[Teknik og fritid] Der er ikke tale om et løvebrøl, men at hajen har en lyd er stort nok i sig selv | Natur | DR
Hans Mikkelsen
hans at blindkom.dk
Tir Maj 6 13:54:21 CEST 2025
Der er ikke tale om et løvebrøl, men at hajen har en lyd er stort nok i sig
selv | Natur | DR
<https://www.dr.dk/nyheder/viden/natur> Natur
Der er ikke tale om et løvebrøl, men at hajen har en lyd er stort nok i sig
selv
Forskere fra New Zealand har påvist, at hajer kan give lyd fra sig.
Forskere har detekteret lyde fra hajen med det latinske navn Mustelus
lenticulatus. (Foto: © JEAN-SEBASTIEN EVRARD, Scanpix Denmark)
Af
<mailto:fban at dr.dk> Frederik Mahler Bank
I dag kl. 10:25
Det har længe været kendt, at hvaler synger, og at delfiner klikker.
Når det kommer til hajer, har man indtil for nylig troet, at der var tale om
en tavs fisk.
Men det ser ud til at være en fejlagtig antagelse, da det er lykkedes et
hold forskere fra University of Auckland i New Zealand at fange lyden fra en
haj.
- Så vidt vi ved, er vores undersøgelse den første, der viser, at hajer kan
producere lyde,
<https://royalsocietypublishing.org/doi/10.1098/rsos.242212> fremgår det af
undersøgelsen.
Du kan høre hajlydene herunder:
Der er tale om en såkaldt lille hundehaj, som er en fætter til hajer kendt
fra europæiske farvande. Det fortæller Rune Kristiansen, som er marinbiolog
og kurator ved Kattegatcentret i Grenaa.
- Det her er første gang, hvor man har detekteret, at en haj giver lyd fra
sig, og det er jo lidt specielt, fortæller han
<https://www.dr.dk/lyd/p1/p1-morgen/p1-morgen-2025/torsdag-24-apr-2025-11802
533174> i P1 Morgen.
Der har ifølge biologen været anekdotiske fortællinger fra fiskere om, at de
tidligere har hørt hajer lave kliklyde, men undersøgelsen fra New Zealand er
det første forskningsmæssige bevis på, at teorien holder vand.
Læs også:
<https://www.dr.dk/nyheder/seneste/verdens-grimmeste-dyr-vinder-pris-i-new-z
ealand> 'Verdens grimmeste dyr' vinder pris i New Zealand
Tesen er, at hajen udskiller klik-lydene ved at knipse tænderne sammen.
Næste skridt for forskere med hang til hajer er nu at forsøge at
dokumentere, hvorfor hajerne udskiller disse klik-lyde, fortæller Rune
Kristiansen.
Læs også:
<https://www.dr.dk/nyheder/indland/verdens-stoerste-haj-fundet-i-soenderjysk
-grusgrav> Verdens største haj fundet i sønderjysk lergrav
Nybruddet sker, efter det inden for de seneste år også er lykkedes forskere
at detektere lyde fra hajens fætter, rokken, fortæller Rune Kristiansen. Her
har man med hjælp fra hydrofoner (undervandsmikrofoner, red.) optaget lyde
fra tre forskellige rokke-arter.
https://www.dr.dk/nyheder/viden/natur/der-er-ikke-tale-om-et-loevebroel-men-
hajen-har-en-lyd-er-stort-nok-i-sig-selv
Vilde chimpanser deler alkoholisk frugt i skovbunden: Kan være tegn på
fest-evolution | Natur | DR
<https://www.dr.dk/nyheder/viden/natur> Natur
Vilde chimpanser deler alkoholisk frugt i skovbunden: Kan være tegn på
fest-evolution
For første gang har forskere opdaget vilde chimpanser spise alkoholiseret
frugt sammen i naturen.
Afspil video
1 minut
Forskere fra universitetet Exeter i England har fulgt chimpanserne i en
nationalpark i Vestafrika med kameraer. Video: University of Exeter.
Af
<mailto:AGIL at dr.dk> Anna Danielsen Gille
22. apr kl. 16:32
https://www.dr.dk/nyheder/viden/natur/vilde-chimpanser-deler-alkoholisk-frug
t-i-skovbunden-kan-vaere-tegn-paa-fest
Mens mennesker i årtusinder har samledes om et godt glas vin eller hvad man
nu drak dengang, er det sjældnere set i dyreriget.
Men nu har forskere for første gang dokumenteret, at chimpanser
tilsyneladende også nyder godt af at mødes om det berusende middel.
Vilde chimpanser i det vestlige Afrika er nemlig blevet fanget på film, mens
de har delt fermenterede frugter i skovbunden i en nationalpark i
Guinea-Bissau i Vestafrika.
I ti særskilte episoder har kameraer med bevægelsescensorer, som forskere
fra universitetet Exeter i England har sat ud, observeret det, der kunne
ligne et ritual blandt dyrene.
Chimpanser deler ikke mad hele tiden, så denne form for adfærd med
fermenterede frugter kan være vigtig
Kimberley Hockings fra University of Exeter
Ifølge en
<https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0960982225002817>
forskningsartikel fra universitetet kan det tyde på, at det nulevende dyr,
der ligner mennesket allermest genetisk, har lignende sociale vaner.
- Vi ved, at alkohol leder til frigivelsen af dopamin og endorfin blandt
mennesker, som resulterer i følelser af glæde og afslappethed, siger Anna
Bowland, en af forskerne bag, i en
<https://news.exeter.ac.uk/faculty-of-environment-science-and-economy/wild-c
himps-filmed-sharing-boozy-fruit/> pressemeddelelse.
- Vi ved også, at det at dele alkohol - herunder traditioner som fest -
hjælper med at skabe og styrke sociale bånd. Når vi nu ved, at vilde
chimpanser spiser og deler alkoholiserede frugter, er spørgsmålet: har de
samme glæde af det?
*
Chimpanser i alle aldre og størrelser har spist frugterne sammen. (Foto: ©
Foto: University of Exeter)
*
To voksne hanchimpanser deler frugt i skovbunden. (Foto: © Foto: University
of Exeter)
*
De bevægelsessensitive kameraer har foreviget øjeblikket. (Foto: © Foto:
University of Exeter)
1 / 3
Chimpanser i alle aldre og størrelser har spist frugterne sammen. (Foto: ©
Foto: University of Exeter)
Kan tyde på oldgamle fest-gener
Efter observationerne er det blevet påvist, at frugterne indeholdt en
alkoholprocent på op til 0,61.
Det er formentlig ikke i sig selv i stærke nok mængder til, at chimpanserne
er blevet fulde. Også selvom forskerne anslår, at de filmede episoder blot
er et lille indblik i, hvor mange fermenterede frugter dyrene indtager på en
dag, da deres kost består af 60-85 procent frugt.
Det er uvist, præcis hvordan chimpansernes kroppe optager og bliver påvirket
af alkohol. Og den mængde, som de formodes at indtage "svarer muligvis nok
til, hvis mennesker sippede på en alkoholfri øl", siger Kimberley Hockings,
en anden af forskerne bag artiklen.
- Chimpanser deler ikke mad hele tiden, så denne her form for adfærd med
fermenterede frugter kan være vigtig, siger hun i meddelelsen fra
Exeter-universitetet.
Der skal laves mere forskning på området, før det kan siges, om chimpanserne
går efter de alkoholiserede frugter. Men det kan være "tegn på tidlige
evolutionære stadier af fest-kultur", skriver universitetet.
- Hvis det viser sig rigtigt, har menneskers fest-traditioner måske dybe
rødder i vores evolutionære historie, siger Kimberley Hockings, der har en
doktorgrad fra Exeter.
Afspil video
1 minut
<https://www.facebook.com/share.php?u=https%3A%2F%2Fwww.dr.dk%2Fnyheder%2Fvi
den%2Fnatur%2Fvilde-chimpanser-deler-alkoholisk-frugt-i-skovbunden-kan-vaere
-tegn-paa-fest>
https://www.dr.dk/nyheder/viden/natur/vilde-chimpanser-deler-alkoholisk-frug
t-i-skovbunden-kan-vaere-tegn-paa-fest
-------------- næste del --------------
An HTML attachment was scrubbed...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20250506/fd057cae/attachment.htm>
-------------- næste del --------------
A non-text attachment was scrubbed...
Name: image001.jpg
Type: image/jpeg
Size: 201521 bytes
Desc: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20250506/fd057cae/attachment.jpg>
-------------- næste del --------------
A non-text attachment was scrubbed...
Name: image002.jpg
Type: image/jpeg
Size: 41701 bytes
Desc: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20250506/fd057cae/attachment-0001.jpg>
-------------- næste del --------------
A non-text attachment was scrubbed...
Name: image003.jpg
Type: image/jpeg
Size: 101624 bytes
Desc: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20250506/fd057cae/attachment-0002.jpg>
Mere information om maillisten Teknikfritid.