[Sportslisten] Kvinde-Fodbold: Danmark skal smide nerverne og stoppe Australiens venstre side i jagten på kvartfinalen | FIFA VM 2023 | DR

Hans Mikkelsen hansmikkelsen at stofanet.dk
Man Aug 7 15:21:37 CEST 2023


Danmark skal smide nerverne og stoppe Australiens venstre side i jagten på
kvartfinalen | FIFA VM 2023 | DR

 <https://www.dr.dk/sporten/fodbold/vm-kvinder> FIFA VM 2023

Danmark skal smide nerverne og stoppe Australiens venstre side i jagten på
kvartfinalen

Det danske landshold møder mandag Australien i ottendedelsfinalen ved VM.



Pernille Harder og de danske spillere må gerne have sommerfugle i maven, men
de skal flyve hurtigt, hvis Australien skal bydes op til dans. (Foto: © Kim
Price, Associated Press)

AF

 <mailto:mmlb at dr.dk> Morten Mølby

I DAG KL. 10:45

Nu er det er knald eller fald, og det gælder en plads i VM-kvartfinalen.

Senere mandag tørner det danske landshold sammen med Australien i
ottendedelsfinalen ved VM, og det bliver en kamp ikke bare mod de australske
spillere, men også 80.000 ellevilde australske tilskuere.

Og flere ting skal flaske sig, hvis Danmark ikke skal hjem fra
VM-turneringen i dag.

DR Sportens fodboldekspert, Arnela Muminovic, kommer her med tre nøgler til
dansk succes i ottendedelsfinalen mod Australien.

Bomstærk dansk defensiv



Simone Boye (venstre) , Lene Christensen (midten) og Stine Ballisager
(højre) har været solide i den danske defensiv. (Foto: © Gary Day,
Associated Press)

Det danske landshold har kun indkasseret ét mål i de tre gruppespilskampe
ved VM, og skal ottendedelsfinalen mod Australien veksles til en
kvartfinale, skal den danske defensiv endnu engang levere en
pragtpræstation.

- Ser man på antallet af store chancer, der er skabt mod Danmark, kan man
ikke tælle særlig mange, og den tendes skal fortsætte mod Australien, siger
Arnela Muminovic.

- Det er hele holdet, som arbejder stærkt defensiv, men især midtstopperne
har gjort arbejdsbetingelserne gode for Lene Christensen i det danske mål.

LÆS OGSÅ:
<https://www.dr.dk/sporten/fodbold/vm-kvinder/danske-spillere-nyder-underdog
-rolle-vi-kan-kun-overraske-og-det-kommer> Danske spillere nyder
underdog-rolle: 'Vi kan kun overraske, og det kommer vi også til

Australiens venstre side skal lukkes ned

Stephanie Catley (nummer 7) og Caitlin Foord skal stoppes, hvis Danmark skal
forbi Australien. (Foto: © William WEST, Ritzau Scanpix)

Men selvom hele den danske defensiv har set solid ud under VM, skal især den
danske højreside være vakse, når ottendedelsfinalen fløjtes i gang.

Den australske venstreside giver nemlig grund til bekymring, lyder det fra
Arnela Muminovic.

Her huserer de to Arsenalspillere Stephanie Catley og Caitlin Foord, og de
skal lukkes ned, hvis Danmark ikke skal ende i problemer.

- De to spillere har taget samarbejdet fra klubben med til landsholdet, og
når de får plads og tid til at kombinere, kan det blive skidt for Danmark,
lyder det fra Arnela Muminovic.

- Det gælder om at markerer sig tidligt overfor dem, så de ikke får
overhånden fra kampens begyndelsen. Problemet er bare, at Danmark ikke kun
kan rette fokus på den side, for der er også gode spillere i den anden side.

LÆS OGSÅ:
<https://www.dr.dk/sporten/fodbold/vm-kvinder/stjerner-rollemodeller-og-tidl
igere-holdkammerater-moedes-de-faar-sporten> Stjerneduel begejstrer
landstræner: 'Glad for at at se to af verdens bedste spillere i én kamp'

Sommerfuglene skal flyve



Det er stor hype omkring det australske landshold, og der venter det danske
landshold 80.000 australske tilskuere på stadion i Sydney. (Foto: © Carl
Recine, Ritzau Scanpix)

Der venter ikke bare modstand fra elleve australske spillere på banen, men
også omkring 80.000 australiere på tilskuerepladserne, når det olympiske
stadion i Sydney danner ramme om dagens ottendedelsfinale.

Derfor gælder det om for de danske spillere ikke at lade sig hverken kyse
eller imponere af kampens omstændigheder.

- De danske spillere skal annerkende, at det er en kamp på den helt store
scene, men de må ikke blive forblændet af det, siger Arnela Muminovic.

- Nogle af de danske spille har prøvet at spille foran så mange mennesker,
men langt fra alle, og det kan godt være, man lige skal bruge nogle minutter
på at smide de første nerver, men så skal man altså også holde fokus på
kampen.

Danmark møder Australien i ottendedelsfinalen ved VM mandag klokken 12.30.
Du kan følge kampen i LIGA på P4 og på dr.dk.

 

https://www.dr.dk/sporten/fodbold/vm-kvinder/danmark-skal-smide-nerverne-og-
stoppe-australiens-venstre-side-i-jagten

Del på Facebook

Del på Twitter

Kopier link

 

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sport_blindkom.dk/attachments/20230807/3668a286/attachment.html>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image001.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 28418 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sport_blindkom.dk/attachments/20230807/3668a286/attachment.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image002.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 42617 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sport_blindkom.dk/attachments/20230807/3668a286/attachment-0001.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image003.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 42042 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sport_blindkom.dk/attachments/20230807/3668a286/attachment-0002.jpg>


Mere information om maillisten Sport.