[Teknik og fritid] Sådan kan irriterende bananfluer være nøglen til bedre medicin hos mennesker | Kroppen | DR.Dk

brian at blindkom.dk brian at blindkom.dk
Tor Sep 16 22:02:01 CEST 2021


Hejsa

Jeg synes der pågår utrolig megen spændende forskning og jo mere vi finder
ud af og jo mere vi undersøger jo bedre en verden må man gå ud fra, at vi
kan komme til at leve i.

Men rigtig mange lovende forskningsresultater når desværre ikke videre end
til opdagelsesstadiet hvor de så havner i glemmebogen i stedet for at blive
til medicinske produkter.

 

Brian

 

From: Teknikfritid <teknikfritid-bounces at blindkom.dk> On Behalf Of Hans
Mikkelsen via Teknikfritid
Sent: Thursday, September 16, 2021 9:15 PM
To: teknikfritid at blindkom.dk
Cc: Hans Mikkelsen <hansmikkelsen at stofanet.dk>
Subject: [Teknik og fritid] Sådan kan irriterende bananfluer være nøglen til
bedre medicin hos mennesker | Kroppen | DR.Dk

 

Hej. 

Jeg ved ikke om det kan bruges som nogen god information. *smil* 

MVH.
Hans Mikkelsen. 

 

Sådan kan irriterende bananfluer være nøglen til bedre medicin hos mennesker
| Kroppen | DR.Dk

 

Artikel

Kroppen forside

Sådan kan irriterende bananfluer være nøglen til bedre medicin hos mennesker


Mennesker deler mange sygdomsrelaterede gener med insektet.

gruppe start Et hold forskere fra KU har fundet et hormon i bananfluer, som
er med til at regulere stofskiftet. Det kan være et gennembrud i forhold til

ny diabetes medicin. (Foto: Jens Rydell © (arkivfoto) Scanpix)

Et hold forskere fra KU har fundet et hormon i bananfluer, som er med til at
regulere stofskiftet. Det kan være et gennembrud i forhold til ny diabetes

medicin. (Foto: Jens Rydell © (arkivfoto) Scanpix)

gruppe slut

 

AF

Julie Würtz

9. SEP KL. 13:59  

 

Når du irriteret vifter bananfluer væk fra frugtskålen, tænker du næppe
over, at fluen og dig deler mere end kærligheden til pærer og bananer.

Hvis vi zoomer ind på det tre millimeter lange insekt, har vi det til fælles
med den lille flue, at vi deler hele 75 procent af de sygdomsrelaterede
gener.

Det betyder, at tre ud af fire gener, der forårsager sygdomme hos os
mennesker, har tilsvarende opgaver i kroppen hos fluen.

- Det handler om, at livet sandsynligvis kun er opstået én gang på Jorden.
Det vil sige, at de gener, proteiner og processer, som styrer livet, langt
hen

ad vejen er bevaret gennem evolutionen.

Det fortæller Kenneth Veland Halberg. Han er lektor på Biologisk Institut på
Københavns Universitet, hvor han sammen med et hold forskere netop har
undersøgt

hormonelle sammenhænge mellem bananfluer og mennesker.

Her har de gjort et interessant fund, som de netop 

har udgivet

i tidsskriftet Nature Communications.

BANANFLUEN SOM FORSØGSDYR

Forholdet mellem gener fra en bananflue og mennesker ligger så tæt på
hinanden, at man ofte kan overføre en genrelateret opdagelse i fluen direkte
til

mennesker.Tre ud af fire gener, der forårsager sygdom hos mennesker, findes
også i bananfluen.Bananfluer har en kort reproduktionscyklus. Det betyder,

at forskere kan holde øje med flere generationer af bananfluer i løbet af
blot få måneder.Bananfluen har de samme typer af organer, der udfører de
samme

opgaver som hos os mennesker, men den er grundlæggende en meget mindre
kompleks organisme. Det gør det væsentligt nemmere for forskerne at afkode
den komplekse

biologi.Kilde: 

Yourgenome.org

Hormon har flere funktioner end først antaget

Forskerne har fokuseret på et hormon, som hedder Capa-hormonet. Normalt er
hormonet kendt for at styre nyrerne i bananfluen.

Men forskerne har opdaget, at hormonet også har en vigtig indflydelse på
stofskiftet.

- Vi opdagede, at Capa-hormonet har betydning for styringen af tarmens
æltefunktion. Desuden regulerer den et andet hormon, AKH. Det er fluens svar
på

glukagon, som er et af de hormoner, der styrer sukkerstofskiftet hos
mennesker.

- Det er yderst overraskende. Capa-hormonet er traditionelt set kendt for at
styre nyrerne. Vores opdagelse viser dog, at hormonets primære funktion
snarere

er at regulere stofskiftet hos fluen, siger Kenneth Veland Halberg.

Når en bananflue indtager et måltid, påvirker Capa-hormonet altså først
tarmenes æltefunktion til at fordøje maden. Det styrer nyrerne, så væske og
giftstoffer

bliver udskilt. Og det regulerer fluens sukkerstofskifte.

- Vi er nødt til at have et konstant blodsukkerniveau hele tiden. Hvis vi
har et for lavt blodsukker, fungerer kroppen ikke optimalt. Hvis vi har et
for

højt, ligesom ved diabetes og overvægt, kan det lede til hjertekarsygdomme
og nyresvigt, siger Kenneth Veland Halberg.

Ved at bruge genetiske værktøjer til at tænde og slukke cellerne i fluen,
der udskiller Capa-hormonet, var det muligt for forskerne at skrue op og ned

for blodsukkeret i bananfluen.

Når forskerne gjorde dette, døde fluen kort efter. Det understreger, hvor
vigtigt Capa-hormonet er for fluens overlevelse, mener forskeren.

HVAD ER HORMONER?

Hormoner er kemiske budbringere, der via blodet videregiver beskeder mellem
forskellige organer i kroppen.Hormonelle signaler er essentielle for at
koordinere

stort set alle processer i kroppen, og en lang række sygdomme skyldes, at
der opstår forstyrrelser i denne signalering.Kilde: 

Den Store Danske

og 

Sundhed.dk

Kan forbedre personlig diabetesmedicin

I mennesker har vi et tilsvarende hormon til Capa-hormonet, der har navnet
neuromedin U.

Hvis hormonet har samme indflydelse på sukkerstofskiftet hos os mennesker,
som det har i bananfluen, kan det have stor betydning for udviklingen af
fremtidige

behandlingsformer af diabetes, fortæller Kenneth Veland Halberg.

- Hvis vi direkte kan omsætte vores viden i fluer til mennesker, har vi
skabt grundlaget for udviklingen af en ny måde at behandle diabetes og andre
relaterede

livsstilssygdomme på.

Selvom vi i dag har flere måder at behandle diabetes på, er det ifølge
forskeren ikke uvæsentligt at finde endnu en metode.

I Danmark lider omkring 300.000 danskere af diabetes, mens tallet er 450
millioner på verdensplan.

- Ophavet til en sygdom som for eksempel type 2 diabetes kan være
forskelligt. Derfor er det også vigtigt, at vi har forskellige
behandlingsmuligheder,

lyder det fra Kenneth Veland Halberg, der nu skal til at teste forsøget på
pattedyr.

Han understreger også, at fundet fortæller noget grundlæggende om, hvordan
hormoner i dyr og mennesker fungerer.

- Vores studie understreger, at et hormon sjældent kun varetager én opgave.
De udfører typisk mange forskellige opgaver i kroppen på samme tid.

- Det er derfor vigtigt, at vi får kortlagt disse funktioner samt får
udviklet en forståelse af, hvordan de forskellige hormonelle signaler
samarbejder

om at styre vores krop i både rask og syg tilstand. Det kan lede til
effektive behandlingsformer af alvorlige sygdomme. I den forbindelse spiller
bananfluen

en vigtig rolle, siger han.

SÅDAN OPSTÅR DIABETES

Diabetes er en sygdom, hvor blodets indhold af sukker er højere end det
normale. Det forhøjede blodsukker kan i værste tilfælde være dødeligt eller
give

alvorlige følgesygdomme, hvis det ikke bliver behandlet.Hormonerne glukagon
og insulin, som produceres i bugspytkirtlen, har en afgørende rolle for
regulering

af sukkerstofskiftet hos mennesker. Hormonerne hjælper med at opretholde et
normalt blodsukker. Ved alle former for diabetes er produktionen af
hormonerne

ustabil, så blodsukkeret ikke justeres regelmæssigt i kroppen.Kilde:
Københavns Universitet

Ikke-navngivet 0

Henter beskrivelsen…

Et det sundt?

Dårlige vaner og nye mirakelkure: Læge og forsker Maja Thiele undersøger den
nyeste forskning om sygdom og sundhed.

LYT TIL PODCASTEN

 

 

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20210916/a84d3748/attachment.html>


Mere information om maillisten Teknikfritid.