[Pc-listen] Nyt Windows udkommer i dag uden stort ståhej. Sådan var det ikke i 1995, hvor Microsoft brugte tre milliarder på ubåde, kendisser og stuntmænd | Historie | DR.Dk

Hans Mikkelsen hansmikkelsen at stofanet.dk
Tor Okt 7 13:02:34 CEST 2021


hej. 
Håber i kan bruge dette som god information, men ved det ikke, da det er
svært at hitte ud af, hvornår det er udgivet første gang. *smil* 
MVH.
Hans Mikkelsen. 

 

Nyt Windows udkommer i dag uden stort ståhej. Sådan var det ikke i 1995,
hvor Microsoft brugte tre milliarder på ubåde, kendisser og stuntmænd |
Historie | DR.Dk

 

Artikel

Historie forside

Nyt Windows udkommer i dag uden stort ståhej. Sådan var det ikke i 1995,
hvor Microsoft brugte tre milliarder på ubåde, kendisser og stuntmænd  

Reklamekampagnen for det nye Windows 11 er intet sammenlignet den, der blev
rullet ud i 1995.

(Foto: / Grafik: Oliver Seppo)

 

AF

Søren Dalager Ditlevsen

24. AUG 2020

MERE END 30 DAGE GAMMEL

 

(Dette er en opdateret version af en artikel fra 2020)

Der har blandt entusiaster været en del hype omkring lanceringen af
Microsofts nye Windows 11, der udkommer i dag. Det er den første store
opdatering af

styresystemet i seks år.

Men hypen er intet i forhold i 1995.

Microsoft havde nemlig mildest talt valgt at gå det, man i poker kalder for
all in, da det nye Windows 95 skulle lanceres.

Intet mindre end 300 millioner dollars blev der brugt på lanceringskampagnen
alene. Det svarer i nutidspenge til mere end 500 millioner dollars - altså

over tre milliarder kroner.

Og det var milliarder - ikke millioner.

Bare lige for at sætte det i perspektiv, ville man for sådan et beløb være
meget tæt på at kunne bygge et spritnyt supersygehus. Alternativt kunne man

også give en fabriksny Fiat 500 til samtlige indbyggere i Billund Kommune –
og så ville der endda være en del folk under 18 år, som ikke rigtigt kunne

bruge den til så meget.

Det blev dengang flere steder 

vurderet,

at det muligvis var den dyreste enkeltstående reklamekampagne for en produkt
nogensinde.

gruppe start Sådan så skrivebordet ud i 1995.

Sådan så skrivebordet ud i 1995.

gruppe slut

Og kampagnen virkede tilsyneladende.

Windows 95 

beskrives

nemlig i dag ofte som et af de vigtigste styresystemer, der nogensinde er
udgivet, og gives ved gentagne lejligheder en stor del af æren for at at
have

fået almindelige mennesker til at turde bruge en PC og besøge internettet.

Den sidste fysiske kæmpekampagne nogensinde?

På de 26 år er der selvfølgelig sket en del - og ikke mindst har Apple også
flere gange revolutioneret tech-branchen.

Men selvom Apple - der i 2015 

øgede

selskabets samlede markedsføringsbudget til 1,8 milliarder dollars - siden
muligvis kan have slået Microsofts rekord målt i kolde kontanter, kommer
Windows-kampagnen

fra 1995 sandsynligvis aldrig til at blive overgået, hvis man ser på selve
kampagnens fysiske omfang.

Det vurderer brandingekspert Mads Rørstrøm:

- Det kunne godt være sidste gang i historien, at vi kom til at opleve en så
fysisk omfattende reklamekampagne for et enkelt produkt, siger Rørstrøm, der

har over 30 års erfaring i reklamebranchen, og derfor også godt selv kan
huske kampagnen.

- Det var stort, det var voldsomt, og der var helt enormt meget hype.
Mængden af events, stunts og kæmpe billboard-reklamer over hele verden var
jo helt

vild.

gruppe start Trængsel i computerbutik i New York på lanceringsdagen den 24.
august 1995. (Foto: Rick Maiman © Getty)

Trængsel i computerbutik i New York på lanceringsdagen den 24. august 1995.
(Foto: Rick Maiman © Getty)

gruppe slut

Undervandsbåd, Rolling Stones og Empire State Building

Washington Posts tech-skribent beskrev på lanceringsdagen for 25 år siden
ganske smukt i avisen, hvordan det føltes at blive ramt af den historiske
kampagne:

”Du kan gemme dig under en bro, du kan ro en båd midt ud på havet, eller du
kan prøve at klemme dig ind under sofaen og holde dig for ørerne, mens du
nynner

højlydt. Men kommer du i nærheden af en avis, en radio, et fjernsyn eller en
computerbutik i dag, kommer du til at opleve det multi-million dyre hype
omkring

lanceringen af Windows 95.”

Ser man nærmere på kampagnens konkrete indhold, kunne det tyde på, at
Microsofts markedsføringsafdeling havde leget en leg, hvor man simpelthen
ikke måtte

sige nej til nogen ideer – uanset hvor ekstravagante eller langt ude de var.

gruppe start En butiksmedarbejder klædt ud som Windows 95 på lanceringsdagen
24. august 1995 i New York. (Foto: Rick Maiman © Getty)

En butiksmedarbejder klædt ud som Windows 95 på lanceringsdagen 24. august
1995 i New York. (Foto: Rick Maiman © Getty)

gruppe slut

I København var 3.000 gæster, fire tv-stationer og 100 journalister
inviteret til et kæmpe launch-event i biografen Imperial. Her kom en
helikopter flyvende

med en kopi af Windows 95 og afleverede den på toppen af et højhus,
hvorefter en importeret tysk stuntman løb det sidste stykke ned ad bygningen
med programmet.

Selvom al strømmen gik på et afgørende øjeblik under eventet, rokkede det
ikke ved hypen – og gav kun endnu mere medieomtale.

Artikel

Afspil - 

1 MINUT OG 55 SEKUNDER

Artikel slut

I resten af verden stak det også helt af.

Her er et lille udvalg af de mange tiltag:

liste med 7 emner

•

Empire State Building i New York var lyst op med Windows 95' signaturfarver
rød, grøn, blå og gul.

•

I Toronto i Canada blev et næsten 100 meter langt banner hængt ned ad siden
på CN Tower, som dengang var verdens højeste fritstående bygning.

•

I London havde Microsoft 

brugt

omkring tre millioner kroner på at kunne give 1,5 millioner gratis udgaver
af avisen The Times væk – naturligvis inklusive massive reklamer for
styresystemet.

•

En af datidens største talkshow-værter, Jay Leno, fra 'The Tonight Show' var
hyret som vært på firmaets centrale launch-event, og ankom selvfølgelig i

en bil udformet som en computermus.

•

Microsoft havde købt rettighederne til Rolling Stones' 1981-klassiker 'Start
me up', for at matche den lille "start"-knap, som man kunne finde nederst

til venstre i styresystemet. Det 

kostede,

hvad der i dag svarer til cirka 30 millioner kroner.

•

I den mere søgte ende havde firmaet i Polen lejet en undervandsbåd og
inviteret journalister ned under vandet for at opleve "en verden uden
vinduer"… Vinduer,

Windows… Get it?

•

I den mærkværdige ende af skalaen finder vi en 30 minutter lang
instruktionsvideo til Windows 95 udformet som en slags tåkrummende 

sitcom.

Den er komplet med dåselatter og to af tidens største stjerner Matthew Perry
og Jennifer Aniston fra den dengang nystartede tv-serie 'Venner' i
hovedrollerne.

liste slut

gruppe start Så bliver det vist ikke mere 90'er-agtigt: Et VHS-bånd med
'Friends'-stjernerne, der præsenterer Windows 95.

Så bliver det vist ikke mere 90'er-agtigt: Et VHS-bånd med
'Friends'-stjernerne, der præsenterer Windows 95.

gruppe slut

Den hovedansvarlige for kampagnen hos Microsoft var en fyr ved navn Brad
Chase, der selv senere har omtalt dele af markedsføringen som lidt af et
"cirkus".

Det lyder ikke helt ved siden af, når man se listen herover, men succesen
krævede mere end bare kreative events og store shows, 

fortalte han

for nylig i et podcastinterview:

- Den hemmelige opskrift under alt det her var, at Windows 95 bare slet og
ret var et virkelig godt produkt. Man kan simpelthen ikke markedsføre noget

så godt, at folk ikke lægger mærke til, at et produkt er noget møg. Men du
kan godt tage et godt produkt og gøre det endnu bedre, og det var, det vi
gjorde.

Nye metoder til at skabe hype

Men tiden for "cirkus"-markedsføring sluttede brat.

- I 90'erne gik man ud ad en tangent, fordi man troede på det. Man turde
bryde flere grænser og tage flere chancer - og det kan man vist roligt sige,
at

Microsoft gjorde i 1995, siger brandingekspert Mads Rørstrøm.

- Men da internettet blev allemandseje i slutningen af 90’erne, var det
simpelthen ikke længere nødvendigt, at store markedsføringskampagner havde
så mange

fysiske komponenter.

Han tilføjer, at det jo paradoksalt nok var netop Windows 95, der med sine
40 millioner solgte kopier i løbet af det første år, selv var med til at
sætte

dette punktum.

- Det var jo i høj grad med til skubbe til en digital udvikling, der også
forandrede reklamebranchen totalt.

gruppe start En af de mange helsides annoncer, som man kunne finde i de
danske medier i forbindelse med kampagnen for Window 95. I de første
versioner

af annoncen her, stod der med småt nederst "Nu er Window 95 kommet. Og ingen
vil blive skuffede." Sidste sætning blev senere ændret til det lidt mere
forsigtige

"Og vi tror ikke, du bliver skuffet."

En af de mange helsides annoncer, som man kunne finde i de danske medier i
forbindelse med kampagnen for Window 95. I de første versioner af annoncen
her,

stod der med småt nederst "Nu er Window 95 kommet. Og ingen vil blive
skuffede." Sidste sætning blev senere ændret til det lidt mere forsigtige
"Og vi

tror ikke, du bliver skuffet."

gruppe slut

Når for eksempel Apple lancerer sine produkter i dag, formår de ifølge Mads
Rørstrøm også at opbygge enormt meget hype, men på en helt anden måde:

- En så voldsom mængde fysiske stunts og events var ikke nødvendigt, da
Apple for eksempel skulle lancere de første iPhones. Her stod Steve Jobs på
en

scene og holdt en iPhone op – og det blev lynhurtigt spredt til hele verden
via nettet. Op til havde der også været en hel masse lækkede informationer

og spekulationer på sociale medier og blogs, som havde fået forventningerne
til at ryge gennem loftet.

- Men det kunne man ikke i 1995, så for at opnå samme høje
forventningsniveau, måtte man lave denne her eksplosive kampagne, som ingen
kunne undgå at støde

ind i – og sådan en kommer vi nok aldrig til at se igen.

Succes til trods for blå skærm

Da folk endelig fik mulighed for selv at se, om alle de smukke ord i
reklamekampagnen holdt stik, blev mange skuffede.

Windows 95 havde en del fejl, som frustrerede de mange brugere, der lidt for
ofte stiftede bekendtskab med 'The blue screen of death' - som
fejlmeldingerne

på blå baggrund blev døbt.

En amerikansk radiovært 

hittede

også med sangen 'Windows 95 sucks'. Den var en parodi på Rolling Stones'
'Start me up', som Microsoft havde brugt som temasang for styresystemet.

Men problemerne til trods lykkedes Microsofts risikable kæmpesats over al
forventning.

De gik all in og vandt.

Der var med andre ord god grund til at danse grimt af glæde, ligesom Bill
Gates og venner gjorde det ved et af de mange lancerings-events.

Der er ingen beskrivelse.

Nogle estimater lyder, at en milliard computere i dag kører Windows - og en
del af den succes kan spores tilbage til kampagnen i 1995, vurderer Mads
Rørstrøm:

- Microsoft formåede jo med en så voldsom eksplosion af en
lanceringskampagne at få navnet 'Windows' forbundet med ordet 'styresystem'.
Lidt på samme måde,

som alle siger 'Nescafé', hvis man beder dem om at nævne en instant kaffe.
Derfor fik de en helt unik markedsposition, som var meget svær at slå af
pinden.

Derfor kunne de ret så mange problemer, der rent faktisk viste sig at være
med Windows 95, ikke rokke grundlæggende ved, at Windows-serien blev en
kæmpemæssig

succes.

- For rigtig mange var Windows 95 deres allerførste oplevelse med et
styresystem. Det betød, at mange også købte opgraderingerne, når de kom, og
blev hængende

langt hen ad vejen - måske helt op til i dag.

Kilder: ‘

With Windows 95's Debut, Microsoft Scales Heights of Hype

’, New York Times, 24/08/1995. ‘

Microsoft funds Times give-away

’, Marketing Week, 25/8/1995. ‘

What Microsoft paid The Stones to help launch Windows 95

’, Networkworld, 29/6/2011. ‘

Apple ad spend rises 50% to record $1.8 billion

’, Campaign US, 30/10/2015. ‘

Windows 95: The hype and beyond

’, The Guardian, 25/08/1995, '

Seven Ways Windows 95 Changed the World',

Forbes Magazine, 24/08/2015.

Denne artikel er en genudgivelse og er blevet opdateret med en ny, aktuel
indledning. Den udkom første gang i 2020 i forbindelse med 25-året for
lanceringen

af Windows 95.

Del på Facebook

Del på Twitter

Kopier link

Artikel slut

hovedregion slut

 

https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/nyt-windows-udkommer-i-dag-uden-st
ort-staahej-saadan-var-det-ikke-i-1995

 

MERE OM HISTORIEN

liste med 1 emner

Feature: Start-knap, skrivebord og megetlængerefilnavne: Med Windows 95
kunne alle pludselig bruge en computer, fra sektionen "Teknologi"

liste slut

HISTORIE LIGE NU

Nyt Windows udkommer i dag uden stort ståhej. Sådan var det ikke i 1995,
hvor Microsoft brugte tre milliarder på ubåde, kendisser og stuntmænd, fra
sektionen

"Historie"

 

 

 

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/pc-listen_blindkom.dk/attachments/20211007/b597eefd/attachment.html>


Mere information om maillisten Pc-listen.