[Sundhed] Plantemedicin er ikke hokus-pokus: Her er 7 planter, der faktisk kurerer alt fra hovedpine til kræft | Naturvidenskab | DR

[Hans Mikkelsen]

Plantemedicin er ikke hokus-pokus: Her er 7 planter, der faktisk kurerer alt
fra hovedpine til kræft | Naturvidenskab | DR

NATURVIDENSKAB

Plantemedicin er ikke hokus-pokus: Her er 7 planter, der faktisk kurerer alt
fra hovedpine til kræft

Planter er blevet brugt som lægemidler i tusindvis af år - og selv avanceret
behandling af brystkræft er begyndt med et stykke natur.

DR Collage: Nathalie Nystad/Sys Abrahamsen

AF

Frederik Bjerre Andersen

I GÅR KL. 15:30

Inden der fandtes panodiler, brugte mennesker bark fra piletræer for at
slippe af med hovedpine. Og hvis man fik småskrammer, vidste enhver, at det
hjalp

at lægge et blad fra vejbred over.

Gennem tusinder af år har mennesker svøbt sig i naturen og indtaget den i
håbet om at slippe af med sygdomme. Og når man tester planterne i dag, så
fungerer

de faktisk ofte, fortæller etnobotaniker Jens Soelberg i 

P1-programmet 'Vildt Naturligt'.

Når vi tester folks traditionelt anvendte medicinplanter, så viser det sig
ofte, at de virker. Og hvis ikke de virker, så tror jeg, at det er fordi vi

har testet dem forkert.

Ikke-navngivet 0

JENS SOELBERG

Vært Johan Olsen må medgive, at han egentlig altid har opfattet
plantemedicin som hokus-pokus:

- Undskyld, jeg har bare levet i en anden verden, Jeg har troet, at det
meste naturmedicin har været baseret på overtro og myter, og det i
virkeligheden

mest har været placebo, siger Johan Olsen.

Alene i Danmark er hundredvis af planter blevet brugt som lægemidler lige
siden vikingetiden. På Statens Naturhistoriske Museum i København er Jens
Soelberg

med til at vedligeholde en samling af hele molevitten. Og hans drøm er en
dag at finde en gammel, glemt medicin i en af planterne.

Her er syv planter, vi bruger til medicin. Flere af dem vokser vildt i
Danmark. Men medicin og gift ofte er det samme i forskellige doser, så det
er vigtigt

at læse advarslen her:

Pas på planterne

Hvis du er i tvivl om du har indtaget noget giftigt, så kan du kontakte
Giftlinjen på 82 12 12 12.Hvis du vil bruge plantemedicin, skal du være
varsom

med selv at høste den. Indholdet af de aktive stoffer kan variere afhængig
af både jorden, vejret, klimaet og tilfældigheder. Nogle lægeplanter er helt

uskadelige – for andre er der en hårfin grænse mellem, at stofferne virker –
eller at du dør af forgiftning.Hvis du vil bruge medicin fra naturen, råder

Jens Soelberg desuden til, at du holder dig til medicinplanter, der er
grundigt beskrevet på det 

Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside

– eller naturlægemidler, som godkendt af 

Lægemiddelstyrelsen i Danmark.

1

Opiumsvalmue

Opiumsvalmue – Papaver somniferum. (Billedkilde: Album/Ritzau Scanpix.
Collage: Sys Abrahamsen, DR)

En hel del af de lægemidler, vi bruger i dag, er blevet ’opfundet’ ved at se
på, hvordan folk i forvejen havde brugt planterne i tusinder af år. Blandt

de planter er opiumsvalmuen, forklarer Jens Soelberg.

Både hos sumererne i Iran, det gamle Egypten, det antikke Grækenland og i
Romerriget blev opium udvundet af valmuens mælkesaft og brugte som et
smertestillende

middel. Vikingerne importerede også rå-opium til Danmark – og opiumsvalmuer
har været en del af dansk lægemiddel-historie siden dens begyndelse.

I dag bliver opiumvalmuens indholdsstoffer brugt til både stærkt
smertestillende morfin og de noget mildere kodymagnyler, som man dog stadig
risikerer

at blive afhængig af.

Så hvis der er én plante ud af alle de tusinder af planter, der er blevet
brugt medicinsk, som har en særlig plads som et moderne lægemiddel i dag, så

er det altså opiumsvalmuen.

Ikke-navngivet 0

JENS SOELBERG

Opiumsvalmuens frø bruges i øvrigt også til birkes, som du kan købe på
franskbrød eller tebirkes. Og spiser du tilpas mange af dem en søndag
formiddag,

så risikerer du at teste positiv for morfin i en af de ret følsomme
narkotests, fortæller Jens Soelberg i 

Vildt Naturligt.

2

Kamille

Kamille – Matricaria chamomilla. (Billedkilde: Mary Evans Picture
Library/French Herbal/Ritzau Scanpix. Collage: Sys Abrahamsen, DR)

I forbindelse med corona-epidemien for fem år siden oplevede Jens Soelberg,
at danskerne fik en stigende interesse for naturen – og for den medicin, der

vokser i den.

En af dem, der dog er svær at finde vildtvoksende i Danmark, er kamille. Men
du kan selvfølgelig bare købe den i tørret form i supermarkedet. Mange
finder

kamille-the frem, når de er forkølede. Men planten kan også bruges mod
oppustethed eller på irriteret hud.

Den gavnlige effekt kommer især fra de æteriske olier i kamilleblomsterne.
Men det er ifølge Jens Soelberg ikke altid til at sige præcis, hvilke
indholdsstoffer,

der virker.

- Det kan godt være, at vi i kamille kan isolere et bestemt indholdsstof.
Men ofte er det de komplekse blandinger af aktive stoffer i planterne, som
giver

en effekt, forklarer Jens Soelberg.

3

Prikbladet perikon

Prikbladet perikon – Hypericum perforatum. (Billedkilde:
Florilegius/Akg-Images/Ritzau Scanpix. Collage: Sys Abrahamsen, DR)

I 1672 fandtes der hele 440 medicinske planter på apotekerne i København.
Siden da blev de fleste af planterne løbende fjernet fra hylderne. Men en af

dem, som selv moderne lægemidler ikke kan hamle op med, er prikbladet
perikon:

- Det er en ret almindelig plante i det danske sommerlandskab. Og på
apoteket, hvor den er godkendt til behandling af mild til moderat
depression, siger

Jens Soelberg.

I lang tid troede videnskaben, at det var det røde farvestof hypericin, der
gav den antidepressive effekt. Men hypericin fungerer ikke særlig godt
alene.

Man opnår derimod den bedste virkning ved at bruge hele den blomstrende
plante. I planter, hvor flere indholdsstoffer er i spil, er effekten nemlig
ofte

kompleks og svær at kopiere:

Det afhænger af, om solen skinnede den dag, planten blev høstet. Hvordan den
blev opbevaret. Hvilken jord, den stod i, og så videre.

Ikke-navngivet 0

JENS SOELBERG.

Risikoen ved selv at plukke planter til terapeutisk brug er desuden, at man
ikke har kontrol over mængden af de aktive stoffer.

- Det afhænger af, om solen skinnede den dag, planten blev høstet. Hvilken
jord, den stod i og hvordan den blev opbevaret og så videre, siger Jens
Soelberg.

Perikon har som mange andre medicinplanter en række bivirkninger. Blandt
andet kan den gøre din hud meget følsom overfor sollys og svækker virkningen
af

andre lægemidler, eksempelvis p-piller.

4

Pilebark

Pil – her arten Salix fragilis. (Billedkilde: Florilegius/Akg-Images/Ritzau
Scanpix. Collage: Sys Abrahamsen, DR)

Ligesom opiumsvalmuen har pilebark været kendt som smertestillende middel
siden oldtiden. Den græske læge Hippokrates anbefalede det eksempelvis mod
både

feber og smerter.

Det er stoffet salicylsyre, der giver pilebarken dens virkning, men stoffet
er meget hårdt mod mavesækken – så hårdt, at det faktisk også anvendes til

at fjerne fodvorter med.

I 1897 udviklede den tyske kemiker Felix Hoffmann i stedet stoffet
Acetylsalicylsyre, der blev patenteret af medicinalfabrikken Bayer som
feber- og smertemidlet

Aspirin.

- Det er et godt eksempel på en plante, hvor man har isoleret det aktive
indholdsstof og omdannet det til et andet stof, der bedre kan optages i
kroppen

og har færre bivirkninger, forklarer Jens Soelberg.

Stort set samtidig med aspirin opfandt Felix Hoffmann i øvrigt også et
andet, langt mere problematisk stof, ved at tilsætte eddikesyre til morfin.
Bayer

markedsførte det under navnet heroin.

5

Stillehavstaks

Almindelig taks – Taxus baccata. (Billedkilde: Florilegius/Akg-Images/Ritzau
Scanpix. Collage: Sys Abrahamsen, DR)

I jagten på en kur mod kræft gennemtrawlede en gruppe amerikanske forskere
en nordamerikanske flora.

Størstedelen af lægemidler fra planter bliver ellers fundet ved at se på,
hvordan lokalbefolkningen traditionelt har brugt planterne – men i det her
tilfælde

ledte man altså i blinde. Man vidste, at stillehavstaksen, Taxus brevifolia,
er så giftig, at den kan slå en hest ihjel. Men forskerne fandt ud af, at

træets bark omvendt også kunne bruges til at redde liv.

- Taxus brevifolia er ophav til et af de vigtigste kræftlægemidler, vi har,
nemlig paclitaxel, som i Danmark i stor stil bliver brugt mod brystkræft og

også andre kræfttyper, siger Jens Soelberg i 

P1-programmet 'Vildt Naturligt'.

Det eneste problem ved den banebrydende opdagelse var, at takstræet
producerer ganske lidt paclitaxel.

Så hvis man skal udvende stof nok nok paclitaxel til at behandle én patient,
så skal man faktisk fælde 100 træer. Og det kan man jo ikke.

Ikke-navngivet 0

JENS SOELBERG

I løbet af få årtier blev Stillehavstaksen faktisk truet af udryddelse. Men
med millioner af dollars i ryggen lykkedes det forskere at producere
paclitaxel

ved at bygge videre på indholdstofferne i andre taks-arter.

6

Vejbred

Vejbred – her arten Plantago major. (Billedkilde: Mary Evans Picture
Library/From A French Botanical Book/Ritzau Scanpix. Collage: Sys
Abrahamsen, DR)

Hvis du snubler eller får et insektbid ude i naturen, så kan du muligvis
finde et effektivt plaster i vejkanten eller på græsplænen. Planten vejbred
har

nemlig en gavnlig effekt på sårheling, hvis du lægger et knust blad mod
huden. Og det er der mange børn, der opdager i naturen, siger Jens Soelberg:

- Det interessante er, at det er en levende folkemedicinstradition, som
sikkert går mere end 1000 år tilbage, som i høj grad bliver holdt i live af
børn.

De lærer det jo af hinanden, siger han.

Det er især glat vejbred og lancetbladet vejbred, der er kendt i
folkemedicinen. Bladene kan både bruges til sårheling, men også laves til en
te, der i

mindre mængder virker som slimløsende og vanddrivende middel.

Ifølge Jens Soelberg er der ikke nogen sårhelende produkter på det danske
marked med lancetbladet vejbred i. Til gengæld har planten en nær slægtning,

der er kendt som loppefrø. Dens frøskaller er vældigt populære som
naturlægemiddel mod mave- og tarmproblemer.

7

Galnebær

Galnebær – Atropa belladonna. (Billedkilde: Akg-Images/Ritzau
Scanpix/Wikimedia. Collage: Sys Abrahamsen, Nathalie Nystad DR)

I det antikke Rom var det på mode med dådyrøjne. Derfor dryppede kvinder
udtræk fra galnebær i øjnene for at udvide pupillerne. Galnebær har af den
grund

fået tilnavnet ’bella donna’, der betyder smuk kvinde.

I dag bruges stoffet atropin fra galnebær stadig til øjenundersøgelser, hvor
der er brug for at udvide pupillerne kraftigt. Det kan også bruges til at

nedsætte produktionen af spyt, når patienter skal i narkose – og som modgift
mod pesticider og kemiske kampstoffer.

Galnebær er store, smukke – og kan efter sigende have en fristende smag. Men
hold dig fra dem: Galnebær er voldsomt giftige. For gift og medicin er ofte

to sider af den samme sag, forklarer Jens Soelberg:

Jeg tror, at mange af de her planter er faldet ud af vores medicinsystem,
fordi man syntes, de havde for mange bivirkninger. Eller fordi, de var for
farlige

som giftplanter.

Ikke-navngivet 0

JENS SOELBERG.

- Men i dag kan man isolere stofferne, omdanne dem og give dem på nogle mere
kontrollerede måder, siger Jens Soelberg.

Derfor håber hanogså, at der blandt de mange planter på Statens
Naturhistoriske Museum gemmer sig nogle fantastiske, helbredende stoffer,
der potentielt

kan udvikles til et nyt lægemiddel i fremtiden.

I middelalderen mente man, at hekse smurte deres inderlår med en
'flyvesalve', der indeholdt hallucinerende pigæble. Samme plante, man i dag
bruger til

piller mod transportsyge. Hør om det og meget mere plantemedicin i 

to afsnit af 'Vildt Naturligt' i DR Lyd:

GÅ TIL INDHOLD

hovedregion

Vildt Naturligt

Fantastiske & farlige lægeplanter #1

Mere end halvdelen af den medicin, vi bruger i Vesten, kommer fra naturen.
Naturfolk, vikinger, munke og kvaksalvere har eksperimenteret flittigt med
planter

mod skavanker, men gift og medicin er to sider af samme sag. Forskellen på
liv og død afhænger ofte kun af dosis, så har vi bare taget chancen og
prøvet

os frem? Vildt Naturligt-værterne tager på Statens Naturhistoriske Museum
for at se den blærede samling af historiske lægeplanter. Mirakel-planterne
indgår

i greatest hits-udstillingen "Vilde vidunderlige verden" med højdepunkter og
kuriositeter udvalgt blandt museets over 14 millioner genstande.Gæst:
Etnobotaniker

Jens Soelberg, specialist i lægeplanter og samlingsmedarbejder ved
herbarierne på Statens Naturhistoriske Museum.Værter: Biologerne Johan Olsen
og Vicky

Knudsen.Producer: Carsten Nielsen.vildtnaturligt at dr.dk

Vis hele beskrivelsen

hovedregion slut

https://www.dr.dk/nyheder/viden/naturvidenskab/plantemedicin-er-ikke-hokus-p
okus-her-er-7-planter-der-faktisk-kurerer

 

 

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sundhed_blindkom.dk/attachments/20250119/0346a211/attachment.htm>