[Teknik og fritid] Robot-taxi giver gedigen mavepuster til Teslas aktiekurs | Indland | DR
Brian Hovmand Olesen
brian at blindkom.dk
Lør Okt 12 15:53:23 CEST 2024
Hejsa
Ah de er bare hysteriske.
Det bliver så vildt når det starter her i 26.
De skal bare væbne sig lidt med tålmodighed.
Biran
Fra: Teknikfritid <teknikfritid-bounces at blindkom.dk> På vegne af Hans
Mikkelsen via Teknikfritid
Sendt: 12. oktober 2024 15:08
Til: teknikfritid at blindkom.dk
Cc: Hans Mikkelsen <hansmikkelsen at stofanet.dk>
Emne: [Teknik og fritid] Robot-taxi giver gedigen mavepuster til Teslas
aktiekurs | Indland | DR
Robot-taxi giver gedigen mavepuster til Teslas aktiekurs | Indland | DR
<https://www.dr.dk/nyheder/indland> Indland
Robot-taxi giver gedigen mavepuster til Teslas aktiekurs
Forventningerne til Teslas robottaxi var høje, men investorerne er skuffede.
Afspil video
33 sekunder
I videoen her, ses et klip af Teslas præsentationsvideo, hvor stifter Elon
Musk sætter sig ind i den førerløse taxi.
Af
<mailto:JENV at dr.dk> Line Jenvall
I dag kl. 10:43
Tesla-aktien er faldet næsten ni procent, siden den amerikanske bilproducent
natten til i går dansk tid viste sin længe ventede førerløse taxi frem.
CyberCab'en, som den førerløse taxi er blevet kaldt, og især den
<https://www.dr.dk/nyheder/seneste/i-nat-gav-tesla-os-et-smugkig-ind-i-fremt
iden> stort anlagte lancering i Los Angeles var skuffende for investorer,
der havde set frem til nyt vendepunkt eller en milepæl i tech-branchens
udvikling på niveau med Steve Jobs ikoniske lancering af iPhonen.
- Dét, aktiemarkedet reagerer så enormt negativt på, er, at det var for
vagt, siger forfatter og ekspert i tech-investeringer Anders Bæk.
Han forstår godt, at investorerne gav Tesla "et ordentligt rap over
nallerne", for investorerne fik ikke det halleluja-øjeblik, de havde håbet
på, konstaterer Anders Bæk, der selv fulgte lanceringen.
- Bevares - det var en imponerende fremtidsvision, Tesla viste frem med
selvkørende taxaer og en slags husrobotter, der gik rundt mellem publikum,
og én agerede bartender, men aktiemarkedet er kortsigtet, siger han.
Sparsomme detaljer
Estimatet for, hvornår Teslas robottaxier, som allerede har været årevis
undervejs, er sat til 2026, men Elon Musk nævnte selv, at den slags kan
skride - det er da også sket indtil flere gange netop for Tesla.
- Samtidig var detaljerne meget sparsomme, især når det gælder den
bagvedliggende teknologi, så det blev for "fluffy", siger Anders Bæk.
Nu er der kontant afregning fra investorerne at spore i kursen, og det kan
mærkes i danske aktieporteføljer, mener han.
Især fordi de høje forventninger til nye meldinger fra Tesla, har trukket
aktiekursen med op.
- Vi danskere kan godt lide at købe tech-aktier, og Tesla er et af de mest
købte aktier, siger han.
Dagens Tesla-kurs ligger dog stadig højere, end den har gjort det meste af
året.
https://www.dr.dk/nyheder/indland/robot-taxi-giver-gedigen-mavepuster-til-te
slas-aktiekurs
-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20241012/a761a0e2/attachment.htm>
Mere information om maillisten Teknikfritid.