[Sundhed] Snart kan du kun købe to pakker hovedpinepiller om dagen på apoteket

Hans Mikkelsen hansmikkelsen at stofanet.dk
Fre Sep 8 16:00:55 CEST 2023


Snart kan du kun købe to pakker hovedpinepiller om dagen på apoteket 


AF

 <mailto:ljoh at dr.dk> Laura Kirkebæk-Johansson

Fra den 15. september kan du kun købe to pakker hovedpinepiller om dagen på
landets apoteker.

Det samme gælder for andre typer håndkøbsmedicin som blandt andet
køresygetabletter og medicin mod diarré, skriver Lægemiddelstyrelsen
<https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/nyheder/2023/laegemiddelstyrelsen-begrae
nser-hvor-mange-pakker-haandkoebsmedicin,-der-maa-udleveres-fra-apoteket-for
-visse-laegemidler/> på sin hjemmeside.

Begrænsningen kommer efter et stigende antal henvendelser fra fagfolk og
pårørende til selvmordstruede personer, der peger på, at risikoen for
overdoser og selvmordsforsøg forøges, når det er nemt at skaffe sig større
mængder håndkøbsmedicin.

Og den vurderingen deler Lægemiddelstyrelsen, fortæller enhedschef og
overlæge Hanne Lomholt Larsen.

- Selv om de fleste tager deres håndkøbsmedicin, som de skal, så er der en
lille, men sårbar gruppe personer, som der også skal tages et hensyn til, så
de bliver bedre beskyttet, siger hun til Ritzau.

Borgere, der har brug for at få smertestillende midler i større mængder, bør
få det ordineret på recept fra lægen, lyder det fra Lægemiddelstyrelsen.

https://www.dr.dk/nyheder/seneste/snart-kan-du-kun-koebe-pakker-hovedpinepil
ler-om-dagen-paa-apoteket

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sundhed_blindkom.dk/attachments/20230908/875e4f8c/attachment.html>


Mere information om maillisten Sundhed.