[Politik] Billy nægtede at give hånd til borgmester og blev ikke dansk statsborger | Indland | DR

Hans Mikkelsen hansmikkelsen at stofanet.dk
Søn Feb 27 13:39:40 CET 2022


Billy nægtede at give hånd til borgmester og blev ikke dansk statsborger |
Indland | DR

 <https://www.dr.dk/nyheder/indland> INDLAND


Billy nægtede at give hånd til borgmester og blev ikke dansk statsborger


I protest mod lov valgte 64-årig irer ikke at give obligatorisk håndtryk.



Billy O'Shea (t.h) ønskede ikke at give hånd til Cecilia Lonning-Skovgaard
beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune, ved
grundlovsceremonien i denne uge (t.v.). (Foto: (privatfoto))

 

AF

 <mailto:tpra at dr.dk> Thomas Prakash

 <mailto:KKER at dr.dk> Karoline Kert

I GÅR KL. 16:50

 

https://www.dr.dk/nyheder/indland/billy-naegtede-give-haand-til-borgmester-o
g-blev-ikke-dansk-statsborger

I over 40 år har irske Billy O'Shea boet og arbejdet i Danmark. Derfor vil
han også gerne være dansk statsborger.

Men da han tirsdag var til statsborgerskabsceremoni på Københavns Rådhus,
nægtede han at give hånd til beskæftigelses- og integrationsborgmester
Cecilia Lonning-Skovgaard (V).

Det gjorde han i protest mod den såkaldte håndtrykslov, der kræver, at man
giver hånd til borgmesteren ved ceremonien, før man kan blive dansk
statsborger.

- Jeg sagde: "Borgmester, jeg vil meget gerne give dig hånd, men jeg gør det
ikke under tvang. Efter min mening er tvangshilsen udansk, udemokratisk og
på kant med grundloven", fortæller Billy O'Shea.

Jeg har ikke noget problem med at give nogen hånden. Jeg har givet hånd til
Inger Støjberg, og jeg har en gang givet hånd til dronning Margrethe.

BILLY O'SHEA

- Så løftede jeg min hat i det traditionelle danske tegn på respekt. Så
måtte jeg forlade hallen og gå uden at blive dansk statsborger, fortæller
den irske oversætter og forfatter.


Har givet hånd til dronningen


Inden grundlovsceremonien havde han dog hilst på borgmesteren med håndtryk.
For det var kun det obligatoriske håndtryk under selve ceremonien, han er
imod.

- Jeg har ikke noget problem med at give nogen hånden. Jeg har givet hånd
til Inger Støjberg, og jeg har en gang givet hånd til dronning Margrethe,
hvilket selvfølgelig var en stor ære for mig, men jeg tvinger ikke andre
mennesker til at give hånd, siger han.

Det var Inger Støjberg, der som udlændinge- og integrationsminister indførte
håndtryksloven i 2018. Den slår fast, at udlændinge skal deltage i en
ceremoni, hvor de blandt andet skriver under på grundloven, før de officielt
bliver danske statsborger i det øjeblik, de giver hånd til en repræsentant
fra kommunen.


'Folk må selv sætte grænser'


Ved årsskiftet blev loven strammet, så det nu skal være borgmesteren og ikke
længere "bare" en repræsentant fra kommunen, der giver hånden til nye
statsborgere.

Formålet med loven er at forhindre at give statsborgerskab til borgere, der
eksempelvis mener, at deres religion forbyder dem, at give håndtryk til
personer af det modsatte køn.

Men Billy O'Shea mener, at loven er udemokratisk.

- Folk skal have lov til selv at sætte grænser for deres fysiske kontakt med
andre mennesker, og det synes jeg er fuldstændig grundlæggende i et
demokrati. Det skal man respektere.



Billy O'Sheas hustru tog dette foto fra rådhushallens balkon, da han i
protest nægtede at give det påkrævede håndtryk til beskæftigelses- og
integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V). (Foto: PRIVATFOTO)

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommuner
bekræfter, at der ved grundlovsceremonien i tirsdags deltog en borger, der
ikke ønskede at give hånd til borgmesteren, da selve ceremonien var i gang.

- Borgeren blev umiddelbart derefter oplyst om, at han ifølge loven ikke vil
kunne få dansk statsborgerskab uden at have givet håndtryk. Han fik tilbud
om at fuldføre ceremonien men fastholdt sit valg, lyder det i et skriftligt
svar.

- Episoden foregik helt udramatisk, skriver forvaltningen, der også oplyser,
at der ved ceremonien i tirsdags blev udvekslet håndtryk med i alt 391
borgere.

 

 

Hej. 

Min mening at det er noget vås med det oplikatoriske håndtryk for at blive
Dansk-statsborger. 

MVH.

Hans Mikkelsen. 

 

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/politik_blindkom.dk/attachments/20220227/f353b19a/attachment.html>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image001.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 31872 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/politik_blindkom.dk/attachments/20220227/f353b19a/attachment.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image002.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 35516 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/politik_blindkom.dk/attachments/20220227/f353b19a/attachment-0001.jpg>


Mere information om maillisten Politik.