[Teknik og fritid] Her blev Lille Virgil og Orla Frøsnapper skabt: Nu kan Ole Lund Kirkegaards skole blive din | Indland | DR

Hans Mikkelsen hansmikkelsen at stofanet.dk
Søn Nov 3 17:07:13 CET 2024


Her blev Lille Virgil og Orla Frøsnapper skabt: Nu kan Ole Lund Kirkegaards
skole blive din | Indland | DR

 <https://www.dr.dk/nyheder/indland> Indland

Her blev Lille Virgil og Orla Frøsnapper skabt: Nu kan Ole Lund Kirkegaards
skole blive din

Lille Virgils Friskole, som den senere blev døbt, er nu sat til salg.

 

Lille Virgil fylder meget på Ole Lund Kirkegaards gamle skole, hvor Jens
Jørgen Pedersen var elev. (Foto: © Mads Kappel Thøgersen)

Af

 <mailto:aere at dr.dk> Andreas Erecius Christensen

 <mailto:klvi at dr.dk> Klaus Videbæk

I går kl. 14:20

https://www.dr.dk/nyheder/indland/her-blev-lille-virgil-og-orla-froesnapper-
skabt-nu-kan-ole-lund-kirkegaards-skole

Hvis du har drømt om at blive drillet i skolegården af bøllen Orla
Frøsnapper, så kan du med lidt penge på lommen komme en anelse tættere på at
gøre drømmen til virkelighed.

For i den lille nordjyske by Oue ligger den skole, hvor forfatteren Ole Lund
Kirkegaard tilbage i 60'erne og 70'erne var både lærer og skoleleder, og
skolen er nu til salg.

Her fik han en stor del af inspirationen til blandt andet 'Lille Virgil',
'Otto er et næsehorn' og altså også 'Orla Frøsnapper'.

Den tidligere elev Jens Jørgen Pedersen havde Ole Lund Kirkegaard som lærer
i 4. klasse.

- Han var en fantastisk lærer, der gav os meget frie tøjler. Selvfølgelig
skulle vi lære noget, men når vi var i skolegården, kunne vi næsten gøre
alt, vi ville.

Narrestreger i frikvarteret

Ole Lund Kirkegaard var helt præcist ansat på skolen mellem 1965 og 1973, og
Jens Jørgen Pedersen er sikker på, at nogle af de mange karakterer er
inspireret af eleverne og deres narrestreger.



Blå bog: Ole Lund Kirkegaard

Født: 29. juli 1940 i Skanderborg.

Død: 24. marts 1979.

Uddannelse: Student fra Aarhus Katedralskole, 1959. Lærereksamen fra Aarhus
Seminarium, 1963.

Bøger: Lille Virgil (1967), Albert (1968), Orla Frøsnapper (1969), Hodja fra
Pjort (1970), Otto er et næsehorn (1972), Gummi-Tarzan (1975), En Flodhest i
huset (1978), Frode og alle de andre rødder 1979), Per og bette Mads (1981),
Mig og min bedstefar – og så Nisse Pok (1982), Tippe Tophat og andre
fortællinger (1982), Anton og Arnold flytter til byen (1988), Anton og
Arnold i det vilde vesten (1988).

Kilde: Forfatterweb, Saxo

Forfatteren var nemlig ikke bleg for selv at deltage i løjerne. Særligt
husker Jens Jørgen Pedersen en episode fra en snefyldt vinter.

- Ole Lund Kirkegaard havde altid en lille tophue på, som jeg en dag
tilfædligvis fik skudt af ham. Det skulle jeg aldrig have gjort.

- Han lavede den største kanonkugle af en snebold og tyrede den mod mit
ansigt. Dér blev jeg altså sendt til tælling. Det hele var sjov og ballade,
og han var også hurtig til at tjekke, om jeg var okay, siger Jens Jørgen
Pedersen.

Hvad skal der ske nu?

Oue Skole skiftede siden navn til Lille Virgils Friskole. Det er dog noget
tid siden, at glade og fantasifulde børn har rendt rundt i skolegården.
Friskolen lukkede nemlig tilbage i 2011.

Lenette Nielsen har sammen med sin mand ejet bygningerne i nogle år, men har
nu sat ejendommen til salg.



Galvmaleriet på den gamle skolebygning er lavet af kunstneren Franco
Coluzzi. (Foto: © Mads Thøgersen)

Ole Lund Kirkegaard og hans historier har betydet meget for dem begge.

- Hele hans univers kan mærkes og ses på skolen. Den er noget helt særligt
med en kreativ og kulturel stemning. Et smil til verden og især til børnene,
siger hun.

Skolen kan blive din for 1.495.000 kroner.

 

https://www.dr.dk/nyheder/indland/her-blev-lille-virgil-og-orla-froesnapper-
skabt-nu-kan-ole-lund-kirkegaards-skole

 

 

 

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20241103/0b26b252/attachment.htm>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image001.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 41948 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20241103/0b26b252/attachment.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image002.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 90937 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20241103/0b26b252/attachment-0001.jpg>


Mere information om maillisten Teknikfritid.