[Sundhed] Snart kan du kun købe to pakker hovedpinepiller om dagen på apoteket

Carl Peter Nielsen aarspsyk at tdcadsl.dk
Søn Sep 10 08:02:21 CEST 2023


07.09.2023
<https://www.fysio.dk/nyheder/nyheder-2023/falles-anbefaling-borgere-skal-ku
nne-ga-til-fysioterapeut-med-tilskud-uden-henvisning-fra-egen-lage?utm_campa
ign=1601678_07.09.2023_-_ikke-medlem_A&utm_medium=email&utm_source=Corpus+ik
ke+medlemmer-All_Users#section-comments> 3

PLO og Danske Fysioterapeuter anbefaler, at opgaven med at visitere og
henvise til tilskudsberettiget fysioterapi flyttes fra almen praksis til de
praktiserende fysioterapeuter. Dermed vil patienter kunne gå til
fysioterapeut og modtage offentligt tilskud uden først at skulle forbi egen
læge.



Fysioterapeuter er en faggruppe, der allerede i dag diagnosticerer og
behandler hundredetusindevis af patienter uden en forudgående lægekontakt.
Foto: iStock.

De to foreninger er enige om også at anbefale, at administrationen af de
årlige genhenvisninger for de kronisk syge på den vederlagsfri
fysioterapi-ordning overlades til fysioterapeuter med egen praksis.

”Sundhedsvæsenet skriger på nye løsninger og en klogere organisering. Vi er
derfor glade for, at vi sammen med PLO kan være med til at spille ind med
løsninger, der ikke blot sikrer hurtigere behandling og større tilfredshed
hos patienterne, men også sikrer en bedre udnyttelse af faglighederne,”
udtaler Danske Fysioterapeuters formand, Jeanette Præstegaard.

”De praktiserende læger oplever et stort arbejdspres, og der er et politisk
ønske om, at endnu flere opgaver bør løses tættere på borgerne med de
praktiserende læger som en central aktør. Selv med udsigt til et stigende
antal praktiserende læger er der derfor grund til at se på, hvilke opgaver
der med fordel kan flyttes væk fra almen praksis,” siger PLO’s formand
Jørgen Skadborg.

Fysioterapeuter er en faggruppe, der allerede i dag diagnosticerer og
behandler hundredetusindevis af patienter uden en forudgående lægekontakt.
Erfaringer fra lignende ordninger i Sverige, Holland og Storbritannien samt
fra et forsøg i Region Hovedstaden er positive.

PLO og Danske Fysioterapeuter er enige om, at det naturligvis er helt
afgørende, at der fortsat skal være et tæt samarbejde mellem den
praktiserende fysioterapeut og den praktiserende læge, således at lægen
kontaktes ved mistanke om alvorlig patologi eller anden nødvendig lægelig
opfølgning. 

 
<https://www.fysio.dk/globalassets/documents/nyheder/2023/fallesnotat-vedr-d
irekte-adgang.pdf> Læs den fælles anbefaling fra PLO og Danske
Fysioterapeuter (pdf)

 

 

Fra: Sundhed <sundhed-bounces at blindkom.dk> På vegne af Hans Mikkelsen via
Sundhed
Sendt: Vrydag 8 September 2023 4:01 nm.
Til: sundhed at blindkom.dk
Cc: Hans Mikkelsen <hansmikkelsen at stofanet.dk>
Emne: [Sundhed] Snart kan du kun købe to pakker hovedpinepiller om dagen på
apoteket

 


Snart kan du kun købe to pakker hovedpinepiller om dagen på apoteket 


AF

 <mailto:ljoh at dr.dk> Laura Kirkebæk-Johansson

Fra den 15. september kan du kun købe to pakker hovedpinepiller om dagen på
landets apoteker.

Det samme gælder for andre typer håndkøbsmedicin som blandt andet
køresygetabletter og medicin mod diarré, skriver Lægemiddelstyrelsen
<https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/nyheder/2023/laegemiddelstyrelsen-begrae
nser-hvor-mange-pakker-haandkoebsmedicin,-der-maa-udleveres-fra-apoteket-for
-visse-laegemidler/> på sin hjemmeside.

Begrænsningen kommer efter et stigende antal henvendelser fra fagfolk og
pårørende til selvmordstruede personer, der peger på, at risikoen for
overdoser og selvmordsforsøg forøges, når det er nemt at skaffe sig større
mængder håndkøbsmedicin.

Og den vurderingen deler Lægemiddelstyrelsen, fortæller enhedschef og
overlæge Hanne Lomholt Larsen.

- Selv om de fleste tager deres håndkøbsmedicin, som de skal, så er der en
lille, men sårbar gruppe personer, som der også skal tages et hensyn til, så
de bliver bedre beskyttet, siger hun til Ritzau.

Borgere, der har brug for at få smertestillende midler i større mængder, bør
få det ordineret på recept fra lægen, lyder det fra Lægemiddelstyrelsen.

https://www.dr.dk/nyheder/seneste/snart-kan-du-kun-koebe-pakker-hovedpinepil
ler-om-dagen-paa-apoteket

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sundhed_blindkom.dk/attachments/20230910/bcda6a4a/attachment.html>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image001.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 32086 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sundhed_blindkom.dk/attachments/20230910/bcda6a4a/attachment.jpg>


Mere information om maillisten Sundhed.