[Sundhed] Forskere er for første gang lykkedes med at transplantere et svinehjerte til et menneske | Indland | DR

Hans Mikkelsen hansmikkelsen at stofanet.dk
Ons Jan 12 12:05:33 CET 2022


hej. 

Måske fantastisk, "må håbe han ikke går og frynter " eller "øffer øffer " 

nej det er min spøg. 

MvH.

Hans Mikkelsen.
https://www.dr.dk/nyheder/indland/forskere-er-foerste-gang-lykkedes-med-tran
splantere-et-svinehjerte-til-et-menneske

 

Forskere er for første gang lykkedes med at transplantere et svinehjerte til
et menneske | Indland | DR <https://www.dr.dk/nyheder/indland> INDLAND


Forskere er for første gang lykkedes med at transplantere et svinehjerte til
et menneske


Operationen er et gennembrud efter årtiers forskning og rummer både store
muligheder og etiske dilemmaer.



Forsøget kan måske bane vejen for, at man i fremtiden kan få indopereret
organer fra genmodificerede svin i stedet for at vente på en egnet donor. (©
DR Grafik/Søren Winter Nørbæk)

AF

 <mailto:ljoh at dr.dk> Laura Kirkebæk-Johansson

I GÅR KL. 20:40

 

t universitetshospital i Maryland i USA er en gruppe forskere lykkedes med
noget, som ingen andre har gjort før dem.

De har indopereret et hjerte fra et genmodificeret svin på den 57-årige
David Bennett, og indtil videre ser operationen ud til at have været
succesfuld.

Hjertet blev indopereret i fredags, og Bennetts krop har ikke umiddelbart
afstødt det nye organ, som nu pumper i hans bryst, mens han er vågen og selv
trækker vejret.



David Bennett (th) sammen med kirurgen fra University of Maryland Medical
Center inden operationen, som varede ni timer. (Foto: UMSOM © Ritzau
Scanpix)

- Det er en utroligt stor nyhed med utroligt store perspektiver for
patienter, som har brug for hjertetransplantation, siger Gunnar Gislason,
der er forskningschef i Hjerteforeningen og professor og overlæge på
Gentofte Hospital.

- Hvis det viser sig, at det her svinehjerte fungerer og ikke bliver
afstødt, så åbner det nogle helt nye muligheder indenfor organdonation.

David Bennett havde akut brug for et nyt hjerte, men var erklæret uegnet til
at få transplanteret et menneskehjerte.

Derfor stod han
<https://www.theguardian.com/us-news/2022/jan/10/maryland-pig-heart-transpla
nt-human-medical-first> i
<https://www.medschool.umaryland.edu/news/2022/University-of-Maryland-School
-of-Medicine-Faculty-Scientists-and-Clinicians-Perform-Historic-First-Succes
sful-Transplant-of-Porcine-Heart-into-Adult-Human-with-End-Stage-Heart-Disea
se.html> følge en pressemeddelelse fra hospitalet overfor valget mellem at
dø eller at forsøge med svinehjertet, vel vidende at operationen ville være
risikabel og indeholde en masse ubekendte faktorer.


Stor mangel på hjerter til transplantation


Ved udgangen af 2021 stod 389 personer i Danmark
<https://organdonor.dk/organdonation-i-tal/ventelister/> på venteliste til
en organdonation, og 17 af dem ventede på et hjerte.

I øjeblikket er der ikke nok brugbare og tilgængelige hjerter til dem, der
har brug for en transplantation, og derfor kan der være store muligheder i
at benytte hjerter fra genmodificerede svin.

- Det største problem med hjertetransplantation er mangel på organer, og
ofte står patienter på venteliste i lang tid, og nogle er så dårlige, at de
ikke når at overleve det, siger Gunnar Gislason.

Der kan være situationer, hvor personen er så syg og svækket, at man ikke
kan vente på en organdonor, og der kan svinehjerterne være et alternativ

GUNNAR GISLASON, FORSKNINGSCHEF VED HJERTEFORENINGEN

En hjertetransplantation kræver, at man har et egnet organ fra en donor, der
ikke er for svækket eller syg. Det kan for eksempel være en person, der dør
i en trafikulykke.

Derudover skal transplantationen foregå relativt hurtigt efter dødsfaldet,
og med samtykke fra den afdøde eller vedkommendes familie.

- Der kan være situationer, hvor personen er så syg og svækket, at man ikke
kan vente på en organdonor, og der kan svinehjerterne være et alternativ,
siger Gunnar Gislason.

Han understreger dog, at menneskehjerter alt andet lige vil være det
foretrukne til transplantation i lang tid endnu.


To store udfordringer


Man har forsket i at bruge organer fra dyr i mennesker i årtier.

Svinet er særligt brugbart, fordi dets organer anatomisk ligner menneskets
utroligt meget, og ifølge Gunnar Gislason er der rent teknisk ikke noget til
hinder for at bruge et svinehjerte i en menneskekrop.

Hjertet er nogenlunde samme størrelse og virker på samme måde. Men der er to
grundlæggende problemer ved operationen, som forskerne har bøvlet med i
årevis.



I efteråret 2021 blev der også lavet forsøg med at transplantere en nyre fra
et genmodificeret svin ind i en patient, som var erklæret hjernedød. Med
David Bennett er det er første gang, et helt organ fra et svin er blevet
opereret ind i et menneske, der er ved bevidsthed. (Foto: - © Ritzau
Scanpix)

Det første problem er risikoen for at overføre virus fra svinet til
mennesket ved transplantationen. Det problem er man kommet lang vej med at
løse ved at bruge moderne genteknologi som CRISPR til at "klippe" eventuelle
vira ud af svinets dna.

Det er også derfor, at David Bennetts nye hjerte kommer fra et
genmodificeret svin og ikke et helt almindeligt svin.

Det andet og større problem er, om kroppen vil acceptere det nye organ eller
frastøde det efter operationen. Det er ifølge Gunnar Gislason også en
risiko, når man transplanterer organer mellem mennesker, men risikoen er
større, når det er fra dyr til menneske.

Derfor kan det være revolutionerende, hvis det viser sig, at David Bennetts
krop ikke afviser det svinehjerte, han nu har fået indopereret.


Rejser etiske dilemmaer


Men hvis man begynder for alvor at kunne bruge organer fra dyr i mennesker,
så rejser det en hel række etiske dilemmaer.

Det siger Anja Marie Bornø Jensen, der er lektor i medicinsk antropologi ved
Københavns Universitet og har forsket i organdonation og transplantation i
15 år.

Det skaber nogle etiske diskussioner, fordi man udfordrer vores opfattelser
af, hvad et menneske er, og hvad man kan bruge dyr til.

ANJA MARIE BORNØ JENSEN, LEKTOR I MEDICINSK ANTROPOLOGI VED KU

- Det, som virkede science fiction-agtigt engang, kan man nu gøre til
virkelighed, og så er man efterladt med en masse spørgsmål om, hvad man kan
og vil med den nye teknologi, siger hun.

- Det skaber nogle etiske diskussioner, fordi man udfordrer vores
opfattelser af, hvad et menneske er, og hvad man kan bruge dyr til.

En ting er nemlig at opfostre et svin for at spise det som leverpostej og
frikadeller, men en anden ting er at genmodificere svinet, så dets organer
kan bruges til at redde menneskers liv.

- Holdningen til det her kommer utroligt meget an på, hvilket perspektiv man
har, siger Anja Marie Bornø Jensen.

- Sandsynligvis vil nogen diskutere det etisk problematiske i at fremstille
særlige grise, udelukkende for at mennesker kan få nye organer. Men hvis man
selv, eller ens familiemedlem, er hjertesyg, så repræsenterer en ny
medicinsk teknologi som det her en fremtid, som man ikke havde kunnet håbe
på før.

Gunnar Gislason mener også, at der er flere fordele end ulemper ved
udsigterne til transplantationer af organer fra dyr til mennesker.

- Umiddelbart kan jeg ikke se den store forskel på, at man producerer dyr
til fødevarer eller til organdonation, så hvis man sørger for, at processen
er etisk korrekt, og modtageren er indforstået med det, så synes jeg, det
åbner flere muligheder, end det skaber etiske dilemmaer, siger han.

Det er endnu for tidligt at sige, om David Bennetts krop kommer til at
afstøde det nye hjerte på længere sigt, og hvor langt tid det vil blive ved
med at slå.

 

 

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sundhed_blindkom.dk/attachments/20220112/a2607ebf/attachment.html>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image001.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 13599 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sundhed_blindkom.dk/attachments/20220112/a2607ebf/attachment.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image002.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 34924 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sundhed_blindkom.dk/attachments/20220112/a2607ebf/attachment-0001.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image003.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 41461 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sundhed_blindkom.dk/attachments/20220112/a2607ebf/attachment-0002.jpg>


Mere information om maillisten Sundhed.