[Sundhed] Direktør kalder kras behandling 'et første rigtigt gennembrud' mod aggressiv sklerose | Viden | DR

Hans Mikkelsen hansmikkelsen at stofanet.dk
Tor Jul 20 09:17:57 CEST 2023


Direktør kalder kras behandling 'et første rigtigt gennembrud' mod aggressiv
sklerose | Viden | DR

 <https://www.dr.dk/nyheder/viden> VIDEN

Direktør kalder kras behandling 'et første rigtigt gennembrud' mod aggressiv
sklerose

Dansk undersøgelse blåstempler behandling til svært syge patienter.

 

I behandlingen bruges patientens egne stamceller. (Illustration: Nathalie
Nystad).

AF

 <mailto:mtbu at dr.dk> Mathilde Bugge

Det er en fantastisk besked, at der endelig er kommet en lovende behandling
til personer med aggressiv sklerose, siger Skleroseforeningens direktør oven
<https://www.dr.dk/nyheder/indland/dansk-undersoegelse-blaastempler-behandli
ng-til-svaert-syge-sklerosepatienter> på dagens nyhed om en ny
behandlingsform
<https://www.dr.dk/nyheder/indland/dansk-undersoegelse-blaastempler-behandli
ng-til-svaert-syge-sklerosepatienter> .

Der findes allerede medicin, som kan forsinke den autoimmune sygdoms
udvikling, men nogle patienter med svær sklerose reagerer ikke på den.

Det er ikke vitaminpiller, vi taler om, så man skal være meget forsigtig
med, hvilke patienter der tilbydes denne behandling.

KLAUS HØM, DIREKTØR, SKLEROSEFORENINGEN

Der har derfor manglet et alternativ for den patientgruppe indtil nu.

- Det er enormt glædeligt, at der er et første rigtigt gennembrud i forhold
til effektiv stamcellebehandling for patienter, som kun har oplevet deres
sygdom meget hurtigt blive værre og værre, siger direktør Klaus Høm.

Multipel sklerose

Multipel sklerose er en kronisk, autoimmun sygdom, hvor immuncellerne i
kroppen er syge og angriber centralnervesystemet - det vil sige hjernen og
rygmarven.

Det betyder, at immunforsvaret bryder ind i hjernen og spiser de fedtpuder,
der beskytter nervebanerne mellem cellerne.

Det giver symptomer i det, man kan kalde sygdomsangreb, som er perioder med
symptomer, som kan vare i måneder eller blive permanente.

Patienter kan miste deres mobilitet og blive afhængige af hjælp.

Kilde: Rigshospitalet

Kras behandling

Stamcellebehandling fungerer på den måde, at patienter først får medicin,
der gør, at stamcellerne i blodet øges.

Derefter skal patienten både have indsamlet stamceller fra sit blod,
gennemgå kemoterapi og have sine stamceller tilbage i kroppen igen, for at
man kan genopbygge patientens immunsystem.

Og et nyt,  <https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37364374/> dansk studie viser
altså, at det har god effekt for sklerose-patienter.

 

Celler er kroppens mindste levende byggesten, og der findes knap 300
forskellige typer af specialiserede celler i menneskekroppen, for eksempel
hudceller, nerveceller, muskelceller og leverceller. Celler, der kan lave
nye kopier af sig selv, kaldes stamceller (Foto: Scanpix).

Resultaterne kan betyde, at flere skal have stamcellebehandling i fremtiden,
men den kras behandling kan ikke tilbydes alle.

- Da man startede med stamcellebehandling for godt ti år siden, gav man den
til patienter, der var for langt fremme i deres sygdom og for gamle. Det
havde alvorlige konsekvenser, siger Sklerose-foreningens direktør Klaus Høm.

Man skal blandt andet igennem fem dages højdosis-kemoterapi.

- Det er ikke vitaminpiller, vi taler om, så man skal være meget forsigtig
med, hvilke patienter der tilbydes denne behandling, og de skal findes med
omhu, siger han.

Den vil sandsynligvis blive givet til yngre mennesker med en særlig
aggressiv udgave af sygdommen, som er relativt tidligt i deres
sygdomsforløb.

Livet slår en kolbøtte for 29-årige Mine Suurballe, da lægerne siger, at hun
har sygdommen Multipel Sklerose. Mine begynder at optage sin hverdag og
forberede sig på, hvad der venter hende, når hun skal lære at leve med en
kronisk diagnose.

Lyt til podcastserien her.

 
<https://www.dr.dk/lyd/p1/pletter-i-min-hjerne/pletter-i-min-hjerne-1-4-det-
foerste-chok> 

 

LYT PÅ DR LYD27 MIN.

 
<https://www.dr.dk/lyd/p1/pletter-i-min-hjerne/pletter-i-min-hjerne-1-4-det-
foerste-chok> 1:4 - Det første chok

 

https://www.dr.dk/nyheder/viden/direktoer-kalder-kras-behandling-et-foerste-
rigtigt-gennembrud-mod-aggressiv-sklerose

 

Del på Facebook

Del på Twitter

Kopier link

Artikel slut

 

 

 

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sundhed_blindkom.dk/attachments/20230720/2cb0eee6/attachment.html>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image003.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 18910 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sundhed_blindkom.dk/attachments/20230720/2cb0eee6/attachment.jpg>


Mere information om maillisten Sundhed.