[Politik] Udenlandske sygeplejersker vil arbejde i Danmark: Ansøgninger ligger ubehandlede i mere end halvandet år | Indland | DR.dk

Man Dec 13 18:24:07 CET 2021

Hej. 

Det her er jo skrækkelig et eller andet sted, når der er mangel på dem rund
om på diverse Sygehuse og i de Kummunale enheder og så set i forhold til den
med lønningerne som der har været rigtig meget om i det sidste halve år, 

så kan man kun tænke på, om de her vil arbejde for en løn, som måske er
laver end den de Danske Sygeplejersker vil have. 

Jeg siger ikke her med, at de der er ansatte i dag, ikke er deres løn vær,
for det er de jo nok, men så er det jo lige den der med at de burde være
oppe på fuld tid, istedet for at brokke sig over for lav en løn set i
forhold til hvad.

Men de kan jo så måske prøve at skæve ned af i befolkningen, og se på dem
som er på Pangsion af de verse afskypninger, og ikke får de store
forhøjelser selvom priserne stiger der ude. 

MVH.

Hans Mikkelsen.

Udenlandske sygeplejersker vil arbejde i Danmark: Ansøgninger ligger
ubehandlede i mere end halvandet år | Indland | DR.dk

 <https://www.dr.dk/nyheder/indland> INDLAND

Udenlandske sygeplejersker vil arbejde i Danmark: Ansøgninger ligger
ubehandlede i mere end halvandet år

Regeringen og dens støttepartier afsat 23,1 millioner kroner til at
nedbringe sagsbehandlingstiden.

Styrelsen for Patientsikkerhed behandler i øjeblikket ansøgninger modtaget i
april 2020.

AF

 <mailto:istv at dr.dk> Isabella Tvede

 <mailto:emor at dr.dk> Emil Hobolt Mortensen

 <mailto:pahe at dr.dk> Palle Herløv

I DAG KL. 05:50

k Sygeplejeråd næsten 5.000 sygeplejersker. Samtidig er der 1.800
udenlandske sygeplejersker, der gerne vil arbejde i det danske
sundhedsvæsen.

Umiddelbart lyder det som en oplagt løsning på et problem. Men de 1.800
sygeplejersker er fanget i en flaskehals, hvor deres ansøgning om dansk
autorisation er flere år om at blive behandlet.

Er du uddannet sygeplejerske uden for Norden, EU, EØS-landene eller Schweiz
– eller er du statsborger fra et andet land end de nævnte – skal du igennem
tre trin for at blive autoriseret som sygeplejerske i Danmark. For det
første skal din uddannelse godkendes, dernæst skal du bestå en dansk
sprogprøve, og endeligt skal du igennem en evalueringsansættelse.

Det første af de tre trin sker ved Styrelsen for Patientsikkerhed, der skal
vurdere om den udenlandske sygeplejerskes uddannelse i al væsentlighed
svarer til den danske sygeplejeuddannelse. Men her ligger cirka 1.800
ansøgninger fra sygeplejersker og venter på at blive behandlet. Sagspuklen
er så stor, at Styrelsen for Patientsikkerhed i dag er mere end halvandet år
bagud med behandlingerne.

Kigger man på sagspuklen for ansøgninger fra læger, er Styrelsen for
Patientsikkerhed i øjeblikket i gang med at behandle ansøgninger modtaget i
februar 2019.

For sygeplejersker er der en stor pukkel i Styrelsen for Patientsikkerhed.
Det skyles ifølge Mikkel Friberg, at der er modtaget langt flere ansøgninger
end tidligere.

Det viser tal fra Styrelsen for Patientsikkerhed, som dog tager forbehold
for, at der kan være ansøgninger i denne gruppe, der allerede er behandlet.

Når sagspuklen er blevet så stor, skyldes det ifølge Styrelsen for
Patientsikkerhed, at antallet af ansøgninger er steget markant. Ifølge
Mikkel Friberg, der er enhedschef i Styrelsen for Patientsikkerhed, modtog
styrelsen for fire til fem år siden et sted mellem 50 og 100 ansøgninger om
året. Sidste år modtog de cirka 1.000 ansøgninger.

En god forretning

Både regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og
Kristendemokraterne er utilfredse med den lange sagsbehandlingstid. Derfor
har partierne som en del af finansloven afsat i alt 23,1 millioner kroner i
2022 og 2023 til at ”nedbringe sagspuklen”, som det hedder i aftalen.

Også Jes Søgaard, der er sundhedsøkonom på Syddansk Universitet, mener, det
er beklageligt, at sagsbehandlingstiden er så lang. Han kalder det derfor en
god investering, at der nu er afsat godt 23 millioner kroner til at
nedbringe netop sagspuklen, så de pågældende personer hurtigere kan blive en
del af det danske arbejdsmarked og sundhedsvæsen.

Jes Søgaard er professor i sundhedsøkonomi og understreger, at det er en god
forretning for Danmark at drage nytte af sundhedspersonale fra såkaldt
tredje lande, der ønsker at arbejde i Danmark.

- Samfundsøkonomisk er det en god forretning, for de her borgere har nogle
rigtig lange uddannelser med sig, nogle af dem op til 12 års uddannelse
(speciallæger, red.). Det er en gratis ressource, vi får til det danske
samfund. De her 23 millioner kroner er tjent rigtigt hurtigt ind.

Hvis de her 1.800 sygeplejersker kommer ud i det danske sundhedsvæsen, hvor
meget vil det så reelt batte i forhold til de problemer, vi står over for?

- Det vil ikke løse problemerne. Det vil det bestemt ikke. Men det kan gøre
en forskel. Lige nu har vi næsten 5.000 ubesatte sygeplejerskestillinger, så
hvis der kommer 1.800 ekstra, har vi løst næsten 40 procent af det problem.

Er der er en risiko for, at man med det her fjerner jobs fra danske læger og
sygeplejersker?

- Det mener jeg faktisk ikke, der er en risiko for. Vi mangler danske læger
og sygeplejersker. Og jo flere, vi kan få ind i det danske sundhedsvæsen,
desto bedre er det for alle parter. Det her tager ingen jobs fra danske
borgere.

Også Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi ved Vive, det
Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, ser fornuften i, at man
nu afsætter penge til at få ekspederet ansøgningerne hurtigere.

Det giver rigtig god mening, hvis vi kan få nogen fra udlandet til at
bidrage til vores sundhedsvæsen, der netop mangler personale.

JAKOB KJELLBERG, PROFESSOR I SUNDHEDSØKONOMI VED VIVE

- Det er rigtig fornuftigt at komme ned i sagsbunkerne, især når det er på
et område, hvor vi gerne vil have flere ind på arbejdsmarkedet. Det giver
rigtig god mening, hvis vi kan få nogen fra udlandet til at bidrage til
vores sundhedsvæsen, der netop mangler personale.

Der skal ansættes flere i styrelsen

I Styrelsen for Patientsikkerhed hilser man man de 23,1 millioner kroner
fordelt på 2022 og 2023 velkommen. Pengene skal dels bruges på at ansætte
flere medarbejdere i selve styrelsen. Derudover skal nogle af pengene også
gå til ekstern bistand, der for eksempel kan hjælpe med at vurdere en
udenlandsk sygeplejeuddannelse for at sikre, at den svarer til den danske.

Det oplyser enhedschef Mikkel Friberg.

At det er på personalefronten, man sætter ind, høster ros fra Jes Søgaard,
der påpeger vigtigheden af ikke at gå på kompromis med selve autorisationen,
der er altafgørende for blandt andet sundhedsvæsenets patienter.

- Det er vigtigt, at man ikke øger sagsbehandlingstiden ved i gåseøjne at
sjuske med sagsbehandlingen. Processen skal være grundig, den skal være
meget grundig, siger han og fortsætter:

- Derfor er det eneste rigtige også at ansætte flere mennesker, der kan
ekspedere sagerne.

Hvis man skal helt igennem sagspuklen, kan det være nødvendigt at kigge på
bevilling også efter 2023,

MIKKEL FRIBERG, ENHEDSCHEF I STYRELSEN FOR PATIENTSIKKERHED

Spørgsmålet er så, om de afsatte midler er nok til at få fremskyndet
processen for de udenlandske sygeplejersker, der gerne vil arbejde i
Danmark.

- Det er et rigtig godt første skridt, som giver os mulighed for at få
foretaget den første vurdering og sikre, at ansøgeren kan komme videre. Men
jeg må også sige, at hvis man skal helt igennem sagspuklen, kan det være
nødvendigt at kigge på bevilling også efter 2023, siger Mikkel Friberg.

Enhedschefen tilføjer, at man i Styrelsen for Patientsikkerhed har et mål
om, at man i løbet af de næste to år kan få bugt med den bunke ansøgninger,
der ligger.

Sygeplejerske: Kan ikke forstå, det tager så lang tid

En af dem, der håber, at de ekstra midler vil gøre sagsbehandlingen
hurtigere, er Christine Joy Rasmussen.

Hun er uddannet sygeplejerske på Filippinerne og venter på at få behandlet
sin ansøgning om autorisation. Det har hun foreløbig ventet på i mere end et
år. Styrelsen for Patientsikkerhed er altså endnu ikke gået i gang med at
behandle Christine Joy Rasmussens ansøgning.

- Jeg synes ikke, det er acceptabelt. Jeg har nok uddannelse og erfaring.
Jeg er også blevet godkendt i Storbritannien, og det tog under en måned. For
at være ærlig kan jeg ikke forstå, hvorfor jeg ikke er blevet godkendt
endnu.

Christine Joy Rasmussen er frustreret, fordi hun er arbejdsløs, imens hun
kan se, at det danske sundhedsvæsen har hårdt brug for ekstra hænder.

- Jeg håber, processen bliver hurtigere, så vi sygeplejersker med
uddannelser uden for EU kan hjælpe Danmark. Vi mangler sygeplejersker i
Danmark, og jeg tror, det kan være løsningen.

·         

Christine Joy Rasmussens ansøgning har foreløbigt ligget ved Styrelsen for
Patientsikkerhed i over et år.

·         

Arliz Quijano arbejder som sygeplejerske på Herlev Hospital og savner
kollegaer.

1 / 2

Christine Joy Rasmussens ansøgning har foreløbigt ligget ved Styrelsen for
Patientsikkerhed i over et år.

Aliz Quijano, der også er fra Filippinerne, arbejder som sygeplejerske på
Herlev Hospital. Hun kunne godt bruge flere kollegaer, uanset om de er fra
Danmark eller udlandet.

- Vi mangler hænder. Det er nødvendigt for at kunne give patienterne en god
behandling.

Hun påpeger, at den lange ventetid har den utilsigtede konsekvens, at man
fagligt risikerer at miste følingen med sit fag.

- Når man er væk fra faget i et stykke tid, bliver man lidt rusten. Det
svarer lidt til at starte forfra som nyuddannet. Man mister lidt den der
evne til at være skarp som sygeplejerske.

De 23,1 millioner kroner er fordelt sådan, at der tilføres 11,3 millioner i
2022 og 11,8 millioner i 2023.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/udenlandske-sygeplejersker-vil-arbejde-i-d
anmark-ansoegninger-ligger-ubehandlede-i

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/politik_blindkom.dk/attachments/20211213/73e84b78/attachment.html>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image001.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 27211 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/politik_blindkom.dk/attachments/20211213/73e84b78/attachment.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image002.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 21758 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/politik_blindkom.dk/attachments/20211213/73e84b78/attachment-0001.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image003.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 29212 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/politik_blindkom.dk/attachments/20211213/73e84b78/attachment-0002.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image004.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 33013 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/politik_blindkom.dk/attachments/20211213/73e84b78/attachment-0003.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image005.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 44645 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/politik_blindkom.dk/attachments/20211213/73e84b78/attachment-0004.jpg>