[Teknik og fritid] Jytte Abildstrøm er død | Indland | DR
Heidi Madsen
balihund at gmail.com
Fre Jan 3 21:51:20 CET 2025
Åh ja, Flyvende farmor og Sonja fra Saxogade er bare 2 af de ting hun har medvirket i.
Fantastisk kvinde.
Hun skal begraves Fra Frederiksberg Kirke lørdag den 11. januar kl. 14:00.
Hilsen Heidi
> Den 2. jan. 2025 kl. 22.27 skrev Hans Mikkelsen via Teknikfritid <teknikfritid at blindkom.dk>:
>
> Jytte Abildstrøm er død | Indland | DR
>
> INDLAND
> Jytte Abildstrøm er død
>
> Skuespilleren og teaterchefen blev 90 år.
>
> Jytte Abildstrøm flyttede i december 2024 på hospice. (Foto: © Jacob Ehrbahn, Ritzau Scanpix)
> AF
> Karen Nielsen
> I DAG KL. 19:35
> Skuespiller og teaterchef Jytte Abildstrøm er død.
> Det skriver hendes søn Peter Mygind i et opslag på Instagram.
> Jytte Abildstrøm flyttede i sidste måned på hospice.
> Hun er blandt andet kendt for rollen som Sonjas mor i 'Sonja fra Saxogade' og for at spille med i filmen 'Flyvende Farmor'.
> Læs også: Se billederne fra mange DR-roller: Jytte Abildstrøm var mor til Sonja fra Saxogade og flyvende farmor
> Teaterchef
>
> Hun drev også i 40 år sit eget teater i Riddersalen på Frederiksberg.
> I 1990 blev Jytte Abildstrøm ridder af Dannebrog, og sidste år blev hun hyldet med en teaterflise på Frederiksberg Allé ikke langt fra Riddersalen.
> I sit opslag på Instagram skriver Peter Mygind, at hans mor har været en kæmpe inspiration og den bedste legekammerat.
> Ud over Peter Mygind efterlader Jytte Abildstrøm også sønnen Lars Mygind, børn og børnebørn.
> (© Peter Mygind på Instagram)
> Kendte sender kondolencer
>
> Under Peter Myginds opslag på Instagram sender kendte som Kaya Brüel, Andreas Odbjerg, Nicolaj Kopernicus og Sara Bro deres kondolencer og tanker til ham og hans familie.
> På det sociale medie X skriver folketingsmedlemmet Pia Kjærsgaard, at det bliver sjovt i himlen.
> - Jeg husker Jytte Abildstrøm helt tilbage fra studenterrevyerne i Århus, som blev vist på TV. Og hvor hun dengang blev spået en karriere. Fantastisk og sjov kvinde, skriver stifteren af Dansk Folkeparti.
>
>
> https://www.dr.dk/nyheder/indland/jytte-abildstroem-er-doed
>
>
>
> Nekrolog: Farvel til Jytte Abildstrøm og længe leve trolden | Indland | DR
>
> INDLAND
> Nekrolog: Farvel til Jytte Abildstrøm og længe leve trolden
>
> Som humorist, hånddukkefanatiker, teaterdirektør og skuespiller satte Abildstrøm præg på flere generationers kulturliv. Hun blev 90 år.
>
> Jytte Abildstrøm er død, 90 år gammel. Det skriver hendes søn Peter Mygind på Instagram. (Foto: © Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix)
> AF
> Anders Holm Nielsen
> I DAG KL. 20:33
> Med Jytte Abildstrøms død har Danmark sagt farvel til en af de af de helt tunge kulturpersonligheder.
> Med sit finurlige væsen, sin fantasi og energi underholdt hun publikum i revyer og teaterstykker, fortryllede store og små med hånddukker og spillede kultroller i blandt andet 'Sonja fra Saxogade', 'Tyllefyllebølleby Banegård' og 'Flyvende Farmor'.
> Læs også: Jytte Abildstrøm er død
> <image001.jpg>
> I ’Sonja fra Saxogade’ spillede Jytte Abildstrøm Sonjas distræte men kærlige mor Norma. (Foto: © Johnny Bonne/Ritzau Scanpix)
> Samtidig drev hun sit eget teater og holdt foredrag for tusindvis af børn.
> De mange årtiers indflydelse på dansk kultur blev honoreret med flotte priser, en Dannebrogorden og den livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond.
> Hun vil blive husket som en sjældent farverig, gakket, humoristisk og talentfuld multikunstner.
> Med hat og rød næse blev alt bedre
>
> Kimen til et langt og imponerende cv og et markant aftryk på børneunderholdningen blev allerede lagt, da Jytte Abildstrøm selv var barn.
> Faderen lærte Jytte Abildstrøm at klatre i træer og bokse, og den lille, tynde pige med de store øjne og lyse hår fik masser af plads til at udfolde sig.
> Forældrene tog hende og broderen med i både biograf og teater. Hjemmet og skolen præsenterede hende for musik og eventyr, og af sin far fik hun sit første dukketeater.
> Men der var også perioder, hvor pengene var små, og det var blandt andet her, at Jytte Abildstrøm fik øjnene op for, hvad humor og fantasi kan gøre i hverdagen - blev livet for surt, kunne man altid tage hat og rød næse på.
> - Med hat og rød næste blev folk anderledes, fortalte Jytte Abildstrøm i sine erindringer 'Mor som pige'.
> Snublede sig vej ind på teaterscenen
>
> Debuten på de skrå brædder kom i 1953 i Studenterrevyen i 'Rundt om Andersen'.
> Året forinden var hun blevet optaget sammen med kun to andre - Klaus Rifbjerg og Kirsten Walther. Jytte Abildstrøm er senere blevet fortalt, at hun slap ind, fordi hun snublede i gulvtæppet under optagelsesprøven - og der var altså en vis "aura" over faldet.
> Jytte Abildstrøm i november 1989. (© Søren Lorenzen/Ritzau Scanpix)
> Snubleturen førte til mange roller i Studenterrevyen, der igen førte til de første oplevelser med den professionelle humor. En "trædesten", som Jytte Abildstrøm kaldte sit livs vigtige begivenheder.
> Det var også her, hun udviklede den filosofi, der skulle præge hendes syn på det humoristiske: Humor frem for satire.
> - Vi skal jo huske, at vi skal løfte og ikke såre.
> Trolden længe leve
>
> I 1962 lavede Jytte Abildstrøm det første dukketeater hjemme i stuen, og tilskuerne var opgangens børn og bekendte. Senere blev dukketeateret bredt ud til flere scener og udviklede sig til et professionelt børneteater på fuld tid.
>
> I 1990 blev Jytte Abildstrøm ridder af Dannebrogordenen. (© Bent K. Rasmussen/Ritzau Scanpix)
> Mens børneteateret i slutningen af 1960’erne og i de efterfølgende årtier var stærkt præget af socialrealismen, trak Jytte Abildstrøm til den anden side. Myten og eventyret var drivkraften i hendes version af børneteateret:
> "Trolden længe leve!" var kampråbet. "Små historier, stor virkning" var filosofien.
> I 1970 var Jytte Abildstrøm med til at overtage Riddersalen på Frederiksberg. Der var kun penge til tre måneder, men Jytte Abildstrøm skulle vise sig at blive direktør for teateret i hele 40 år.
> Gammeljomfru og skør farmor
>
> Indimellem sine mange rejser, revyer, teaterstykker og dukketeatre var der også plads til mange film.
> Jytte Abildstrøm havde i flere danske film små roller med meget få replikker allerede i slutningen af 1950'erne og starten af 1960'erne. Som hun selv sagde, var hun i de fleste film den sure dame, der skælder ud eller gammeljomfru, men det generede hende ikke.
> - Jeg har altid syntes vældigt godt om gammeljomfruen og vil til enhver tid forsvare hende og elske at spille hende, skrev hun i sine erindringer.
> Gammeljomfrurollen havde hun blandt andet i filmatiseringen af Scherfigs 'Den forsvundne fuldmægtig', hvor hun spillede sekretæren Frk. Liljenfeldt, der havde noget overnaturligt over sig.
> En af de mere ikoniske roller var i 'Sonja fra Saxogade', hvor hun spillede over for Bodil Udsen som Sonjas distræte men kærlige mor Norma.
> <image002.jpg>
> I september 2024 blev Jytte Abilstrøm hyldet med en teaterflise på Frederiksberg Allé, ikke langt fra Riddersalen. (© Peter Hauerbach/Ritzau Scanpix)
> I sine senere år begyndte Jytte Abildstrøm igen at indspille film, og hun blev dermed kendt for flere generationer af børn. I 'Jungledyret fra 1993' lagde hun stemmen til den lede skuespillerinde Izabella, der havde fanget jungledyret Hugo for at have ham med i sin næste film.
> Herefter medvirkede hun i 'Hannibal og Jerry', ungdomsfilmen 'Dykkerne' og spillede med i 'Flyvende Farmor', hvor hun fik sin første hovedrolle som den tossede farmor, der med sit barnebarn drager ud på en rejse for at finde sin mand.
> Langt oppe i alderen holdt Jytte Abildstrøm foredrag og var ivrig miljøforkæmper. Men hvad mere kan man vente af en flyvende farmor, der startede hver dag med at hænge med hovedet ned af fra en trapez.
> I 2010 blev Jytte Abildstrøm æret med Reumerts hæderspris. Takketalen var klassisk Jytte Abildstrøm – et stykke med sav og en sang.
> <image003.jpg>
> Prins Joachim, prinsesse Marie og Jytte Abildstrøms søn, skuespilleren Peter Mygind, var med, da hun i 2010 fik tildelt Reumerts hæderspris. (© Keld Navntoft/Ritzau Scanpix)
> Det var også her, at hun talte om sin død:
> - Det er jo sikkert mig selv, der skal kaste mig ned i trækisten, fordi jeg er så balstyrisk.
> Jytte Abildstrøm flyttede i december 2024 på hospice. Hun efterlader sig sønnerne Lars og Peter Mygind samt børnebørn og oldebørn.
> Læs også
> Se billeder fra de mange DR-roller: Jytte Abildstrøm var mor til Sonja fra Saxogade og flyvende farmor
>
>
> https://www.dr.dk/nyheder/indland/nekrolog-farvel-til-jytte-abildstroem-og-laenge-leve-trolden
>
> Jytte Abildstrøms sidste tanker om døden: Jeg vil huskes for at sprede livsbekræftende tanker | Kultur | DR
>
> KULTUR
> Jytte Abildstrøms sidste tanker om døden: Jeg vil huskes for at sprede livsbekræftende tanker
>
> Før sin død fortalte Jytte Abildstrøm DR, hvordan hun ser tilbage på sit liv, og hvad hun vil huskes for.
>
> Afspil video
> 5 MINUTTER
> Læs op
>
> AF
>
> Anders Holm Nielsen og Jesper Skaaning (video) og Simon Munkholm Philipsen (video)
> 58 MIN. SIDEN
> https://www.dr.dk/nyheder/kultur/jytte-abildstroems-sidste-tanker-om-doeden-jeg-vil-huskes-sprede-livsbekraeftende
> Den kendte og farvestrålende skuespillerinde og teaterleder Jytte Abildstrøm er død i en alder af 90 år.
> DR har bedt Jytte Abildstrøm fortælle om sit liv og tankerne om døden til denne video, der efter aftale først offentliggøres nu, hvor hun er væk.
> - I ethvert liv er der altid noget, man fortryder, siger Jytte Abildstrøm i videoen.
> - Jeg kunne have gjort det bedre for mine børn og familie. Men i det store hele har det ikke slået mig ud, når jeg sad og var dybsindig og tænkte, om jeg kunne have gjort det hele lidt bedre. Jeg har gjort det så godt, jeg kunne.
> Jytte Abildstrøm har hele livet været meget optaget af miljø og bæredygtighed, og nu hvor hun er borte, vil hun gerne give en besked og forhåbning videre.
> - Jeg håber sådan for kommende slægter, at vi passer noget mere på ikke alene hinanden, men også de fire elementer. Så tak for jer, der gør jer umage for, at vi får mere balance i vores liv, lige meget hvor vi bor.
> I videoen kan du se og høre Jytte Abildstrøm fortælle mere om livet og døden.
> DR har bedt en række store kulturpersonligheder, der har sat et kunstnerisk og personligt aftryk på Danmark, om at fortælle os om deres tanker om livet, døden – hvilken besked de gerne vil efterlade til eftertiden, og hvad de gerne selv vil huskes for.
>
>
>
> https://www.dr.dk/nyheder/kultur/jytte-abildstroems-sidste-tanker-om-doeden-jeg-vil-huskes-sprede-livsbekraeftende
>
> Daimi: Jytte Albildstrøm var fuldstændig fantastisk vild | Nyheder | DR
>
> Daimi: Jytte Albildstrøm var fuldstændig fantastisk vildAF
>
> Karen Nielsen
> 81-årige skuespiller Daimi Gentle husker tilbage på sit mangeårige venskab med Jytte Abildstrøm ved at beskrive hende som "fuldstændig fantastisk vild".
> - Hun afprøvede enormt mange grænser, og hun gjorde det bare, siger Daimi.
> De to mødtes første gang i 1967, da de arbejdede sammen i Cirkusrevyen, og venskabet blev dybere, da Jytte Abildstrøm i 1970 åbnede sit teater på Riddersalen på Frederiksberg.
> - Hun havde en evne til at samle folk, husker Daimi, som ikke var vant til at have noget at skulle have sagt i forbindelse med en forestilling.
> Daimi besøgte sin veninde så sent som i dag. Jytte Abildstrøm blev 90 år.
> Se Daimi fortælle om Jytte Abildstrøm her:
> Afspil video
> 1 MINUT OG 4 SEKUNDER
>
>
> https://www.dr.dk/nyheder/seneste/daimi-jytte-albildstroem-var-fuldstaendig-fantastisk-vild
>
> Daimi: Jytte Albildstrøm var fuldstændig fantastisk vild Artikel slut
>
>
>
>
>
>
>
> --
> Teknikfritid postliste
> Teknikfritid at blindkom.dk
> Følgende side er listens side, hvor du blandt andet kan framelde dig, få tilsendt din adgangskode og sætte listen på pause, hvis du er på ferie i længere tid.
> http://blindkom.dk/mailman/listinfo/teknikfritid_blindkom.dk
Mere information om maillisten Teknikfritid.