[Politik] Regeringens reformudspil: Her er de vigtigste punkter | Politik | DR
Hans Mikkelsen
hansmikkelsen at stofanet.dk
Søn Okt 2 00:52:24 CEST 2022
Regeringens reformudspil: Her er de vigtigste punkter | Politik | DR
<https://www.dr.dk/nyheder/politik> POLITIK
Regeringens reformudspil: Her er de vigtigste punkter
Offentligt ansatte skal væk fra skrivebordene og ud til borgerne i nyt
udspil.
Statsminister Mette Frederiksen, finansminister Nicolai Wammen, og social-
og ældreminister Astrid Krag præsenterede et nyt reformudspil. (Foto: Mads
Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)
AF
<mailto:roul at dr.dk> Rosa Uldall
<mailto:emel at dr.dk> Emil Eller
26. SEP KL. 13:56
andidatuddannelser.
Det er to punkter fra regeringens nye reformudspil "Danmark kan mere 3", der
fokuserer på uddannelser og velfærd, som regeringen præsenterede i
Spejlsalen i dag.
Flere af punkterne var dog kendte i forvejen. Blandt andet fortalte
indenrigsminister Christian Rabjerg Madsen (S) i weekenden, at regeringen
vil have mindske bureaukratiet i kommunerne.
Konkret lægger regeringen op til at omprioritere 2,5 milliarder kroner i den
offentlige sektor. Der skal skæres i administrative opgaver og i stedet
frigives ressourcer til mere "kernevelfærd".
- Det menneskelige i velfærden har fået mindre tid, og dokumentation og
kolde tal har fået mere tid, siger Mette Frederiksen.
Nedskæringen skal blandt andet ske ved at mindske mængden af registrering,
dokumentation og administration. Det betyder helt konkret, at regeringen vil
fjerne halvdelen af de daglige registreringer i ældreplejen.
Statsminister Mette Frederiksen startede dagens pressemøde ud med at
fortælle, at regeringen også er i gang med at finde løsninger på de
økonomiske udfordringer Danmark står over for. (Foto: Mads Claus Rasmussen ©
Ritzau Scanpix)
Kommer der fyringer?
Der vil ifølge regeringen ikke komme færre offentligt ansatte, hvis planen
bliver gennemført. Men flere skal arbejde med eksempelvis børn og ældre.
Finansminister Nicolai Wammen (S) kan dog endnu ikke sige, hvilke
medarbejdere der skal være færre af i fremtiden. Det er et spørgsmål, som
regeringen ifølge ham vil drøfte med Kommunernes Landsforening.
- Nogle vil kunne omskoles. Andre vil kunne bruge tiden mindre foran
computeren og mere foran borgeren. Det er ikke noget, vi gør med et
fingerknips, men vi vil sætte en meget klar retning her, siger
finansministeren.
Kommer det til at betyde fyringer i den offentlige sektor?
- Det her betyder ikke, at der kommer færre offentligt ansatte. Det her
betyder, at de folk vi har i det offentlige, der vil vi bruge flere af dem
ude hos de ældre og hos børnene, og færre mennesker på administration, siger
Nicolai Wammen.
- Der vil fortsat heldigvis være brug for alle jobtyper i kommunerne. Men
når vi kan se, hvor meget administrationen er vokset i de seneste år, og når
vi kan se, hvor meget vi får brug for hænder i de kommende år, så har vi et
ansvar for at sige, kan vi bruge de kræfter, som vi har, bedre? Og det er
det, vi gør, lyder det fra finansministeren.
Skal nogle offentligt ansatte være bekymret for deres arbejde? Se regeringen
forsøge at svare på det spørgsmål her:
Afspil video
2 MINUTTER
I Kommunernes Landsforening bliver regeringens forslag mødt med skepsis.
- Der findes bare ikke nogle snuptagsløsninger i forhold til at reducere
administration og frigøre ressourcer til velfærd, siger Martin Damm, der er
formand for Kommunernes Landsforening, og fortsætter:
- Hvis man reducerer på funktioner, der bidrager til en mere effektiv
organisation eller på myndighedsfunktioner, vil det i sidste ende gå ud over
borgerne.
Over de seneste år er der kommet flere nye regler, og samtidig har
politikere været "elendige" til at fjerne eksisterende regler, mener
finansminister Nicolai Wammen.
Derfor vil regeringen indføre et "regelstop". Det betyder, at hvis man i
fremtiden vil indføre en regel i det offentlige, der tager tid fra borgerne,
så skal man fjerne en anden regel.
Hvordan det konkret skal håndhæves, svarede finansministeren dog ikke helt
på.
Kortere kandidatuddannelser
Et andet element i regeringens reformudspil er, at en række
kandidatuddannelser på universitetet skal beskæres med et år.
Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen præsenterede
uddannelsesdelen i reformudspillet, hvor regeringen blandt andet foreslår en
et-årig kandidatuddannelse med mindre hold og mere feedback. (Foto: Mads
Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)
Lige nu tager det to år at blive kandidat, men i reformudspillet vil
regeringen forkorte halvdelen af kandidatuddannelserne. Det betyder, at en
kandidatuddannelse samlet set vil tage fire år frem for fem år.
Regeringen har endnu ikke besluttet, hvilke uddannelser der skal forkortes,
men peger på, at det hovedsageligt skal ramme uddannelser inden for
humaniora og samfundsvidenskab. Omlægningen skal i mindre grad gå ud over
sundheds- og naturvidenskabelige uddannelser.
- De uddannelser, hvor man har brug for en egentlig autorisation for
eksempel inden for sundhedsområdet, eller hvor man tidligt skal specialisere
sig, der er der behov for, at de fortsat er på de to år, siger uddannelses-
og forskningsminister Jesper Petersen (S).
Præcis hvordan uddannelserne skal indrettes, vil et nyt reformudvalg, der
skal bestå af universiteter, folk fra erhvervslivet og studerende, se på.
- Sammen skal vi se på præcis, hvilke uddannelser der skal indrettes
hvordan, og gøre et grundigt forarbejde, siger uddannelses- og
forskningsministeren.
Tre typer kandidater
Etårig kandidat
* Regeringen vil indføre en ny etårig kandidat, der skal gøre det
lettere for de studerende at komme ind på arbejdsmarkedet, så snart de er
færdiguddannede.
* Den vil bestå af mindst 15 timers undervisning og vejledning om
ugen.
* Målet er, at 35 procent af kandidaterne bliver etårige. Vil især
blive oprettet inden for humaniora og samfundsvidenskab.
Erhvervskandidat
* Regeringen vil udvide erhvervskandidatordningen til at gælde alle
uddannelser, så studerende kan tage en kandidat og arbejde mindst 25 timer
om ugen ved siden af studiet.
* Erhvervskandidaten er planlagt over to eller fire år.
* Målet er, at 15 procent af kandidaterne er erhvervskandidater.
Toårig kandidat
* De toårige kandidatuddannelser målrettes studerende, der skal forske
eller arbejde i mere specialiserede jobfunktioner.
* Vil især fortsætte på de sundhedsvidenskabelige, naturvidenskabelige
og tekniske områder.
* Cirka 50 procent af kandidaterne vil fortsat være toårige.
Ifølge regeringen vil det frigive 2 milliarder kroner, som regeringen vil
geninvestere i uddannelsessektoren. Den første milliard skal investeres i
universiteterne, der skal sikre minimum 15 arbejdstimer om ugen og mere
feedback til de studerende på de komprimerede kandidatuddannelser. Den
resterende sum skal investeres i velfærds- og erhvervsuddannelser.
<https://www.dr.dk/nyheder/politik/regeringen-faar-voldsom-kritik-ville-skae
re-en-lang-raekke-universitet-kandidater> Forslaget bliver mødt med kritik
af Brian Bech Nielsen, der er rektor ved Aarhus Universitet og formand for
alle otte universiteters samarbejdsorganisation, Danske Universiteter.
- Det er meget, meget voldsomt, for det er en meget, meget stor andel af
kandidatuddannelserne, man vil forkorte. Hvor ved man fra, at det hjælper?
Det kræver fordybelse, og fordybelse tager tid. Man kan ikke lære det hele
på den halve tid, siger han.
Udspillet, som regeringen præsenterede i dag, handler primært om velfærd og
uddannelse. Men regeringen er med egne ord ikke færdig med at fremlægge
politik, der peger frem i tiden. Der kommer nemlig også en 2030-plan, lød
det på pressemødet i dag.
Flere partier har allerede fremlagt deres 2030-planer, herunder Venstre, der
blandt andet vil
<https://www.dr.dk/nyheder/politik/venstre-vil-give-haandsraekning-til-foers
tegangskoebere-med-nyt-boligudspil> gøre det nemmere at være
førstegangskøber.
https://www.dr.dk/nyheder/politik/regeringens-reformudspil-her-er-de-vigtigs
te-punkter
<https://www.dr.dk/nyheder/politik> POLITIK
MINUT FOR MINUT Regeringen fremlagde stram 2030-plan
Finansministeren fremlagde planen her til morgen klokken 9.
(Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)
AF
<mailto:olia at dr.dk> Olivia Høj
30. SEP KL. 08:40
S) præsenterede på et pressemøde regeringens 2030-plan om "et grønnere,
sikrere og stærkere Danmark 2030."
Få overblikket herunder.
Tak for nu! Artikel
30. SEP. 2022 KL. 09:52
sharer
share
https://www.dr.dk/nyheder/politik/minut-minut-regeringen-fremlagde-stram-203
0-plan?focusId=4555070
OLIVIA HØJ
Tak for nu!
Alt i alt er det en stram plan, som finansministeren netop har fremlagt i
Finansministeriet.
Med et råderum på 12,5 milliarder kroner frem mod 2030, er der ikke meget af
komme efter - det medgiver også finansministeren.
Han siger dog, at der er råd til det, som han kalder "basispakken": Flere
børn og ældre, grøn omstilling og sikkerhedspolitikken.
Udover det bød planen på et bud på at øge beskæftigelsen, en stor del af
råderummet, der skal gå til forsvar, klima og velfærd - og derfor efterlader
de
12,5 milliarder kroner. Og så byder planen også på vækst i det offentlige
forbrug på cirka 0,8 procent om året i perioden fra 2024 til 2030.
Endeligt vil regeringen finde 15 milliarder kroner til velfærd og klima.
Tak for nu! Artikel slut
feed
To vigtige punkter ifølge økonomikorrespondenten Artikel
30. SEP. 2022 KL. 09:46
sharer
share
https://www.dr.dk/nyheder/politik/minut-minut-regeringen-fremlagde-stram-203
0-plan?focusId=4555056
OLIVIA HØJ
To vigtige punkter ifølge økonomikorrespondenten
Casper Schrøder, DR's økonomikorrespondent har primært hæftet sig ved to
ting ved pressemødet.
De to vigtigste ting er, at finansministeren sætter to streger under, at den
offentlige sektor skal vokse og regeringens målsætning om at finde 15
milliarder
kroner mere til det økonomiske råderum, siger han.
To vigtige punkter ifølge økonomikorrespondenten Artikel slut
Hvor er pengene til mere i løn i det offentlige? Artikel
30. SEP. 2022 KL. 09:29
sharer
share
https://www.dr.dk/nyheder/politik/minut-minut-regeringen-fremlagde-stram-203
0-plan?focusId=4554983
OLIVIA HØJ
Hvor er pengene til mere i løn i det offentlige?
Nicolai Wammen (S) bliver spurgt om, hvor mange penge, der skal gå til mere
løn i den offentlige sektor, som statsminister Mette Frederiksen (S) har
anmeldt
er nødvendigt for at fastholde og tiltrække mere arbejdskraft til sektoren.
Det vil han ikke svare konkret på.
- Når vi kommer med initiativer på det her, så vil det være fuldt
finansieret, siger han blot.
Hvor er pengene til mere i løn i det offentlige? Artikel slut
Regeringen vil have 40.000 flere i beskæftigelse i 2030 Artikel
30. SEP. 2022 KL. 09:21
sharer
share
https://www.dr.dk/nyheder/politik/minut-minut-regeringen-fremlagde-stram-203
0-plan?focusId=4554961
OLIVIA HØJ
Regeringen vil have 40.000 flere i beskæftigelse i 2030
Regeringen mener, der er potentiale for 40.000 ekstra hænder på
arbejdsmarkedet.
Det mener regeringen blandt andet kan hentes ved at flere unge gennemfører
en faglært uddannelse (+1.000), flere med ikke-vestlig baggrund skal deltage
på arbejdsmarkedet (+8.000) og flere seniorer, der skal have lyst til at
blive længere på arbejdsmarkedet (+7.500).
- Om vi kommer i mål med det - det er regeringens og Folketingets ansvar,
siger finansminister Nicolai Wammen.
Regeringen vil have 40.000 flere i beskæftigelse i 2030 Artikel slut
Råderum på 12,5 milliarder kroner. Artikel
30. SEP. 2022 KL. 09:16
sharer
share
https://www.dr.dk/nyheder/politik/minut-minut-regeringen-fremlagde-stram-203
0-plan?focusId=4554942
OLIVIA HØJ
Råderum på 12,5 milliarder kroner.
Der er "kun" et råderum på 12,5 milliarder kroner, siger finansministeren.
Råderum på 12,5 milliarder kroner. Artikel slut
FAKTA: Hovedpunkter i regeringens 2030-plan Artikel
30. SEP. 2022 KL. 09:10
sharer
share
https://www.dr.dk/nyheder/politik/minut-minut-regeringen-fremlagde-stram-203
0-plan?focusId=4554926
OLIVIA HØJ
FAKTA: Hovedpunkter i regeringens 2030-plan
Ritzau har lavet en faktaboks over regeringens 2030-plan:
Beskæftigelsen skal øges:
Med 2030-planen er der ifølge regeringen mulighed for at øge beskæftigelsen
med op til 40.000 fuldtidspersoner frem mod 2030.
Derudover har regeringen med udspillet "Danmark kan mere III" foreslået
reformer, der skønnes at kunne øge den strukturelle beskæftigelse med cirka
6000
fuldtidspersoner.
Råderummet skal gå til forsvar, klima og velfærd:
Det finanspolitiske råderum udgør samlet set 48 milliarder kroner frem mod
2030, og en stor del af det skal gå til at finansiere det voksende antal
børn
og ældre. Det er 21,25 milliarder kroner.
Derudover har et bredt flertal i marts besluttet at hæve forsvarsudgifterne
til at udgøre to procent af BNP inden 2033. Det kommer til at koste 11,75
milliarder
af råderummet i 2030.
2,5 milliarder kroner er afsat til det grønne råderum.
Det efterlader ifølge regeringens plan 12,5 milliarder kroner til bedre
velfærd med videre.
Vækst i den offentlige sektor:
Med 2030-planen lægges der op til en gennemsnitlig årlig vækst i det
offentlige forbrug på cirka 0,8 procent i perioden fra 2024 til2030, når der
ses bort
fra reserverede midler til løft af forsvarsudgifterne og det grønne råderum.
Regeringen har et mål om at finde 15 milliarder kroner til velfærd og klima:
I planen fastsætter regeringen et mål om at udvide råderummet med 15
milliarder kroner.
De penge skal blandt andet investeres i at udvikle vores fælles velfærd,
klima og sikkerhed.
Med 2030-planen og reformudspillet "Danmark kan mere III" har regeringen
samlet set anvist vejen til at indfri "mere end halvdelen" af målsætningen
på
15 milliarder kroner i 2030, fremgår det af faktaark.
Kilde: " DK2030 - et grønnere, sikrere og stærkere Danmark 2030".
FAKTA: Hovedpunkter i regeringens 2030-plan Artikel slut
Råd til "basispakken" Artikel
30. SEP. 2022 KL. 09:07
sharer
share
https://www.dr.dk/nyheder/politik/minut-minut-regeringen-fremlagde-stram-203
0-plan?focusId=4554917
OLIVIA HØJ
Råd til "basispakken"
Finansminister Nicolai Wammen (S) siger, at der er råd til det, han kalder
basispakken:
- Vi har råd til, når der kommer flere børn og ældre de kommende år. Vi har
råd til grønne tiltag, og vi har råd til at passe på Danmark, siger Nicolai
Wammen.
Råd til "basispakken" Artikel slut
Et stort smæk Artikel
30. SEP. 2022 KL. 09:05
sharer
share
https://www.dr.dk/nyheder/politik/minut-minut-regeringen-fremlagde-stram-203
0-plan?focusId=4554905
OLIVIA HØJ
Et stort smæk-
Det smæk, som økonomien og de danske familier har fået er meget meget stort,
siger Nicolai Wammen.
Derfor kan man ikke hjælpe alle er pointen. Men han fremhæver også, at der
allerede med for eksempel huslejeloftet og vinterhjælpe-pakken er taget
initiativer,
som hjælper danskerne.
Et stort smæk Artikel slut
Så er pressemødet startet Artikel
30. SEP. 2022 KL. 09:02
sharer
share
https://www.dr.dk/nyheder/politik/minut-minut-regeringen-fremlagde-stram-203
0-plan?focusId=4554896
OLIVIA HØJ
Så er pressemødet startet
Finansminister Nicolai Wammen (S) har netop budt velkommen til pressemødet.
Han indleder med, at der ikke er tid til eksperimenter men "brug for en
sikker hånd". Det kalder han rammen for den plan, han nu vil præsentere.
Emil Helms/Ritzau Scanpix
Så er pressemødet startet Artikel slut
Vil signalere ansvarlighed Artikel
30. SEP. 2022 KL. 08:57
sharer
share
https://www.dr.dk/nyheder/politik/minut-minut-regeringen-fremlagde-stram-203
0-plan?focusId=4554881
OLIVIA HØJ
Vil signalere ansvarlighed
Politikerne står i en situation, hvor de gerne vil signalere ansvarlighed.
Det siger Casper Schrøder, der er DR's økonomikorrespondent.
- De har en opgave i at forklare folk, at der ifølge dem selv, ikke er meget
at gøre godt med, siger han.
Vil signalere ansvarlighed Artikel slut
feed end
VIS FLERE
https://www.dr.dk/nyheder/politik/minut-minut-regeringen-fremlagde-stram-203
0-plan
Kuren er reformer - men Wammen ville ikke blive konkret, da han præsenterede
regeringens 2030-plan | Politik | DR
<https://www.dr.dk/nyheder/politik> POLITIK
Kuren er reformer - men Wammen ville ikke blive konkret, da han præsenterede
regeringens 2030-plan
Erhvervsorganisationer kalder planen for uambitiøs, mens fagbevægelsen
jubler.
Finansminister Nicolai Wammen fremlagde regeringens 2030-plan tidligere på
dagen. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)
AF
<mailto:olia at dr.dk> Olivia Høj
30. SEP KL. 15:47
et var unægteligt et af de store emner på dagens pressemøde, hvor
finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterede regeringens plan for dansk
økonomi frem mod 2030.
For regeringen vil nemlig både øge det økonomiske råderum - altså de penge,
som ikke er øremærket til noget bestemt, men kan tages i brug, når det er
nødvendigt ifølge politikerne - med 15 milliarder kroner.
Og så ser regeringen et potentiale for at øge beskæftigelsen med op til
40.000 fuldtidspersoner frem mod 2030 ved at "fortsætte reformkursen".
Planen har afsat penge til bundne opgaver som flere ældre og børn, forsvaret
og grøn omstilling. Men:
- Hvis vi skal lave noget derudover, så skal vi lave reformer, så vi også
kan få hænder ud til vores erhvervsliv og til vores velfærdssamfund, siger
finansministeren.
Hvilke reformer?
Men så blev det heller ikke mere konkret.
- Vi vil komme med forslag i de kommende år til yderligere reformer, og der
har vi også professor Nina Smith, som er sat i gang med at se på endnu flere
værkøjer til det, så vi ud over at få flere hænder ud også får et mere
moderne og bedre velfærdssamfund ud af det, siger Nicolai Wammen.
Professor Nina Smith fra Aarhus Universitet er formand for den
reformkommission, som er nedsat af regeringen, og som løbende kommer med bud
på, hvordan vi kan justere vores uddannelser og arbejdsmarked. I sidste ende
for at få flere ud på arbejdsmarkedet og skabe flere jobs.
Men selvom Nina Smiths arbejde blev nævnt flere gange af finansministeren,
så har Nina Smith tilkendegivet overfor DR, at hun ikke ønsker at stille op
til interview.
Det har derfor heller ikke været muligt at få at vide, hvad der er på
tegnebrættet i kommissionen.
Nicolai Wammen selv siger, at der også skal ses på, "hvordan vi kan
reformere det offentlige".
Af "potentialet" for at få 40.000 flere fuldtidspersoner på arbejdsmarkedet
i 2030 fremgår det blandt andet, at de vil hente 1.000 personer ved, at
flere unge skal gennemføre en faglært uddannelse og 8.000 ved at få flere
med ikke-vestlig baggrund til at deltage på arbejdsmarkedet.
Få det fulde overblik herunder.
Siden valget i 2019 er antallet af fuldtidspersoner på arbejdsmarkedet
steget med 1.700 personer. Med regeringens forslag
<https://www.dr.dk/nyheder/politik/regeringens-reformudspil-her-er-de-vigtig
ste-punkter> 'Danmark kan mere III' forventer regeringen, at det vil bidrage
med i alt 6.100 personer. Det vil sige i alt 7.800 flere i 2030.
Desuden frigør 'Danmark kan mere III'-udspillet 4,5 milliarder kroner, og
med reformpakken
<https://www.dr.dk/nyheder/politik/regeringen-fremlaegger-ny-reform-nyuddann
ede-uden-boern-faar-mindre-i-dagpenge> 'Danmark kan mere I' er det allerede
aftalt at sanere erhvervsstøtten for mindst 3,5 milliarder kroner.
Dermed har regeringen allerede foreslået intitiativer, som svarer til 8
milliarder kroner, hvilket vil sige, at reformerne skal finde 7 milliarder
kroner mere til råderummet.
Erhvervsorganisationer er utilfredse
Men planen går absolut ikke rent ind hos erhvervsorganisationerne Dansk
Industri og Dansk Erhverv.
Begge organisationer kalder planen for direkte uambitiøs.
- Det er ærlig talt skuffende, at regeringen med sin 2030-plan ikke giver
flere svar, end det er tilfældet. Danske virksomheder kommer til at mangle
op mod 90.000 medarbejdere frem mod 2030, og regeringens 2030-plan anviser
ingen trædesten henimod en løsning på den kæmpe udfordring, siger
administrerende direktør i Dansk Erhverv Brian Mikkelsen.
I en kommentar til DR skriver Dansk Industri, at "det er for uambitiøst, at
regeringens vej til et grønnere, stærkere og dygtigere Danmark i så høj grad
handler om at udvide den offentlige sektor i blinde".
- Der mangler konkrete målsætninger for øget arbejdsudbud og produktivitet,
som der kan styres efter, og som regeringen forpligtiger sig på, skriver de
også.
Fagbevægelsen jubler
Men hos Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er der ros at hente.
Formand Lizette Risgaard er især glad for, at regeringen lægger op til et
"ambitiøst løft" af velfærden.
- Vi har gennem flere år efterlyst en klar plan for velfærden, hvor den
historisk store udfordring med flere børn og ældre vil presse den offentlige
sektor i de kommende år. Regeringen har lyttet og leverer nu en klar og
ansvarlig retning, skriver hun i en pressemeddelelse.
I regeringens plan afsætter man 21,25 milliarder kroner til det demografiske
træk, så udgifterne kan følge med det stigende antal børn og ældre i
fremtiden.
Og det glæder altså FH.
- Vi står overfor det største demografiske pres siden 2. verdenskrig, og det
efterlader Danmark med to grundlæggende udfordringer, skriver hun videre.
- Pengene skal følge med, og vi skal kunne rekruttere medarbejdere til
velfærden og uddanne til den grønne omstilling. Med 2030-planen forpligter
regeringen sig selv til at prioritere netop de områder, og det er vigtigt.
Du kan se hele præsentationen af regeringens 2030-plan her.
SE PÅ DRTV30. SEP 2022 8:45 | 6T 0M
<https://www.dr.dk/drtv/episode/tv-avisen_-fremlaeggelse-af-regeringens-2030
_plan_341449>
https://www.dr.dk/nyheder/politik/kuren-er-reformer-men-wammen-ville-ikke-bl
ive-konkret-da-han-praesenterede
Regeringens reformudspil: Her er de vigtigste punkter | Politik | DR
<https://www.dr.dk/nyheder/politik> POLITIK
Regeringens reformudspil: Her er de vigtigste punkter
Offentligt ansatte skal væk fra skrivebordene og ud til borgerne i nyt
udspil.
Statsminister Mette Frederiksen, finansminister Nicolai Wammen, og social-
og ældreminister Astrid Krag præsenterede et nyt reformudspil. (Foto: Mads
Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)
AF
<mailto:roul at dr.dk> Rosa Uldall
<mailto:emel at dr.dk> Emil Eller
26. SEP KL. 13:56
Mindre bureaukrati og kortere kandidatuddannelser.
Det er to punkter fra regeringens nye reformudspil "Danmark kan mere 3", der
fokuserer på uddannelser og velfærd, som regeringen præsenterede i
Spejlsalen i dag.
Flere af punkterne var dog kendte i forvejen. Blandt andet fortalte
indenrigsminister Christian Rabjerg Madsen (S) i weekenden, at regeringen
vil have mindske bureaukratiet i kommunerne.
Konkret lægger regeringen op til at omprioritere 2,5 milliarder kroner i den
offentlige sektor. Der skal skæres i administrative opgaver og i stedet
frigives ressourcer til mere "kernevelfærd".
- Det menneskelige i velfærden har fået mindre tid, og dokumentation og
kolde tal har fået mere tid, siger Mette Frederiksen.
Nedskæringen skal blandt andet ske ved at mindske mængden af registrering,
dokumentation og administration. Det betyder helt konkret, at regeringen vil
fjerne halvdelen af de daglige registreringer i ældreplejen.
Statsminister Mette Frederiksen startede dagens pressemøde ud med at
fortælle, at regeringen også er i gang med at finde løsninger på de
økonomiske udfordringer Danmark står over for. (Foto: Mads Claus Rasmussen ©
Ritzau Scanpix)
Kommer der fyringer?
Der vil ifølge regeringen ikke komme færre offentligt ansatte, hvis planen
bliver gennemført. Men flere skal arbejde med eksempelvis børn og ældre.
Finansminister Nicolai Wammen (S) kan dog endnu ikke sige, hvilke
medarbejdere der skal være færre af i fremtiden. Det er et spørgsmål, som
regeringen ifølge ham vil drøfte med Kommunernes Landsforening.
- Nogle vil kunne omskoles. Andre vil kunne bruge tiden mindre foran
computeren og mere foran borgeren. Det er ikke noget, vi gør med et
fingerknips, men vi vil sætte en meget klar retning her, siger
finansministeren.
Kommer det til at betyde fyringer i den offentlige sektor?
- Det her betyder ikke, at der kommer færre offentligt ansatte. Det her
betyder, at de folk vi har i det offentlige, der vil vi bruge flere af dem
ude hos de ældre og hos børnene, og færre mennesker på administration, siger
Nicolai Wammen.
- Der vil fortsat heldigvis være brug for alle jobtyper i kommunerne. Men
når vi kan se, hvor meget administrationen er vokset i de seneste år, og når
vi kan se, hvor meget vi får brug for hænder i de kommende år, så har vi et
ansvar for at sige, kan vi bruge de kræfter, som vi har, bedre? Og det er
det, vi gør, lyder det fra finansministeren.
Skal nogle offentligt ansatte være bekymret for deres arbejde? Se regeringen
forsøge at svare på det spørgsmål her:
Afspil video
2 MINUTTER
I Kommunernes Landsforening bliver regeringens forslag mødt med skepsis.
- Der findes bare ikke nogle snuptagsløsninger i forhold til at reducere
administration og frigøre ressourcer til velfærd, siger Martin Damm, der er
formand for Kommunernes Landsforening, og fortsætter:
- Hvis man reducerer på funktioner, der bidrager til en mere effektiv
organisation eller på myndighedsfunktioner, vil det i sidste ende gå ud over
borgerne.
Over de seneste år er der kommet flere nye regler, og samtidig har
politikere været "elendige" til at fjerne eksisterende regler, mener
finansminister Nicolai Wammen.
Derfor vil regeringen indføre et "regelstop". Det betyder, at hvis man i
fremtiden vil indføre en regel i det offentlige, der tager tid fra borgerne,
så skal man fjerne en anden regel.
Hvordan det konkret skal håndhæves, svarede finansministeren dog ikke helt
på.
Kortere kandidatuddannelser
Et andet element i regeringens reformudspil er, at en række
kandidatuddannelser på universitetet skal beskæres med et år.
Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen præsenterede
uddannelsesdelen i reformudspillet, hvor regeringen blandt andet foreslår en
et-årig kandidatuddannelse med mindre hold og mere feedback. (Foto: Mads
Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)
Lige nu tager det to år at blive kandidat, men i reformudspillet vil
regeringen forkorte halvdelen af kandidatuddannelserne. Det betyder, at en
kandidatuddannelse samlet set vil tage fire år frem for fem år.
Regeringen har endnu ikke besluttet, hvilke uddannelser der skal forkortes,
men peger på, at det hovedsageligt skal ramme uddannelser inden for
humaniora og samfundsvidenskab. Omlægningen skal i mindre grad gå ud over
sundheds- og naturvidenskabelige uddannelser.
- De uddannelser, hvor man har brug for en egentlig autorisation for
eksempel inden for sundhedsområdet, eller hvor man tidligt skal specialisere
sig, der er der behov for, at de fortsat er på de to år, siger uddannelses-
og forskningsminister Jesper Petersen (S).
Præcis hvordan uddannelserne skal indrettes, vil et nyt reformudvalg, der
skal bestå af universiteter, folk fra erhvervslivet og studerende, se på.
- Sammen skal vi se på præcis, hvilke uddannelser der skal indrettes
hvordan, og gøre et grundigt forarbejde, siger uddannelses- og
forskningsministeren.
Tre typer kandidater
Etårig kandidat
* Regeringen vil indføre en ny etårig kandidat, der skal gøre det
lettere for de studerende at komme ind på arbejdsmarkedet, så snart de er
færdiguddannede.
* Den vil bestå af mindst 15 timers undervisning og vejledning om
ugen.
* Målet er, at 35 procent af kandidaterne bliver etårige. Vil især
blive oprettet inden for humaniora og samfundsvidenskab.
Erhvervskandidat
* Regeringen vil udvide erhvervskandidatordningen til at gælde alle
uddannelser, så studerende kan tage en kandidat og arbejde mindst 25 timer
om ugen ved siden af studiet.
* Erhvervskandidaten er planlagt over to eller fire år.
* Målet er, at 15 procent af kandidaterne er erhvervskandidater.
Toårig kandidat
* De toårige kandidatuddannelser målrettes studerende, der skal forske
eller arbejde i mere specialiserede jobfunktioner.
* Vil især fortsætte på de sundhedsvidenskabelige, naturvidenskabelige
og tekniske områder.
* Cirka 50 procent af kandidaterne vil fortsat være toårige.
Ifølge regeringen vil det frigive 2 milliarder kroner, som regeringen vil
geninvestere i uddannelsessektoren. Den første milliard skal investeres i
universiteterne, der skal sikre minimum 15 arbejdstimer om ugen og mere
feedback til de studerende på de komprimerede kandidatuddannelser. Den
resterende sum skal investeres i velfærds- og erhvervsuddannelser.
<https://www.dr.dk/nyheder/politik/regeringen-faar-voldsom-kritik-ville-skae
re-en-lang-raekke-universitet-kandidater> Forslaget bliver mødt med kritik
af Brian Bech Nielsen, der er rektor ved Aarhus Universitet og formand for
alle otte universiteters samarbejdsorganisation, Danske Universiteter.
- Det er meget, meget voldsomt, for det er en meget, meget stor andel af
kandidatuddannelserne, man vil forkorte. Hvor ved man fra, at det hjælper?
Det kræver fordybelse, og fordybelse tager tid. Man kan ikke lære det hele
på den halve tid, siger han.
Udspillet, som regeringen præsenterede i dag, handler primært om velfærd og
uddannelse. Men regeringen er med egne ord ikke færdig med at fremlægge
politik, der peger frem i tiden. Der kommer nemlig også en 2030-plan, lød
det på pressemødet i dag.
Flere partier har allerede fremlagt deres 2030-planer, herunder Venstre, der
blandt andet vil
<https://www.dr.dk/nyheder/politik/venstre-vil-give-haandsraekning-til-foers
tegangskoebere-med-nyt-boligudspil> gøre det nemmere at være
førstegangskøber.
https://www.dr.dk/nyheder/politik/regeringens-reformudspil-her-er-de-vigtigs
te-punkter
Grønne organisationer: Regeringen praler og taler usandt om sin klimapolitik
| Klima | DR
<https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima> KLIMA
Grønne organisationer: Regeringen praler og taler usandt om sin klimapolitik
Regeringen får det til at lyde, som om vi er ved at have løst problemet,
lyder kritikken fra Klimabevægelsen.
Finansminister Nicolai Wammen gentog i dag, at regeringen allerede har
klaret tre fjerdedele af klimamålet i 2030. Frækt, mener grønne
organisationer. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)
AF
<mailto:mshl at dr.dk> Marie Sæhl
<mailto:klaa at dr.dk> Klaus Schjerning Andersen
<mailto:klje at dr.dk> Klaus Buster Jensen
30. SEP KL. 20:30
Man kan ikke prale af at have løbet det meste af et maraton, når man kun har
tilmeldt sig og er begyndt at træne op.
Det gælder også for regeringens klimapolitik, lyder det fra flere grønne
organisationer, der synes, at regeringen praler for meget af sine egne
klimabedrifter.
De grønne organisationer er blandt andet irriterede over, at regeringen
hævder, at Danmark allerede er "
<https://kefm.dk/aktuelt/nyheder/2022/sep/nyt-klimaprogram-danmark-er-knap-t
refjerdedele-af-vejen-til-klimamaalet-> knap trefjerdedele af vejen til
klimamålet".
Et budskab, som finansminister Nicolai Wammen gentog på et pressemøde i dag.
- Vi er næsten tre fjerdedele af vejen, lød det fra talerstolen.
Men de danske udledninger er ifølge Energistyrelsens tal ikke begyndt at
falde endnu, og derfor kan regeringen ikke tillade sig at sige, at de næsten
er i mål.
- Det er en sandhed med modifikationer. Eller det er slet ikke en sandhed,
siger formand Frederik Roland Sandby.
- Der er lagt nogle planer om, at man skal nå tre fjerdedele af vejen. Men
det er kun planer. Man stikker vælgerne og danskerne blår i øjnene, for
regeringen får det til at lyde, som om vi er ved at have løst problemet. Det
er frækt, siger han.
Det samme siger Mette Susgaard fra Den Grønne Ungdomsbevægelse.
- Det er en stor bekymring, at danskerne måske tror, at vi er nået tre
fjerdedele af vejen. Vi har ikke reduceret endnu, men kun lagt planer for
det, siger hun.
- Det er, ligesom hvis man har bundet sine løbesko og har tilmeldt sig et
maraton, men går rundt og fortæller folk, at man allerede er ved at løbe
det, siger hun.
Ifølge Klimaloven skal Danmark om lidt over syv år - i 2030 - have barberet
70 procent af vores udledning af drivhusgasser i forhold til den mængde, vi
udledte i 1990.
Omregnet i ton betyder det, at der skal spares godt 19 millioner ton CO2 i
2030. Regeringen har sammen med Folketinget lavet politiske aftaler, der vil
få udledningen af drivhusgasser til at falde med lidt over 14 millioner ton,
når og hvis de bliver ført ud i livet.
Men ifølge Energistyrelsens seneste Klimafremskrivning er udledningerne
endnu ikke begyndt at falde.
Ikke tæt på at levere
Landets eksperter understreger ligesom de grønne organisationer, at
reduktionerne endnu ikke er nået.
- Det er rigtigt, at der er truffet politiske beslutninger, der kan levere
tre fjerdedele af vejen til 70 procent, siger Tobias Johan Sørensen, der er
klimaanalytiker i den grønne tænketank Concito.
- Men vi er ikke tæt på at levere tre fjerdedele af reduktionerne. Der er
stadig en stor opgave med at implementere aftalerne og levere reduktionerne.
- Der mangler især beslutninger, der giver reduktioner i landbruget, for at
vi kan være sikre på at nå 2030-målet. Det anerkender regeringen også selv.
Men det er bestemt sandsynligt at nå - også med en god margen - og også
levere mere, hvis de nødvendige rammer kommer på plads, siger han.
LÆS OGSÅ:
<https://www.dr.dk/nyheder/politik/regeringen-er-godt-paa-vej-mod-misse-sit-
eget-klimamaal-i-2025> Regeringen er godt på vej mod at misse sit eget
klimamål i 2025
Hvorfor siger I, at I er nået så langt, når det ikke er sket?
- Der er truffet beslutninger, der vil bringe os tre fjerdedele af vejen. Nu
skal det selvfølgelig gennemføres, siger Nicolai Wammen.
Så det præcise at sige er, at der er taget beslutninger, men at de ikke
virker endnu?
- Der er truffet beslutninger, der fører os tre fjerdedele af vejen. Noget
af det er allerede i gang. Andet vil komme det over årene. Så vi har sat en
klar kurs, og vi skal helt i mål, siger han.
https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/groenne-organisationer-regeringen-pral
er-og-taler-usandt-om-sin-klimapolitik
Kuren er reformer - men Wammen ville ikke blive konkret, da han præsenterede
regeringens 2030-plan, fra sektionen "Politik"
MINUT FOR MINUT Regeringen fremlagde stram 2030-plan, fra sektionen
"Politik"
Regeringens reformudspil: Her er de vigtigste punkter, fra sektionen
"Politik"
Grønne organisationer: Regeringen praler og taler usandt om sin klimapolitik
| Klima | DR
<https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima> KLIMA
Grønne organisationer: Regeringen praler og taler usandt om sin klimapolitik
Regeringen får det til at lyde, som om vi er ved at have løst problemet,
lyder kritikken fra Klimabevægelsen.
Finansminister Nicolai Wammen gentog i dag, at regeringen allerede har
klaret tre fjerdedele af klimamålet i 2030. Frækt, mener grønne
organisationer. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)
AF
<mailto:mshl at dr.dk> Marie Sæhl
<mailto:klaa at dr.dk> Klaus Schjerning Andersen
<mailto:klje at dr.dk> Klaus Buster Jensen
30. SEP KL. 20:30
Det gælder også for regeringens klimapolitik, lyder det fra flere grønne
organisationer, der synes, at regeringen praler for meget af sine egne
klimabedrifter.
De grønne organisationer er blandt andet irriterede over, at regeringen
hævder, at Danmark allerede er "
<https://kefm.dk/aktuelt/nyheder/2022/sep/nyt-klimaprogram-danmark-er-knap-t
refjerdedele-af-vejen-til-klimamaalet-> knap trefjerdedele af vejen til
klimamålet".
Et budskab, som finansminister Nicolai Wammen gentog på et pressemøde i dag.
- Vi er næsten tre fjerdedele af vejen, lød det fra talerstolen.
Men de danske udledninger er ifølge Energistyrelsens tal ikke begyndt at
falde endnu, og derfor kan regeringen ikke tillade sig at sige, at de næsten
er i mål.
- Det er en sandhed med modifikationer. Eller det er slet ikke en sandhed,
siger formand Frederik Roland Sandby.
- Der er lagt nogle planer om, at man skal nå tre fjerdedele af vejen. Men
det er kun planer. Man stikker vælgerne og danskerne blår i øjnene, for
regeringen får det til at lyde, som om vi er ved at have løst problemet. Det
er frækt, siger han.
Det samme siger Mette Susgaard fra Den Grønne Ungdomsbevægelse.
- Det er en stor bekymring, at danskerne måske tror, at vi er nået tre
fjerdedele af vejen. Vi har ikke reduceret endnu, men kun lagt planer for
det, siger hun.
- Det er, ligesom hvis man har bundet sine løbesko og har tilmeldt sig et
maraton, men går rundt og fortæller folk, at man allerede er ved at løbe
det, siger hun.
Ifølge Klimaloven skal Danmark om lidt over syv år - i 2030 - have barberet
70 procent af vores udledning af drivhusgasser i forhold til den mængde, vi
udledte i 1990.
Omregnet i ton betyder det, at der skal spares godt 19 millioner ton CO2 i
2030. Regeringen har sammen med Folketinget lavet politiske aftaler, der vil
få udledningen af drivhusgasser til at falde med lidt over 14 millioner ton,
når og hvis de bliver ført ud i livet.
Men ifølge Energistyrelsens seneste Klimafremskrivning er udledningerne
endnu ikke begyndt at falde.
Ikke tæt på at levere
Landets eksperter understreger ligesom de grønne organisationer, at
reduktionerne endnu ikke er nået.
- Det er rigtigt, at der er truffet politiske beslutninger, der kan levere
tre fjerdedele af vejen til 70 procent, siger Tobias Johan Sørensen, der er
klimaanalytiker i den grønne tænketank Concito.
- Men vi er ikke tæt på at levere tre fjerdedele af reduktionerne. Der er
stadig en stor opgave med at implementere aftalerne og levere reduktionerne.
- Der mangler især beslutninger, der giver reduktioner i landbruget, for at
vi kan være sikre på at nå 2030-målet. Det anerkender regeringen også selv.
Men det er bestemt sandsynligt at nå - også med en god margen - og også
levere mere, hvis de nødvendige rammer kommer på plads, siger han.
LÆS OGSÅ:
<https://www.dr.dk/nyheder/politik/regeringen-er-godt-paa-vej-mod-misse-sit-
eget-klimamaal-i-2025> Regeringen er godt på vej mod at misse sit eget
klimamål i 2025
Hvorfor siger I, at I er nået så langt, når det ikke er sket?
- Der er truffet beslutninger, der vil bringe os tre fjerdedele af vejen. Nu
skal det selvfølgelig gennemføres, siger Nicolai Wammen.
Så det præcise at sige er, at der er taget beslutninger, men at de ikke
virker endnu?
- Der er truffet beslutninger, der fører os tre fjerdedele af vejen. Noget
af det er allerede i gang. Andet vil komme det over årene. Så vi har sat en
klar kurs, og vi skal helt i mål, siger han.
https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/groenne-organisationer-regeringen-pral
er-og-taler-usandt-om-sin-klimapolitik
-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/politik_blindkom.dk/attachments/20221002/8a024809/attachment.html>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image001.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 82686 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/politik_blindkom.dk/attachments/20221002/8a024809/attachment.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image002.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 19723 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/politik_blindkom.dk/attachments/20221002/8a024809/attachment-0001.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image003.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 17309 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/politik_blindkom.dk/attachments/20221002/8a024809/attachment-0002.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image004.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 24244 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/politik_blindkom.dk/attachments/20221002/8a024809/attachment-0003.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image005.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 27704 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/politik_blindkom.dk/attachments/20221002/8a024809/attachment-0004.jpg>
Mere information om maillisten Politik.