[Sundhed] Hjerneblødninger rammer ofte uden varsel: 'Er man over 50 år, skal man kende sit blodtryk' | Indland | DR

[Hans Mikkelsen]

Hjerneblødninger rammer ofte uden varsel: 'Er man over 50 år, skal man kende
sit blodtryk' | Indland | DR

 <https://www.dr.dk/nyheder/indland> INDLAND

Hjerneblødninger rammer ofte uden varsel: 'Er man over 50 år, skal man kende
sit blodtryk'

Næsten 2.000 danskere rammes hvert år af samme blødning som Søren Pape
Poulsen.

En hjerneblødning i hjernen opstår, når et af hjernens blodkar brister.
Blødningen skaber et pres i kraniet, der skader hjernen. (Foto: ©
(Illustration) Morten Fogde Christensen)

AF

 <mailto:tpra at dr.dk> Thomas Prakash

I GÅR KL. 19:20

Han havde netop holdt en tale til sine partifæller, da Søren Pape Poulsen
fredag aften pludselig begyndte at tale langsomt.

Formanden for De Konservative havde fået en hjerneblødning, og på Odense
Universitetshospital blev han senere erklæret død.

52 år gammel.

Men selvom det er dramatisk og trist, er det ikke usædvanligt, at danskere
tilsyneladende uden forvarsel rammes af en blødning i hjernen, forklarer
DR's sundhedskorrespondent, Peter Qvortrup Geisling.

Det er en ganske alvorlig sygdom.

PETER QVORTRUP GEISLING, DR'S SUNDHEDSKORRESPONDENT

Alvorlig sygdom

Det sker knap 2.000 gange om året, at mennesker i Danmark rammes af en
hjerneblødning.

Der sker det, at et af de blodkar, der forsyner hjernen med ilt, brister.
Blodet strømmer derfor ud i hjernen og ud i kraniet, der huser hjernen.

- Kraniet kan ikke give sig. Det eneste, der kan give sig, er hjernen, og så
bliver hjernen mast. Så er det, man risikerer at dø, forklarer han.

Han fortæller, at 25-30 procent af alle dem, der får en hjerneblødning, dør
inden for en måned.

- Så det er en ganske alvorlig sygdom, siger Peter Qvortrup Geisling.

En hjerneblødning er anderledes end en blodprop i hjernen, der stopper for
blod- og ilttilførsel til hjerneceller i det områder, som blodkarret
forsyner.

I begge tilfælde bruger man dog betegnelsen stroke (apopleksi eller
slagtilfælde), og symptomerne er ens og kan komme meget pludseligt.

Grafik: Se symptomerne på stroke, der tidligere blev kaldt apopleksi.

 

- Ofte er der ikke noget advarselstegn. Nogle får lidt synsforstyrrelser,
lidt hovedpine eller svimmelhed. Tit mærker man ikke noget som helst,
fortæller Peter Qvortrup Geisling.

Hovedårsag: Forhøjet blodtryk

Rammes en person af en hjerneblødning, kan det være svært at nå at sætte ind
med behandling. Derfor handler det om at handle på de allerførste symptomer.

- Man skal reagere, hvis ens tale lige pludseligt bliver sløret, hvis man
ikke kan finde de rigtige ord eller hvis man får en lammelse et sted, siger
DR's sundhedskorrespondent.

Den største risikofaktor for at få en hjerneblødning er for højt blodtryk.
Forhøjet blodtryk medfører, at blodkarrene i hjernen er udsat for et større
pres.

Derfor er det vigtigt, at man får tjekket sit blodtryk, understreger Peter
Qvortrup Geisling.

- Der er en million danskere, der har for højt blodtryk. Og 300.000 af dem
ved det ikke, siger han.

- Derfor kaldes det også for The Silent Killer, siger han.

Sammenhæng mellem stress og hjerneblødninger

En god huskeregel er derfor, at hvis man er over 50 år, skal man kende sit
eget blodtryk.



© Ritzau Scanpix

Hvad er normalt blodtryk?

*	Blodtrykket kan variere rigtig meget hos mennesker - både med alder
og aktivitetsniveau.
*	Hos unge mennesker kan et normalt blodtryk være 105/65, og så stiger
det så langsomt med alderen.
*	Hos de fleste af os ligger det omkring 120/80 til 130/80.
*	Men bliver man en rigtig gammel dame, så kan blodtrykket godt være
150/95 og det vil være et nødvendigt og acceptabelt blodtryk for hende.
*	Men for de fleste er et normalt blodtryk omkring 120/80.

Kilde: Sundhed.dk

Der er også en sammenhæng mellem stress og risikoen for en hjerneblødning.

- Stress og hjerneblødninger hænger sammen, men om det er det, der har været
tilfældet hos Søren Pape Poulsen, er helt umuligt at sige, og det får vi
heller aldrig et svar på, siger Peter Qvortrup Geisling.

- 52 år gammelt, det er ganske ungt i forhold til at få en hjerneblødning.
Men hjerneblødningerne begynder at ramme, før blodpropperne gør det, så det
er heller ikke ualmindeligt, siger han.

- Så det kommer ikke bag på mig. Det er den slags historier, vi ser nogle
gange, men det er uendeligt trist, siger DR's sundhedskorrespondent, der har
mødt Søren Pape Poulsen ved flere lejligheder.

 

https://www.dr.dk/nyheder/indland/hjernebloedninger-rammer-ofte-uden-varsel-
er-man-over-50-aar-skal-man-kende-sit

 

 

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sundhed_blindkom.dk/attachments/20240304/3ff35b85/attachment.html>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image001.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 22196 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sundhed_blindkom.dk/attachments/20240304/3ff35b85/attachment.jpg>