[Teknik og fritid] Ind under forhuden, sat i numsen eller stoppet op i vagina: 'Kreativ' brug af nikotinposer bekymrer fagfolk | Indland | DR.DK

Hans Mikkelsen hansmikkelsen at stofanet.dk
Tor Sep 16 21:23:29 CEST 2021


hej. 

Hvor skrækelig, det er ikke godt det her. 
MVH.
Hans Mikkelsen. 

 

Ind under forhuden, sat i numsen eller stoppet op i vagina: 'Kreativ' brug
af nikotinposer bekymrer fagfolk | Indland | DR.DK

 

 <https://www.dr.dk/nyheder/indland> INDLAND

Ind under forhuden, sat i numsen eller stoppet op i vagina: 'Kreativ' brug
af nikotinposer bekymrer fagfolk 

Det er særligt blandt unge brugere, at nikotinposerne ender andre steder,
end de er tiltænkt.



Lysten til at eksperimentere med nikotinposer har også fået nogle unge til
at lægge dem under øjenlåget, på brystvorterne og ned mellem tæerne. (Foto:
Grafik: Lærke Kromann © DR Nyheder)

 

AF

 <mailto:rjun at dr.dk> Rasmus Jungersen

 <mailto:agpe at dr.dk> Agnes Dalhoff

I DAG KL. 05:50

 

 

https://www.dr.dk/nyheder/indland/ind-under-forhuden-sat-i-numsen-eller-stop
pet-op-i-vagina-kreativ-brug-af

Normalt er det under overlæben, at de små nikotinposer stoppes op og via
slimhinderne i munden sender nikotin rundt i kroppen.

Men poserne, som mange bare omtaler som ”snus”, finder tilsyneladende også
vej til andre kropsåbninger syd for munden.

Særligt hos unge brugere bliver nikotinposerne blandt andet sat ind under
forhuden og stukket op i endetarmen eller vagina.

Det fortæller en række unge brugere og sundhedskonsulenter til DR. Og det
bliver bekræftet af både Sundhedsstyrelsen samt eksperter på området.

- Noget af det kan godt være en del af en festkultur. De unge er
risikovillige og skal måske også udfordre hinanden. Men det er bestemt også
fordi, at nogen gerne vil skjule, at de er blevet afhængige og ikke ønsker,
at deres forældre skal opdage det, fortæller sundhedskonsulent Rikke Højland
fra Holstebro.

- Det, jeg hører, er, at de er meget kreative i deres brug, og det, synes
jeg, er vældig bekymrende.

Nikotinposer, tyggetobak og snus kan nemt forveksles med hinanden. I
grafikken kan du se forskellen på de forskellige produkter.

Slimhinder kan tage skade

Selvom det i dag er flere år siden, husker 19-årige Oliver Arenshøj følelsen
– og synet.

- Det stak sgu lidt. Og dagen efter kunne man godt se, at der var en
firkantet prik rundt omkring.

Kønsdelenes slimhinder er jo også sårbare, så der kan det også skade huden.

RIKKE HØJLAND, SUNDHEDSKONSULENT

Midt i en fest skulle Oliver og et par af hans venner eksperimentere med
nikotinposerne, der lå i den runde bøtte i lommen, og en af de små
firkantede poser røg op under forhuden.

- Jeg ville nok råde folk til at lade være med at gøre det. Hvis man er
ædru, er jeg sikker på, at det ville gøre pisseondt. Jeg gør det ikke igen.

Nikotinposerne, som Oliver og andre unge bruger og eksperimenterer med,
indeholder ikke tobak. Men som navnet afslører indeholder poserne ligesom
cigaretter nikotin, som bliver leveret rundt i kroppen - først via
slimhinderne i munden og senere blodet - når poserne krænges op under læben.

LÆS OGSÅ:
<https://www.dr.dk/nyheder/indland/gymnasium-planlaegger-razzia-i-klasseloka
lerne-elever-klistrer-nikotinposer-fast> Gymnasium planlægger 'razzia' i
klasselokalerne: Elever klistrer nikotinposer fast under borde og i loftet

Men også i andre kropsåbninger findes der slimhinder – blandt andet ved
kønsdelene og i endetarmen. Og ifølge sundhedskonsulent Rikke Højland kan
kroppen altså også herfra optage dele af nikotinposernes indhold.

- Der er lidt forskel på, hvordan effekten er i forhold til nikotinoptaget.
Man vil stadig optage noget nikotin, men nok ikke helt så meget, som hvis
man bruger det i munden, fortæller Rikke Højland.

I munden kan brug af nikotinposer risikere at give skader på tandkødet. Og
bruger man det andre steder på kroppen kan man ikke udelukke lignende
skader, fortæller sundhedskonsulenten.

- Vi ser de her tandkødsskader i munden, og kønsdelenes slimhinder er jo
også sårbare, så der kan det også skade huden, siger hun.



© DR Nyheder

SÅDAN PÅVIRKER NIKOTINPRODUKTERNE DIN KROP

*	Nikotin, som er stærkt afhængighedsskabende, trænger gennem
slimhinderne og over i blodet. Herfra føres det op til hjernen og påvirker
hjernen til at frigive dopamin, som får os til at føle lykke og velvære og
giver en rus.
*	Hvis man er blevet fysisk afhængig af nikotin, oplever man et
ubehag, når nikotinindholdet i blodet falder. Det opleves typisk som
rastløshed eller dårligt humør.
*	Hjernen er først færdigudviklet i midten af 20’erne og er særlig
følsom over for nikotin, mens den er under udvikling. Undersøgelser tyder
på, at brug af nikotinprodukter i en ung alder kan have langvarig negativ
indvirkning på hjernens udvikling, og at unge nemmere bliver afhængige af
nikotin end voksne.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

I Nordjylland hører sundhedskonsulent i Hjørring Kommune, Charlotte Rømer,
også fra unge, at der bliver eksperimenteret med nikotinposerne.

På en efterskole talte hun for nyligt med en af drengene, der havde været
til en fest og sammen med kammeraterne skulle prøve nikotinposerne under
forhuden, efter at have set en YouTube-video, der beskrev, hvordan man
gjorde.

- De blev fulde, og den ene glemte at tage posen ud igen. Næste morgen
vågnede han op og hans penis var rød og virkelig hævet og gjorde ondt.

- Så det var første og sidste gang, at han prøvede det, fortæller Charlotte
Rømer.

Bekymret for afhængighed

Hos Statens Institut for Folkesundhed har direktør Morten Grønbæk også hørt
enkelte eksempler på, at unge bruger nikotinposerne steder på kroppen, hvor
de ikke er beregnet.

Det, vi indsamler, er typisk data fra spørgeskemaundersøgelser. Vi har ikke
engang fantasi til at stille den slags spørgsmål i undersøgelserne.

MORTEN GRØNBÆK, DIREKTØR HOS STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED

Men selvom man i undersøgelser her har kunnet konstatere en generelt
stigende brug af nikotinposer og snuslignende produkter hos unge, har man
ikke spurgt specifikt ind til brugen alternative steder på kroppen.

- Jeg har hørt ganske få rygter om det før. Det, vi indsamler, er typisk
data fra spørgeskemaundersøgelser. Vi har ikke engang fantasi til at stille
den slags spørgsmål i undersøgelserne.

Hos Statens Institut for Folkesundhed går bekymringen derfor mere på de
generelle sundhedsproblemer, og hvad eksperimenterne med produkterne kan
betyde for de unge fremover i deres liv.

- Det, vi er bekymret for, er, at man fortsætter, fordi man får en
afhængighed af nikotinen, og man fortsætter af den almindelige måde at bruge
produkterne på. For det er skadeligt og rigtig dårligt.

Statens Institut for Folkesundhed vurderer, at det i dag er op mod 10
procent af unge, der bruger snuslignende produkter.

 

 

https://www.dr.dk/nyheder/indland/unge-skal-have-svaerere-ved-skaffe-nikotin
poser-og-mangler-viden-mener-ekspert

 

 <https://www.dr.dk/nyheder/indland> INDLAND

Unge skal have sværere ved at skaffe nikotinposer og mangler viden, mener
ekspert

Ifølge førende tobaksforsker er det særligt information om nikotin, de unge
mangler.



Unge eksperimenterer med nikotinposer ved blandt andet at sætte dem ind
under forhuden og skubbe dem op i vagina eller endetarmen.

 

AF

 <mailto:rjun at dr.dk> Rasmus Jungersen

 <mailto:agpe at dr.dk> Agnes Dalhoff

I DAG KL. 10:50

 

 

https://www.dr.dk/nyheder/indland/unge-skal-have-svaerere-ved-skaffe-nikotin
poser-og-mangler-viden-mener-ekspert

Det er næsten en uundgåelig naturlov, at vi mennesker skal eksperimentere og
gøre mindre kloge ting i løbet af vores ungdom. Og for det meste går det
heldigvis godt alligevel.

Men når det kommer til unges eksperimenter og omgang med nikotinposer og
lignende produkter, er der alligevel grund til stoppe op og være bekymret.

Det mener blandt andre Charlotta Pisinger, der er professor i
tobaksforebyggelse ved Københavns Universitet og en af landets mest erfarne
eksperter på området.

Udmeldingen kommer, efter
<https://www.dr.dk/nyheder/indland/ind-under-forhuden-sat-i-numsen-eller-sto
ppet-op-i-vagina-kreativ-brug-af> DR i dag kan fortælle, at særligt unge
brugere af nikotinposer eksperimenterer med produkterne, ved blandt andet at
sætte dem ind under forhuden og skubbe dem op i vagina eller endetarmen.

- Man gør jo mange dumme ting, når man er ung, og oftest slipper man godt
fra det. Problemet er her, at vi har at gøre med et ekstremt
afhængighedsskabende produkt, så konsekvenserne kan følge en resten livet.

Derfor mener hun, at det skal være sværere at få fingrene i nikotinposer og
lignende produkter - og samtidig har særligt unge brug for meget mere
information om konsekvenserne ved at krænge poserne op under overlæben.



(Foto: grafik: Morten Fogde Christemsen © DR Nyheder)

Nikotin kan skade unge hjerner

Nikotinposer indeholder ikke tobak. Men, som navnet afslører, indeholder de
nikotin. Og det er dette stof, som også findes i cigaretter, der gør
produkterne problematiske.

Alligevel bruger 19-årige Ditte Greve selv poserne med nikotin. I hendes
omgangskreds bliver der også eksperimentet med nikotinposerne, som sammen
med lignende produkter hos de fleste blot går under navnet ”snus.”

- Snus er ikke noget, der overhovedet bliver set som farligt på samme måde,
som cigaretter gør, fortæller hun.



Ditte Greve bruger selv nikotinposer og har også prøvet at bruge flere poser
snus på én gang. (Foto: Agnes Dalhoff Pedersen © DR Nórdjylland)

Ditte Greve har set eksempler på at hendes venner har eksperimenteret ved at
bruge mange nikotinposer på én gang. Men også ved at placere poserne
forskellige steder på kroppen. For eksempel under øjenlågene, i sår eller
ved at stoppe dem op intime steder.

- Man kan måske godt begynde at kede sig. Hvis man tager rigtig meget snus,
mister man effekten, og så kan det lige pludselig ikke blive vildt nok,
siger hun.

Når man bliver udsat for nikotin i den tidlige ungdom, kan man have en øget
risiko for at få kognitive skade. Det kan eksempelvis være problemer med
hukommelsen, opmærksomhedsforstyrrelser som ADHD samt risiko for at udvikle
angst og depression.

Det siger professor Charlotta Pisinger, som fortæller, at forskning peger
på, at nikotin i særdeleshed kan være skadeligt for unge hjerner, der endnu
ikke er færdigudviklede.

- Jo yngre man er, desto højere er risikoen, og der er også meget højere
risiko for at blive afhængig af nikotinen, jo yngre man er, når man
begynder, siger hun.

Eksperimenterer med store mængder nikotin

De seneste år er der sket en kraftig stigning i antallet af unge, der bruger
nikotinposer og andre snuslignende produkter.

 
<https://www.dr.dk/nyheder/indland/snusforbrug-eksploderet-i-gymnasiet-fem-g
ange-saa-mange-tager-det-hver-dag> Alene hos drengene på danske gymnasier er
forbruget femdoblet i perioden fra 2014 til 2019. Og samtidig med at de
runde bøtter med nikotinposer har fundet vej ned i lommerne hos mange,
bliver der skabt en afhængighed.

Lige præcis dét hører sundhedskonsulent i Hjørring Kommune, Charlotte Rømer,
også fra de unge, hun til dagligt har kontakt med.

- Vi ved, at når de først har prøvet det et par gange, så er afhængigheden
allerede skabt. Og så vil de have mere og mere, siger hun.

- Når jeg taler med unge, siger de, at de har brug for at få det her stof,
fordi de ellers ikke føler, de kan vågne, sove eller spille en god
fodboldkamp. Og så er de ude på en glidebane, for så er det
selvmedicinering.

Nikotinposer, tyggetobak og snus kan nemt forveksles med hinanden. I
grafikken kan du se forskellen på de forskellige produkter.

En række unge, DR har talt med, fortæller, at de også eksperimenterer med
stærke snuslignende produkter, som kan købes på nettet. Andre stopper mange
poser op under overlæben på samme tid. De fortællinger bakkes op af
eksperter og fagfolk på området.

Ved at eksperimentere på disse måder kan man få en stor mængde nikotin i
kroppen på en gang. Eksempelvis kan én enkelt af poserne købt på nettet
indeholde lige så meget nikotin som op mod 10 cigaretter, fortæller
Charlotta Pisinger.

- Det er klart, at når man tager en nikotinpose, som har et nikotinindhold,
der svarer til 10 cigaretter, så har man for det første en høj risiko for at
få en nikotinforgiftning. Men man udvikler også en massiv
nikotinafhængighed, som er uhyre vanskelig at komme ud af igen.

Både Ditte Greve og hendes venner har prøvet noget lignende, når de er
kommet til at tage for meget.

- Man får det varmt, får koldsved og så bliver man nødt til at brække sig.
Det sker tit. Der sker så tit, at det næsten er normalt. Jeg kender en, som
brækkede sig ud ad vinduet på skolen.



© DR Nyheder

SÅDAN PÅVIRKER NIKOTINPRODUKTERNE DIN KROP

*	Nikotin, som er stærkt afhængighedsskabende, trænger gennem
slimhinderne og over i blodet. Herfra føres det op til hjernen og påvirker
hjernen til at frigive dopamin, som får os til at føle lykke og velvære og
giver en rus.
*	Hvis man er blevet fysisk afhængig af nikotin, oplever man et
ubehag, når nikotinindholdet i blodet falder. Det opleves typisk som
rastløshed eller dårligt humør.
*	Hjernen er først færdigudviklet i midten af 20’erne og er særlig
følsom over for nikotin, mens den er under udvikling. Undersøgelser tyder
på, at brug af nikotinprodukter i en ung alder kan have langvarig negativ
indvirkning på hjernens udvikling, og at unge nemmere bliver afhængige af
nikotin end voksne.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Unge skal oplyses - og have svær adgang til produkterne

En del af løsningen på problemet omkring de unge brugere er ifølge Charlotta
Pisinger, at de skal oplyses bedre om risikoen ved at bruge nikotinposer.
Men det er ikke gjort alene med bedre information.

- Som samfund skal vi sørge for, at de unge generelt ikke har adgang til
produkterne – eller i hvert fald så svær adgang som overhovedet muligt.

Desuden langer hun særligt ud efter prisen, der kan være helt nede omkring
30 kroner for en bøtte, og markedsføringen af produkterne, der
tilsyneladelse er målrettet unge mennesker.

- Æskerne er smarte, og de markedsføres ofte med, at de for eksempel smager
af jordbær, lime eller lakrids, som de unge virkelig godt kan lide.

- Man skal heller ikke undervurdere, at der her produkter er utrolig
billige. En dåse nikotinposer er ofte billigere end at gå ned og købe en
pose vingummi. Det er jo meget bekymrende, siger Charlotta Pisinger.

 

 

Ind under forhuden, sat i numsen eller stoppet op i vagina: 'Kreativ' brug
af nikotinposer bekymrer fagfolk , fra sektionen "Indland"

Unge skal have sværere ved at skaffe nikotinposer og mangler viden, mener
ekspert, fra sektionen "Indland"

 

 

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20210916/e443b8d6/attachment.html>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image001.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 31125 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20210916/e443b8d6/attachment.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image002.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 23722 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20210916/e443b8d6/attachment-0001.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image003.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 23030 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20210916/e443b8d6/attachment-0002.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image004.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 8282 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20210916/e443b8d6/attachment-0003.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image005.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 70960 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20210916/e443b8d6/attachment-0004.jpg>


Mere information om maillisten Teknikfritid.