[Sundhed] For otte år siden fik Jane hjernerystelse og er i dag førtidspensionist: Behandlingen kom alt for sent | Indland | DR

[Hans Mikkelsen]

For otte år siden fik Jane hjernerystelse og er i dag førtidspensionist:
Behandlingen kom alt for sent | Indland | DR 

 

Indland forside

For otte år siden fik Jane hjernerystelse og er i dag førtidspensionist:
Behandlingen kom alt for sent

Patienter med hjernerystelse har brug for en tværfaglig og koordineret
indsats, som de ikke får i dag, konkluderer ny rapport.

Alt i Jane Hoggins' liv er blevet til- og fravalg efter en hjernerystelse i
2016, da hendes hjerne bliver hurtig træt. For eksempel er tre aftaler på en

uge for meget for hende og kan kræve, at hun må restituere i ugerne efter.
(Foto: © Peter Langkilde, DR)

AF

Sarah Friis Elkjær

Christian Fomsgaard Jensen

Stine Ning

Fra det øjeblik, bilens bagsmæk ramte Jane Hoggins hoved, blev hendes liv
ikke det samme igen.

Det var november 2016 på vej hjem fra fødselsdag hos hendes mor, at ulykken
skete. Hun blev bevidstløs i bilen, og hendes mand kunne ikke få liv i
hende.

På sygehuset knoklede de i et kvarter, men til sidst fik de hende vækket.

- Jeg vågnede omtumlet, forskrækket og ret desorienteret. Jeg fik at vide,
at jeg nok havde en hjernerystelse og skulle gå hjem og slappe af, siger
hun.

Jane Hoggins blev en af de 25.000 danskere, der hvert år ryger i
statistikken over ramte med hjernerystelse.

For Jane Hoggins' vedkommende gav det nogle turbulente år.

- Jeg har det i årene efter rigtig, rigtig dårligt, og det bliver egentlig
bare værre. Lægerne siger, at jeg skal slappe af, og at de ikke kan gøre ret

meget. Jeg var i soveværelset og havde det skidt.

- Jeg blev koblet på en jobkonsulent, som sagde, at han havde haft mange med
hjernerystelse, og det bare skulle soves væk, siger hun.

Ny rapport anbefaler behandling meget tidligere

En ny rapport fra Dansk Center for Hjernerystelse har netop samlet den
nyeste viden og forskning, og i den kan man blandt andet læse, at behandlere
nu

bliver anbefalet at gå aktivt ind i behandlingen af en hjernerystelse. Altså
behandle alle de symptomer, de kan, i stedet for at vente på, at det går
over

af sig selv, som Jane Hoggins fik at vide.

Eftersom en hjernerystelse er usynlig for øjet, så oplevede Jane Hoggins, at
det var enormt svært både at få hjælp og blive taget alvorligt af
behandlere.

- Selv på en afdeling for neurologer er der for lidt viden. Den ene siger
det ene, og den anden siger det andet. Hvis de ikke kan skære i en eller
give

medicin, så er man egentlig overladt til sig selv, oplever hun.

Siden 2016 har hun været forbi 38 afdelinger, været til kontrol eller
indlagt 116 gange og har fået foretaget 39 blodprøver og 39 skanninger.

- Min egen læge har været helt fantatisk og gjort, hvad han kunne, men jeg
fornemmer, at de ikke samarbejder eller koordinerer særlig godt mellem
læger,

sygehuse og afdelinger. Havde jeg vidst dengang, hvad jeg ved i dag, så
havde jeg ikke været så dårlig nu, siger hun.

Jane Hoggins er 52 år og hviler fem til seks timer om dagen i sin stol for
at kunne klare sig gennem dagen, da hun bliver hurtig træt. (Foto: © Peter
Langkilde,

DR)

En af forskerne bag rapporten bakker op om Jane Hoggins' betragtninger om,
at behandlingen af folk med hjernerystelse er for dårlig i Danmark.

Det er cand.psych Hana Malá Rytter, som er daglig leder af Dansk Center for
Hjernerystelser.

- Folk med hjernerystelse møder et meget fragmenteret system, og de føler
sig ikke altid mødt. De savner information og vejledning og møder mange
forskelligartede

beskeder fra fagfolk og lange ventertider på en relevant behandling, siger
hun.

Det betyder, at mange med hjernerystelse bruger meget energi på at finde ud
af, hvad der er den relevante behandling for dem i stedet for at fokusere
energien

på at blive genoptrænet.

Derfor håber Hana Malá Rytter også, at rapporten kan give alle fagpersoner
nyeste viden om, hvordan de bedst kan behandle en hjernerystelse.

Samtidig skal den give en mere ensretning i behandlingen, så alle
fagpersoner kan slå op i rapportens vejledning og se, hvilke behandlinger de
skal ty

til i en given situation.

Men både Hana Malá Rytter og andre fagfolk efterlyser et tilbud, som læger
kan henvise folk med hjernerystelse til.

En af dem er Anders Elkjær Jensen, der udtaler sig på vegne af Dansk Selskab
for Almen Medicin, som repræsenterer de praktiserende læger.

- Vi har i dag, hvad jeg vil kalde begrænsede muligheder. Vi kan henvise
patienten til specialister ud fra de enkelte symptomer, men vi mangler et
samlet

tilbud, som vi kan henvise personer med hjernerystelse til, hvor de får
samme niveau af behandling i alle dele af landet. I dag er der stor forskel
mellem

regionerne, siger han.

Jane Hoggins er heller ikke i tvivl om, at hendes fremtid havde set
anderledes ud, hvis der var sket en aktiv indsats, da hun fik en
hjernerystelse.

- Jeg savnede en koordineret indsats. At jeg var kommet til en person, der
havde forstand på hjernerystelse. Var jeg kommet til en MR-skanning med
kontrast

dengang, havde de set, at jeg også havde en mindre blødning i hjernen, og så
var det ikke endt så galt, siger Jane Hoggins, som efter hjernerystelsen fik

to hjerneblødninger.

GÅ TIL INDHOLD

hovedregion

Faldet - mysteriet om de rystede hjerner

1:5 - Den usynlige fjende

Da Mads Ellesøe slår hovedet i badeværelsesgulvet, bliver hans liv sat på
pause. De efterfølgende måneder oplever han, at ingen i sundhedssystemet kan

fortælle ham, hvad han skal gøre for at blive rask. Han må flytte væk fra
sin kæreste og børn, og ind på sit gamle børneværelse hos sin mor. Her
begynder

ét spørgsmål at trænge sig på: Er vi i Danmark gode nok til at behandle
personer med længerevarende hjernerystelser?

Vis hele beskrivelsen

hovedregion slut

Alle skal trække i samme retning

Netop en koordineret indsats omkring en person med hjernerystelse er også
med i de nye anbefalinger. Alle fra sagsbehandler til læge, fysioterapeut og

pårørende skal altså arbejde i den samme retning, hvis den ramte hurtigt
skal i bedring.

Jane Hoggings egen læge blev dog ved med at kæmpe, og i dag er hun
tilknyttet en hjernerystelseskoordinator, som Randers Kommune sammen med
Aalborg og

Aarhus er de eneste kommuner i landet, som har.

Men for 52-årige Jane Hoggins var det desværre alt for sent, der kom styr på
hendes hjernerystelse, og hvad slaget fra bilens bagklap har lavet af skade.

Fra at være aktiv og udadvendt kan hun i dag være aktiv samlet set mellem en
halv og en hel time i løbet af dagen, før hendes hjerne bliver udtrættet.

- Jeg blev førtidspensionist 1. januar i år, men det er ikke lige det, man
tænker i min alder, at man skal være udenfor arbejdsmarkedet. Jeg har før
været

meget social, men må sige nej til mange ting, siger hun.

Omkring 25.000 danskere bliver hvert år ramt af hjernerystelse, og op mod
7.000 har senfølger som for eksempel hovedpine, kvalme, søvnvanskeligheder,
lyd-

og lysfølsomhed, træthed, eller vanskeligheder med at koncentrere sig og
huske.

Ikke-navngivet 0

Åbn genvejsmenuen for at få beskrivelser til billeder, der mangler en
beskrivelse.

DE FEM VIGTIGSTE POINTER

Sådan bliver behandlingen af hjernerystelse bedre

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Ny viden fra ind- og udland

Rapporten "Vidensrapport om let hovedtraume" fra Dansk Center for
Hjernerystelse har samlet den nyeste viden inden for behandling af
hjernerystelse og

tilpasset det dansk praksis.

Fra hvile til aktivitet

Tidligere var anbefalingerne baseret på meget hvile. Nu er der mere fokus på
at finde en balance mellem aktivitet og hvile.

Symptomer skal behandles

Før ventede man længe passivt på, at symptomerne forsvandt af sig selv, men
i dag er der en stærk evidens for, at personer med hjernerystelse skal have

hjælp langt hurtigere, og man skal behandle de symptomer, man kan.

Tag hensyn til alle faktorer

Tag hensyn til både biologiske, psykologiske og sociale faktorer. Alle
faktorer er udslagsgivende for, hvor hurtigt en person kommer sig efter en
hjernerystelse

og skal derfor tages hensyn til i behandlingen.

Behandlingen er individuel

Den individuelle udredning er vigtig, da personer med hjernerystelse kan
have vidt forskellige symptomer og behov for behandling.

Fra delbehandling til helhed

I dag mangler et helhedsperspektiv på personen, hvor man arbejder på tværs
af fagene på at afhjælpe faktorer, der er udslagsgivende for folk med
hjernerystelse.

Der er derfor brug for, at fagpersoner kan arbejde sammen i langt højere
grad end i dag.

Ikke-navngivet 2

Artikel slut

hovedregion slut

https://www.dr.dk/nyheder/indland/otte-aar-siden-fik-jane-hjernerystelse-og-
er-i-dag-foertidspensionist-behandlingen

 

Mere fra dr.dk

Mere om historien

liste med 1 emner

Ny rapport om behandling af hjernerystelse: Patienten er ofte overladt til
sig selv, I dag klokken 06:03, fra sektionen "Indland"

 

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sundhed_blindkom.dk/attachments/20240327/dad5d6dc/attachment.html>