[Sportslisten] Kvinde-fodbold: Sensationen Jamaica eller de flyvende hollændere? Her er eksperternes VM-favoritter | FIFA VM 2023 | DR

Hans Mikkelsen hansmikkelsen at stofanet.dk
Lør Aug 5 10:47:32 CEST 2023


Sensationen Jamaica eller de flyvende hollændere? Her er eksperternes
VM-favoritter | FIFA VM 2023 | DR

 <https://www.dr.dk/sporten/fodbold/vm-kvinder> FIFA VM 2023

Sensationen Jamaica eller de flyvende hollændere? Her er eksperternes
VM-favoritter

DR's fodboldkommentatorer rangerer her deres favoritter ved VM i fodbold
inden ottendedelsfinalerne.

 

Jamaica er overraskende at finde blandt de sidste 16 hold ved
Verdensmesterskabet. Kan "The Reggae Girlz" fuldbyrde sensationen? (Foto: ©
HAMISH BLAIR, Associated Press)

AF

 <mailto:kgrk at dr.dk> Kasper Holm Gregersen

Det danske fodboldlandshold kæmpede sig videre fra VM-gruppespillet i
Australien og New Zealand, der har budt på en række store overraskelser.

Tyskland var inden slutrunden blandt de absolutte favoritter til at tage
trofæet med hjem, men avancement for vores naboland i syd glippede, da de
snublede i sidste spillerunde mod Sydkorea. I stedet kunne VM-debutanterne
fra Marokko booke en plads i ottendedelsfinalen.

Men selvom Danmark er blandt de 16 resterende hold i turneringen, er troen
på en dansk VM-triumf ikke overvældende hos DR's udsendte
fodboldkommentatorer, Henrik Liniger og Arnela Muminovic.

De mener begge, at danskerne ikke er langt fra titelbejlerne, særligt på
grund af en imponerende forsvarsspil. Der har dog manglet lidt rent
offensivt, lyder det.

Men hvem står så egentlig tilbage som favorit til at vinde VM? Det giver
Henrik Liniger og Arnela Muminovic deres bud på i powerrankingen herunder.

8. Jamaica

 

De jamaicanske kvinder gik sensationelt videre fra gruppe F på bekostning af
Brasilien. I ottendedelsfinalen venter Colombia. (Foto: © Victoria Adkins,
Associated Press)

- Jamaica i top-8? Ja, Jamaica i top-8. En af de helt store overraskelser -
velsagtens sensationer - ved det her VM. Holdet, der har minimal støtte fra
eget fodboldforbund. Holdet, der skulle crowdfunde sig til VM. Og holdet,
der ikke har indkasseret et eneste mål i gruppespillet mod topnationerne
Frankrig og Brasilien.

- "The Reggae Girlz" har allerede skrevet historie ved at være det første
hold fra Caribien, der kvalificerer sig til ottendedelsfinalen. Hvis de
fortsætter med at spille så disciplineret og modigt, som de har gjort
hidtil, kan de skabe endnu flere sensationer.

7. Spanien

 

Spanien fik en fodboldlektion af Japan i gruppespillet. I ottendedelsfinalen
møder de spanske kvinder Schweiz. (Foto: © RITCHIE B. TONGO, Ritzau Scanpix)

- Spanierne er svære at blive kloge på. På trods af de interne uroligheder
på holdet har det set godt ud i testkampene op til VM - blandt andet med en
overbevisende sejr over Danmark.

- De startede også gruppespillet på den typiske spanske måde med to klare
sejre, for så at blive ydmyget af Japan med 4-0, hvor man så mangler i det
spanske spil trods stor overvægt i boldbesiddelse.

6. USA

 

En sejr mod Vietnam og to gange uafgjort mod Portugal og Holland var nok til
at sende USA videre fra gruppespillet. Nu venter Sverige i
ottendedelsfinalen. (Foto: © RITCHIE B. TONGO, Ritzau Scanpix)

- Det er måske lidt på fortidens meritter, at USA er i top-8, for
gruppespillet har ikke været prangende efter amerikanske standarder. Fire
mål i tre kampe, en andenplads i puljen og kun få perioder, hvor spillet har
set godt ud. Mod Portugal vaklede USA endda på randen af et tidligt
chok-exit.

- Vi lader tvivlen komme dem til gode og giver dem mulighed for at vise, at
VM først for alvor begynder nu for de forsvarende verdensmestre.

5. Frankrig

 

Frankrigs Kadidiatou Diani, der til daglig spiller i PSG, nettede tre gange
mod upåagtede Panama. I ottendedelsfinalen møder holdet Marokko. (Foto: ©
Jessica Gratigny, Associated Press)

- På kort tid har Frankrig forandret sig fra et hold med mange gode
individualister til et hold med gode individualister i et stærkt kollektiv.
Defensiven skal dog blive bedre, før Frankrig kan drømme om VM-guldet, men
offensivt har franskmændene ramt det rigtige niveau med profilerne Eugenie
Le Sommer og Diani Kadidiatou.

4. England

 

Millie Bright (venstre) og Chloe Kelly (højre) kan smile efter Englands
storsejr over Kina. Nigeria venter i næste runde for englænderne. (Foto: ©
MATT TURNER, Ritzau Scanpix)

- De kom humpende fra start mod Haiti og Danmark, men vandt dog begge kampe.
Og så var det sandhedens time mod Kina, som fik en lektion på 6-1. Endda
uden stjernen Kiera Walsh, som blev skadet mod Danmark.

- Maksimumpoint og en målscore på 8-1, samt gruppespillets måske største
profil i Lauren James. Europamestrene er bestemt med endnu.

3. Holland

 

Holland smadrede Vietnam med 7-0 i sidste spillerunde i gruppe E. Sydafrika
venter i ottendedelsfinalen. (Foto: © RITCHIE B. TONGO, Ritzau Scanpix)

- Selv uden en af verdens bedste angribere, Viviane Miedema, ligner Holland
et hold, der kan komme rigtig langt ved det her VM.

- Træner Andries Jonkers er ikke bange for at lave om i taktikken fra kamp
til kamp, og flere af spillerne har ramt et godt niveau - især i det
offensive. Defensivt står Holland også bedre end forventet.

2. Sverige

 

Sverige tog 3 ud af 3 sejre i gruppe G, hvor de mødte Sydafrika, Italien og
Argentina. Kan vores blå-gule naboer slå de tidligere verdensmestre fra USA?
(Foto: © Saeed Khan, Ritzau Scanpix)

- Svenskerne er ikke langt fra en førsteplads på listen. Det har set rigtig
godt ud for vores naboer, der som ventet har en solid defensiv. De vinder
deres gruppe helt suverænt med tre sejre.

- Det kan selvfølgelig vise sig, at gruppen har været virkelig svag, men som
det ser ud nu, bør Sverige komme rigtig langt ved VM.

1. Japan

 

Mina Tanaka og resten af de japanske hold har været flyvende i
VM-gruppespillet, hvor Norge venter som næste modstander. (Foto: © Unknown,
Kyodo)

- Der var ikke mange, der havde nævnt Japan som kommende verdensmestre før
VM - inklusive os. De overbeviste heller ikke i testkampen i foråret mod
Danmark, men det har de så sandelig gjort ved dette VM.

LÆS OGSÅ:
<https://www.dr.dk/sporten/fodbold/vm-kvinder/dansk-forsvar-er-solidt-som-sj
aeldent-set-og-det-er-langt-fra-tilfaeldigt> Dansk forsvar er solidt som
sjældent set, og det er langt fra tilfældigt

- Japanerne er en kontramaskine på højeste niveau, som de allerbedst viste
imod Spanien. En defensiv, der arbejder stenhårdt og koordineret, og
spillere, der virkelig har trådt til på den store scene.

På mandag skal Danmark møde værtsnationen Australien i ottendedelsfinalen.
Kampen spilles klokken 12.30 og kan følges i app'en DR Nyheder og LIGA på
P4.

 

https://www.dr.dk/sporten/fodbold/vm-kvinder/sensationen-jamaica-eller-de-fl
yvende-hollaendere-her-er-eksperternes-vm

Del på Facebook

Del på Twitter

Kopier link

Artikel slut

 

 

 

 

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sport_blindkom.dk/attachments/20230805/fc867a0f/attachment.html>


Mere information om maillisten Sport.