[Teknik og fritid] Amazon vinder milliardstor skattesag over Vestager | Udland | DR.Dk

Hans Mikkelsen hansmikkelsen at stofanet.dk
Fre Maj 14 02:20:47 CEST 2021


hej på listen. 
Det er da tris, at Eu ikke har vundet denne sag, da der er alt for mange
store selskaber i skattely, men det er der jo også i forhold til Danmark, og
altså skatten her hjemme. 
MVH. 
Hans Mikkelsen 





Amazon vinder milliardstor skattesag over Vestager | Udland | DR.Dk

 

Udland forside

Amazon vinder milliardstor skattesag over Vestager  

Den amerikanske nethandelgigant glæder sig over dagens sejr ved
EU-domstolen.

 

AF

Per Bang Thomsen - Bruxelles

I GÅR KL. 13:56OPDATERET I GÅR KL. 14:54

 

Det er ikke i tilstrækkelig grad blevet bevist, at den amerikanske
nethandelgigant Amazon skulle være blevet begunstiget med ulovlige
skattefordele i Luxembourg.

Det er 

meldingen fra EU-domstolen,

som nu har besluttet at annullere en knap fire år gammel afgørelse fra
Europa-Kommissionen, hvor Amazon blev pålagt at tilbagebetale 250 millioner
euro

- knap 1,9 milliarder kroner - plus renter i skat.

Dengang lød det fra konkurrencekommissær Margrethe Vestager (R), at Amazon
over en årrække havde modtaget ulovlig statsstøtte i Luxembourg, hvor den
har

sit europæiske hovedsæde.

Det havde ifølge den danske EU-kommissær ført til, at næsten tre fjerdedele
af virksomhedens overskud ikke var blevet beskattet i det lille EU-land.

- Amazon fik lov til at betale fire gange mindre i skat end andre lokale
virksomheder, som var underlagt de samme nationale regler. Det er ifølge
EU’s

statsstøtteregler ulovligt, 

konkluderede Margrethe Vestager,

som efterfølgende krævede en milliardstor tilbagebetaling.

Den afgørelse blev dog hverken godtaget af Amazon selv eller de
luxembourgske myndigheder, som begge valgte at appellere sagen til
EU-domstolen.

Og her til formiddag har domstolen så slået fast, at Europa-Kommissionen
"ikke i tilstrækkelig grad" har kunnet bevise, at der rent faktisk var tale
om

"en urimelig reduktion af skattebyrden for et europæisk datterselskab af
koncernen Amazon".

Læs også: Vestager taber stor EU-skattesag mod Apple

Nederlag til 'EU's tax lady'

Hos den amerikanske virksomhed, der er verdens største netbutik, møder
dagens afgørelse ikke overraskende glæde.

- Vi bifalder domstolens afgørelse, som er helt i tråd med vores synspunkt
om, at vi har fulgt alle de relevante love, og at Amazon ikke har modtaget
nogen

form for særbehandling, lyder det ifølge Reuters i en udtalelse.

Margrethe Vestager udtaler 

i en skriftlig kommentar,

at hun nu vil "studere dommen nøje og overveje mulige næste skridt". Og hun
understreger, at kampen for fair skattebetalinger ikke er slut endnu trods

det nye nederlag.

Skattesagen mod Amazon og Luxembourg er blot én i en række af højprofilerede
sager, som Margrethe Vestager har ført i sin kamp mod det, hun ser som
ulovlig

og konkurrenceforvridende statsstøtte – og som har givet hende tilnavnet
'EU's tax lady' i den internationale presse.

Europa-Kommissionen skal nemlig sikre, at der er ens spilleregler og
konkurrencebetingelser på EU's indre marked. Og Starbucks, Fiat Chrysler og
Nike er

blandt de multinationale selskaber, som ifølge Margrethe Vestager har nydt
godt af lidt for gunstige skatteforhold i Luxembourg, Holland og Irland.

Det har i de senere år ført til krav om millionstore tilbagebetalinger. Men
det er dog langt fra alle, der har været enige i de afgørelser, og 

sidste år annullerede EU-domstolen

noget opsigtsvækkende en sag fra 2016, hvor de irske myndigheder var blevet
pålagt at indkræve mere end 100 milliarder kroner i skat fra Apple.

Ifølge Europa-Kommission havde den amerikanske techgigant fået ulovlige
skattefordele, der havde gjort det muligt for firmaet at betale væsentligt
mindre

i skat end andre virksomheder i Irland.

Men det var heller ikke blevet dokumenteret i tilstrækkelig grad, lød det
efterfølgende fra EU-domstolen, som ligeledes annullerede afgørelsen.
Europa-Kommissionen

har efterfølgende anket sagen, og det er endnu uvist, hvor den ender.

Læs også: Ekspert: Apples sejr er en 'torpedo' mod Vestagers skatte-kamp

Oxfam IBIS: Brug for skattereform

Amazon-sagen var dog ikke den eneste statsstøttesag, som EU-domstolen skulle
tage stilling til i dag.

I 2018 fastslog Europa-Kommissionen, at det franske energiselskab Engie
havde fået særlige skattefordele i Luxembourg, og derfor var det blevet
pålagt

at betale knap 900 millioner kroner i skat til myndighederne i hertugdømmet.
Den afgørelse 

blev der dog ikke ændret ved.

Hos organisationen Oxfam IBIS, der blandt andet forsøger at bekæmpe skattely
rundt om i verden, kalder skattespecialist Christian Hallum dagens
afgørelser

for "ét skridt frem og to tilbage".

- Det er et broget billede, der viser sig i de her sager. For os er det dog
Amazon-sagen, der har været afgørende i dag. Det er et selskab, der i den
grad

er kendt for at være aggressiv i deres brug af skattely. Og vi ser samtidig
mange techgiganter, som ikke betaler skat, selvom de har store overskud.
Derfor

er det enormt skuffende, at netop sagen mod Amazon tabes på denne måde,
siger han og tilføjer, at EU-domstolen blot har fastslået, at
Europa-Kommissionen

ikke har kunnet bevise sin påstand om ulovlig statsstøtte.

- Det er åbenlyst, at de nuværende statsstøtteregler ikke er løsningen, når
det er så svært for Europa-Kommissionen at løfte de her sager. Derfor bliver

vi nødt til at have fundamentale politiske reformer af den måde, vores
selskabsskattesystem fungerer på, hvis det skal være mere retfærdigt, siger
han.

Det budskab møder opbakning fra Kira Marie Peter-Hansen,
europaparlamentariker for SF og næstformand i Europa-Parlamentets udvalg for
skatteanliggender,

der kalder dagens afgørelse "en skandale".

- Hvis fælden ikke klapper her, må reglerne strammes, skriver hun på
Twitter.

Omvendt mener Europa-Parlamentets kristenkonservative EPP-gruppe, at dommen
er "en ydmygelse" og et "stort slag" mod den danske kommissær.

- Konkurrencekommissæren vil nogle gange gøre klogt i at holde sig fra
fængende politiske overskrifter og i stedet forberede sine sager bedre, så
de holder

i retten, siger Markus Ferber, der er EPP-talsmand for økonomi.

Margrethe Vestager understreger i sin skriftlige kommentar, at
"Europa-Kommissionen benytter sig af alle tilgængelig redskaber i kampen mod
unfair skatteforhold",

og at man i OECD-regi er tæt på at reformere de internationale rammer for
selskabsskat.

- Desuden er EU-Kommissionen i færd med at fremsætte et forslag til en
digital skat, så virksomheder, der drager nytte af det digitale indre
marked, også

bidrager retfærdigt til EU-budgettet. Vi er nødt til at udnytte dette
momentum, hvis vi vil sikre os en fair beskatning på alle niveauer, skriver
konkurrencekommissæren.

Opdateret 14.54 med kommentarer fra konkurrencekommissær Margrethe Vestager.

Artikel slut

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20210514/325eb4a6/attachment.html>


Mere information om maillisten Teknikfritid.