg er bekymret for, at vi tillader en iskold maskine at tage en del af
vores følelsesliv, for det kan ikke være sundt. Maskinen er designet med
nogle hensigter om at manipulere dig eller tjene penge, fortæller hun.

En maskine kan ikke føle og forudsige ting, men laver
sandsynlighedsberegning og gætter på, hvad den ved om dig

Pernille Tranberg, datatetisk rådgiver

Pernille Tranberg peger på, at kunstig intelligens som ChatGPT er designet
til at svare på en menneskelig måde, for at vi selv skal blive mere
investeret i robotten. Men der er også meget, som den ikke vil kunne i en
datingsammenhæng. For eksempel vil kemi være helt umuligt for en maskine,
siger hun.

Spørgsmålet er derfor, om nogen af os ville kunne gøre det bedre selv.

- Den har jo store begrænsninger. En maskine kan ikke føle og have empati,
men laver sandsynlighedsberegning og gætter på, hvad den skal skrive, ud fra
hvad den ved om dig. Det er ren matematik, men den kan lade som om, at den
forstår dine følelser, fordi den kender dig så godt ud fra dine data,
forklarer hun.

 
<https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-05-09-21-aarig-bryder-tabu-om-dating-op
lever-det-naesten-hver-gang> 

 
<https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-05-09-21-aarig-bryder-tabu-om-dating-op
lever-det-naesten-hver-gang> Se også

 
<https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-05-09-21-aarig-bryder-tabu-om-dating-op
lever-det-naesten-hver-gang> 21-årig bryder tabu om dating - oplever det
næsten hver gang

 

Derudover fremhæver Pernille Tranberg også, at man bør være bevidst om, at
datingapps ofte høster store mængder personlig data
<https://www.washingtonpost.com/technology/2024/04/23/dating-app-privacy-dat
a/>  om brugeren.

- For at lave de indledende snakke og samtaler, så skal den have rigtig
meget viden om dig, fortæller hun.

Liselotte Lyngsø er enig i, at man skal være bevidst om, at svarene kommer
fra en robot og ikke et menneske. Hun sammenligner det med, at mange i dag
bruger ChatGPT til at skrive jobansøgninger, og at det har fået flere til at
miste tilliden til den skrevne ansøgning, fordi at de ved, at den er skrevet
af en robot.

- Det samme kan man risikere her, og at nogen bliver følelsesmæssige
afstumpede og bare bruger robotten uden at være rigtig interesseret i at
lære personen at kende. Men det tror jeg ikke, at datingplatformene vil
tillade, for de har nogle kommercielle interesser i, at brugerne bliver på
platformen, siger hun.

 

 

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20240517/fa390543/attachment.htm>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image001.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 4558 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20240517/fa390543/attachment.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image002.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 6520 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20240517/fa390543/attachment-0001.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image003.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 5358 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20240517/fa390543/attachment-0002.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image004.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 6948 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20240517/fa390543/attachment-0003.jpg>


Mere information om maillisten Teknikfritid.